Atuagagdliutit - 31.08.1967, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, Godthåb . Tlf. 1083 Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............... kr. 37,50
N&ngme smenssap
Løssalgspris ............... kr. 1,50
, „ _ kujatdliup naKiteriviane
pissartagaKarneK uk.........kr. 37,50
nauitigkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,50
TRYK: SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Grønlands muligheder
ligger uudnyttede hen
F. Grundlaget for den storslåede
opbygning i Grønland er fiskeriet. Fi-
skeindustrien anses i dag af mange
som den eneste virkelige mulighed
at bygge landsdelens økonomiske
fremtid på. Fiskeriet skal være afgø-
rende for befolkningens eksistens. Der
findes simpelthen ingen andre mulig-
heder, der kan sidestilles med fiske-
riet.
Fiskeriet er imidlertid et nyt er-
hverv i Grønland, et ungt og sårbart
erhverv, der endnu langt fra kan svare
sig. Fiskeriet i arktiske farvande er
fuldt af usikkerhedsmomenter. En
ubetydelig ændring af havtemperatu-
ren kan betyde meget for fiskefore-
komsterne. Vi voksne grønlændere hu-
sker, hvor små varmegrader i hav-
temperaturen, der skulle til, før det
vrimlede med torsk. Klimaforbedrin-
§en har forlængst kulmineret. Nu går
het den modsatte vej. Det kan man
både mærke og se. Torsken når ikke
roere så langt nordpå, som det var
tilfældet i 30 -erne.
Hvis klimaforværringen fortsætter?
—'Ja, det er ikke sundt at beskæftige
sig med den tanke! — Hvad skal der
ske med Grønlands økonomi? Er det
ikke fuldstændig hen i vejret at in-
vestere 400 mili. kr. om året i en lands-
del, der tilsyneladende er dømt til dø-
den?
Men grønland har uden tvivl andre
ruuligheder end netop fiskeriet. Hidtil
har politikerne bare ikke beskæftiget
sig i større omfang med de mulighe-
der, der ligger i Grønlands under-
grund eller i turismen. Det er jo op-
gaver, hvis løsning Danmark alene
langtfra magter. Der skal enorm uden-
landsk kapitalinvestering til for at
etablere en storstilet mineindustri i
Grønland, og man kan sikkert heller
ikke undvære udenlandsk kapital for
at skabe betingelserne for tidssvarende
turistindustri.
De to muligheder har hidtil været
forsømt i høj grad. De geologiske un-
dersøgelser er ganske vist blevet in-
tensiveret i de senere år, men så vidt
man ved, lægger man fortsat mere
vægt på de videnskabelige resultater.
Der har ikke været tale om egentlig
efterforskning.
Hvorfor uddanner man ikke unge
danske — og for den sags skyld også
unge grønlændere — som prospekto-
rer? I tidernes løb har der været utal-
lige danske videnskabelige ekspeditio-
ner i Grønland, men danske prospek-
torer, der har haft Grønland som ar-
bejdsmark, kan tælles på fingrene.
Den dansk-canadiske prospektor
Niels Ægidius Andersen, udtaler i
dette nummer af „Grønlandsposten",
at man fra dansk side burde vise mi-
neundersøgelserne i Grønland større
interesse. I minedrift er det meget
svært at gøre sig gældende, hvis man
ikke er med fra starten.
Disse ord har bud til alle i Danmark
og i Grønland. Vi må uddanne mine-
folk, før det er for sent. På vestkysten
er der allerede konstateret forskellige
mineraler, der kræver minutiøse un-
dersøgelser. En prospektor bliver ikke
arbejdsløs i Grønland. For at klare
denne opgave kan man søge at etable-
re et samarbejde med det store mine-
land og vor arktiske nabo, Canada.
Også på andre områder kan en vek-
selvirkning få stor betydning for de
to arktiske områder, som professor
Trevor Lloyd foreslår.
