Atuagagdliutit - 10.04.1968, Page 15

Påske
Opstandelse er det under, som intet øje har set, og som ikke er opkom-
met i noget menneskehjerte. For at mennesket kan tro den, må den først
ske inden i selve mennesket. Opstandelsen sker, når Guds kærlighed bli-
ver levende i menneskehjerter, den kærlighed, der vender op og ned på
det, der er tilvant og vedtaget. Denne „hellige uorden“ fører mange ting
med sig: menneskets svimlende gæld bliver eftergivet--------i angstens
onde afgrund bor himmerigets Gud-----------det tilfældige medmenneske
på vejen bliver min bror---------den vilde smerte og protest, jeg føler
over for døden, har Gud gjort til sin. Den almægtige Gud bøjede sig ned
i støvet, og dér samlede han menneskets afmægtige protest mod døden op
og gjorde til sin. Og så er protesten ikke afmægtig længere. Så slår den
igennem menneskets sløve og dumpe ro — dødens ro. Jorden gynger under
én, jorden med alle dens svigtende og svingende håb, med dens lille, for-
komne tro, med dens kolde kærlighed. Det er denne jord, din og min, der
revner for opstandelsens kraft. T T
Brød til Verden
porske
porskimut pivdluarKussutitut palasip G. Egedep taigdliå tugsiutitåg-
ssanut sujunersutinitoK ilånguneKarpoK.
1. såimåunartipåtigut
Jisusip Kissungme,
ajugåussupåtigut
porskivta uvdlåne.
Gute Kujanarsile
makerérmat Jisuse
sorssungårsimavdlune
ajugauv dluarmat.
2. ajugaujumårpugut
Jiso ajugaungmo.t,
ånagtugssångorpugut
pivdluta makingmat.
Gute Kujanarsile
ajugaungmat Jisuse
ugpertussoK nuname
ajugaujumårmat.
3. neriugdluarpugut
tåssa porskerérmat,
pivdluarumårtugut
toKO nungorérpat.
Gute Kujanarsile
umarKingmat Jisuse
ugpertå toKugune
umarKigkumårmat.
4. nålangnartoK Guterput
nag dligtor tig årput,
taimaingmat ånagtugut
Kutsavigssarårput.
Gute Kujanarsile
ånåussingmat Jisuse
arKa nersugaugile
pissarssungmat tåuna. G. E.
kågtunut katerssuineK
Fra Folkekirkens Nødhjælp har vi
men i år modtaget en henvendelse —
På linje med alle andre sogne i Dan-
mark — om at slutte op om den store
årlige indsamling, der løber under
navneit Brød til Verden.
Kirken i Grønland har tidligere bi-
draget væsentligt til denne indsamling.
Bidragene heroppe fra har vakt ufor-
tjent opmærksomhed i Danmark, hvor
man endnu i vide kredse tror, at vi
alle vegne i Grønland kun kan spille
den nydendes og aldrig den ydendes
rolle.
Vi, der bor her, ved, at man mange
steder i Grønland — men jo beklage-
ligvis ikke alle — i store dele af be-
folkningen lever på en sådant socialt
niveau, at en henvendelse fra den del
af verden, som virkelig ved hvad nød
og sult og elendighed er, må være be-
rettiget. Sagt med andre ord: mange
af os i Grønland har råd til at yde et
bidrag til hjælp for de mennesker, som
er henvist til at leve på et niveau, der
må betegnes som et eksistensminimum.
Jeg har opfordret alle præstegæld i
Grønland til — i det omfang man lo-
kalt finder det muligt — at støtte ind-
samlingen Brød til Verden også i år.
Indsamlingen er godt i gang flere ste-
der, men ikke alle. Jeg finder, den bør
have et så bredt sigte som muligt, og
således omfatte flere arrangementer
end blot en indsamling ved en eller
flere gudstjenester, men det er natur-
ligvis op til den lokale præst og me-
nighedsrepræsentation at afgøre, hvor
meget man vil gøre ud af det. Her vil
det jo altid være afgørende, hvilke
andre formål man lokalt har bundet
sig til at skaffe midler til.
I en henvendelse fra Folkekirkens
Nødhjælp redegøres der for dette hjæl-
pearbejde og hvorledes det har ud-
viklet sig:
„Folkekirkens Nødhjælp er en af de
ældste organisationer inden for kir-
kernes internationale hjælpearbejde.
Det begyndte efter Den første Ver-
denskrig med et stort hjælpearbejde i
Europa for de mange flygtninge og
krigsofre, og det fortsatte med en
støtte til genopbygningen, især af kir-
kernes sociale arbejde.
