Atuagagdliutit - 10.04.1968, Síða 4

Det er kækt at få en motor til at gå, men er det sjovt for en mekaniker at
have snavsede hænder? — Det er smart at være damefrisør, men er det
sjovt at stå op hele dagen? — Hvordan er hverdagen i erhvervene?
Tekst og foto: Bent Risager Nielsen
Det moderne samfund åbner rige muligheder, når de unge skal vælge erhverv.
Mulighederne er så mangfoldige, at den unge slet ikke kan overskue dem, og vi,
der er lidt ældre, ved ikke altid, hvad de forskellige erhverv indebærer. Vi kan
læse om dem: taxa-chauffør, astronaut, flyver, mekaniker, defektrice, ekspedi-
trice og mange flere. Vi kan læse om, hvad man laver i de forskellige erhverv,
men mange gange aner vi ikke, hvordan arbejdet er, når det bliver hverdag.
Mekanikeren ser kæk ud, når han
ved at pille ved et par skruer hist og
her får en motor, som er genstridig, til
at snurre. Defektricen og ekspeditri-
cen ser tækkelig ud, når hun i sin
fine kittel med et venligt smil rækker
kunderne de varer, de har købt.
Men hvordan er hverdagen?
Hvordan er den for mekanikeren,
som hver eneste dag får sorte hænder
af olie, som kun vanskeligt lader sig
vaske af?
Hvordan er den for defektricen, som
hver eneste dag må blande medicin,
som passer på brøkdele af gram?
Eller hvordan er den for damefrisø-
ren, når hun opdager, at det ikke bare
er et job, hvor man ser smart ud, men
også et job, hvor benene bliver tunge
og ømme, når fyraftenen langt om
længe nærmer sig?
Hvordan er alle de andre erhverv,
når de ikke mere er ny og spændende,
men er blevet almindelige hverdags-
jobs?
Det kan vi ikke læse os til. Et ar-
bejde skal prøves, før man får den
virkelige fornemmelse af det.
Derfor har erhvervsorientering en
temmelig stor plads i 8. og 9. klasser-
nes undervisningsplan. Under er-
hvervsorienteringen kan eleverne læse
om erhvervene. Hvilke forkundskaber
kræves der? Hvad skal man lave?
Hvad kan man tjene? Hvor længe va-
^KONTAKT
UDKOMMER HVER MÅNED
MED DE SIDSTE NYHEDER
INDENFOR:
Hi-Fi-STEREO
MUSIKLYDBÅND
BÅNDOPTAGERE
& TILBEHØR
TILSENDES GRATIS
F.H.C. Electronics
Landgreven 7, Kbh. K.
Døgntelefon: (01) 149851
rer uddannelsen?? Og mange andre
spørgsmål kan man finde svarene på,
og eleverne finder på den måde frem
til, hvilke erhvervsgrupper, der pas-
ser bedst til deres specielle interesser.
Efter, at de i skolestuen har stu-
deret erhvervene, kommer den tid så,
som eleverne mange gange har set hen
til, siden skoleårets begyndelse: Er-
hvervspraktikken.
ERHVERVSPRAKTIK
I Godthåb er erhvervspraktik efter-
hånden blevet en ting, som man ken-
der ude på arbejdspladserne. Skolen
er gennem flere år altid blevet mødt
med stor interesse og velvilje både i
de private firmaer og på statens in-
stitutioner.
Eleverne følger arbejdspladsens
hverdag. De går på arbejde, nogle kl.
7,30, andre først kl. 9,00. De går glip af
de fridage, som resten af skolen har i
praktikperioden, for det gælder om, at
de rigtig mærker hvordan arbejdet er.
Det sker, at nogle elever bliver klar
over, at det virkelig er det rigtige er-
hverv, de har valgt, og det er sket, at
eleverne har fået aftale med praktik-
pladsen om, at de skulle komme i lære,
efter at de har afsluttet skolen, og det
er jo godt.
Det sker også, at nogle elever bliver
klar over, at det er et helt forkert er-
hverv. Det var alligevel ikke så mor-
somt at gå med snavsede hænder fra
morgen til aften, eller at sætte andres
hår.
Det sidste er også meget værdifuldt.
