Atuagagdliutit - 31.08.1967, Blaðsíða 3

Den nye anstalt med de to gårdspladser. isertitsivigtåK anérasårtarfigtailo mar-
dluk.
Grønlands første anstalt
Om en månedstid tages Grønlands første anstalt for de dømte i brug. —
Anstalten er en udfordring til at arbejde i kriminallovens ånd, udtaler politi-
mester Jørgen Hertling ved indvielsen.
Den nye anstalt for de dømte blev
f°r nylig indviet i Godthåb under over-
værelse af repræsentanter fra justits-
ministeriet, fængselsvæsenet og lokale
myndigheder. Anstalten er den første
af sin art i Grønland. Flere talere un-
derstregede ved indvielsen, at man her-
med har fået et længe savnet virke-
middel i kriminalforsorgen i Grønland.
Politimester Jørgen Hertling ud-
talte, at anstalten er en udfordring
td at arbejde i kriminallovens ånd.
Den nye anstalt betyder dog ikke,
at politiet nu alene kan magte opgaven
med at få folk, der har forset sig mod
loven, tilbage til samfundet. Det er
en vanskelig opgave, som kun kan
klares ved, at hele samfundet træder
hjælpende til. Derfor må man i lang
tid fremover regne med befolkningens
medvirken.
UNGDOMSPENSIONER
Den nye anstalt har kostet ca. 2 miil.
kr. at opføre og rummer 12 pladser i
den åbne afdeling og 6 i den lukkede
Mødetekniske . . .
(Fortsat fra forsiden).
satte ædruelighedskommission er nu i
Sang med sit arbejde, og alle forslag
vedrørende spiritus vil blive videre-
sendt til denne kommission.
Landsrådet vil derimod i samråd
med to tilkaldte fåreholdere behandle
katastrofeudvalgets betænkning. Man
skal blandt andet prøve på at finde ud
af, hvormeget staten må yde til fåre-
holderne som følge af katastrofen.
fuldt pressedækning
Landsrådets åbning — den første
under en valgt formand — finder sted
i forsamlingshuset i Godthåb. Det sker
af hensyn til de mange, der formodes
at overvære åbningen af det historiske
møde. Traditionen tro indledes mødet
med en fællesgudstjeneste.
Der er ikke planlagt større festlig-
heder i forbindelse med åbningen, men
åbningen får fuldt dækning fra pres-
sens side. Alle større blade i Danmark
sender en repræsentant, ligesom alle
højere embedsmænd fra hele Grøn-
land — også admiralen i Grønnedal —
overværer åbningen. Grønlandsmini-
steren kommer derimod ikke. Fra mi-
histeriets side finder man det mest
korrekt, at åbningen af det første
landsråd med øgede beføjelser, foregår
uden en repræsentant fra Grønlands-
ministeriet.
Julut.
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Nyt aktieselskab
•»Den 4. juli 1967 er optaget følgende i
aktleselskabsregistret:
Albrecht & Boserup (Grønland) A/S, hvis
tormål er at drive fangst, fiskeri, søfart,
fabrikation og handel. Selskabet har hoved-
kontor i Godthåb, Grønland, dets vedtæg-
ter er af 11. april 1967. Den tegnede aktie-
kapital udgør 105.000 kr., fordelt 1 aktier
Pa 5.000 kr. Aktiekapitalen er fuldt indbe-
talt. Hvert aktiebeløb på 5.000 kr. giver 1
stemme efter 3 måneders noteringstid. Ak-
tierne lyder på navn eller på Ihændehave-
ren. Bekendtgørelse til aktionærerne sker
f ••Statstidende** samt ved anbefalet brev til
be noterede aktionærer. Selskabets stif-
tere er: skibsfører Bjørn Boserup, Dan-
marks vej 29 B, Lyngby, skibsfører Joharry
"laryei Johannesen, skibsfører Kristian
f-mil Johannesen, begge af Godthåb, Grøn-
land, befragter Erling Carl Paul Albrecht,
*or. Jagtvej 22, Hørsholm. Bestyrelse:
Nævnte Bjørn Boserup (formand) Joharry
yiaryel Johannesen, Kristian Emil Johan-
bbsen. Direktor: Nævnte Erling Carl Paul
Albrecht. Selskabet tegnes — derunder ved
athændelse og pantsætning af fast ejendom
~~ af bestyrelsens formand eller af en di-
rektør. Eneprokura er meddelt: Steen Dit-
æ-v Rossen".
