Atuagagdliutit - 31.08.1967, Blaðsíða 13

sapiserumatoK toKUvoK
24. juli unuame piniartoK åmalo su-
Wagssanut tamatigortoK Robert Mattak
Upernaviup pisoKartåne igdlunguami-
ne toKuvoK. sivisumik pencitdliorsi-
wavoK gigterssuarmitdlo iloKiångu-
ssavigsimavdlune, taimåitordle inung-
mut tåssunga ilisarnautauvdluavigsoK
nåparsimavingmut pisineKarsimå-
ngingmat imalunit igdlermine nalå-
ngingmat. igsiavingmine igsiavdlune
toKuvoK umåme kivfartukumajung-
Haermane. tåssalo Robert toKuvoK 64-
lnik atordluagkanik ukioKardlune.
kingugdlermik takuvara matuma su-
iornatigut ukiup atautsip migssåne,
sapame uvdlup KerKata sujornatigut
alianaitsorssugå, taimane igdluanit a-
nerKuvdlugo ugsagsårsimagavko ali-
kusersoKatiginiardlugo, taimåinerani-
*° Kalipaissup schweizimiup Werner
Schwarz-ip titartarpå titartagå uva-
nSa pisavdlugo. taimane niune put-
tflagkaluartut avdlanigdlo sångéKute-
karaluardlune Robert KimasårpoK-åsit
isumaKardlunilo — måna aningau-
ssauteKånginame niuvertarfigdlo ma-
tusimangmat — imiårånguanik mar-
tflugsungnik pinardlune titartartisi-
bauvdlune. soruname uvagut isuma-
Katigårput.
Robertip piginåussusé ingmikut itut
Su3ugdlerpåmik sianigilerpåka 1928-p
efKåne junime agpat måniliorKåmer-
sut Upernaviup kujatinguane agpat
inøKarfigssuat, K’aersorssuaK, avancu-
tileravko. motorilerissuma, Josef Kri-
stiansenip, oKalugtupånga angutit uiv-
Sangu jassut ivnap avangnåtungåne
rnanigsarniartartut. kujatåtungånitar-
Put ivnartornermik sungiussisimassut.
tåuko akornånipoK KuvneK nåkåja-
Ssunik igdlernartalik, sianivdluångit-
sutdlo kisimik tåssunga pissarput, ki-
Pgutivnigdlo takusinauvara Robert ki-
serdluinarme tåssane måningnik ka-
terssissoK.
suliamut sumutdlunit aulajåissuse-
karneK nakussuseringilå, angutauvoK
°0D interesse for kurserne
— Det drejer sig om grundkurser,
tfor betyder en begyndelse til en ud-
tfannelse. Alle, der kvalificerer sig til
at fortsætte i en række kurser, vil —
ovis de gennemfører alle kurser og
^nytter, hvad de har lært — få mu-
ugheder for at tjene mere ved at ud-
fore mere kvalificeret arbejde for sam-
fundet, f. eks. kan de erstatte udsendte
sJak-formænd, sagde instruktør Fis-
cher til Grønlandsposten.
— Jeg underviste 10 elever i Nar-
SsaK. Kurset varede en måned, og for
Otfg var det en uforglemmelig ople-
^®lse at møde så megen velvilje både
f-ra kommunalbestyrelsen og befolk-
ningen. Jeg fik tydeligt indtryk af,
of befolkningen er glad for, at der
bliver gjort noget for dem.
Da vi talte med instruktør Fischer,
havde han været i Nanortalik i lVa
tffe. Han var imponeret over elevernes
flid og interesse. Mødeprocenten i Na-
Oortalik var 100, i NarssaK havde den
v®ret 98. I NarssaK blev der under-
et i ni timer om dagen, og i Nanorta-
ok skulle eleverne undervises i otte
timer om dagen i tre uger. Den nor-
male undervisningstid i Danmark er
syv timer dagligt.
»Uddannelse for anlægsteknik I
fUrønland)“, har man kaldt kurset i
Nanortalik, og kursets formål er at
give eleverne et grundlæggende kend-
skab til afsætningsarbejde i forbin-
tfelse med jord- og anlægsarbejder,
5j*mt i forståelse af en arbejdstegning.