Eleven lærer at tænke mere realistisk
over sit kommende arbejde, finder ud
af, at det, man senere skal leve af, er
mere end det, som andre mennesker
ser. Det kan en gang imellem være
trælsomt og strengt, ligegyldigt hvad
man vælger, og vi kan måske undgå en
hel del forkerte erhvervsvalg, for de
mennesker, som på denne måde har
prøvet at snuse til et bestemt arbejde.
Hvis erhvervspraktikken skal tjene
sit formål, må de tre faktorer: skole,
elev og arbejdsmarked arbejde sam-
men i fælles interesse, og at det har
været tilfældet i Godthåb, kan måske
enkelte tal vise.
For fire år siden var tolv elever i
erhvervspraktik. I år er placeret 36
Hvis man ønsker at leve som forfæd-
rene, har man ikke behov for skolens
erhvervspraktik. Da er hele opvæksten
en lang kombineret erhvervspraktik og
læretid.
sujulit inQneråtut inQniaråine inOssutig-
ssarsiutinik misilivdlune sulissariaKå-
ngilaK. ineriartorneK tamarme inussu-
tigssarsiutinik misilinerungmat iliniarne-
rungmatdlo.
for gode sjøegenskaper

— fremstilles under Lloyds kontrol
— rekvirer GRATIS specialbrochuse

Import og forhandling:
TRANS-ARCTIC MARINE
angatdlåneK ingerdlatituarneKåsaoK,
angatdlånerdlo angnertunerujartuinarti-
tariaKarpoK.
drengene gik på opdagelse hos mindre
erhvervsdrivende, og fik indsigt i og
lyst til deres arbejde.
Tiderne er igen skiftet. Firmaerne
er blevet store og fortravlede. De har
ikke tid til at have „uvedkommende"
løbende omkring.
Derfor må den moderne unges er-
hvervsforberedelse organiseres, og
skolen forsøger efter bedste evne at
tage opgaven op.
Der er altså ikke tale om noget
overflødigt eller om forkælelse, men
derimod om noget helt nødvendigt,
som den tekniske udvikling, vi selv
er med til at holde i gang, har frem-
kaldt.
Vi skal jo ikke uddanne de unge til
at overtage den verden, vore forældre
skænkede os, men en verden, hvor der
er sket adskilligt.
EN FORSKEL
Tænk bare på, at de mennesker,
som er mere end 35 år, allerede havde
truffet deres erhvervsvalg, da verdens
første atombombe eksploderede, mena
den generation, som nu skal vælge er
hverv, end ikke var født.
Det giver en forskel mellem de to
generationer, som ikke kan ignoreres.
Elevernes udbytte af erhvervsprak-
tikken kan vel ikke på nogen måde
måles. Måske er praktikperioden sid-i
ste gang, eleven arbejder i det er-
hverv, og måske ender perioden med,
at der træffes aftale om, at der skal
indledes et læreforhold, når eleven er
færdig med skolen.
Men mest væsentlig er nok det lille
glimt af fremtiden, som fortæller ele-
ven, at den voksne alder nærmer sig.
Den alder, hvor ingen far eller mor
tager konsekvenserne af ens handlin-
ger. Den alder, hvor ingen lærer kan
vente til i morgen med at få den op-
gave, som egentlig skulle have været
afleveret i går. Den alder, hvor man
skal være skipper på sin egen skude
og selv tage alle konsekvenser.
Det plejer at kunne mærkes i sko-
lens arbejde bagefter. Eleverne er ble-
vet mere klare over, hvad det drejer
sig om.
ARBEJDSPLADSERNE
„Vi har nu gennem flere år hafit
mange praktikanter fra skolen for at
give dem et lille indblik i moderne
elever på mere end tyve forskellige ar-
bejdspladser, og man har altid følt sig
velkommen på arbejdspladserne. Så
velkommen, at man ofte kunne ønske,
at der var endnu flere elever, fordi
arbejdsledere er kommet og har
spurgt: Hvorfor er der ingen til os i
år?
Eleverne har glædet sig til erhvervs-
praktikken, siden skoleåret begyndte.