Jørgen Hertling.
afdeling samt en enkelt celle. Der er
et stort køkken, opholdsrum og hob-
byrum samt gårdsplads til hver afde-
ling. Bygningen rummer desuden to
lejligheder for funktionærer og et kon-
tor.
Man håber at tage anstalten i brug
om en måneds tid. Den skulle ellers
have været færdig den 1. juni. Der er
i øjeblikket fire dømte i det gamle
forvaringshjem, der har fungeret i
mere end 10 år.
På nuværende tidspunkt er der in-
gen planer om opførelse af tilsvarende
anstalter i andre byer. Politimesteren
finder det imidlertid ønskeligt, at der
bliver bygget flere ungdomspensiona-
ter som det, der nu findes i Holsteins-
borg. Det har været i brug i 9 måneder
og har fungeret på en meget tilfreds-
stillende måde.
politimester Jørgen Hertling oKar-
poK isertitsivigtåK kåmagtuissordlusoK
pinerdlungnermik inatsisit nåpertor-
dlugit sulinigssamut, tåssa pitdlaineK
atornago pinerdluteKarsimassut pitså-
ngorsarniardlugit. tamånale ima påsi-
ssariaKångilaK tåssa måna politit ki-
simitdlutik suliagssaK tamåna nåmag-
sisinauleråt. suliagssaK tamåna ajor-
nakusoKaoK aitsåtdlo nåmagsineKar-
sinauvdlune inoKatigit tamåkerdlutik
ikiuneratigut. taimaingmat sujunigssa-
me sule ukiut ardlaKaKissut nautsor-
ssutigissariaKåsaoK inuit peKataunig-
ssåt pinerdluteKarsimassut inoKati-
gingnut utertiniagauneråne.
inusugtunut inigssiat
isertitsivigtåp sananeKarnera ake-
KarsimavoK 2 miil. kr. migssiliordlugit.
matussåungitsortå 12-inut inigssaKar-
poK matussartåle arfinilingnut inig-
ssaitardlune åmåtaordle parnaerussi-
pissaKardluartut
ilaKutarit angmagssalingmiut Kuli-
ngiluaussut Kangerdlugssuarmut pi-
niariat ukioic migssiliordlugo mulusi-
mavdlutik måna Angmagssalingmut
utersimåput pissaKardluarsimaKalutik.
piniartut arKaneK mardlussut ukiup
ingerdlanerinåne pissarisimavait nå-
nut 38, ugssuit 30, åtåt 30, natserssuit
20 kisalo natsit 2000 migssiliordlugit.
piniariat tåuko agfait tikinermingne
nalunaersimåput piniariarKingnigssaK
pilerssårutigigigtik, månale ukialerér-
nera pissutigalugo aipågo aitsåt aut-
dlarKigsinåuput. Kangerdlugssuarmi-
nermingne nerissagssanik amigaute-
Karsimångitdlat pisiniarfingmiut inuv-
dluarniutaunerussut ei-Kåisånglkåine,
pissaKamavdluarsimaKigamingme, må-
ssa siko pissutigalugo Kåumatit ardler-
dlugit iluamik piniarfiusimångikaluaK.
KangaunerussoK tunumiut ilerKori-
simagaluarpåt piniariardlune ukiar-
tortarneK, taimanernitdle ukiorpag-
ssuångortut aitsåt sujorna tamåna mi-
silerKingneKarsimavoK iluagtitdluartu-
migdlo.
silainaup
ujarå avalaukåt
silainaup ujarainik silarssuarme
navssåjusimassut angnerpåt sisamåt
25 tonsilik, Savigsiviup erKånit usiliu-
simavdlugo måna umiarssup „Edith
Nielsen“-ip avalåupå. ujaragssuaK mi-
sigssorneKasaoK Københavnime, ki-
ngornalo sarKumersineKésavdlune u-
jarKanik katerssugausivingme, tåssa-
ne takussagssat alutornarnerit ilagili-
savdlugo.
ujarak navssårineKarpoK 1963-ime
KeKertaussame Saverulungme, civil-
ingeniør Vagn Fabritius Bachwaldimit,
atsersimavålo Agpalilik, navssårfik
atsiutdlugo.
misigssuigatdlarnertigut påsineKar-
simavoK ujarak saviminiussoK, 8 pct.