Rurset er specielt tilrettelagt med sigte
På udførelse af vejarbejder på Grøn-
fand, hedder det bl. a. i en redegørelse
°m kurset, der også nævner, at del-
fagerantal fastsættes til maksimum 12
°g minimum 8 elever pr. hold. For-
udsætningerne for kursusdeltagelse:
mgen.
BEDRE forståelse med danske
Kammerater efter kurserne
Eleverne i Nanortalik var glade for,
af kurset blev holdt i Grønland. Det
imr iøvrigt første gang, at et sådant
kursus blev holdt heroppe. Nogle af
eleverne havde deltaget i et kursus
suliaminik sulivfingminigdlo nikisit-
siuartartoK. isumaKangajagtarpunga
nulia suliumatoK eKiasuitsordlo uvime
pigssarsiaisa amerdlaKatåitutdle ila-
Kutaringnut pigssarsissartOK. nalunå-
ngitdluinarpoK pisanganartortagdlit
sapiserfigissagssat nuånarinerpaugai.
1944-me Upernaviup avangnåne ka-
ngiane nunaKarfingup TunorKup Ka-
nigtuane angmalatane ardlalingne
Kernertanik savssaKarpOK. tamarmik
autdlaeriatdlarKeKatigingitdlat, tamå-
nalo påsineKarsinauvoK Handelime
niuvertugssat ilåt niuvertoKarfiuvdlo
sagfiua inusugton toKorainerme av-
dlanit tamanit pissaKamerusimangma-
ta. tamånale soKutauvatdlångilaK ni-
ngertarnermik ilernutoKaK maligdlu-
go pissat avguarneKartarmata tamar-
migdlo nåmagtunik pissaKardlutik. ag-
dlåme sikume neKit Kalerigsat ima
amerdlatigaut Upernavingme Kingmit
kågtuåinartaraluartut nererusugkung-
naerdlutik angalauginaleramigdlo Ka-
lerigsat teKerKue Kuissardlugit, niar-
Kutdlo Kimatat måtait ilangutdlutik
sermimik ivssusumik kajuagtuinarmik
porsimavdlutik.
tåssalo nalerKutumik pigssarsiagssa-
Karmat inunerup navianartorsiorti-
nigsså pissariaKångikaluarpoK. kisiåne
soruname Kilalugkat toKungassut ilait
sikup atånut Kerdlusimåput imalunit
angmalatane sikulugtorujugssuarning-
mata ilaginåinarneKardlutik. Robert
Mattagdle avdlatut isumaKarpoK,
paormordlune avalagteriardlune ag-
dlunåK pituguniarniarpå Kilalugkat
tåuko ilaginåinagkat ilåt sikumut iv-
ssunerussumut Kaj angnåinerussumut-
dlo amuarneKarsinaorKUvdlugo tåssa-
nilo pilagdlugo.
taima misiliniartitdlune sikukut så-
Kissukut nåkarpoK, åukamermutdlo
morssugdlune sarfarssuarmit nusu-
tauvdlune. ikiutausinaussut pigineKar-
tut atordlugit kiavdlunit sapisertoK
tåuna ikioriarsinåungivingmago aju-
om forskalning forrige år i Danmark.
Men de fik ikke lov til at benytte den
lærdom, de fik i Danmark, da de
vendte tilbage til Grønland. — Vi fik
beviser for, at vi havde gennemgået
forskalningskursus, men vores løn for-
blev det samme som før vi deltog i
kurset. Vi viste vore beviser både til
byggelederen og formanden, men de
sagde blot, at vi skulle henvende os
til GAS. Det er blot ikke nemt at få
gennemført noget igennem GAS, når
formanden så sjældent viser sig her-
nede, sagde eleverne.
— Vi har allerede fået meget ud af
kurserne, da vi har fået begreb om,
hvad vi laver. Inden vi rejste til Dan-
mark, var samarbejdet med vore dan-
ske kollegaer på arbejdspladsen ikke
godt, fordi vi ikke havde begreb om,
hvordan vi skulle gribe arbejderne an.
