Atuagagdliutit - 10.04.1968, Qupperneq 2

Folketallet i Grønlands byer gennem 25 år.
En mærkværdig situation
I Ministeriet for Grønlands pjece
„Fra bygd til by“ er offentliggjort et
skema, der orienterer om folketallet
i Grønland gennem 25 år. På kursus
for udsendte i februar i år forelå et
lignende skema fra Grønlandsrådets
Christianshåb:
De er flere,
end man tror
Ministeriet for Grønland har ud-
sendt pjece nr. 2 under titlen „Fra
bygd til by“. Ifølge radioavisen har
den fået en blandet modtagelse for-
skellige steder i Grønland. Pjecen in-
deholder orientering om udviklingen
og situationen i nutidens og fremti-
dens Grønland. Bl. a. har en prognose
om befolkningstallet i landsdelens byer
vakt forargelse i Christianshåb, hvor
man påstår, at det i pjecen bebudede
befolkningstal på 1300 i 1975 forlængst
er overskredet.
Fra Christianshåb oplyser man, at
befolkningstallet ved sidste årsskifte
var 1472, og at det i 1975 forventes at
have overskredet de 2000. Hertil kom-
mer, at byen i sommertiden svulmer
voldsomt som følge af den store til-
gang af fremmed arbejdskraft.
Kommunalbestyrelsen i Christians-
håb har for længe siden anmodet
landshøvdingen om at underrette mi-
nisteriet om tallenes urigtighed, og
yderligere har man direkte overfor
tidligere grønlandsminister Carl P.
Jensen og departementschef Erik Hes-
selbjerg gjort opmærksom på, at tal-
lene måtte revideres. Besøget synes
således ikke at have gjort særligt ind-
tryk på de kompetente personer.
Den netop afgåede kommunalbesty-
relsesformand i Christianshåb, tidlige-
re landsrådsmedlem, pastor Richard
Petersen, har udtalt, at man er be-
kymret over, at de ukorrekte tal vil
få indflydelse på bevillingernes stør-
relse. —den.
lej en bil
til opholdet i Dan-
mark. Nye modeller, ^
flere størrelser. Pris s
pr. måned fra kr. ‘ f
630, — med 2500 km |
— Billige dag- og |
ugepriser. — Forlang |
komplet prisliste. i
sekretariat. De to skemaer stemmer
ikke overens. Ikke nok med at progno-
sen for 1975 er afvigende fra det ene
til det andet — det kunne endda være
undskyldt — men tallene fra 1965, der
burde foreligge som kendsgerninger,
er stærkt afvigende for alle byers ved-
kommende. Tallene i prognosen for
1975 svinger med op til 30—40 pct.
Det forekommer mærkværdigt, at to
så afvigende skemaer skulle være gyl-
dige for samme betydning. Det fore-
kommer nærliggende, at der må være
tale om en eller anden misforståelse.
For begge skemaers vedkommende
er der tale om en samlet bybefolkning,
hvorefter man er i sin gode ret til at
forstå, at de to afvigende hold tal gæl-
der for samme størrelser. Det er imid-
lertid ikke til at forstå, og man fristes
— helt i modstrid med skemaernes
I det norske tidsskrift „Fiskets
Gang“, udgivet af fiskeridirektøren i
Bergen bekendtgøres planerne om et
havforskningstogt med skibet „Johan
Hjort“. Togtet er berammet til 16.
april — 25. maj, og målet er Vest-
grønland.
„Variationerne i de hydrografiske
forhold har stor betydning for gyd-
ningen og udbredelsen af torsken ved
Vestgrønland", skrivet bladet og fort-
sætter: — Man vil derfor fortsætte de
hydrografiske undersøgelser i områ-
det mellem Kap Farvel og Holsteins-
borg som det vigtigste udbredelsesom-
råde for torsken på denne årstid.
ÅRGANGENS STØRRELSE
På togtet bliver der indsamlet bio-
logisk-statistiske data for at få en
oversigt over de enkelte årganges stør-
relse og disses følgende betydning for
torskefiskeriet ved Vestgrønland. Disse
data er også vigtige for samarbejdet i
Den internationale kommission for fi-
skeriet i det nordvestlige Atlanterhav
(ICNAF). Kommissionen har til ho-
vedformål ved undersøgelser og deraf
følgende foranstaltninger at bevare
fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav
på en sådan måde at man kan sikre
sig den størst mulige stabile fangst
fra området.
TARMINDHOLDET
I 1967 tog man til med systematiske
undersøgelser af tarmindholdet på
torsk. Undersøgelserne vil foruden op-
logiske opbygning — til at tro at det
ene gælder for den fastboende befolk-
ning og det andet for den fastboende
plus udsendte.
