Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 31.08.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 31.08.1967, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 107-iat sisamångorneK 31. august 1967 Nr. 18 Mødetekniske ændringer i Grønlands landsråd Som følge af nyordningen indskrænkes rådsmøderne og finder sted kun om formiddagen. — Kursændring i planlægningsarbejdet og lønspørgsmål til behandling. Når landsrådet den 5. september samles første gang under en folkevalgt for- mand, sker der samtidig en række mødetekniske ændringer. Der vil blive ned- sat en række udvalg, som konstituerer sig selv. Landsrådsformanden er herefter formand kun for de vigtigste udvalg. De vanskeligste spørgsmål vil blive hen- vist til udvalgene. Som følge heraf indskrænkes rådsmøderne og finder sted kun om formiddagen. Forslag om samme emner vil blive behandlet under eet med een forslagsstiller som taler. Denne ændring kommer til at be- virke, at dagsordenen for første gang i radets historie vil kunne halveres. I forretningsudvalget regner man med, ai- rådsmøderne vil være tilendebragt den 30. september. ¦NGEN ÅBNINGSDEBAT Der kommer ingen åbningsdebat i denne omgang. Landsrådsformanden har haft dette spørgsmål i tankerne, Hæderspris til ung fisker Ved en reception på skolen i Suk- kertoppen fik den unge fisker, Daniel Heilmann, Sukkertoppen, overrakt dagbladet B.T.s hæderspris, „Den gyldne spore" med 10.000 kr. Fra B.T.s side blev der understreget, at hæders- Prisen gik til Daniel Heilmann, ikke fordi han er grønlænder, men fordi han har udvist et særligt initiativ og et godt eksempel også for ungdommen i Danmark. Her overrækker redaktør Berthel Thomsen Daniel Heilmann hæders- Prisen, mens pristagerens kone, Nuka °g hans fader Hans Heilmann ser til. aulisartoK nersornautisissoK Manitsup atuarfiane Kaenuissine- Kartitdlugo aulisartoK inusugtoK ma- nitsormio Daniel Heilmann tunineicar- Pok avisip B.T.-ip nersornausiutagå- nik 10.000 kr-nigdlo. avisip tungånit ersserKigsarneKarpoK nersornaut Da- niel Heilmannimut tiiniuneKartoK ka- låliunera pissutiginago, pissutigalugu- le Daniel Heilmannip ingmikut suli- niarnermik takutitsisimanera Kavdlu- nåt inusugtortåimitaoK maligagssau- ssumik. tåssa årnigssuissoK Berthel Thom- sen nersornåumik Daniel Heilmanni- mut tuniussissoK, Danielip nulia Nuka atåtålo Hans Heilmann issigititdlugit. men finder det rigtigst, man gemmer det til næste års ordinære møde. For- manden vil først tale med medlem- merne, om der er stemning for indfø- relse af en åbningsdebat. Forudsæt- ningen må også være den, at medlem- merne først lærer hinanden bedre at kende. løvrigt tvivler formanden på, at en åbningsdebat i landsrådet vil få samme indflydelse som en åbningsde- bat i Folketinget. Det bliver svært at få noget ud af en åbningsdebat, så- længe der ikke findes egentlige partier i Grønland. I dag repræsenterer de 17 medlemmer i rådet hver sit „parti". MENIGHEDSARBEJDET I landsrådets forretningsudvalg har man forud for det egentlige rådsmøde beskæftiget sig med en række aktuelle spørgsmål. I økonomisk planlægnings- udvalg, der bl. a. består af landsrådets forretningsudvalg, Grønlandsrådet, GTO's tilsynsråd og KGH's styrelses- råd, har man behandlet en 4 års plan for økonomisk planlægning. Den kommende dagsorden indehol- der således et forslag om kursændring i planlægningsarbejdet. Det