Atuagagdliutit - 31.08.1967, Blaðsíða 2

Moskusokser og rener
i Søndre Strømfjord
Under nogle dages ophold ved Søn-
dre Strømfjord har jeg haft lejlighed
til sammen med Steen Malmquist at
gøre nogle iagttagelser over moskus-
okserne og renerne. Den enlige mo-
skusoksetyr gør stadig flyvepladsen
den ære at vise sig heromkring med
nogle ugers mellemrum, men hvis man
blot lader den i fred og holder sig lidt
på afstand, generer den ingen. Flok-
kene med køer og kalve er aldrig set
i flyvepladsens nærhed. De holder sig
langt borte i fjeldene.
Under en tur i fjeldene vest for
Bowduin Fjord havde vi 6. august
det enestående held at støde på en
moskusokseflok — iøvrigt de første,
jeg har genset efter udsætningerne i
1962 og 65. Flokken bestod af 9 dyr
med 2 små kalve fra i sommer, 2
store kalve fra sidste år, 3 køer og 2
tyre. Dette var altså den helt ideelle
flok, hvor det tilmed var muligt at
bestemme dyrenes alder.
Førertyren og den ene ko var fra
første udsætning i 1962 og altså født i
1961 og således 6 år gamle. Denne ko
havde de to årgamle kalve, der såle-
des var tvillinger. At der er født tvil-
lingekalve her i Vestgrønland tyder
unægteligt på fin foderstand. Der er
da også rigeligt med pil, græs og pad-
derokke heromkring. I de 2-3 timer vi
iagttog flokken gik de udelukkende
og spiste toppene af pilebuskene, men
man kunne også se, at forskellige
græsser og halvgræsser var spiste.
Den anden tyr var ung, fra udsæt-
ningen i 1965 og altså født i 1964 og nu
3 år gammel. De to unge køer, der
begge havde hver en lille kalv, var af
samme alder.
Det var både interessant og meget
opmuntrende, at se disse dyr igen —
og se dem i fin form med pelsen helt
i orden. Tyren gjorde udfald mod mig
på normal vis og viste bestemt ikke
tegn på at kende mig igen, så jeg kom
hurtigt udenfor normal afstand, ca. 50
meter og nærmere skal man aldrig
komme, og helst bør man holde sig
mindst 100 meter fra en flok med
kalve, hvor førertyren føler, at den
skal optræde som beskytter og derfor
kan foretage pludselige angreb.
Såfremt de andre flokke har lige
så fin en sammensætning af tyre, køer
og kalve i flere årgange, må man sige,
at forsøget med omplantning af mo-
skusokser til Vestgrønland er lykke-
des som ventet. Ernæringsforholdene
er jo langt bedre her end i Østgrøn-
sanauvoK avdlanit sujugdliussugssiauvdlune
KONSTRUERET TU AT VÆRE
STØRSTE SPÆNDVIDDE I MOTORKRAFT
Afprøvning gennem det skrappeste testprogram en
motor kan udsættes for har gjort de nye mercs endnu
stærkere, endnu mere robuste og pålidelige. Forlang
den store farvebrochure, der bl. a. beskriver hvorfor
67’ MERCURY er verdens bedste lyddæmpede og
mest økonomiske outboards.
Største rækkevidde i motorkraft fra 110-3,9 HK —
priser fra kr. 10.091,- ned til kr. 1437.-, excl. oms.
Kajagssuåinerpåmik misiligarneKartarnerata mercuryp
motoria avdlanut nalerkiutdlugo Kajangnåinlngortlsi-
mavå isumangnåinerulersitdluguio. atuagåraK Kalipau-
tilingnik åssiliartalik suna plssutigalugo mercury 67-ip
nunarssuarme aKOteraiangnit avdlanit nipaitdlisagauv-
dluarnerpauneranik pitsaunerpauneranigdlo agdlauti-
gingnigtok Klnutigissarniaruk. motorit åssiglngitsunik
såkortussusigdlit amerdlanerpåt, tamanut tångassunik
sågfigineKarsinauvoK, nålagauvfik tamåkerdlugo tu-
niniaissut. umiatsiartårniardlutit pilerssåruteKarsima-
guvit — umiatsiårKat nalunaerssorsimavfiat KlnutigOk,
tåssane umiatsiait åssiliortorsimavdlutik nalunaerssor-
simåput, umiatsiait axQteralalertagkat mikinerit angi-
neritdlo, ilåtigut initagdlit, tigsiartautit imarplkdrutau-
slnaussut inertgkat inårsagagssatdlo.