Denne antagelse er imidlertid lige
så ulogisk, som at de to skemaer skulle
gælde for samme størrelse. For hvilket
formål tjener det at nævne den hjem-
mehørende uden den ikke-hjemmehø-
rende? Hvilken betydning har det at
nævne en befolkningsgruppe, der in-
den for skemaernes tidsgrænse ikke
bliver alene i landsdelen?
Der kan sikkert gives mange forkla-
ringer på nævnte mærkværdige for-
hold. Men for den uindviede er kun
én mulighed indlysende: Et af ske-
maerne (eller dem begge) er forkert!
Hvilket? Og hvordan kan mon det
gå til?
-den.
lysninger om næringsbetingelserne
orientere om den biologiske energiom-
sætning i området. Man vil derfor
fortsætte indsamlingen af tarmindhol-
det fra torsk.
UNDERSØGELSER FORTSÆTTER
VED STORE HELLEFISKE BANKE
I ICNAF er som bekendt fremsat et
forslag om fredning f Store Hellefiske-
banke for fiskeri fra trawlere. Men
før kommissionen vil tage stilling til
forslaget, har den anmodet medlems-
landene om at foretage undersøgelser,
som kan belyse fredningsspørgsmålet
nærmere. Der er bl. a. ytret ønske om
forsøg med forskellige krogstørrelser.
Havforskningsinstituttet indledte disse
forsøg i 1967 og fortsætter i år. End-
videre vil man fortsætte med at mær-
ke ikke kønsmodne torsk for at få
bedre kendskab til ungtorskens van-
dringer, som ligeledes har betydning
i fredningsspørgsmålet.
På togtet vil man ifølge aftiklen i
„Fiskets Gang" fortsætte oplodningen
af bankeområderne ved Vestgrønland.
På tidligere togter har man samlet
mange dybdedata, men materialet bør
suppleres.
PÅ DEN SIKRE SIDE
I Berlingske Tidende af 21. marts
hedder det, at de norske havforskere
i forbindelse med togtet til Grønland
vil foretage en „atomprøve" af fisk og
plankton i farvandene for at fastslå,
om der er radioaktive virkninger efter
det amerikanske B-bombefly-styrt
ved Thule.
De prøver, som „Johan Hjort" brin-
ger til Havforskningsinstituttet i Ber-
gen bliver sendt videre til Instituttet
for Atomenergi på Kjeller til under-
scgelse for plutonium.
Man regner ikke med, at sprednin-
gen af atombomberne efter flystyrtet
liar ført til nogen nævneværdig radio-
aktiv oplagring i havorganismer, men
finder det alligevel sikrest at få fast-
slået dette ved en nærmere undersø-
gelse.
rpg* Spil selv
|(/'\}l)li/, iÉfel det er
Vi har alle populære musikinstrumenter 1
største udvalg — også brugte, */t års garanti
på alle Instrumenter. Forlang vort store,
gratis, billedrige katalog.
nangmineK nipilerssorit
ilimagissangnit ajornånginåsavat
nipilerssOtit tamalårpagssuit nuånarlneicar-
tut pigåvut — åma atornikut. nipilerssutit
tamarmik ukiup Keruanut KularnavérKU-
slgåuput — tåssa ukiup Kenta KånglngltsoK
aseroraluarpata akeKångitsumik iluarsar-
tlnexarslnåuput. agdlagtitsivlgssauterput
angnertoK, akeKångitsoK éssIllartaicaKissor-
dlo tinga piniarniaruk:
MUSIKHUSET
De, der tænker
Ildt længere
sælger Renault 10
-fordi den er usædvanlig behagelig, sikker og har
køreegenskaber, der imponerer!
Kr. 10.897,— ab København (excl. lev.)
• ••
nFNAIHTå IC
Oplev Renault 16 hos: nCraftULIv ID
TAGE SCHJØTT . RÆKKEHUSET 5 . NARSSAK’
Norske havforskere
til Vestgrønland
Efter hjemkomsten fra togtet skal det undersøges, om en serie indsamlet
forsøgsmateriale indeholder plutonium eller ej
Rådhuspladsen 1 — Århus C
1951 1965 Prognose 1975
Nanortalik 464 1100 2000
Julianehåb 1108 1900 2900
NarssaK 520 1300 2300

Ialt 2092 4300 7200
Frederikshåb 594 1300 5000
Godthåb 1226 3500 10.000
Sukkertoppen 944 2000 3600
Holsteinsborg 1052 2300 3800
„Åbentvandsbyerne" ialt 3816 9100 22.400
Egedesminde 897 2250 2400
Christianshåb 232 900 1300
Jacobshavn 787 1600 2500
K’utdligssat 920 1300 400
Godhavn 412 600 400
Diskobugten ialt 3443 6650 7000
UmånaK 554 800 500
Upernivik 407 650 500
Thule 142 200 250
Angmagssalik 212 650 825
Scoresbysund 99 250 325
Samlet bybefolkning i
Fangerdistrikterne ialt .............. 1414 2550 2400
Bybefolkningen
i hele Grønland ................... 10.765 22.600 39.000
„Fra bygd til by“mit Fra „Fra bygd til by“
Befolkningsudviklingen 1960—75.
