Atuagagdliutit - 02.02.1967, Blaðsíða 21

Et nationalt særpræg
Disse års diskussion i Grønland dre-
ler sig ofte om den udefra kommende
Påvirkningsindflydelse på det, man
under eet kalder „det grønlandske",
-'-'et hævdes ofte, at det grønlandske
saerpraeg er svindende. I selve konsta-
teringen af dette ligger ofte en uudtalt
opfordring til selvbesidelse og til at
P®ge om det kulturelle særpræg.
Det kan blive nok så svært at give
eJ entydigt og klart svar, om man
får stukket spørgsmålet ud: jamen,
Pyad mener du, når du i dag taler om
grønlandsk kultur?
Por mig er der ingen som helst
'■Vivi om, at det mest værdifulde i det,
'han under eet kalder „grønlandsk kul-
fhr“, i dag er det grønlandske sprog.
Det forekommer mig derfor inkonse-
kvent, at den, der ikke skøtter om sit
sprogs fremtid, taler om, at den grøn-
landske kultur bør bevares.
Lad nu sprogproblemerne ligge i
^enne forbindelse. Jeg vil i stedet ger-
he igen vise hen til et andet stykke
grønlandsk kultur, som endnu er spil-
levende, nemlig den særlige grønland-
ske salmesang, som er ganske sær-
Praaget og meget smuk, når den er
bedst: jeg tænker her på den særlige
6vne til at synge flerstemmigt, uden
særlige forudgående „musikstudier".
Den spontane flerstemmige grønland-
ske salmesang er et nationalt særpræg.
Dvis denne særlige evne mistes, vil
leres efterkommere være fattigere end
jer.
Det var meget godt, at radiofonichef
Frederik Nielsen i en kort artikel i
■A-fG kort før jul bragte dette spørgs-
mål på bane. Han har sikkert ret i,
at der næppe er andre folkeslag i ver-
den, der har den samme evne til at
kunne „brodere" flere stemmer ind på
en salmemelodi, uden i forvejen at
Lave modtaget egentlig undervisning.
Det er dette særpræg ved den grøn-
landske menighed, man som dansker
lægger mest mærke til. Den grønland-
es gudstjeneste adskiller sig jo på
mange måder ikke fra den danske.
Ritualet er det samme, og selv om man
s°m dansk ikke forstår sproget, vil
man have let ved at følge med i en
Srønlandsk gudstjeneste. Men salme-
sangen! Selv de melodier, som ikke
6r grønlandske og som måske også
bruges i folkekirken i Danmark, får
et ganske andet præg, hvis de synges
flerstemmigt i en grønlandsk menig-
hed. Jeg tænker her f. eks. på „Krist
stod op af døde".
Pra mine rejser rundt i Grønland
Ved jeg, at denne særlige grønland-
ske evne er meget forskellige udvik-
let i de forskellige præstegæld, og ad-
skillige steder står det efterhånden
ret skralt til. Det er næppe til at
komme uden om, at det er gået tilbage
med den grønlandske salmesang, for så
ymt angår de almindelige søndage, og
'kke højtiderne. Og det er ret så trist
ai konstatere dette. Og spørger man
om grunden, så tror jeg, man først og
fremmest må vise' hen til brugen af
radio, grammofon og båndoptagere
rundt i hjemmene. Tidligere sang man
i hjemmet om aftenen, hvis man hav-
de et behov for „underholdning" at
skulle dække. Nu sætter man en plade
på eller lukker op for radioen og hi-
ver pigtråd ud eller andet godt for
øret. Man får altså underholdningen
serveret. Tidligere skulle man under-
holde sig selv, og det kunne bl. a. ske
ved at synge sammen, salmer eller
sange.
Kultur opretholdes ikke ved passivt
at modtage, men kun ved aktivt at
bidrage selv. Jeg tænker på, om ikke
foreningerne kunne komme ind i bil-
ledet: Blå Kors, kvindeforeningerne,
ungdomsforeningerne, spejderne samt
penatigingniat (de kristelige forenin-
ger, svarende til KFUM og K). Kunne
disse foreninger ikke i højere grad
dyrke flerstemmig sang ved deres
møder? Ikke mindst peicatigingniat,
hvor noget af den bedste grønlandske
salmesang i dag præsteres, har her en
værdifuld arv at give videre til næ-
ste generation.