omfatter blandt andet et forslag om, at man også må tilgodese yderdistrikterne i landsdelens erhvervsmæssige opbyg- ning, i stedet for, at man som nu kon- centrerer sig om åbentvandsbyerne. Lønspørgsmålet — herunder også et alternativ til fødestedskriteriet og en eventuel indførelse af direkte skatter — blive taget op. Erling Høegh's for- slag går ud på at man erstatter føde- stedskriteriet med et uddannelseskri- terium. Af andre punkter på dagsordenen kan nævnes et forslag om, at en pro- centdel af landskassens midler kan stilles til disposition for menighedsar- bejdet, således at menighedsrepræsen- tanterne får økonomisk mulighed for at tage sig af opgaver af social art. Der kommer ingen debat om spiritus i landsrådet. Den af landsrådet ned- (Fortsættes side 3). Stor hval-mik Godthåb oplevede fornylig den største hval-mik i mange år. Den unge fisker Morten Heinrich og hans besætning fangede på Fyllas Banke ud for Godthåb en blåhval på 35—40 tons, der uden tvivl har indbragt de heldige fangere en klækkelig sum. Blåhvalen er den største dyreart i ver- den, og det er første gang, en grønlandsk fiskekutter fange- de en af havets kæmper. — Her ses flænsningen på stranden i Islandsdalen. arfagtorssuit nungmiut Kanigtukut ukiorpålukasfngortut aitsåt taima agti- gissumik arfersiorput, aulisartup inQsugtup Morten Hein- richip inugtaisalo Nup avatåne tunulik pissaringmåssuk 35—40 tons oKimåissuseKåsangatineKartoK, Kularnångitsu- migdlo pissaKartut iluanårutigingåtsiaKissåt. tunulik silarssQp Gmassuisa angnerpårtaråt aitsåtdlo tutsiutoKarunarpoK nu- navtfne kutterimik tunuligtumik. — tåssa arferssuaK pilang- nexartoK AvangnardITt sigssåne. atautsimmerup ingerdlanera Kavsitigut avdlanguteKasaoK nutainik åririgssussinerup kingunerissånik landsråde uvdlup Kcritala sujorna taimagdlåt atautsimitalisassoK — pilerssårusior- nerup avdlånguteKarnigsså akigssautitdlo oitatdlisigineKåsassut landsråde septemberip 5-iåne pernautaussumik nangminerissaminik sujulig- taissoKardlune katerssunera sujugdleK peKatigalugo, atautsimmerup ingerdlåne- Kartarneratigut Kavsinik avdlångortitsissoKåsaoK. Kavsinik udvalgiliortOKartug- ssauvoK, akunermingne sujuligtaissugssamik torxaissugssanik. matuma kingorna landsrådip sujuligtaissua taimagdlåt udvalginut pingårnernut sujuligtaissussa- lisaon. apertcutit pissariunerussut tamarmik udvalginut suliagssissutigineKartå- såput. tamatuma kingunerissånik rådip atautsiminera angnikitdlisaoK uvdlup Kernata sujorna taimagdlåt pissalerdlune. sujunersutit åssigingajagtut atautsi- mut suliarineKartalisåput, sujunersuteKartOK atauseK kisime onalugtåsavdlune. åncigssussinerup tamatuma kingu- nerisavå, landsrådip OKalugtuarissau- nerane pernautaussumik uvdlormut OKaluserissagssat ikilisarneicarsinau- lernigssåt. forretningsudvalgip naut- sorssutigå mana atautsiminigssaK nå- magsineKarsinaujumårtoK septemberip 30-åne. angmainerme mana OKatdlitoKåsångilaK tamatumundkut angmainerme onat- dlineKåsångilaK. landsrådip sujuligtai- ssuata tamåna erxarsautigisimagaluar- på, ajunginerutisimavdlugule toncor- neKaratdlarnigsså åipågo pissusigssa- misortumik atautsiminigssamut. suju- ligtaissup ilaussortat oxaloKatigerKår- niarpai påsiniardlugo angmainerme OKatdlitarnigssa-K akuerssorneicarner- sok, taimailiusagåinilo apemutaussoK tåssa ilaussortat ingmingnut ilisariv- dluarKårnigssåt. amåtaordle sujuligtaissup