Mod slutningen af Den anden Ver-
denskrig forberedte Nødhjælpen sig
igen til en indsats til hjælp for flygt-
ningene og de mange krigsramte og til
genopbygningen af det sociale arbejde,
hvor der var hårdest brug for det.
I 1954, da den vigtigste hjælp i Eu-
ropa var overstået, lagde både Kir-
kernes Verdensråds hjælpeafdeling i
Geneve og Folkekirkens Nødhjælp ar-
bejdet om, og siden er det meste af
hjælpen gået til flygtninge og nød-
ramte i Mellemøsten, Asien og Afrika.
Hvor folk er ramt af katastrofer
eller hungersnød, får de fleste nu den
mad, der skal til, som betaling for at
udføre arbejde, som afhjælper deres
nød.
På den måde får tusinder af flygt-
ningefamilier i Tanzania og Zambia,
i Norditalien og Mellemøsten nye hjem
ved selvbyggeri mod betaling i form af
den mad, som de var afhængige af at
få i alle tilfælde. Dertil får de læge-
hjælp og tøj, uddannelse og redskaber,
og mange steder oprettes små andels-
foreninger for håndværk, traktater,
maskiner og kunstgødning. I løbet af
to år kan de fleste klare sig selv, og
de føler med rette det nye hjem som
deres eget, for den største indsats
gjorde de selv. Gennemsnitligt koster
det 3.000 kr. pr. familie at hjælpe på
den måde.
BRØD TIL VERDEN skaffer hjælp,
som redder mange mennesker fra at
dø, og som befrier endnu flere fra livs-
farlig nød og hjælper dem og deres
børn til en bedre fremtid".
Med ovenstående redegørelse som
baggrund håber jeg, at mange i Grøn-
land vil give et klækkeligt bidrag til
kirkens indsamling: Brød til Verden.
Hvis der ikke allerede har været
indsamling i Deres præstegæld, så
spørg præsten eller kateketen, hvor og
hvornår De kan få lejlighed til at give
et bidrag.
TAK!
S. E. Rasmussen.
tugsiutitågssat
nalunaerutigineKarérsutut tugsiu-
tigssanut sujunersutit duplikérigkat
palaseKarfingnut tamanut ukiarme
nagsiuneicarput imaKartut tugsiutinik
nutånigdlo pisorKanigdlo, iluarsagka-
nik avdlångortingisanigdlo, tugsiutile-
rissut tugsiutinut månåkornitsanut u-
kiut 60 atorérsimavdlutik taorserta-
riaKalersunut taortigssatut sujunersu-
tait.
tugsiutitågssatut sujunersutit tug-
siutinik måna atugkavtinik avdlå-
ngortitsingåtsiartut OKauseKarfiger-
Kuvdlugit nagsiuneKarsimåput pala-
sinut ajoKinut ilagitdlo sivnissoKarfi-
nut tamanut.
KanoK OKauseKarfigineKamigssåt i-
limageKårput! åmame tigussaitalårér-
pugut. issornartorsiorfigineKarnigssåi-
nut kigdliliusimavarput majip aut-
dlarKautå. majivdlo ingerdlanerata
ilåne tugsiutilerissut katerssoridng-
niåsagaluarput OKauseKautit tigussat
suliarisavdlugit naggatåmik palasit
Sisimiune atautsimineråne junime
sarKumiuneKartinagit.
Nungme Blåkors angmassumik a-
tautsimititsinigssamut KaerKussiniar-
poK tugsiutitågssat unuk tåuna er-
KartorneKartisavdlugit palasit ilånit
tugsiutilerissunut ilaussortaussumit.
isumagssarsiåusånginerdlune pala-
seKarfingmit ilagitdlunit sivnissåinit
peKatigitdlunit ilånit igdloKarfingne
avdlanisaoK taimailiorsinaussoKarpat
OKaluserissagssat tåuko ilagingnut ta-
manut tungåssuteKartut OKalugiarni-
kut OKatdlinikutdlo OKauseKarfigine-
Karnigssåt KaerKussissutigisavdlugo?
aningaussat-åsit pissutigalugit tug-
siutigssanut sujunersutit ima amer-
dlatigissungorsinausimångilagut ka-
låtdlit igdluinut tamanut nagsiune-
Karsinaussungordlugit. tugsiutileri-
ssutdle tunganit amerdlanerpåt pala-
slnåungitsut ajoKlnåungitsutdlo OKau-
seKarnigssåt tusarusugsimagavtigo a-
junglnåsaoK tugsiutigssatut sujuner-
sutit nagsiussat atautsiminerne tama-
nut angmassune OKaluserineKarsi-
naugpata, taimalo amerdlanerussunit
soKutigineKarsinangortitdlugit.
ser.
