Atuagagdliutit - 02.02.1967, Blaðsíða 5

et til midten og fra agterstavnen til
Midten. Syningen bag mandehullet
liver helst betroet en særlig dygtig
vinde, fordi denne del af kajakken
udsættes for en hård belastning. Den
skal kunne bære en sæl eller om nød-
vendigt en mand. Det runde mande-
ul> 1 reglen af træ, er det sidste, der
liver syet fast. Også dette arbejde
rsever særlig omhu, for at luknin-
gen kan blive vandtæt.
VANDTÆTTE SYHULLER
Alle søm syes dobbelt med senetråd,
der er flettet i forvejen i særlige læng-
der, fordi mange søm skal være uden
knuder. Når man udelukkende bruger
senetråd til kajaksyning, skyldes det,
at tråden er stærkt vandsugende og
saledes lukker alle syhuller vandtæt
il. Man bruger gerne hvalsener, her
drugte vi narhvalsener fra Thule.
Efterhånden som syningen skrider
rem, anbringes kajakremmene, der er
lemstillet af remmesælskind eller af
skind fra nyfødte hvalrosunger. At an-
ringe dem er mænds arbejde. De skal
være stærke og så fast surret til ske-
®ttet, at man kan løfte hele kajakken
lot i én rem. De er forsynet med ud-
skårne benstykker, der som perler
<fr drukket på snor, så man efter behag
an stramme remmene og hindre
astgjorte redskaber i at forskubbe sig.
emmene bruges både til at fastgøre
ajakstolen med harpunlinen, jagt-
redskaberne og pagajen, og til at fast-
gøre slæbetøjet til fangsten.
Kajakken skal syes færdig i et træk.
ar skindet først er tørret lidt, kan
Man ikke sy det. Når det færdigsyede
' Md tørrer, strammes det jævnt som
® Irommeskind og udsætter skelettet
°i et stærkt pres, der får træet til at
Sive sig lidt.
Når kajakken er færdigsyet, for-
t ærkes „kølen" med en skureliste af
o°n- Ligesom til forstærkning af pa-
°g jagtredskaber bruger man helst
ribben af pukkelhval. De er stærke
Øg sejge. Ben af sildepisker er f. eks.
r skøre. Benforstærkningerne fast-
gøres men benpløkke, der har en lille
serv, hvori der bankes en trækile.
edskaberne til vor kajak er blevet
remstillet af Jens Egede, Aldrdoms-
lernmet i Godthåb, på nær harpunen,
®°M nu afdøde Ludvig Rosing, Nar-
salik, har lavet. Til redskaberne bru-
ges ligesom til kajakken det sejge,
ette fyrretræ, som skæres til i hån-
den.
Beundringsværdigt håndværk
Ntan kan ikke lade være med at
eundre den færdige kajak. Det er et
V^-ke fuldendt håndværk, gennem-
rbejdet indtil mindste detalje. F. eks.
gf ^Mbetøjet til fangsten udformet
adan, at det kan fastgøres og løsnes
Sen Med et snuptag — men selv i
Skindene syes sammen i forlængelse af
hinanden.
åmit katiterneKartut.
hårdt vejr kan det ikke løsne sig af
sig selv.
Gennem hundreder af år har man
udviklet redskaberne, til de fandt de-
res fuldendte form. På samme måde
har man fundet frem til de bedste
materialer — den énde af slæbetøjet,
der gøres fast i sælens strube skal så-
ledes kunne drejes om en lille pløk,
så remmen ikke slides over. Her har
man fundet, at den nederste, forbenede
del af rensdyrachillessene er det stær-
keste og sejgeste materiale. En sådan
pløk kan ikke slides over endsige
knækkes.
Men næsten alle materialer kan om
nødvendigt erstattes med andre, ikke
helt så gode, så en fanger aldrig kom-
mer i forlegenhed, når han vil bygge
en kajak".
SEJLDUG ER BILLIGERE, MEN
SKIND ER BEDRE
„Det engelske blad „The Guardian"
har i en artikel om Grønland hævdet,
at fangerne er bgyndt at male kajak-
kerne i stedet for at gnide dem med
spæk".
„Man har gjort det en overgang,
men jeg tror ikke, det stadig bruges.
Derimod er man — særlig i Thule —
gået over til at betrække kajakker
med sejldug, og det bliver malet. Sejl-
dug til en kajak koster mindre end
100 kroner, men sælskind koster om-
kring det dobbelte. Det kan godt løbe
op, fordi en kajak, der bruges meget,
skal have nyt skind hvert år.
Sejldug er også lettere at vedlige-
holde, fordi skind skal have regelmæs-
sig spækbehandling. Men til gengæld
r°get måles op, før skindene skæres åmit iligserneKartlnagit KajaK Qgtortar-
neKartoK.