motorit 110 HK-inlt 3,9 HK-ilingnik såkortussusigdlit
pinexarslnåuput. akexartut: 10.091 kronintt, 1437 kro-
ninut nålagauvfingmut akilerårutitå ilångunago.
Forhandlere på Grønland: Kalåtdlit-nunåne niorKuteKartut:
NANORTALIK:
JULIANEHAB:
NARSSAK':
ARSUK:
FREDERIKSHAB:
GODTHÅB:
Varehuset Sputnik.
C. H. Schultz.
Victors Magasin v/Victor Petersen.
Magasin Arsuk, Brøns-Arsuk.
J. Gadegaard, Tele.
Ane Holms Butik.
SUKKERTOPPEN:
HOLSTEINSBORG:
EGEDESMINDE:
GODHAVN:
CHRISTIANSHAB:
JAKOBSHAVN:
SYDPRØVEN:
Sukkertoppen Boligmontering
Polarmagasinet v/ K. B. Larsen.
Lars Juul.
Hans Møller, Handelsaktieselskab.
K. G. Lauritsen.
Købmand Birger Hansen.
Mina Magasin v/Andreas Adolfsen.
GENERALAGENT: i am
MARINE AFD.
AARHUS MOTOR
COM RAG NI A#S
Sølystgaarden, Egaa • Telefon C06) 220833
land — og navnligt er overvintrings-
forholdene bedre.
Jeg har hørt rygter om, at nogle
rensjægere har den opfattelse, at mo-
skusokserne jager renerne bort. Der
er nu ikke noget holdepunkt for dette
rygte. I Canada så jeg dem græsse
fredeligt sammen — og ligeledes her.
Der gik 6 rener i nærheden, og da jeg
tog et billede af moskusokseflokken,
kom to rener med som baggrundsfigu-
rer. Vi spurgte også renjæger Chri-
stian Johansen fra Kangåmiut, der var
på jagt i nærheden. Johansen mente
ikke, at moskusokserne på nogen måde
generede renerne. Vi iagttog også, at
rensjægerne, der tilfældigt kom fra
jagt og fik øje på moskusokserne, satte
sig ned på tilbørlig afstand og til-
bragte megen tid med at iagttage disse
interessante dyr.
Og nu renerne. Der er mange. Man
møder dem overalt, og jægerne har
let jagt. Det er forbi med de lange
vandreture, dagsrejser ind i fjeldet.
Man kan skyde renerne tæt ved fjor-
den — og bare vente ved lejren, så
kommer renerne selv forbi og byder
sig til. Det er et fantastisk reneventyr,
måske begyndelsen af det, der kendes
fra 1820-60, hvor der i de bedste år
blev skudt mindst 100.000 rener årligt.
Af de to renjægerfamilier, jeg har
mødt et par dage efter jagtens be-
gyndelse, havde den ene skudt 10 re-
ner og den anden 20.
En del af renerne er små uden ret
megen talg, men der er også mange
velnærede og store dyr imellem. Kal-
vebestanden mellem renerne synes at
være ganske normal. I de flokke, jeg
har set, ialt nogle hundrede dyr, har
der været 20 “/o små kalve, altså 1
kalv mellem 5 dyr. Nogle kalve er me-
get små, andre er en hel del større.
Der sker hele tiden noget nyt, når
sådan en renbestand er under ekspan-
sion. En større efterårsvandring mod
nord og forårsvandring mod syd blev
iagttaget her i Søndre Strømfjord for
flere år siden, og det er især denne
efterårsvandring, der er skyld i, at
man ved Holsteinsborg og Egedes-
minde kan skyde mange gode rentyre
under vinter jagterne.