Den samlede befolkning.
Pr. 31. december 1960 1965 1970 1975
Byer:
Nanortalik 800 1074 1400 1500
Julianehåb 1741 2198 2850 3400
NarssaK 1061 1461 2100 2600
Frederikshåb ... . 1038 1367 2500 5300
Godthåb 3179 4867 7800 12000
Sukkertoppen 1636 2138 3300 4000
Holsteinsborg 1714 2498 3550 4350
Egedesminde 1837 2497 2850 2750
Christianshåb 568 1151 1300 1500
Jakobshavn .... 1293 1851 2400 2850
K’utdligssat . .. . 1260 1407 1150 —
Godhavn 584 744 700 500
UmånaK 821 911 900 600
Upernivik 555 716 800 600
Thule 206 248 300 300
Angmagssalik 612 784 950 1000
Scoresbysund 247 291 350 350
Byerne ialt 19152 26203 35200 43600
Grønlandsrådip a gdiagfeKarfianit. Fra Grønlandsrådets sekretariat
sordlime erKorpat?
Kalåtdlit-nunåta ministereKarfiata
naKitertitåne atuagåncame „Fra bygd
til by“me kisitsisitigut nalunaerssu-
siorneKarsimåput Kalåtdlit-nunåne i-
nuit ukiune 25-ne amerdlåssusé. aut-
dlartitat ukioK måna februarime kur-
suseKartineKarneråne kisitsisit påsi-
ssutigssat taimåitut Grønlandsrådip
agdlagteKarfianérsut atomeKarput.
nalunaerssugkane mardlussune kisit-
sisit åssigmgitdlat. igdloKarfit 1975-
ime KanoK inugtutigiumårnerisa na-
lunaerssorneKamerine kisitsisit åssi-
gmgitarmata tupigissagssåungikaluar-
poK 1965-imile inuit amerdlåssusé pi-
ssusiviussut maligdlugit nalunaerssor-
simassariaKaraluartut igdloKarfit ta-
marmik inuisa nalunaerssornerine å-
ssigingeKaut. 1975-ime erKoriutinut
åssigingissutit ilait 30—40 procenti-
nik nikingåssutereartarput.
erKumipoK nalunaerssugkat mar-
dluk taimak åssigingitsigissut ataut-
sikut atorneKarmata. paitsortoKarsi-
masinaunera ilimanarpoK. paitsomer-
dle susava?
nalunaerssugkane mardlussune ta-
mane igdloKarfit inuisa amerdlåssu-
sé agdlagtørsimåput ima isumaKarKa-
jånardlune kisitsisit åssigigtugssauni-
araluardlutik åssiglngisinercarsima-
ssut. isumaKarKajånarpoK påsissu-
tigssat agdlagtomeKarneråne periaut-
sinut akerdliuvdluinartumik pisso-
KarsimassoK: kisitsisit ardléine igdlo-
Karfingne aulajangersimassumik na-
jugalinait ardlåinilo igdloKarfingne
aula j angersimassunik naj ugagdlit
autdlartitatdlo amerdlåssusé agdlag-
torneKarsimassut.
taimatut isumaKarneK matuma su-
juliane taineKartututdle kukusorinar-
tigaoK. suname sujunertaralugo aula-
jangersimassumik naj ugagdlit taine-
Karsimåpat aula j angersimassungitsu-
mik najugagdlit ilautinagit? sumut
pingåruteKarpa inuit ukiune taigor-
neKartune kisimigatik Kalåtdlit-nu-
nanitut taigusavdlugit?
pissutsit erKumitsut pivdlugit ar-
dlaKaKissunik navsuiautigssaKåsagu-
naraluarpoK. inungnutdle pissutsinik
påsisimassaKångitsunut ilimagissag-
ssaK atausinauvoK: kisitsisit påsissu-
tigssatut agdlagtugkat ardlåt kuku-
vok (imalunit tamarmik kukussuput).
sordleK? kukunerdlo KanoK ilivdlu-
ne pingorsimava?
-den.
Knud Rasmussenip Højskolia
ukiunerane 1968/69 højskolime atuaKataujumaguvit agdlagkatigut Høj-
skole atåssuteKarfigisinauvat imalt. palase oKaloKatigisinauvat.
H. C. PETERSEN,
sujuligtaissoK.
Bil på grænseplader
Toyota Crown 2300 årgang 68, kun kørt 5000 km, er til salg omgående, fin
plads for 6 personer, ingen skrammer, står i pakhus i frihavnen.
Butiksbestyrer A. Rasmussen, Jakobshavn.
7