Præsterne og kateketerne kunne i
kirker og skolekapeller arrangere sal-
mesangsaftener, sådan som vi har
gjort det nogle gange her, eller præ-
sterne kunne låne kirkerne ud til for-
eninger, der under organistens vejled-
ning vil være med til at gøre noget
for på en naturlig måde at holde liv i
dette grønlandske særpræg: den fler-
stemmige salmesang. Det ville være en
stor skam bare at lade den sygne hen.
ser
Får og bukke
Ved valget til menighedsrepræsenta-
tionerne skal der anvendes særlige
valglister, således at det ikke kan lade
sig gøre blot at anvende den kommu-
nale valgliste. Vælgerne behøver nem-
lig ikke uden videre at være de sam-
me, selv om det for de grønlandske
vælgeres vedkommende forholder sig
sådan, at kun i helt sjældne tilfælde —
vel færre end der tælles på een hånd
— vil vælgerne, der har stemmeret
til kommunalbestyrelsen ikke også
have det til menighedsrepræsentatio-
nen. Men da menighedsrepræsentan-
terne repræsenterer medlemmerne af
den evangelisk-lutherske kirke i
Grønland, folkekirken, og altså ikke
bare f. eks. er repræsentanter for re-
ligiøs interesse i bred almindelighed,
er det kun rimeligt, at folk, der står
uden for folkekirken, ikke har stem-
meret til denne kirkes menighedsre-
præsentation. Det hedder i den på-
gældende paragraf i anordningen vedr.
menighedsrepræsentation i Grønland:
„Valgret til valg af menighedsrepræ-
sentanter har enhver mand og kvinde,
som har valgret til de grønlandske
kommunalbestyrelser, og som ikke har
sluttet sig til et trossamfund uden for
folkekirkens orden eller på anden
måde — såsom ved at lade sig gen-
døbe eller ved åbenlyst at fornægte
kristentroen — stiller sig i modsætning
til folkekirken".
Det påhviler de nuværende menig-
hedsrepræsentationer at udarbejde
valglisterne til menighedsvaiget. Det
kan gøres ved på duplikat af de kom-
munale valglister at slette de personer,
som i følge den ovenfor citerede para-
graf ikke kan stemme ved menig-
hedsvalget. Men hvordan skal man i
praksis arbejde med denne „udeluk-
kelsesparagraf? “
Jeg vil her gerne understrege, at det
ikke er meningen, at menighedsre-
præsentanterne, f. eks. ved at udspør-
ge vælgerne, skal gå rundt og „skille
får fra bukke". Nej, kun sådanne væl-
gere, som er menighedsrepræsentan-
terne (altså også præsten og kateke-
terne bekendte), falder ind under ude-
lukkelsesbestemmelserne. Personer,
om hvis tilhørsforhold til kirken intet
vides, har automatisk valgret og er
valgbare.
Ministeriet for Grønland, som har
udstedt anordningen og ledsaget denne
med nogle bemærkninger, fastslår, at
personer, der udtrykkeligt har ud-
meldt sig af folkekirken, ikke har
valgret eller er valgbare, heller ikke
selv om de ikke har tilsluttet sig et
andet trossamfund. Det anføres i den
forbindelse, at udmeldelse af kirken
i Grønland i højere grad end i Dan-
mark indicerer et modsætningsforhold,
da fritagelse for kirkeskat ikke i
Grønland, således som i Danmark,
kan være eneste motiv til udmeldelse.