nikkeliuvdlune 0,5 pct. koboltiuvdlune
åmale fosforimik svovlimigdlo akoKar-
dlune. månamut silarssuaK tamåker-
dlugo silainaup ujarai 1700 navssåri-
neKarsimåput. angnerssåt 60 tonsiu-
vok, tugdlia Pearyp åma Thulep entå-
ne navssåva Amerikamutdlo avalåu-
sså 31 tonsiuvoK. angnerit pingajuat
MexicomlpoK månalo angnerit sisamåt
Danmarkimut ingerdlåneKarpoK.
ujarak 2 meterisut tånertutigissoK
aussat tugdlerit pingasut umiarssuar-
mut ikåuniarneKartarsimagaluarpoK
iluagtingitsumigdle. Carlsberg-fondet
50.000 kr-nik tunissuteKarsimavoK a-
ngatdlåneKarnigssånut tåvanilo ame-
rikamiut atortugssat tungaisigut ikiu-
simavdlutik. bulldozerit ikåussissutit-
dlo atorneKartarsimagaluarput sikule
akornutaussarsimavdlune. tamatumu-
nåkutdle — sapåtiungmat „Edith Niel-
sen" sigssap avatinguanut pisinausi-
mavoK ikårtåumigdlo ujarak umiar-
ssuarmut usiliuneKarsimavdlune.
silåinaup ujarai angnertumik pingå-
ruteKarput silarssuaKarfivta påsine-
Karnigssånut, taimaingmatdlo silåi-
naup ujaragssua tåuna ilisimatusar-
nermut suniuteKartugssauvoK.
vingnisut inéraKarpoK atautsimik. ig-
dlo igavfeKarpoK angisumik, isersi-
maortarfeKardlune sukisaersårtarfe-
Kardlunilo åmåtaordle matussartånl-
tut matussåungitsortånitutdlo tamar-
mik ingmikut ungalussanik anérasår-
tarfeKarput. igdlo mardlungnik ilaKU-
taringnut inigssiaKarportaoK sulissu-
nut nautsorssussanik agdlagfigtaKar-
.dlunilo.
neriutigineKarpoK isertitsivigtåK a-
tulersinaujumårtoK Kåumat migssili-
ordlugo Kångiugpat. pilerssårutigine-
KarsimagaluarpoK junip 1-iåne inersi-
majumårtoK. isertitsivigtaoK ukiut 10
sivnerdlugit atarérsimassoK måna si-
samanik inoKarpoK.
måna pilerssårutigineKångilaK iser-
titsivingnik taimåitunik igdloKarfing-
ne avdlane sananigssaK. politimeste-
rivdle kigsautiginartipå inusugtunut
inatsisinik uniorKutitsisimassunut i-
nigssianik amerdlanerussunik måna
Sisimiune atorneKartup åssinganik sa-
nassoKarnigsså. inusugtunut uniorKu-
titsisimassunut inigssiaK SisimiunitoK
måna Kåumatit Kulingiluat atorérsima-
vok nåmaginavigsumik.
Ualmindelig god fangst
Fangerne fra Angmagssalik, der
drog på fangst til KangerdlugssuaK-
fjorden for ca. et års tid siden, er nu
vendt hjem med en ualmindelig god
fangst. De ni familier med 12 fangere
har under opholdet i KangerdlugssuaK
fanget 38 bjørne, 30 remmesæler, 30
grønlandssæler, 20 klapmydser og ca.
2000 netsider.
Resultatet er ikke mindre impone-
rende, når man hører, at al fangst
måtte indstilles i flere måneder grun-
det en meget tyk vinteris.
Familierne har ikke manglet andet
proviant end de såkaldte luksusvarer
— og dem kunne man godt undvære.
Halvdelen af de ni familier erklærede
ved hjemkomsten, at de agter at tage
af sted igen, men på grund af den sene
hjemkomst, vil det ikke kunne lade
sig gøre før til næste sommer.
Før i tiden var det almindeligt, at
østgrønlandske familier tog ud på
sådanne store jagtture, men først sid-
ste år prøvede man igen — med et me-
get tilfredsstillende resultat.