Nu har vi fået indsigt i, hvordan de
skal udføres. Før vi gik på kursus,
skulle vi mange gange have vist,
hvordan arbejderne skulle udføres,
hovedsageligt fordi vi ikke kendte de
danske udtryk. Nu er det sjældent, at
vi hører udtryk, der er fremmede for
os. Arbejdsklimaet mellem de danske
arbejdere og os er blevet meget bedre.
nårtutut erngerdlune isumaKarfigine-
KalerpoK, agdlåme imaKa savssanut
KujanaKissunut pigdliutitut.
sunauvfale taiméisångitsoK! sikup
atåtigut sarfamit ingerdlånenardlune
angmalatamut avdlamut pivoK nuiv-
dlunilo, sule KaKiniarnigssaminut nu-
kigssaKardlune agssakåvdlunilo siku-
mut Kajangnåinerussumut pivdlune.
naussupiluit toKugatdlåsångitdlat, er-
Kåne KeKartut ilåt OKarpoK. taimåitor-
dle Robertip ikiorfeKångitsussap ta-
korKingnera nuånårutigineKarpoK.
autdlarterérsimagama 1942-mut ute-
riatsiaratdlardlanga, taimane ukior-
pagssuarne nakorsausimassoK Julius
Bjarnov Upernavingmit Thulemut
nugtugssångormat, nangminerdlo pu-
jortulérKane „Kumak“, kingugdlermik
Danmarkime ferieKarame nangmineK
titartagkane maligdlugo sanatisima-
ssane, atordlugo Thulemut umiartor-
niardlune. soruname pujortuléncat a-
merdlanerssåitut ingilaK, erKumissut-
simigutdle pigingnigtine åssigissoru-
jugssuvdlugo. Atlanterhavikut ikåru-
neKåinalermatdle, umiarssup Kuleruå-
ta igdluanit igdluanut sånikarsimav-
dlune, umiartortut atserérsimavåt
„jarnovip tOKugune igdlerfigsså“, ta-
manutdlo Kujanåinartutut isumaKar-
figisagaluardlugo Kaertitarnerpagssu-
arme ardlånit amussausimagaluarpat.
taimåitordle nancane kujåvata sa-
nerai igdlugtut cementimik tonserpå-
lungnik ujarKiuseriarame pujortulé-
raK ajungitsussoK malungnarsivoK. a-
jornerussordle tåssa maskinå, Deutz
Diesel pisoKaK Danmarkime siorar-
tautit ilanit pigaK, åma amigauteKa-
Kingmat, agdlåme pisisitsissoK Karsu-
vigdlune tusaramiuk sumut atorneKå-
sassoK, åmalo pigingnigtigiligå suju-
nertaKarsimassoK nangminérdlune Ka-
låtdlit-nunånut umiartuniardlugo.
kalåtdlip sagfiup motorilerissartuv-
dlo inusugtup Danmarkime iliniarsi-
massup sivisumik suliarigaluardlugu-
lo atorsinauvdluartutut isumaKarfigi-
lersinåunginamiuk taimaitlnarsimavå.
tauva Bjarnov-ip nangmineK suliarå,
pikorigsorssugamilo kingorna KGH-p
motorinik nåkutigdlissua akuerssitisi-
mavå Thulemut angatdlatigisavdlugo
ajungitsoK. tåuname åma islandimiu-
vok ersitunutdlo ilaunane.
Bjarnov Thulemukarnigssaminut i-
nugtagssarsiulermat inuit pissusigssa-
misortunik taineKartartut ardlåinåta-
lunit ilagiumångilå. sivitsuatdlartordlo
nakorsaKarfiup aulajangersimassumik
motorilerissua, Pavia Geisler, nangmi-
neK iliniartlsimassane, OKalutilordlugo
ilagssarsiarå inugtagssamilo åipåtut
Robert KunoriartitagssåungitsoK pig-
ssarsiaralugo. avangnårtorssugå umi-
arssualivingmit anitdlagtutdlo pujor-
tulérKap amitsup Kåmine usé Kalerig-
sat Kaerssaritilerérput.
sigssamitut iléunginamik nuånårtut
ilåt issigissaK erdloKiumernartOK piv-
dlugo OKarpoK: sianivdluångitsut pi-
ngasut autdlarput! akerdlilerneKångi-
laK. iluanårnerdle sianitsut ikiortigi-
ssarpåt, taimaingmatdlo „Kumak“ or-
nigkaminut aputdluarpoK nauk K’i-
mugseriarssuåkortitdlune ikardlerKa-
simagaluardlune, atinile encortitdlugo
paormordlune pérsimavdlune.
