Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.02.1967, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 02.02.1967, Blaðsíða 16
Stor spejderekspedition Danske Spejderkorps arrangerer til sommer en vandretur fra Søndre Strøm- fjord til Holsteinsborg med deltagelse af 130 danske spejdere og 30 grøn- landske spejdere. Samtidig får 130 grønlandske spejdere lejlighed til en fly- verejse til Danmark. I sommeren 1967 vil det lille udsted Sarfanguau (ca. 35 km øst for Hol- steinsborg), og det store, moderne by- gæster. samfund Holsteinsborg få usædvanlige Over hundrede danske spejdere vil komme vandrende inde fra landet for at se, hvordan den grønlandske befolk- ning lever. Det danske Spejderkorps har længe syntes, at kontakten mellem de dan- ske roverspejdere (i alderen 18-23 år) og de grønlandske spejdere i samme aldersklasse, „fjeldmændene", var util- strækkelig. Allerede i 1963 begyndte man at lægge planer om en udveks- ling mellem spejdere på Grønland og i Danmark. I år er planen gennemar- bejdet, og danske roverspejdere er i fuld gang med at sætte sig ind i for- holdene på Grønland. I Danmark er man fuldstændig klar over, at det ikke vil være nok at sende en tilfældig flok friske roverspejdere af sted nordpå. Det er nødvendigt, at de unge danske mænd har en vis bag- grund for at forstå noget af alt det nye, de vil få at se. Betingelsen for at kunne deltage i Det Danske Spejder- korps’ ekspedition til Grønland er da også, at man bruger en stor del af sin fritid i vinteren 1966/67 til at sætte sig ind i de sociale og administrative, menneskelige og kulturelle forhold på Grønland. Det danske Spejderkorps regner med, at ca. 130 danske roverspejdere vil være parate til at rejse til Grønland i juli måned 1967, udrustet med den nødvendige viden om det land, de skal besøge, og i den nødvendige fysiske ferm til at tåle de strabadser, turen vil medføre. Det er nemlig ikke nogen ganske almindelig turisttur, roverspej- derne skal ud på. SPÆNDENDE OPLEVELSE Ekspeditionen har fået navnet „Ka- tangut" — altså broderskabsekspedi- tionen — og man håber, at den vil være i stand til at leve op til sit navn ved at knytte danske og grønlandske spejdere fastere sammen. 30 grønland- ske „fjeldmænd" vil deltage i ekspe- ditionen, og danskerne vil komme i kontakt med selve den grønlandske befolkning, først på udstedet Sarfå- nguau, derefter i Holsteinsborg. De danske spejdere rejser med fly fra København til Søndre Strømfjord og begynder derpå sammen med deres grønlandske kammerater en vandring gennem den grønlandske vildmark. Det vil blive en spændende oplevelse for de danske roverspejdere, som jo ikke i Danmark har lejlighed til at se en natur, som er så uberørt og så storslået. Dagmarcherne bliver på 15-30 km i luftlinie, og efter vandreturen slår roverspejderne lejr i dalen ItivneK, hvor man skal bo i tre døgn. De spej- dere, som er interesserede i bjergbe- stigning, vil her få lejlighed til at be- stige det 1800 m høje fjeld Pingo. SPORTSPLADS OG KIRKEMUR På denne måde vil man give de dan- ske roverspejdere et indtryk af den grønlandske natur, men endnu væsent- ligere for de unge danskere er dog mø- det med den grønlandske befolkning. Ekspeditionen kommer vandrende til udstedet SarfånguaK på en søndag og kan altså deltage i gudstjenesten. Der- efter er spejderne indbudt til kaffemik i byens huse. Holsteinsborg, som jo er et moderne grønlandsk bysamfund, vil også være af stor interesse for de danske rover- spejdere. En uges ophold i Holsteins- borg vil ikke være for meget, for der er meget, man skal nå. Blandt andet har de danske spejdere planlagt at ud- føre en opgave for byen. Naturligvis har lederne