Atuagagdliutit - 31.08.1967, Blaðsíða 12

En vovehals
Natten til den 24. juli døde fanger
og altmuligmand Robert Mattak i sin
jordhytte i den gamle del af Uperna-
vik. I lang tid havde han skrantet og
været delvis invalid af gigt, men alli-
gevel var det typisk for ham, at han
ikke var indlagt på sygehuset eller
henlå på sin briks. Siddende i sin stol
døde han, da hjertet nægtede at tjene
ham længere. Robert var da 64 vel-
brugte år gammel.
Selv så jeg ham sidst for ca. 1 år
siden, en dejlig søndag formiddag,
hvor jeg fik ham lokket ud af hytten
og underholdt mig med ham, medens
den svejtsiske maler Werner Schwarz
lavede en god kulkridtstegning til mig
af ham. Robert var da trods hævede
ben og anden skrøbelighed stadig
den glade fyr, der mente at et par
øller — nu pungen var tom og butik-
ken lukket — måtte det nok være
værd, at han stod model. Det mente vi
andre selvsagt også.
Første gang jeg blev opmærksom på
Roberts specielle egenskaber, ligger
helt tilbage til omkring 1928, hvor jeg
engang i juni, medens Alkene havde
nylagte æg, passerede det store Rede-
fjeld på Kaerssorssuak syd for Uper-
navik. Min motorpasser, Josef Kristi-
ansen, fortalte mig, at her på den
nordligste del af rederne kravlede de
mænd, der var svimle. På den sydlige
del arbejdede dem, der var dygtige til
at færdes på Fuglefjelde. Inde midt
mellem disse to steder i en kløft med
rådne vejr- og frostsprængte afsatser
kom kun de, der ikke var rigtig kloge.
Der gik Robert helt alene og samlede
øg i sin strikkede, kunne jeg konsta-
tere i min kikkert.
Stadighed ved nogen ting var ikke
ligefrem hans stærke side, så han var
en mand, der jævnligt skiftede ar-
bejde og arbejdsplads. Jeg vil fak-
tisk næsten tro, at hans flittige og ar-
bejdssomme kone til tider hjembragte
lige så meget til familiens underhold,
som han gjorde. Han holdt ganske gi-
vet mest af det eventyrlige, som kræ-
vede en god portion dristighed af sin
mand.
I 1944 var der en Narhvalssavssat
i nogle våger nær bopladsen TunorKOK
nordøst for Upernavik. Ikke alle skyt-
ter var lige dygtige, hvad man kunne
slutte sig til af, at en af Handelens
assistenter og koloniens unge smed
var de 2, der fik skudt og bjærget flere
dyr end nogen af de andre deltagere i
dræbningen. Det gjorde nu ikke så
meget, da byttet blev delt efter det
gamle partssystem og der således blev
nok til alle. Endda så meget af kødet
stod i stakke på isen, så at Upernaviks
ellers altid sultne hunde helt opgav at
æde og i stedet for gik rundt og tissede
på hjørnerne og på de efterladte kra-
nier til deres mattak var indkapslet i
et tykt lag gulligt isglasur.
Der var altså egentligt ingen grund
til at udsætte sig for livsfare for at
er død
få en rimelig del af udbyttet. Men der
lå naturligvis nogle dyr, der var døde
inde under isen eller i våger omgivet
af så dårlig is, at de fik lov at ligge
i fred. Dog ikke for Robert Mattak,
der her så sin chance til at mave sig
ud og gøre en line fast, så nogle af
disse ellers opgivne hvaler kunne
hales ind til tykkere og sikrere is og
flænses der.
Under et sådant forsøg brast den
tynde is under ham og han forsvandt
i vågen suget med af den stærke
strøm. Da ingen med de forhåndenvæ-
rende hjælpemidler hverken kunne
eller vovede at gøre forsøg på at und-
sætte den dumdristige, betragtede man
ham egentlig straks som omkommet og
måske endda som et offer, den gode
Savssat nok kunne være værd.
Sådan skulle det nu ikke gå. På sin
flydetur med strømmen hen under
isen var det lykkedes Robert at kratte
sig hen til en anden våge, i hvilken
han dukkede frem, medens han endnu
havde kræfter nok til at bjærge sig op
og rulle sig sidelæns ind på bedre is.
Ukrudt forgår ikke så let, sagde en af
de omkringstående. Men man var alli-
gevel glad for at se den uforbederlige
Robert igen.