ser
savat savarssuitdlo
ilagit sivnersåinik Kinersinigssamut
Kinersissugssat agdlagsimavfiat ing-
mikut itoK atortugssauvoK kommuni-
ne Kinersinigssamut Kinersissugssat
agdlagsimavfiat atuinarsinaunane. tå-
ssa Kinersissugssat åssigiginartariaKå-
ngingmata nauk kalåtdlit Kinersissug-
ssat tungågut imåikaluaK KaKutigui-
narujugssusavdlune — kisisagåinime
agssaup igdluinånit ikingnerusavdlu-
tik — kommunalbestyrelsinut Kinersi-
simagaluardlutik ilagit sivnersåinut
Kinersisinåusångitsut. ilagitdle sivner-
saisa ilaussortaisa sivnermåssuk Ka-
låtdlit-nunåne ilagigfik lutherikussoK
ivangkiliulerissoK tåssa folkekirke, tå-
ssa ugperissarsiornermut sugaluamut-
dlunit sivnersaunatik, taimaingmat
avdlatut ilimanångilaK inuit folkekir-
kemut ilaussungitsut tåussuma sivni-
ssigssainut taiseKataunaviångitsut.
Kalåtdlit-nunåne ilagit sivnissåinut
inatsisip ingmikortua tåssunga tunga-
ssok ima agdlagsimavoK: „ilagit siv-
nersigssåinik Kinersinerme angut ar-
nardlo kinalunit kalåtdlit kommunal-
bestyrelsinut KinersisinautitaussoK i-
lagitdlo nålagauvfingmut atassut år-
Kigssussaunerata avatåne ugperissar-
sioKatigingnut katigusimångitsoK av-
dlatutdlunit — sordlo kuiserKigtiner-
migut sarKummartumigdlunit kristu-
miut ugperissånik miserratigingning-
nermigut — ilagingnut nålagauvfing-
me atassunut akerdliussuteKångitsoK
KinersisinautitauvoK."
ilagingnut sivnersaussut månåkor-
nisat pissugssåuput ilagingnut Kiner-
sinigssame Kinersissugssat agdlagsi-
mavfiat suliarisavdlugo. tamåna su-
liarineKarsinauvoK kommunime Ki-
nersissugssat agdlagsimavfiata nuti-
nera atordlugo, ingmikortumilo Kulå-
ne issuagkame oKautigineKartut nå-
pertordlugit inuit ilagingnut Kinersi-
ssugssautitéungitsut piardlugit. Ka-
nordle ilivdlune „taisingitsugssanik
ingmikortortaK" tåuna namagsiniaivi-
gineKarsinauva?
mauna kingumut pingårtitdlugo ti-
kuåsavara isumagineKångingmat ila-
git sivnersaisa Kinersissugssat aper-
ssordlugit angalaornigssåt „savat sa-
varssuitdlo" ingmikortisavdlugit. tai-
måitugssåungilaK. taimågdlåt Kinersi-
ssugssat ilagit sivnersaisa (tåssunalo
åma palasip ajoKivdlo) ilisimarigait
Kinersingitsornigssamik ingmikortu-
mut tåssunga agtumåssuteKarput. inuit
ilagingnut ilaunerinik ilåunginerinig-
dlunit ilisimåssuteKarfigineKångitsut
Kinersissugssanut Kinigagssanutdlo i-
lautineKåinåsåput.
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfiup
inatsimik tåussuminga sanassup er-
sserKigsautinigdlo ilaKartitsissup au-
lajangersarpå inuit folkekirkemit er-
sserKigsumik avigsårsimassut Kiner-
dlersinaunatigdlunit Kinigausinåu-
ngitsut, nauk ugperissarsioKatiging-
nut avdlanut iléngusimångikaluaru-
nigdlunit. tamåna taineKarpoK matu-
munga atatitdlugo: Kalåtdlit-nunåne
ilagingnit avigsåmeK Danmarkime
taimailinermit angnertuneroKissumik
akerdliussutsimik erssersitsingmat
skatimik ilagingnut akiliumångineK
Danmarkimisut ilivdlune Kalåtdlit-
nunåne kiserdluinarme ilagingnit a-
vigsårnermut tungaviungingmat.
ser.