Robertip sivisujåmik aulajaitsumik
sulivfeKarsimaneranik kingugdlermik
tusarpunga 1950-ikut autdlartisimaler-
neråne danskit nåparutinik telefoni-
nut elektricitetinutdlo atortugssanik
ivertissuissartut Upernavingmingma-
ta. sulinerme taima itoK navianaitsu-
ngilaK, åmalume nåparutit ilåt upisi-
mavoK angut Kiterutaussarssuarmik
nåparumut tåssunga aulajangersima-
ssok upeKatigalugo. aulajangersimaga-
milo katagsinausimångilaK. iluanår-
dlunile nuna upivfigisså iterssångua-
KarsimavoK, iterssånguamilo naussu-
nut angutip niaKua tugsimavdlune.
iterssånguaK nåmagtoratdlardlugo to-
KungilaK, kisiåne kinamigut arnunar-
titersimangårmat nunanarfingme na-
korsaK kigutit nakorsåt ikiorsiutdlugo
Så til søs
1672 fod kabinebåd ... kr. 7335,00
1672 fod med fordæk og
vindspejl .. .. kr. 5535,00
167a fod åben .. kr. 3700,00
15 fod .. kr. 2760,00
14 fod .. kr. 2215,00
12 fod .. kr. 2025,00
Leveret København.
Desuden tunejoller og ranajoller
samt norske træbåde fra kr. 800,00.
Johnson påhængsmotorer i alle
størrelser.
imarsiusaguvit
1672 fod umiatsiaK initalik 7335,00
1672 fod sujuagut initalik
anorimutdlo avssia-
Kutilik .......... 5535,00
1672 fod angmåinartoK .... 3700,00
15 fod ................. 2760,00
14 fod ................. 2215,00
12 fod ................. 2025,00
Københavnime tuniuneKarnerane.
tåuko saniatigut tunejollit åma
ranajollit kisalo norgemiut umiat-
siait Kissuit kr. 800-nit.
aKåteralait Johnsonit angissutsit
tamaisa.
Skælskør Bådudlejning
v/ Frits Christiansen, Lodshusvej, Skælskør.
En række kurser for
ufaglærte arbejdere
Grønlandske ufaglærte arbejdere, der har gennemført en række kurser, kan
erstatte udsendte sjak-formænd.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
De grønlandske ufaglærte arbejdere har i de senere år fået tilbudt en række
kurser i Danmark. I år har instruktør, lærer ved Statens Kursusskoler Jørn
Eischer, der er ansat i Statens Kursusskole Ulfborg Kjærgaard, undervist to hold
ufaglærte grønlandske arbejdere i Grønland — det ene hold i NarssaK, det andet
i Nanortalik.
Robert Mattak fotograferet i 1966 Robert MåtåK åssilineKarsimassoK
efter løftet om en øl for at stå 1966-ime. tugdldterujugssuarsima-
model for Schwarz. vok Kalipaissup Schwarzip Kali-
pagkumavdlune (miårKamik ne-
riorssormane.
Keråtarnussuarnik sanassariaKarsima-
vok kinå tamåt gipserdlugo saome
inigssamingne mamivserniåsangmata.
taimåineranilo suvdlulilerdlugo neri-
sineKartariaKarsimavdlune.
nåparuserineK tamåna Robertip nuå-
narisimagunarpå. pivfigssaK erKor-
dluardlugo aggertarsimavoK soraer-
figssavdlo tungånut aulajåitarsimav-
dlune nauk ilåne soraertarfiat kingu-
sigtaraluartoK. nåparuserissut Uper-
navingmmerat tamåt suliuarsimang-
mat pissutausimagunarpoK tamåna
ingminut nalernutussoK påsisimaga-
miuk nunaKarfingmilo angutinit av-
dlanit pitsaunerussumik suliarisinauv-
dlugo.
månale Robert inujungnaersimavoK
inussautsinilo atortuarsimavdlugo
naggatigssane tikitdlugo. sule encai-
mangnigtainut tamåna nalunaerutigå-
ra tamatumungalo peKatigititdlugo tai-
matut erKainiutigssitdlugo.