Lad os i det små begynde at se frem
til de muligheder, som man i dag fra
planlæggernes side har svært ved at
anerkende, men som ikke desto mindre
eksisterer. I det øjeblik forudsætnin-
gerne findes, kan Grønland blive et
ferieparadis for alverdens folk. Den
dag, man har mulighed for at udnytte
rigdommene i Grønlands undergrund,
kan der komme mening i milliardinve-
steringerne. Landsdelen behøver ikke
fortsat at være en udgift for Danmark.
nunavtine såriarfigssat
iluaKutigineKanginarput
J- F. nunavta angnertoKissumik pior-
saivfigineKarnerane tungaviussoK tå-
ssa aulisameK. aulisagkanik nionui-
hgssiorneK uvdlumlkut amerdlasunit
'ssigineitarpoK nunavta aningaussar-
siornikut sujunigssånut kisime ilua-
hrik tungaviusinaussutut. napaniar-
uigssavtinut aulisarneK aulajangissu-
saoK, avdlaningme tåssunga sanigdliu-
UeKarsinaussunik periarfigssaicångi-
Mk.
aulisarnerdliuna inutigssarsiut nu-
havtine nutåjussoK malugssajassordlo,
sule ingminut napatisinåungikatdlar-
t°K. issigtune aulisarneK nalorninar-
torpagssuaKarpoK, imap kissarnerata
augnikikaluartumigdlunit avdlångor-
hera aulisagkanut suniuteKarujug-
ssuarsinauvdlune. inersimassussugut
°rKaimavarput imaK kissarnerulåle-
riarmat sårugdligpagssuit tåkusima-
ssut. månale silåinaup kfssarneruler-
nerigalua KångiukiartordlualerérpoK,
Mmånalo malungnardlunilo erssitsor-
taKarpoK. ukiut 30 matuma sujornati-
eutut sårugdlit måna avangnarparti-
Sisaerput.
silåinaK nigdlertikiartuinariatdlar-
bat? — tamåna erKarsautigisavdlugo
huåningeKaoK. nunavtame aningau-
ssarsiornera tauva KanoK? asulérne-
ruvdluinångila ukiut tamaisa 400 mili.
hr. aningaussalissutigissåsavdlugit,
hunap ingmikortuanut, toKumut er-
KartuneKarsimasorinartumut?
Kularnångivigsumigdle nunarput
aulisarnerungitsumigtaoK periarfigssa-
KarpoK. månamut politikerit angne-
russumik sangmisimånginarpait aug-
htagssarsiornikut takornariartitsini-
hutdlo såriarfigssat. suliagssåme tåu-
ko mardluk Danmarkip kisimitdlune
artorpai. nunanit avdlanit amerdla-
sorpagssuarnik aningaussalissoKarta-
riaKåsaoK augtitagssarsiornermik ang-
nertumik nunavtine autdlarnisinauju-
mavdlune, nunanitdlume avdlanit ani-
ngaussat pingitsorneKarsinaugunå-
ngitdlåtaoK takornariartitsinikut na-
lerKUtumik piorsaineKåsagpat.
såriarfigssat tåuko mardluk måna-
mut sumiginarneKarsimaKaut. ujarag-
siut nunavtine misigssuinere ukiune
kingugdlerne angnertusisineKarsima-
galuarput, påsissatdle nåpertordlugit
sule ilisimatusarnermut tungassut pi-
ngårtineKarneruput, augtitagssanik u-
jardlerneK sagdliutineKarane.
sok Kavdlunånik kalåtdlinigdlo aug-
titagssanik ujardlersartunik iliniarti-
taussoKarniångila? ukiut ingerdlane-
råne Kavdlunåt amerdlasorpagssuit ili-
simatutut misigssuisavdlutik nunavti-
nut ilisimassagssarsiortarsimåput, aug-
titagssanigdle ujardlersartut Kavdlu-
nåt nunavtine sulisimassut ikigtumi-
nérånguput.
KavdlunåK Canadamut nunasineK,
augtitagssanik ujardlersartoK Niels
Ægidius Andersen, Atuagagdliutit
normoruane uvane OKarpoK, augtitag-
ssanik nunavtine ujardlernerit Kav-
dlunåt tungånit soKutigineKarnerussa-
riaKaraluartut, tåssamigoK augtitag-
ssarsiornerme aj ornakusortoru j ug-
ssungmat akuliuniarnigssaK, autdlar-
Kåumutdle peKatausimångikåine.