kalåtdlit inuiagtut
ilagigtutdlo ilisarnautåt
ukiune måkunane oKatdlisigineKar-
taKaut avatånit sunivigissauneK kalåt-
dlitdlo nangmingneK ingmikut ilisar-
nautait. Kavsinik imåinerarneKartar-
poK kalåtdlit ingmikut ilisarnautait
nungukiartortut, taimåitumigdlo ka-
låtdlit kulturimikut ingmikorutitik ig-
dlersorniartariaKalerait.
aperigåinile: uvdlumikume kalåtdlit
ingmikut kultureKaramik? imaKa tau-
va ajornartorsiutiginåsagaluarpoK er-
sserKigsumik akinigsså. uvavnutdle
KularutigssåungilaK uvdlumikut ka-
låtdlit kulturiåne erdlingnarnerpau-
ssok tåssaussoK kalåtdlit OKausé. ka-
låtdlit OKausisa sujunigssåt soKutigi-
ngikåine tauva kalåtdlit kulturiata
pårineKarnigssånik OKalugungnaigi-
nartariaKarpoK.
OKautsit pivdlugit agssortunermik
erKartuiniangilanga. avdlamigdle sar-
KumigaKarniaraluarpunga uvdlumikut
kalåtdlit kulturiåne pingårnerit ilånut
ilaussorissavnik, tåssa kalåtdlisut tug-
siartarnermik. piginåussuseK ingmikut
itoK tugdlériårdlune tugsiarsinauneK
inuiagtut ingmikorutauvoK, kalåtdlit
kulturiata ilamerna; piginauneK tåuna
ånaineKarpat kinguåse ilivsinit pitsu-
nerulersimåsåput.
nuånårutigingårsimavara radiofoni-
chef Frederik Nielsenip jutdlip suju-
ninguagut Atuagagdliutine agdlagka-
mine nåikaluamik aperKUt tåuna ag-
torsimangmago. isumaKarpunga er-
Kortumik OKartoK silarssuarme avdla-
nik inuiaKatigéKånginguatsiartOK tai-
ma piginaunilingnik tugdlérigdlune
tugsiarsinauvdlune nauk atugagssaK
sujorKutdlugo iliniarsimångikaluar-
dlugo. tåssa kalåtdline ilagingne ing-
mikorut Kavdlunaussugut malugineru-
ssartagarput. kalåtdlit nålagiartarne-
rat Kavsitigut Kavdlunåt nålagiartar-
nerånit åssigingissuteKangångilaK. nå-
lagiarnerme maligtarissagssat (ritual)
åssigigpoK. Kavdlunåvdlo kalåtdlit o-
Kausé påsingikaluarunigitdlunit nåla-
giarnerme ajornarpatdlångitsumik
malingnausinauvoK. tugsiarnerdle!
tugsiutitdlunit erinait kalåtdlit nang-
mingneK erinautigingisait imaKa Dan-
markime folkekirkerne atortussutdlu-
nit avdlauvdluinartumik pissuseKa-
lersarput ilagingne kalåtdline tugdlé-
rigdlutik tugsiarneKarångamik. er-
Karsautigåra sordlo „Kristuse maki-
POK."
Kalåtdlit-nunåne angalassarnivnit
nalungilara kalåtdlit piginaunerat ing-
mikut itoK tamåna palaseKarfingne
åssigingitsune åssigingitsumik ineriar-
tortitausimassoK. nunaKarfingne Kav-
sine tugsiatdlarKigkungnailersimåput.