Når man endelig tager fat på er-
hvervsorienteringen som optakt til
praktikken, stiger glæden til en væl-
dig spænding. Man diskuterer med
kammeraterne, hvad man skal vælge,
for det ville jo være dejligt at være
sammen med den bedste ven eller ven-
inde. Det lader sig nu ikke altid gøre;
én har måske lyst til at være i butik,
mens en anden hellere vil være syge-
plejerske. Een vil gerne prøve kontor-
faget, mens en anden helst vil være
noget med teknik.
Langt om længe finder man frem
til de endelige ønsker. Hver elev skal
helst ønske tre ting, for der er mange,
der skal placeres, og det er ikke altid
let at få opfyldt det første ønske.
Man oplever, at folk ryster på hove-
det ad den megen snak om erhvervs-
undervisning og praktik. „Sådan var
det ikke, da vi skulle vælge!" eller
„det er forkælelse!"
HJEMMETS ERHVERVS-
FORBEREDELSE
„Sådan var det ikke, da vi skulle
vælge!" .. Er det nu helt rigtigt? Var
der ikke netop en meget længere og
grundigere erhvervsforberedelse den-
gang? Naturligvis ikke fra skolens si-
Trafikken skal holdes i gang, og der
bliver bestandig brug for mere trafik.
de, men fra hjemmets. Sønnen skulle
jo næsten altid gå i faderens fodspor,
så der var egentlig ikke tale om no-
get erhvervsvalg. Gennem faderen fik
han et meget grundigt indblik i det
kommende erhverv. Han oplevede fa-
deren komme træt hjem fra det ar-
bejde, der nu en gang var hans, enten
han nu var fanger, bonde eller akade-
miker, og han hørte faderen sukke
over de strenge tider for erhvervet.
For pigerne var der overhovedet ikke
noget erhvervsvalg. De skulle alle væ-
re husmødre. Da var det ikke nød-
vendigt at blande skolen ind i disse
ting.
Senere er det blevet almindeligt,
at sønner og døtre vælger sig andre
erhverv end forældrene. I begyndel-
sen vel nærmest på den måde, at især
nunaKarfit tamarmik ingmingnut atåssu-
teKarnerat pitsaunerulerpat savaute-
Karfit tugtQtekarfitdlo inussutigssarsiu-
tinik misilivdlune sulivfigssatut atorKU-
naraluarput, InugtaoKatigTme atasinåu-
ngitdlat niorKutigssiortoKångigpat. nior-
Kutigssat avguåuneKarnerat kisimitdlu-
ne nåmångilaK. una Neriunamit, NOp
kangerdluamtumit, pissQvoK.
Kontorfunktionær
Til Seminarieskolens kontor søges en uddannet kontorassistent fra 1. juni
1968. Løn efter overenskomst. Bolig stilles ikke til rådighed.
Arbejdet består i ekspedition, journalisering og almindelig kontorar-
bejde. Vedkommende må kunne tale og skrive dansk.
Henvendelse inden 15. april til skolens kontor mellem kl. 8 og kl. 16,30.
Telefon 1188-90.
Chr. Stærmose.
Speedbåd
En 20 norrmill daycruiser med 110 hk Volvo Penta aquamatic, fart cirka
30 knob, overnatningsmuligheder for 4 personer, komplet pantry med
kogested, ekstraudstyr, projektør, kalesche. Pris kr. 25.000 kontant eller
på afbetaling.
Butiksbestyrer A. Rasmussen, Jakobshavn.
Når forbindelsen mellem alle beboede
steder bliver mere sikker, vil det være
en god ide at bruge fåreavlsstationerne
og renavlsstationerne til erhvervsprak-
tik, for samfundet kan ikke eksistere,
hvis der ikke er nogen til at producere
varerne. Det er ikke nok at fordele dem.
Her er et lille glimt fra NeriunaK i Godt-
håbsfjorden.
I--—-----------------------------~-
REJSEGRAMMOFONER
brugte — med 10 grammofonplader
oKalugtartut angatdlétagkat
atornikut — oKalugtartuvdlo nOtai 10
85,00 kr. + nagildnerata akla Ufingut-
dlugo Ugunerane aklllgagss&ngordluglt
nagslCneicåsåput
Kr. 05,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København.
___________________________________
Elever fra 9. klasse
til erhvervspraktik
4