af ekspeditionen allerede længe været i forbindelse med myn- dighederne i Holsteinsborg, og spej- derne har fået mange gode ideer til, hvad deres opgave kan bestå i. Der har været tale om arbejde af mange Grønlandske spejdere fra Holsteinsborg. Yderst til højre ses Poul Madsen, der startede spejderbevægelsen i Holsteinsborg, og som var initiativtager til opførelsen af spejderhytten i samme by. kalåtdlit spejderit Sisimiune. talerpigdliuvdlune takug- ssauvok Poul Madsen, Sisimiune spejdereKarnermik aut- dlarnissoK, igdloKarfingmilo tåssane spejderit igdloKaler- nerånik sulissutigingnigtOssoK. forskellige slags, lige fra indhegning af kirkegården til indretning af en sportsplads. Hvad roverspejderne vil vælge, er endnu ikke afgjort, men det er helt sikkert, at de glæder sig til at komme i gang med at udrette noget som tak, fordi de får så spændende og tilta- lende en tid i denne store, nordlige del af Danmark. Indenfor Det danske Spejderkorps er man sikker på, at Katångut-ekspeditionen vil bidrage yderligere til den følelse, som allerede eksisterer mellem danskere og grøn- lændere, nemlig at vi hører sammen. UDVEKSLINGSREJSE Flyet, som fører de danske rover- spejdere til Søndre Strømfjord i juli måned 1967, skal naturligvis ikke fly- ve tomt tilbage til Danmark. Danske roverspejdere får lov til at besøge Grønland, og der ville jo ikke være tale om en rigtig udveksling, hvis ikke grønlandske spejdere også fik lov til at se, hvordan man lever i Danmark. Det er kunst at bygge... 130 grønlandske drenge og piger vil få chanchen for en billig flyverejse til Danmark. Det kommer til at dreje sig om spejdere i alderen 14-16 år samt grønlandske spejderførere. Katångut- ekspeditionen på Grønland vil vare tre uger, og tre uger er da også det tidsrum, der er afsat til de grønland- ske spejderes ophold i Danmark. Rejsen med fly fra Søndre Strøm- fjord til København og tilbage igen vil antagelig komme til at koste ca. 650 kr., og opholdet i Danmark er gra- tis. De grønlandske piger skal i Dan- mark deltage i KFUK’s (de „grønne" pigespejdere) landslejr, og også dren- gene får lejlighed til at deltage i en dansk spejderlejr. Den resterende del af tiden skal de grønlandske spejdere tilbringe i danske hjem, så de kommer til at leve på nøjagtig samme måde, som en ganske almindelig dansk fa- milie gør det. FORSØGET GENTAGES Det er endnu ikke bestemt, hvilke grønlandske drenge og piger, der skal have chancen for at komme til Dan- mark i sommeren 1967. Forældre, der har lyst og lejlighed til at lade deres børn komme til Danmark, kan skrive til Forstander Poul Madsen, Grønlænderh j emmet, Tranegårdsvej 26, Hellerup, DANMARK. bygget en bro, så vi kan række hin- anden hånden tværs over Atlanter- havet. Grønlandske drengespejdere og fø- rere, der kunne tænke sig at deltage i fjeldvandringen fra Søndre Strøm- fjord til Holsteinsborg, kan også skrive til ovenstående adresse. Man skal være fyldt 17 år for at kunne deltage. Poul Madsen. Mærkede isbjørne Som et led i en større undersøgelse af isbjørne har Norsk Polarinstitut mærket 4 isbjørne ved Spitsbergen sommeren 1966 under en ekspedition ledet af magister Thor Larsen, Oslo. De 4 isbjørne blev mærkede med metal og plastikmærker i begge ører. Desuden forsynedes de med tatove- ring på overlæben og fik påmalet et stort sort tal på begge lår. Såfremt disse bjørne skulle blive iagttaget eller skudte et eller andet sted i Grønland, bedes oplysninger og mærker tilsendt Norsk Polarinstitut, Oslo, eller Vibe, Zoologisk Museum, København. For mærkerne betales en præmie på 150 kr. En ny norsk ekspedition afgår til Spitsbergen igen til sommer, hvor man forventer at kunne mærke et