Men i år sker igen noget nyt. Om-
kring 20. juli begyndte store flokke af
rener at vandre nordpå. I flokke på
5-20-40-80 dyr kommer de ned til
elven lidt øst for flyvepladsen. Uden
betænkning kaster de sig ud i strøm-
men og svømmer over — det tager
2-4 minutter at svømme de ca. 50 me-
ter over elven, hvorefter de løber op
over brinken, over vejen og forsvinder
i fjeldene mod nord. Enkelte omkom-
Det helt store katalog
over indspillede lydbånd, kun kr.
5,00, der godtgøres ved køb af bånd.
Beløbet kan indbetales på giro 5963.
Arne Jensen, Box 189, Esbjerg.
mer i bølgerne, men det er en und-
tagelse. Af nogle hundrede dyr, har
jeg kun set en gammel tyr, der ikke
klarere turen. Steen Malmquist fortæl-
ler dog også om køer og kalve, der er
druknede under overfarten. Største-
parten er køer med kalve og unge dyr.
Der er næppe mere end 5 voksne tyre
mellem hundrede udvandrere. En del
af køerne og ungdyrene gjorde indtryk
af at være mindre end normalt, men
gennemgående er dyrene i fin form.
Enkelte forvildede sig ind over flyve-
pladsen foran landende maskiner, men
det var en undtagelse.
Grunden til denne meget tidlige
nordvandring må antagelig være den
tørre sommer. Der er føde nok alle-
vegne, og der er intet tegn på over-
græsning, men når vegetationen er for
tør, foretrækker renerne at søge bort
til bedre græsgange, som de åbenbart
venter at finde nordpå.
I de 18 dage renerne nu har vandret
nordpå ved at krydse elven er ca. 200
dyr dagligt gået over elven på det
nærmeste overgangssted lige øst for
flyvepladsen. Der går også dyr over
længere østpå, som jeg ikke har haft
lejlighed til at tælle. Men vi regner
næppe galt med 300 dyr ialt dagligt
hvilket i de 18 dage, trækket hidtil har
varet, giver 5400 dyr, og det fortsætter
tilsyneladende uindskrænket. Over-
gangen foregår hyppigst mellem kl-
9 og 18 med lidt formindsket aktivitet
i de varme timer midt på dagen, hvor
dyrene hviler sig på sandet syd for
elven.
En mængde tydeligt markerede stier
fører ned mod elven på sydsiden, og
lignende fører bort fra elven på nord-
siden. Ved at sidde her og vente, kan
man opleve at se renerne komme sa
sæt forbi, at man let kan komme til
at røre ved dem. Overfor brinken star
en række olietønder på højkant for at
markere skrænten. Når renerne far
øje på dem, standser de brat op og 10"
ber ofte en lang omvej udenom. Man
får her et godt indtryk af, hvordan et
rengærde har virket i gamle dage.
Iøvrigt ville det være meget let at
fange et antal kalve her ved at an-
bringe en lille fold med fangarme
overfor brinken. Snesevis af rener
ville dagligt havne i folden uden at
ane det.
Til slut vil jeg lige fortælle, at jeg
under mit besøg i Thule her i sommer
erfarede, at man her i foråret havde
se sporene efter nogle af de 7 rener,
man udsatte i Olriks Fjord for et par
år siden. Man mente også, der var
født kalve.
I aften kom en flok skolebørn fra
Egedesminde hjem til hotellet i me-
get oprørt tilstand. De havde besøgt
en spejderlejr oppe ved søen, og Pa
vejen havde de mødt en moskusokse-
tyr. Nu vil de alle være cowboys.
I morgen bliver der forhåbentligt
flyvevejr til Angmagssalig — hvor rej-
sen gælder isbjørnene.
Chr. Vibe,
6. august 1967.
^ ^ Den gyldne, %
X smidige OMA margarine
er lige velegnet til bordbrug
og madlavning I — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
assigingmik piukunarpoKl oxautlgluk atex:
O M A margarine!
2