ajoraluartumik isumaKarpunga erKor-
tOK kalåtdlit tugsiartarnerata kingua-
riartorsimanera sapåtåinait erKarsau-
tigalugit nagdliutorssuit pinagit. ta-
ména ajoraluåssusia! sorme kinguari-
artorsimava? isumaKarpunga pissu-
nerpausimassut oKalugtartunik bånd-
optagerinigdlo igdlune tamane tamåne
atuinerit. — sujornagut igdlune unu-
kut tugsiarneKarneruvoK alikutagssa-
mik pissariaKartitdlugo. månale OKa-
lugtartup nutå ikutinarneKartarpoK
radiolunit angmåinarneKartardlune i-
nilo nipagtaraoK nipilerssornermik å-
ssigiåginangajangmik gitarinik tumer-
parpånigdlo akulingnik. tåssa aliku-
tagssaKarnermut avdlat atulerput. Ka-
nga ingmingnut alikusersortaraluar-
put sordlo tugsiutinik tugsiaKatigig-
dlutik. kulture atatiniarneKarsinåu-
ngilaK atornago tigorKaiginardlune,
kisiåne atordlugo nangminerdlo Ka-
noK iliordlune. erKarsautigåra peKati-
gigfit Blåkorsit, arnat peKatigit, inu-
sugtut peKatigigfé, spejderit, peKati-
gingniatdlo atautsimitarnermingne
tugdlérigdlutik erinarssornermut tug-
siarnermutdlo angnerussumik KanoK
iliuseKarniarsinaunerdlutik? mingne-
rungitsumik peKatigingniat kalåtdli-
sut tugsiartarnerup pitsaunerssåta i-
lånik tusagagssaKartitsissartut kinguå-
ringnut tugdlemut erdligissariaKartu-
mik kingornutagssaKartitsiput. OKa-
lugfingne palasit ajoKitdlo åndgssusi-
nauvait unukut tugsiaKatigigtarnerit
—■ sordlo Kavsériardlune tamåne tai-
mailiortarsimassugut — imalunit pa-
lasit oKalugfik peKatigingnut atug-
kiutarsinauvåt påtagtussup ilitsersu-
ssineragut kalåtdlit ingmikut ilisar-
nautånut tåssunga tugdlérigdlune tug-
siartarnermut igdlersuivdlune sunini-
arfiusinaussoK. nunguinartariaKångi-
larme.
ser.
Vi fører:
Alti
FOTO og KINO
artikler
leveres over hele Grønland uden oms.
og med sfor konfanfrabaf.
LEITZ, ZEISS, MINOLTA, CANON, TOPCON, AGFA, VOIGTLANDER,
ROLLEI, KON1CA, BOLEX, EUMIG, OPEMUS, DURST, — ja kort sagt
alti
Lad os give Dem et tilbud — De handler (ordelagtigst hos
CHR. RICHARDT A/S . SKIVE
Foto-Specialforretning
Jesu
lignelser
Afbejderne i vingården li
(Matth. evang. 20, 8-16)
Jisusip
åssersutai
nautsivingme vineKutilingme
sulissut II
(Mat. tvang. 20, 8-16)
Men vingårdsejeren sagde til den af dem, der viste den
største misfornøjelse: „Kære ven! Jeg gør dig virkelig ingen
uret. Blev du Ikke enig med mig om, at du skulle have en
krone?"
nautsivtngmigdle vineKUtllingmik pigingnigtoK nåmagig-
taitdliornerpåmut OKarpoK: „asassara iklngutiga! erKungit-
sumik plngivigpagit. en kronisisassutit isumaKatigingilinga?"
„Den har du her. Tag, hvad dit er, og gå bort med fred!
Jeg vil nu have lov til at give den sidste lige så meget,
som jeg har givet dig. Har jeg ikke lov til at gøre med mit,
som jeg vil?"
„auna. pigssat tiguniaruk, erKigsivdlutitdlo autdlarit! ki-
ngugdlluvdlune tåkutoK ilingnut tåniussavtut agtlgissumik
tuniumavara. pigissåka uvanga nangmineK piumassara nå-
pertordlugo iliorsinåungfnama?"
„For det skulle da vel aldrig være således, at dit øje er
ondt, bare fordi jeg er god?" — Ja, således skal det gå i
Himmeriget, sluttede Jesus sin fortælling. „De sidste skal
blive de første, og de første skal blive de sidste"!
„angnerussivitdlunit ajungitsugama?" — ilumut, Kilaup
nålagauvfiane taimatut pissoKåsaoK, okalugtuane Jisusip
naggatårpå. „kingugdliugaluartut sujugdlingusåput, sujug-
dliugaluartutdlo kingugdlingåsåput!"
21