større antal bjørne på tilsvarende måde. Chr. Vibe. Det afbildede byggeri er LOUISIANA i Humlebæk. Som ved andre kunstarter lægger man inden for arkitekturen naturlig- vis stor vægt på det æstetiske — Men lige så naturligt må arkitekten tage hensyn til de funktionelle og praktiske kvaliteter. Og selv om det færdige byggeri betragtes og kriti- seres som en helhed, må materialer og byggemetoder altid udvælges med største omhu. — Blandt andet der- for vinder PHØNIX TAGDÆK- NINGER stadig større indpas i det moderne byggeri. Såvel på tegne- stuer som på byggepladser har man indset, at der — alt taget i betragt- ning — er mange arkitektonisk rig- tige muligheder med PHØNIX TAG- DÆKNINGER. Det er dog en betingelse for at kunne deltage i rejsen til Danmark, at man er spejder. Forhåbentlig vil denne udveksling mellem dansk og grønlandsk ungdom blive så vellykket, at man vil kunne gentage forsøget i kommende år. Ud- formningen af udvekslingen behøver ikke nødvendigvis at være den samme hvert år — for eksempel håber man, at også yngre danske spejdere med tiden vil kunne deltage i ture til Grøn- land. Man har sat sig det mål at gøre broderskabet mellem danske og grøn- landske spejdere så stærkt, at man vil føle det, som om vi virkelig har HYGIEJNISKE ARTIKLER De verdenskendte, luftprøvede latex- varer af ubegrænset holdbarhed, 3-5 års lagergaranti, kr. 2,50 - 5,20 - 6.40 - 8,40 pr. dus. Prøvesending med i 5 stk. af forsk, mærker mod 6,00 kr. i fri- mærker ell. eftkv. Prisliste i lukket ku- vert uden afsenderadresse gratis. nåpautlpilungnut IgdlersOtif pat silarssuarme llislmaneKardluartut sllåinarmik putdlagdluglt misillgtagkat kigdleKångitsumlk piuslnåussusigdllt, ukiut 3—5 unfngatineKarsfnaunerming- nut KularnavérKuslgkat, kr. 2,50—5 20— 6,40—8,40 dusinimut. åssiglngitsut 15-it misiligutigssatut nagsluneKarsfnAuput akillutigalugit 6 kr. frimærkingordlugJt imaldnit tlgunerine akiligagssångordlu- git. aklt nalunaerssOtait agdlagkat ptiå- nut matussamut iklvdlugit akeKéngit- sumik nagsiuneKåsåput sumlt piner r nalunaernagit. City en gros Lager Larsbjørnstræde 5 - København K. Telf. (01) 11 25 40. Sportsfiskeri „Berlingske Tidende" har bedømt de indsendte anmeldelser og karet årets danske mester i sportsfiskeri for 1966. Seks sølvfade (værdi 400 kr.) uddeles mestrene, der på sportslig vis har taget de absolut største fisk inden for de mest gængse arter. Niels Østervem, Rødovre, er blevet kåret som dan- marksmester ved at fange en torsk på 23,5 kg. Den danske rekordtorsk i lyst- fisker-historien er på 24,5 kg. — Danske lystfiskere har gjort store fangster i vore fjerneste farvand — i Grønland og iøvrigt udvidet fiskemu- lighederne her med et sensationelt dybhavsfiskeri, hedder det bl. a. i ar- tiklen. Således har maskinmester P. Brandi i Frederikshåb fanget en kæmpetorsk på 31,2 kg. „Berlingske Tidende" besluttede at indstifte en ek- stra pokal, der skal tilfalde største torsk, fanget i grønlandsk farvand, når den er større end vinderens fra de hjemlige farvande. Imidlertid skal fi- sken fra vandene højt mod nord na- turligvis også opfylde de regler, der gælder for fangst af de hjemlige fisk, d v. s. at de skal tages på hjul og stang. Det blev Brandis store torsk desværre ikke, så dommerkomiteen vedtog, at man under de omstændig- heder ikke kunne uddele den nye pokal. Man må håbe, at det lykkes at fange en ny kæmpe i år på sportsfi- sker-grej. Der er ikke tvivl om, at chancen for det helt store netop er ved Grønlands kyst, derfor også den ekstra præmie, skriver bladets sports- f isker-medarbej der. OPAS a. m. b. a. OST EN GROS Korsgade 16, København N 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.