Jeg må nok hellere, nu jeg er i gang,
tage et spring tilbage til 1942, da
mangeårige distriktslæge Julius Bjar-
nov fra Upernavik skulle forflyttes
til Thule og selv ville sejle sin motor-
båd „Kumak“ („Lusen"), der var bygget
i Danmark under hans sidste ferie der
og efter hans egne tegninger. Den
var naturligvis ikke, som motorbåde
er flest, men lignede i nogen grad sin
ejer, hvad særpræg angik. Allerede
på opturen over Atlanterhavet, hvor
den lå tværs over skibet fra ræling til
ræling døbte søfolkene den „Bjarnos
Ligkiste" og de ville have betragtet
det som et held for alle, hvis den var
gået over bord med en af de brådsøer,
der tit nok havde kløerne ude efter
den.
Båden var nu god nok, viste det sig,
da den var blevet stabiliseret med
nogle tons cement faststøbt i bunden
langs kølen. Værre var det, at maski-
nen, der var en gammel brugt Deutz
diesel, der var taget ud af en mudder-
pram i Danmark, var så defekt, at
sælgeren blev ligbleg, da han hørte,
hvad den skulle bruges til og at dens
nye ejer endog havde omgåedes med
tanken om selv at sejle den op til
Grønland.
En i Danmark uddannet ung grøn-
landsk smed og motormand opgav da
også efter lang tids arbejde, at få den
til at gå så stabilt,. at han ville sige
god for den. Så ordnede Bjarnov den
selv — som det geni han var — og fik
KGH’s Motorinspektør til at sige god
for den, så den kunne sejle til Thule.
Men han var nu også islænder og hørte
ikke selv til de ængstelige.
Da Bjarnov skulle til at antage be-
sætning til Thulerejsen, ville ingen af
de såkaldte normale mennesker med
ham. Langt om længe lykkedes det
ham derfor at besnakke lægevæsenets
faste motorpasser, Pavia Geisler, som
han selv havde uddannet, til at gå med
sig og som anden besætningsmedlem
den ukuelige Robert. De stod ud af
havnen i en stiv norden, der straks
satte søer ind over den slanke båds
opstablede dækslast.
En af dem, der stod på stranden
og glædede sig over ikke at være om
bord, sagde ved det rystende syn: Der
går så de tre, der ikke er rigtig kloge.
Ingen sagde ham imod. Men lykken er
jo dårernes formynder, så „Kumak"
kom heldigt til sit bestemmelsessted,
selv om den på vejen over Melvill-
bugten stod fast nogen tid på et skær,
før den sit navn tro kravlede af igen.
Sidste gang jeg er vidende om, at
Robert i længere tid er blevet ved et
fast arbejde, var engang først i halv-
tredserne, hvor et hold danske maste-
folk rejste pæle til telefon- og elektri-
citetsbrug. Helt ufarligt var det jo
ingenlunde og det hændte da også, at
en af pælene væltede med den mand,
der var spændt fast til den med et
bælte. Dette forhindrede ham i at
komme fri. Men ved et mærkværdigt
held var der just en fordybning i jor-
den og nogen vegetation i fordybnin-
gen, hvor manden slog hovedet imod.
Takket være dette blev han ikke
dræbt, men han blev så kvæstet i
ansigtet, at stedets læge og tandlæge
måtte bygge et helt stillads op til en
gibsmaske, der kunne holde knoglerne
på plads, medens de helede sig. I den
tid måtte han have næring tilført gen-
nem et rør i bandagen.
Robert syntes formentlig at elske
dette mastearbejde. Han mødte punkt-
ligt ved det og holdt troligt ud til fyr-
aften, selv om den faldt sent i somme-
tider. Når han også blev ved, sålænge
masteholdet havde noget at gøre i
Upernavik, skyldtes sikkert det, at
han følte, her var noget, han var som
skabt til og kunne gøre bedre end ste-
dets øvrige mænd.
Men nu er Robert her ikke mere, han
døde tro i sin livsrytme til det sidste.
I A/G nr. 15, der udkom den 20. juli
1967, stod der en udtalelse af handels-
inspektør Holten Møller. Handelsin-
spektøren gjorde gældende, at fåre-
holderne på grund af katastrofen ikke
ønskede at levere slagtelam til fabrik-
ken i Narssan i år. Endvidere udtalte
handelsinspektøren, at KGH vil blive
nødt til at indføre lammekød fra andre
lande.
Fåreholderne har været tilbagehol-
dende med at levere lam til fabrikken
i år. De var bange for, at de få leve-
rencer vil bevirke, at prisen for slag-
telam faldt.