Folkekirkep ajorssartunut ikiuiv-
fianit ukioK måna sågfigingnissumik
tigussaKarKigsimavugut Danmarkime
palaseicarfit avdlat tamaisa åssigalu-
git, ukiut tamaisa katerssugaussartu-
nut angnertorujugssuarnut penatau-
niarKuvdluta ima taiguteicardlune i-
ngerdlåneKartumut Brød til Verden
(silarssuarmiunut inussutigssat).
Kalåtdlit-nunane ilagit sujusingne-
russukut katerssuinermut tåssunga
peKatauvdluangåtsiarsimåput. Kalåt-
dlit-nunåningånit katerssugkat tai-
måitariaKångikaluamik Danmarkime
uisåtdlautigineKangåtsiarsimåput,
Danmarkimime inuit akornåne ang-
nertujåmik isumaKartOKarmat uvagut
Kalåtdlit-nunane tamagingne sule tu-
niorarneKartuinaussugut tunioraissu-
nata.
måne Kalåtdlit-nunane najugaicar-
tugut nalungilarput Grønlandime ig-
dloKarfingne Kavsine — ajoraluartu-
mik tamåkeratik — inuisa amerdla-
nerssait inussautsimikut imåitut si-
larssup ilånit ilumut ajorssarnerup
kångnerup nagdlingnarssutsivdlo na-
jugavinit sågfigineKåsagunik erKor-
tumik ikiusinauvdlutik. avdlatut o-
Kardlune: Kalåtdlit-nunanltugut a-
merdlasut ikiusinaunigssamut pigssa-
Karpugut inuit napaniarsinaunermi-
kut mingnerpåmik åmut kigdligssa-
mingmtutut itut ikiorniarsinaunigsså-
nut.
Kalåtdlit-nunane palaseKarfit ta-
maisa perKusimavåka tamarmik ing-
mikut ikiusinauninguartik nåpertor-
dlugo silarssuarmiut inussutigssanut
katerssuneKarnerat ukioK månåtaoK
tapersersorKuvdlugo. nunaKarfit ilai-
ne katerssuineK. ingerdlavdluarpoK,
tamåkeratigdle. sapingisamik siaruar-
niartariaKarsoråra nålagiarneme ka-
terssuinerinaunane avdlatutdle ilior-
dlune årKigssussinertigut katerssui-
nernik ilaKartineKardlune. sorunalime
nunaKarfiup palasiata ilagitdlo siv-
nersaisa aulajangertugssauvåt KanoK
agtigissumik iliuseKarfiginiarnerigtik.
téssunalo åma aulajangéKataussug-
ssaussarpoK nunaKarfingme nangmi-
nerme katerssugagssanut avdlanut
KanoK agtigissumik aningaussartutig-
ssaKartugssångorsimaneK.
Folkekirkep ajorssartunut ikiui-
ssarfianit sågfigingnissutikut navsui-
arneKarpoK ikiuissarfik tåuna Kanor-
dlo agdliartorsimanera:
„Folkekirkep ajorssartunut ikiuini-
arfia silarssuarme ilagit åssigingitsut
ikiuiniardlutik sulivfeKarfisa pisoKau-
nerssaråt. sorssungnerssup sujugdliup
kingornagut autdlarnersuvoK Europa-
me ikiuerujugssuarsimavdlune sor-
ssungnerup encugainut Kimåssorpag-
ssuarnutdlo, piorsainermilo taperser-
suinikut nangitsivdlune, pingårtumik
ilagit åssigingitsut ikiuiniardlutik su-
lineragut.
sorssungnerssup kingugdliup nåler-
nerane ajorssartunut ikiuivfik piarér-
sarKigpoK sorssungnerssup erKugar-
pagssuine Kimåssunutdlo ikiuiniar-
nerme sulissussiniåsavdlune ikiussar-
neruvdlo ingerdlåneKamerane pior-
sainiåsavdlune atorfigssaKartineKar-
nerpårtåne.