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGA
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
er skind stærkere og lettere at repa-
rere. Og spækbehandlingen gavner
også skelettet. Jeg fik for nogle år
siden en kajak, som nok var 70-80 år
gammel. Den skulle kun have nye
tværribber, resten af træet var i fin
stand. Denne kajak fik jeg betrukket
af bekendte i Kangåmiut, og da jeg
havde prøvet den lidt, satte jeg den
op på loftet. To år efter satte jeg den
i vandet igen-— og den var fuldstændig
tæt", slutter Jens Kreutzmann.
ET KOSTBART PROJEKT
„Kajakken har været et ret kost-
bart projekt for Foreningen Grøn-
landsk Folkekunst" udtaler forenin-
gens formand, fru Birte Christensen.
Faktisk har den slugt hele vor kasse-
beholdning. Men vi er glade for, at
foreningen har fået lov til at deltage
i udstillingen, selv om vi ikke bliver
ene om at repræsentere Grønland. Til
særudstillingen „Man and the Polar
Region" — mennesket og polarområ-
det — sender både ministeriet, KGH
og den danske forening „Grønlandsk
Kunst og Husflid" bidrag.
Det lyder måske voldsomt, at arran-
gørerne af en verdensudstilling inte-
resserer sig for en så lille forening som
vor. Forklaringen er, at en af tilret-
telæggerne af den særlige polar-ud-
stilling, er den danske arkitekt Hans
Barfoed, der har været i Grønland og
kender foreningen. Han sendte os en
direkte opfordring til at medvirke, og
en sådan chance, til for et internatio-
nalt forum at vise den grønlandske
folkekunst’s høje standard, kunne vi
ikke lade gå fra os.
Sammen med kajakken afsendte vi
et skønsomt udvalg af vore fineste
skind- og benarbejder og andre hus-
flidsgenstande. Udvalget omfatter to
broderede sælskindstasker, syet af
Helga Rosing, Narssalik, et par dren-
gekamikker (Tabitha Lorentzen, Nar-
ssalik), en mospose med påsyede orna-
menter (Karla Mathiesen, Angmagssa-
lik), en moderne sælskindstaske (Han-
sine Holm, Godthåb), en ulo fra Vest-
kysten (Otto Thorsen, Godthåb) og en
ulo fra Østkysten (Nikolaj Mouritzen,
Angmagssalik), en vægstenslampe fra
Godthåb, en flette græskurv (Mariane
Rosing, Kapisigdlit), en trædukke
(Elias Isaksen, AugpilagtOK), to pik-
kende fugle i træ (Nikolaj Mouritzen,
Angmagssalik), to bendukker (Otto
Thorsen, Godthåb), og et snorespil
med benfigurer (ajagaK) fra Thule.
Disse ting blev sammen med kajak-
ken og kajakredskaberne pakket ned
i en stor trækasse (en gave fra Wright,
Thomsen & Kjær) og fragtet til Kø-
benhavn, hvorfra de sendes til Mon-
treal sammen med de øvrige danske
bidrag til polar-udstillingen.
Det har været morsomt at arbejde
med sagen, og vi har mødt stor hjælp-
somhed, både her i Godthåb og langs
kysten. Uden den store støtte kunne
vi aldrig have sendt et så fint bidrag
til verdensudstillingen. Men økono-
misk har det været en stor belastning
for vor forening, der foreløbig kun har
omkring 100 medlemmer. Derfor hå-
ber vi at kunne slippe for at betale
returfragt for kassen. Hvis canadiske
eller amerikanske museer efter at ver-
densudstillingen har lukket sine por-
te den 27. oktober er interesseret i at
købe kajakken og de andre ting, vil
vi være meget glade", slutter fru
Birte Christensen.
co.
Det elegante skrog er klar til at blive KajaK ameriåinångortoK.
betrukket med skind.
TAUNUS12M67
VOGNEN DER ER
SOM BYGGET TIL
GRØNLAND
STATIONCAR
Den har forhjulstræk og kan vende på forbløf-
fende lille plads, og den har speciel forhjuls-
ophængning, der giver alle tiders affjedring på
dårlig vej. Pris kr. 9.746 excl. levering og fragt.
Køb^^^hos
ScaKiiadam
De får den bedste betjening, og De
får det største udvalg at vælge imel-
lem, når De handler Ford med
Scaniadam. Skriv til os og bed om
oplysninger og brochurer om sensa-
tionsvognen den ny Taunus 12M eller
hvad De ellers er interesseret i af
det store Ford-programs person-, last-
og varevogne samt busser. Vi sælger
gerne på afbetaling - og uden veksler.
SCAhJlADAM
# Danmarks største fordforhandling
H.C. ANDERSENS BOULEVARD, KBH.V.
TELEGRAM ADR. SCANIADAM
Vor repræsentant besøger Grønland
to gange årligt
5