Kularå landsrådime angmaivdlune ORatdline- rup folketingime taimatut OKatdlitar- nertut suniuteKartiginigsså. taimatut angmainerme OKatdlinerup pigssarsi- viuvdluarnigsså ajornakusortugssau- vok nunavtine iluamérsunik partéKå- ngikatdlartitdlugo, uvdlumikume landsrådimut ilaussortat 17-iussut ta- marmik ingmikut partinik tunuleKu- taKartututdlusoK issigissariaKarput, isumatdlo igdlersorniagkat taima a- merdlatigititdlugit OKatdlineK iluamik kinguneKartugssaunane. ilagingnut sulineic atautsiminigssaK sujoncutdlugo landsrådip forretningsudvalgiane sangmineKarsimåput aperKutit pissa- riaKalersimassut assigingitsut. ani- ngaussarsiornikut pilerssårusiornikut udvalgime suliarineKarsimavoK ukiu- ne sisamane tugdlerne aningaussanut tungassumik pilerssårut. udvalgip tåu- ssuma ilaussortarai landsrådip forret- ningsudvalgia, Grønlandsråde, GTO-p nåkutigdlissoKarfia åma KGH-p sty- relsesrådia. landsrådime uvdlormut OKaluseri- ssagssane taimatut ilånguneKarsima- uok pilerssårusiortamermik avdlångu- teKartitsinigssamik sujunersut. tama- tumane ilångutdlugo sujunersutigine- KarpoK inutigssarsiornikut piorsainer- me igdloicarfit sikussångitsuinait pina- git, åmale sinerissap isordlersåinitut ilåtigut piorsaivfigineKarsinaunigssåt. akigssautinut tungassut — åma sume inungorsimaneK imaicalo åma akilerå- ruteKalernigssaK — sangmineicartug- ssåuput. Erling Høeghip sujunersuti- giniarpå sume intingorsimaneK pinago iliniarsimanerdle najortiutaralugo a- kigssauserneicartarnigssaK. uvdlormut oKaluserissagssanit av- dlanit taineKarsinauvoK sujunersut landskassip isertitaisa ilaisa ilagingne sulinerme atugagssångortineKartarnig- ssånik, taimatut ilagit sivnissue ani- ngaussatigut periarfigssaKalisagaluar- dlutik inungnik isumagingningniar- dlune suliniarnikut. imigagssaK pivdlugo landsrådime OKatdlitoKåsångilaK. imigagssamik a- tuivatdlanginigssaK pivdlugo lands- rådip atautsimititaliå mana sulivoK, imigagssardlo pivdlugo sujunersutit tassunga ingerdlatenungneKartartug- ssåuput. landsrådivdle OKaluseriniarpå sa- vautigdlit ajunårnerssuat pivdlugo udvalgiliap isumaliutigssissutå, tamå- na pisaoK savautigdlit aggersitaussut mardluk peKatigalugit. ilåtigut påsini- arneKåsaoK nålagauvfik KanoK ang- nertutigissumik ikiuteKartariaKarner- sok savatigut ajunårnerssuaK åndgsi- naujumavdlugo. avisiliortorpagssuit landsrådip Kinigkamik sujuligtaisso- Kardlune atautsiminerata angmarne- Karnera sujugdleK pisaoK Nungme katerssortarfingme, taimailiortOKåsaoK ilimagineKarmat inugpagssuit najuku- manigssåt angmainerme tamatumane nunavta OKalugtuarissaunerane pingå- ruteKartugssame. UerKussoK malig- dlugo atautsimine-K autdlarnerneicå- saoK nålagiaicatigingnermik. atautsimmerup angmarneKarneranut atatitdlugo angnerussumik nagdliutor- siornigssamik pilerssåruteKartoKångi- laK, atautsimineruvdle angmagaunera avisiliortunit akuvfigineKardluåsaoK, tåssa Danmarkime avisit angnerit ta- marmik autdlartitaKarniarpalungma- ta. nunavtine atorfigdlit Kagfasingne- russut tamarmik — åma Kangilingua- ne admirale — angmainerme najuti- såput. nunavtinutdle ministere aggi- sångilaK. ministereKarfiup tungånit nalencunerussutut issigineKarpoK, landsrådip angnerussumik pisinauti- tauvfeKalerdlune atautsiminera su- jugdleK, pisagpat nunavtinut ministe- reKarfingmit sivnissumik najutoKarti- nago. Julut

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.