På en forespørgsel herom, svarede
KGH’s kontor i København, at det
ikke skulle blive tilfældet. En dyrlæge,
der skulle holde øje med slagtninger af
tamrener i Itivnera, kunne overvære
slagtningen i NarssaK uden udgift for
fabrikken. Desuden kunne udgifterne
holdes nede, hvis slagtningen foregik
med lokal arbejdskraft.
Men det gik op for fåreholderne, at
efterspørgslen ville blive større, når
der kun leveres få slagtelam til fa-
brikken. Det vil således blive muligt at
sælge lammekød til private og til en
højere pris end fabrikken giver. Fra
fåreholdernes side gjorde man imidler-
tid KGH’s direktion i København op-
mærksom på, at fåreholderne ønskede
at levere slagtelam til fabrikken, men
på den betingelse, at man forhøjede
den nuværende slagtepris på 1,70 kr.
kiloet til 3,00. Men KGH svarede, at
Jeg vil gerne bringe budskabet derom
til dem, som endnu husker ham og
samdig sætte ham denne minderune.
Suko.
Upernavik, 24. juli 1967.
Torskefiskeriet
Torskefiskeriet er gået stærkt til-
bage i flere distrikter. Ifølge en op-
gørelse pr. 15. august var indhandlin-
gen i Holsteinsborg distrikt gået til-
bage med 1033 tons til 1759 tons i for-
hold til indhandlingen på samme tids-
punkt forrige år. I Egedesminde di-
strikt var tilbagegangen på 458 tons
(fra 1342 tons til 884 tons). Tilbagegan-
gen i hele Grønland (GFI med Fiske-
næsset medregnet) var på 332 tons (fra
15.323 tons til 14.991 tons).
Sukkertoppen har haft en fremgang
på 832 tons og GFI med Fiskenæsset
211 tons. Mest bemærkelsesværdigt er,
at Nanortaliks indhandling var mere
end fordoblet fra 358 tons til 741 tons,
og indhandlingen til Julianehåb var
øget med 237 tons til 1526 tons.
Totalindhandlingen af torsk pr. 15.
august var på 14.991 tons (GFI med
Fiskenæsset medregnet). Det drejer
sig om procentvis tilbagegang på hen-
holdsvis 2,2 i forhold til 1966 og 27,8
i forhold til 1962, men i forhold til
1965, 1964 og 1963 var der tale om en
fremgang på henholdsvis 27,1, 69,8 og
10,5 procent.
Af totalindhandlingen udgjorde line-
bådenes andel 8,1 procent (1303) mod
10,9 procent (1672 tons) i 1966, og den
totale tilbagegang i linebådenes sam-
lede indhandling var 369 tons eler 22,1
procent.
der ikke kunne blive tale om at for-
høje slagteprisen.
Uden at spørge fåreholderne, be-
gyndte KGH nu at undersøge mulighe-
derne for import af lammekød. Da im-
port af lammekød kan skade fårehol-
derne, ønskede man fra fåreholdernes
side kontakt med KGH, inden tanken
om import blev aktuelt. Nok var der
sket en katastrofe for fåreavlen i år,
men fåreholderne mente, at de havde
slagtelam nok til at dække det nor-
male grønlandske forbrug. Men grun-
det den stærkt reducerede bestand,
kunne levering først ske, hvis man
tilbød fåreholderne en rimelig slagte-
pris.
Kravet herom har fåreholderforenin-
gen sendt til landsrådet til behandling
på det ordinære møde.
De seneste opgørelser har vist, at
der er ca. 2500 slagtelam. Det første
opgivne tal på 800 var således ikke
korrekt. Fåreholderne får ca. 50 kr. pr-
lam, men da vinterfodringen har kostet
fåreholderne ca. 40 kr. pr. dyr, bliver
fortjenesten kun 10 kr. pr. lam. Til den
slagtepris kunne fåreholderne gå med
til at levere 800 lam.
Nu mener fåreholderne, at fabrikken
burde opkøbe alle lam og transportere
dem for egen regning til fabrikken.
Fra fabrikken kunne gimmerlam for-
deles til andre fåreholdere, der har
behov for gimmerlam. Hvis det ikke
sker, er der grund til at frygte, at en
række fåreholdere bliver nødt til at
slagte gimmerlam for at opretholde
økonomien.
På fåreholdernes vegne,
Niels Holm,
landsrådsmedlem.