Suko.
Grønlands mineralskatte
venter på udnyttelse
Grønland indeholder højst sandsynligt
nogle af jordklodens største mineral-
skatte. Der er sikkert mange forskel-
lige og rige mineralkilder spredt ud
over Grønlands store landområde.
Grønland og Canada har næsten
samme geologisk oprindelse. Det på
mineraler så ige præcampriske-skjold
fortsætter fra Canada gennem David-
strædet over Grønland. Canada er et
af de rigeste lande på mineraler, og
der må være lignende muligheder for
minedrift i Grønland, når det fornødne
initiativ og penge blev sat ind for at
konstatere forekomsterne af mineraler.
Danmark holder i dag en lidet be-
undringsværdig rekord at være den
nation med arktiske landområder, der
ikke har udrettet noget for at ud-
vinde sine metaller. Mens Canada ud-
nytter sine mineralrigdomme, har vi
selv snorksovet og drømt om firbenede
petrificerede fisk og andre værdiløse
palæozoiske trilobiter og devonske
panserbasser.
Hvert år, når sneen begynder at tø
i Canada, vandrer ca. 5000 prospecto-
rer med hakke, skovl, spade og dyna-
mit ud i marken for at opspore nye
malmlejer.
Grønland ejer de samme store mu-
ligheder. Grønland er endnu en uud-
nyttet reserve. Det er Danmarks pligt
at gøre det mest mulige ud af de gun-
stige muligheder, det har i Grønland
som et mineralydende land.
En vidtstrakt undersøgelse af Grøn-
lands mineralskatte burde iværksættes
med en uopholdelig iver og kraft.
Hvis en skare unge danske ingeniø-
rer fik en tillægseksamen i geologi og
derefter sendtes til Canada for at stu-
dere prospector-virksomhed i praksis
og sætte sig ind i det præcambriske-
skjolds ejendommeligheder og ydeevne,
da kunne disse unge mænd blive til
gavn for deres fædreland ved at over-
føre indvundne erfaringer til Grøn-
land.
Grønland venter, og Gønland kalder.
Det har ikke alene bud til vort lands
intellektuelle. Det har bud til de bre-
deste samfundslag. I enhver dansk by
burde der dannes et syndikat for at
være med i den kommende interesse
for søgen efter Grønlnds mineralir,
som ikke vil udeblive.
I vor tidsalder lyder det næsten
utroligt, at Amerika først blev opdaget
i 1492. Men om få år vil det lyde endnu
mere utroligt, at vi danske i det Her-
rens år 1938 endnu ikke havde opdaget
Grønlands virkelige værdi.
Årstallet 1938 er korrekt. Artiklen
er nemlig et uddrag fra daværende
tidsskrift „Grønland", og forfatteren
var konsulent Gert Holm, der i sin tid
var redaktør af et af det nordlige Ca-
nadas mineblade.
SVENDBORG 00E-VARME
med olie-ovne i særklasse:
Svendborg olieovne er drift-
sikre, økonomiske og pilide-
lige og brnnder bide gasolie
og petroleum. - Kr. 874,00 -
1092,00. Bundplade ekstra kr.
GO. Brochure sendes uden for-
bindende. Priserne er excl. oms.
OLIEOVNE
0203
og 0205
GI. Kongevej 70—72, København
101) *21 99 41
INDREC.VAREM.
Stenværktøj — Økser — Hamre — Hakker —
Stengrebe — Skovle — Spader
ujarKerissut såkdtait — ulimautlt — kåutat — ikugtautit — ujarxanut
tigdrKautit, ajagssautaussarssuit — nlvéutat — nivåutat ivssorsiutit
Et prima fabrikat — Leverandør til Grønlandske Handel
DANSK STAAL INDUSTRI A/s af 1933
Kongens Lyngby
13