OKautsit tåuko tamanut tungatfne-
KartariaKarput Danmarkime nunavti-
nilo. augtitagssarsiortugssanik iliniar-
titsissariaKarpugut kingusigpatdlåler-
sinago. Kitåne augtitagssanik åssigi-
Fra den nye anstalt - assit isertitsivigtamit
Et kik ind i det store og fuldt moderne
indrettede køkken.
tåssa isertitsiviup igavfigssua atortorig-
såKissoK årKigssQtdluagaoKissordlo.
Kontorchef Kraglund-Hansen, der på
justitsministerens vegne indviede an-
stalten i samtale med landsrådsformand
Erling Høegh.
Politibetjent Jokum Schmidt og fæng-
selsinspektør A. Bentsen. Jokum
Schmidt skal bo i en af funktionærlej-
lighederne på anstalten.
politéK Jokum Schmidt åma parnaeru-
ssivingme inspektøre A. Bentsen. Jokum
Schmidt najugaKartugssauvoK sulissu-
nut inigssiat åipåne.
Fra anstaltens store og lyse opholds-
rum. Siddende ses fra venstre, politi-
mester Jørgen Hertling og fængsels-
inspektør A. Bentsen.
isertitsivigtåp isersimaortarfigssua alia-
naitsoK. igsiassut tåssa såmerdlernit
politimester Jørgen Hertling åma par-
naerussivingme inspektøre A. Bentsen
Kontorchef Kraglund-Hansen, erKartu-
ssissoKarnikut ministere sivnerdlugo
isertitsivigtåmik atorKårtitsissoK, OKalo-
KateKartoK landsrådip sujuligtaissuanik
Erling Høeghimik.
erKumitsuliortut ikiorniarneKartut
åssilialiordlune KiperuissartOK Poul
Holm Olsen TunumlsimavoK „Grøn-
landsk Kunst og Husflid“-imit (Hånd-
arbejdets Fremmep ingmlkortortånit)
autdlartitauvdlune påsiniardlugo er-
Kumitsuliortuvit Kavsit sivnerusima-
nersut. angerdlamut uterneranit sapå-
tit akunere ardlaKångitsufnait Kångiu-
tut Tunume erKumitsuliortut arfineK-
pingasut såkugssait nagsiuneKarsimå-
put. aningaussat såkunik pisinerme a-
tortut Statens Kunstfondimit pissuput
— åmalo 600 kr. Kiperuivdlune åssi-
lialiortartut pfkoringnerpåt ilånut
nagsiuneKarsimåput Kissugssarsiutig-
ssat, Niels Blædel „Politiken“-ime ag-
dlagpoK ilåtigutdlo ima nangigdlune:
såkut nagsiuneKartfnagit Kiperuiv-
dlutik åssilialiortungorniartut iliniar-
fiata Kunstakademimitup tunuane
nautsivinguame atautsimititsineKar-
poK. kultureKarnermut ministere Bodil
Koch ingmfkut KaerKussauvoK. eski-
mut erKumitsuliortarnerat sujuarsar-
niardlugo atautsiminerme angnertunik
pilerssårusiorneKarpoK. Gertie Wandel
Håndarbejdets FremmerérsoK åma a-
tautsiméKatauvoK.
ngitsunik navssårtoKarérpoK misig-
ssorKigsårtariaKartunik. augtitagssanik
ujardlersartoK nunavtine suliagssae-
runaviéngilaK. tamåna nåmagsisinau-
jumavdlugo, augtitagssaligssuaK sani-
lerput Canada, suleKatigssineKartaria-
KarpoK. avdlatigutaoK nunat issigtut
tåuko mardluk akornåne sunivigeKa-
tigingnigssaK pingåruteKartorujug-
ssuångorsinauvoK, sordlo professor
Trevor Lloyd sujunersuteKartoK.
såriarfigssat, pilerssårusiortartut tu-
ngånit ugperineKarpiarunångikaluit,
ilumutdle nanigssaussut, sujumut issi-
ginialerérniartigik. periarfigssaKaler-
pat, nunarput silarssuarme takorna-
riarpagssuarnut alianaersårfingorsi-
nauvoK, aningaussatigut iluaKutåu-
ngitsungitsumik. ardlånilo nunavta
augtitagssatigut pisussutai piarneKar-
sinauleriarpata, måna aningaussalissu-
terpagssuit asulérnerungitsut påsinar-
sisagaluarpoK, nunarpume Danmarki-
mut akigssaiautauginartariaKångilaK.