Som svar på dette indlæg skriver
handelsinspektør J. Holten Møller:
„Efter de foreliggende oplysninger
fra fåreavlerne ligger det helt klart,
at der i år ikke kan forventes leve-
ret tilstrækkeligt slagtelam til at dæk-
ke det normale grønlandske forbrug,
også fordi et væsentligt antal lam for-
ventes anvendt til start af nye besæt-
ninger. Det er således aftalt med fåre-
holderne kun at gennemføre slagtning
i 1 uge i år. Såfremt forbrugerne i
Grønland ønsker lammekød leveret i
samme omfang som hidtil, vil det der-
for være nødvendigt at indføre lam-
mekød. Vi undersøger i øjeblikket, om
dette er muligt og til hvilke priser, da
forbrugernes eventuelle interesse na-
turligvis også er knyttet til spørgsmå-
let om udsalgsprisen i Grønland, som
ikke bliver lavere end for grønlandske
lam. Når disse forhold er oplyst, vil vi
gennem forbrugerrådene og de større
institutioner med husholdning under-
søge interessen for at få suppleret for-
syningerne med importeret lammekød-
På forhånd tror jeg ikke interessen
er stor, da man i Grønland erfarings-
mæssigt foretrækker det grønlandske
lammekød".
J. Holten Møller.
BESTIL SKI I GOD TID
SKI og BINDINGER i bedste udenlandske fabrikater
SKISTAVE i primastål letmetal — og tonking.
SKI:
MADSHUS
BONNA
MULLER
ELAN
BINDINGER:
GEZE
GRESHOPPA
TRUESETAL
sisorautit bindtngitdlo
nunane avdlane sanåt
pitsaunerpåt
ajdupissat sagfiugkat
OKitsuarnat — napisuit-
sutdlo.
en gros: Simon E. Knudsen & CO. A/S, København K.
mmmim
Mand og
mand
imellem...
- nydelsens
højdepunkt
DEN NYE
GR£NM D(£S£C
dieselmotOre nut&liaK ingerdlapilugtOngitsoK oxinerpåK—ikussorneKarnera nåinerp&K takutlneKartoK
3-cyl. 165/183 HK GRENAA DIESEL — ilisimaneKardluartutut 70 HK-ligtut taklssuseKarpoK. 90
HK-lingmitdlo 2-nik cylinderilingmit GRENAAMOTOR-imit oKfneruvdlune
ama 4-nik 6-nigdlo cyllnderileKarpoK — pflslssutigssanik piniarit
Den moderne langsomtgående
dieselmotor — Mindste vægt
Korteste installationslængde
Den viste
3-cyl. 165/183 HK QRENAA
DIESEL
har samme længde som vor
kendte 70 hk og vejer mindre
end vor 90 hk 2-cylindrede
„Grenaarnotor*
Også 4- og 6-cylindrede
Indhent oplysninger
A/S GRENAA MOTORFABRIK — GRENAA — TELEFON (063) 2 06 66
AUTO-GNIST
BILER UDLEJES UDEN FØRER.
Til markedets absolut billigste pris da forretningen er baseret på lang-
tidslejemål. Radio i alle vogne — Altid nye modeller — Ingen 46-plader
— Fuld ansvars- og kasko forsikring, også ved kørsel i udland. Remo-
forsikring for lægehjælp og hjemtransport fra udland.
Pris (incl. Moms).
VOLVO AMAZON — FRI KILOMETER
Pr. uge 490,00 kr., pr. ekstra dag 70,00 kr.
Lejemål på mindst 2 måneder 5 pct. rabat.
VOLVO AMAZON — KILOMETERPRIS
Pr. uge 280,00 kr., pr. ekstra dag 40,00 kr. plus 45 øre/km.
TOYOTA CROWN COMBI (KUN INDLAND)
Pr. uge 300,00 kr. incl. 700 km, pr. ekstra dag 45,00 kr. incl. 100 km.
Minimumslejemål 14 dage.
Depositium 350,00 kr., ved reservering af vogn.
Levering: Fri levering i København og omegn (indtil 30 km fra centrum)
herudover mindre leveringsgebyr.
eller — Tag en taxa til nedenstående adresse fra Kastrup lufthavn (Taxa-
udgift refunderes ved lejemål).
Vinterrabat 5 pct. på alle lejemål fra 15/10—-15/4.
Venligst skriv eller telegrafer til
Telegrafist Poul Bruun
Violens Kvt. 4 B Albertslund Vest . Tlf.: (01) 64 71 59
Telegramadr.: GNIST VOLVO
Bank: Kjøbenhavns Handelsbank . Afd. 4441 konto nr. 504772.
Der er slagtelam nok
til landets forbrug
Men betingelsen er, at man forhøjer den nuværende pris for slagtelam.
12