Brugsen i Nanortalik -
Det er gået godt med Brugsen i
Nanortalik. Da Brugsforeningen Na-
nortalik startede i 1963 var der 37
medlemmer. I dag er der 346 medlem-
mer. Som bekendt lejede Brugsfor-
eningen Nanortalik KGH’s butik de
første år, men sidste år i maj blev en
ny butik på 630 m2 taget i brug. Ca.
halvdelen af bygningen er butik, re-
Brugsen Nanortalingme ingerdlav-
dluaKaoK. Brugsforeningen Nanortalik
1963-ime autdlartikame 37-nik ilau-
ssortaKarpoK, månalo 346-nik. ilisima-
neKartutut KGH-p niuvertarfiutå u-
kiune sujugdlerne åtartorneKarpoK,
sujornale majime niuvertarfik nutåK
630 m2-inik natermigut angissusilik
atorneicalerpoK. igdlorssup agfåta mig-
ssinga niuvertarfiuvoK, sivneralo Kui-
Savigssivik-meteoritten
nu på vej til Danmark]
Verdens fjerde største meteorit, et
kæmpemæssigt himmellegeme på om-
kring 25 tons, er nu på vej til Dan-
mark fra Savigssivik-området ombord
i „Edith Nielsen". Meteoritten skal til
undersøgelse i København og derefter
udstilles på mineralogisk museum,
hvor den vil blive en af museets stør-
ste attraktioner.
Meteoritten blev fundet på halvøen
Saveruluk i 1963 af civilingeniør Vagn
Fabritius Bachwald. Han gav den
navn efter findestedet Agpalilik, klip-
pen hvor søkongen bor.
En foreløbig undersøgelse viste, at
den bestod af jern med ca. 8 pct. nik-
kel, 0,5 pct. kobolt og mindre mængder
fosfor og svovl. I hele verden er der
Brugsen Nanortalingme
sten lager. Uddeler Adam Nielsen op-
lyser, at der skal opføres et bageri.
Man regner med, at byggeriet kommer
i gang til efteråret. Forrige år havde
Brugsen en omsætning på 2,9 miil. kr.
Under det nuværende regnskabsår
kom man op på en omsætning på 3,1
mili. kr. i løbet af ti måneder — en
stigning på ca. 35 procent.
uvdlune. niuvertarfingme pissortaK
Adam Nielsen oKarpoK igfiorfiliorto-
KåsassoK. nautsorssutigineKarpoK ig-
fiorfigssaK ukiamut sananeKalisassoK.
Brugsen sujorna tunissaKarsimavoK
2,9 miil. kr-nik nalilingnik. månalo
nautsorssuivfiup ilåne Kåumatine ku-
line tunissat 3,1 mili. kr-nik naleKar-
simåput — 35 procentit migssiliordlu-
git angnertuseriardlutik.
ialt kun fundet 1700 meteoritter. Den
største er på 60 tons, den næststørste
Pearys på 31 tons, den trediestørste
findes i Mexico, og nu er den fjerde-
største altså på vej mod Danmark.
Tre somre har man forgæves søgt at
få meteoritten, der måler 200 cm i dia-
meter ombord i et skib. Carlsbergfon-
det havde stillet 50.000 kr. til rådighed
til transporten, og amerikanerne fra
Thule har været behjælpelige med ma-
teriel. Man har bl. a. brugt en bull-
dozer og en landgangsbåd, men de tid-
ligere forsøg mislykkedes, bl. a. fordi
der var for megen is i området, denne
gang — i søndags — kunne „Edith
Nielsen" gå helt ind i nærheden af ky-
sten og via landsgangsbåden fik man
meteoritten om bord.
Meteoritterne er af væsentlig betyd-
ning for forståelsen af planetsystemet,
og derfor er der grund til at tillægge
Buchwalds fund stor betydning.
Nungme isertitsivigtåK
erKartuneuartunut inigssiat nunavtine sujugdlersåt Kåumat Kå-
ngiugpat atulisangatineKarpoK. — isertitsivigtåK kåmagtuivor-
dlusoK pinerdlungnermik inatsisit nåpertordlugit sulinigssamut,
politimester Jørgen Hertling atorKårtitsinerme OKarpoK
eneartunenarsimassunut inigssiaK Kanigtukut Nungme atorKårtineKarpoK, na-
jutitdlugit erKartussissoKarnikut ministerenarfingmit, parnaerussiveKarfingmit
igdloKarfingmilo pissortanit sivnissut. isertitsivik tåuna nunavtinit taimåitunit
sujugdlersauvoK. atorKårtitsinerme okalugtut ardlagdlit ersserKigsarpåt, tama-
tumunåkut sivisumik maKaissinercarsimassumik såkugssaualersoK nunavtine pi-
nerdluteKarsimassut sulivfigineKarneråne.
3