Poul Holm Olsen „Politiken“-imut
OKarpoK: — kalåtdlit 40 migssiliortut
saunernik Kiperuissut aussaK nåmag-
torpåka. tåuko ilait 15 erKumitsulior-
tutut suliput. nunaKarfit tamaisa tiki-
påka aperssuerKigsåramalo takungit-
sugaKarsimagunångilanga. tamavisa
sulinerine uvdlune ardlalingne malig-
tarissarpåka såkutdlo såt amigautigi-
nerait påsiniaivdluartardlunga. piko-
ringnerpåt ardlagdlit Kiutikumininar-
nik såkoKarput.
— Kiutip isukua mångertornissoK
erKumitsuliortut pikoringnerssåta A-
davi Pivåtip, Kungmiune najugagdlip,
taimågdlåt såkorå.
tåussuma Kiperugai nunarssuarme
sumikaluanilunit kinguarsimassutut
taineKartartut erKumitsuliarissarta-
gåinit pitsaunerpånit inornerungit-
dlat. katerssugausivigssuarne erKU-
mitsuliat pitsaunertåinik pigissaKar-
tune Kimerdluigåine påsissariaKarpoK
Adam Pivåtip tupilaliå agdlåt pitsau-
nerussoK.
Kiperuivdlune åssilialiortartup o-
Kautigå kultureKarnermut ministerip
sulissutiginiarå Statens Kunstfondip
Kalåtdlit-nunåne Savalingmiunilo å-
ma atortineKalemigsså. — erKarsaut
agsut ajungitsutut isumaKarfigåra. å-
ma aningaussanik amerdlanerussunik
pigssarsissariaKarpugut erKumitsulior-
tut såkutigssåinik pisiortornigssame
atugagssanik. åma ardlaligpagssuarti-
gut kalåtdlit kajumigsarniartariaKar-
pavut.
Poul Holm Olsenip neriutigå ikior-
neKarnermigut katerssugausivérKanik
Kalåtdlit-nunåne tamane tamåne pi-
lersitsisinaunigssane erKumitsuliortar-
nerup ingerdlatlnarneKarnigssånut i-
luaKutaussugssanik. afrikamiut erKu-
mitsuliåinik agsut påsisimassaKartusi-
mavoK ingmikutdlo KaerKussauvdlune
Afrikame angalaortitausimavdlune.
påsisimavå franskit erKumitsulianik
pisiortoraluardlutik tamane erKumit-
suliat pitsaunerssåinik unigtitaKartar-
simassut katerssugausivingne sarKU-
mitineKartuartugssanik.
erKumitsuliortungorniat iliniarfiat
piarérsimavoK Kalåtdlit-nunåne erKU-
mitsuliat pitsaunerussortåinik misig-
ssugagssanik avalagtitsissarnigssamut,
åmalo pitsaussut akinut tapissutigssa-
nik aningaussanik pigssarsissåsaugut.
3000 kr-inaitdlunit kajumigsautitut
tuniutarsinaugåine Kimagsautaorujug-
ssuartåsagaluarput. åma pitsaunerpå-
tut KinerneKartut kalåtdlit avisine å-
ssiliartaliuneKartåsåput. kalåtdlit er-
Kumitsuliortut sornguname åma avå-
mut nivtarsåutariaKarput! Poul Holm
Olsen OKarpoK.
aussaK tingmissanik
nalunaerKUtsersuineK
Uperniviup pigissåne tingmissanik
nalunaerKutsersuerérdlune pissortau-
ssok Andreas Lund-Drosvad måna
Danmarkimut ingerdlaorpoK. ukioK
måna nalunaerKutsemeKartut ukuput:
agpat 4630, tåteråt 100, serfat 170,
imerKutaitdlat 600 OKaitsutdlo Kuli-
ngiluat. miternik isassunik nalunaer-
KUtsersuineK nangineKarpoK kommu-
nefogede Anton Svendsen, Kanger-
ssuatsiåme najugalik, pissortaralugo,
tusagagssiortorput nalunaerasuautikut
nalunaerpoK.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
ft ft it RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ft ft ft
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11