1954-ime Europame ikiuinerup pi-
ssariaKarnersså KångerneKarmat si-
larssuarme ilagit peKatigigfiata ikiui-
niarnermut tungassortåta Geneveml-
tup Folkekirkevdlo ajorssartunut i-
kiuiniarfiata suliartik avdlamut såti-
neruvåt. tamatumalo kingorna ikiui-
nikut sangmineKamerulerdlutik Ki-
måssut ajorssartutdlo kangiane Ka-
ningnerussumitut (Israelip Jordaniv-
dlo nunatdlo tåukua erKåinitut) Asia-
mitut Afrikamitutdlo.
nunat ajunårnerssuamit kångner-
ssuarnitdlunit erKorneKarsimassut i-
nuisa amerdlanerit nerissagssatik må-
na pisinaussarpait någdliungnertik
pivdlugo ikiomeKarnermingne suli-
ssukunik akigssarsiagssamigtut.
taimailivdlutik Kimåssut ilaKuta-
rigpagssuit tusintiligpait Tanzania-
me Zambiamilo Italiavdlo avangnåne
kangianilo Kaningnerussume (mellem-
østen) igdlugssatik nutåt piortorpait
ingmingnut sånånertik nerissagssanik
pingitsorsinåungitdluinagkamingnik
akilerneKarfigititardlugo. tamåkualo
saniagut pissardlugitaoK nakorsanit
ikiorneKarneK, atissat, iliniartitauneK,
såkugssat, nunaKarfingnilo Kavsine
agssagssornermut peKatigigfit miki-
ssut pilersiortorneKarsimåput, trakto-
rit, maskinat, naggorigsautigssatdlo
ikiutigineKartardlutik. ukiut mardluk
ingerdlaneråne amerdlanerssait nang-
mingneK ingmingnut ikiorsinaulersar-
put, erKortumigdlo igdlutårtik nang-
mingneK pimigsut mlsigisimassardlu-
go suliarineratame angnersså nang-
mingnéramiko. taima ilaKutaringnik
ikiuineK avguaKatigigsitdlugo inoKU-
tigingnut atautsinut 3000 kr. erKåine
akeKarajugtarpoK.
Brød til Verdenip ikiuineK plersisi-
mavå inugpagssuarnik toKunigssara-
luånit ånåussissoK, sulilo amerdlane-
russut inunermingnut navianartumik
ajorssapingnigssaraluånit aniguisitsi-
ssok, tamåkulo Kitornaitdlo ikiordlu-
git ajunginerussumik sujunigssaKar-
nigssånut."
sujuline navsuiautigineKartut tu-
ngavigalugit neriugpunga Kalåtdlit-
nunåmiut amerdlasut ilagit Brød til
Verdenimut katerssuinerånut tunissu-
teKardluarumårtut. palaseKarfigsine
katerssuineKarérsimångigpat palase
ajoKilunit aperineKarilit sume KaKU-
gulo tunissuteKarsinaunersutit.
Kujarérdlunga.
S. E. Rasmussen.
POUL ANDERSEN A/S
GRØNTTORVET 34
København Valby.
Tlgr. adr.: Groenparken.
Sfatskonfr. lægge- og spisekartofler en gros.
Import - Eksport.
Jesu
lignelser
Den utro godsbestyrer I
(Lukas evang. 16, 1—5).
Jisusip
åssersutai
Jisusip éssersQtai
piiigtautitaK ilumungitsoK I
(Liilc. tvangk. 16, 1-5).
Men så fik han virkelig en ide. „Jo, nu ved jeg, hvad jeg vil
gøre, for at folk skal tage sig af mig og hjælpe mig, når jeg
er blevet sat fra min stilling og ikke selv kan tjene til
føden" I
isumagssarseriatårpordle. „atorfivnit soraersitauguma ing-
mlnutdlo napatiniarsinaujungnaeruma kanok iliordlunga
inungnit ikiorneKarnigssara ilisimalerpara!"
Han ville prøve at indynde sig hos sin herres skyldnere og
vække deres taknemlighed, så de kunne gøre ham en tje-
neste til gengæld. Og så gik han ud for at kræve det ind,
som hans herre havde til gode.
nålagkaminut akttsortut Kujanarniarfiginiarpai, akiniaiv-
dlutik ikiorniåsangmåne. tauva nålagkame pissagssai ator-
torniardlugit anivok.
Han gik til alle dem, han i sin herres navn havde givet kre-
dit, og tog dem en for en for sig under fire øjne. Da han
var kommet til den første, spurgte han ham: „Hvor meget
er det egentlig, du skylder min herre"?
nålagkane sivnerdlugo taorsigagssarsitisimassane tamaisa
ornigpai, atausiåkårdlugitdlo kisimititdlugit OKalokatigissar-
dlugit. sujugdlek tikikamiuk aperå: „nålagara Kanok-una ag-
tigissumik akiligagssakarfigigit?"
15