Atuagagdliutit - 10.04.1968, Síða 17

Esbjerg havn har 100-års-jubilæum
Esbjerg havn fylder 100 år i år, og
begivenheden fejres ved en række
festarrangementer, der finder sted fra
24. april til 5. maj. Det største arran-
gement er den 6. Internationale Fiske-
rimesse, der afholdes i Esbjergs nye
8000 m- store fiskeauktionshal med
deltagelse af 130 firmaer fra ca. 20
lande, oplyser Esbjergs Erhvervskon-
tor.
Igennem en årrække har Esbjerg
haft nær tilknytning til Grønland, og
en del af forbindelserne opretholdes
stadig og udbygges.
Vi vil gerne fremhæve indsatsen fra
en række esbjergensere indenfor fiske-
riet heroppe bl. a. af direktør Claus
Sørensen og hans sønner, fiskeskip-
perne Chr. Venø, Knud Schrøder og
Kasper Myrup.
Da Danmarks Fiskerihøjskole havde
til huse i Esbjerg, kom en del af ele-
verne fra Grønland. Nu bliver skolen
benyttet som sømandsskole, og i de
Esbjergip umiarssualivia
100-nik ukioKalertugssaK
Esbjergip umiaxssualivia ukioK må-
na 100-nik ukioKalisaoK, tamånalo pi-
rigårtiniardlugo nagdliutorsiornigssat
ardlagdlit piarérsarneKarsimåput a-
Prilip 24-ånit majip tatdlimånut pi-
ssugssat. piarérsautit angnerssaråt i-
nuiaKatigit tamalåt aulisarneK piv-
dlugo arfiniligssånik sarKumersitsi-
nigssåt Esbjergime aulisagkanik a-
kitsorterivdlune tuniniaivigtåme 8000
m‘2-inik angissusilingme pissugssaK,
niorKutigssiorfit 130 nunanit 20 mig-
ssiliortunit pissut peisatauvfigssåt, i-
nutigssarsiorneK pivdlugo Esbjergime
agdlagfingmit nalunaerutigineKarpoK.
ukiut ardlagdlit ingerdlaneråne Es-
bjerg nunavtinut atåssuteKardluarsi-
mavoK. atåssutaussut ilait sule inger-
dlåneKarput agdliartortineKardlutig-
dlo.
esbjergimiut ardlagdlit nunavtine
aulisamermut suniuteKardluarsima-
aerat taiumavarput, sordlo Claus Sø-
K’asigiånguanit:
ilimagissanit
amerdlaneruput
Kalåtdlit-nunåta ministereKarfiata
atuagånguaK nr. 2 „Fra bygd til by“-
mik atilik KavdlunåtoK sarKumersipå
(kalåtdlisuagoK kingusingnerussukut
tåkukumårpoK). Radio-avisimut nalu-
naerutigineKartut maligdlugit atua-
Sas nunavtine ardlalingne nåmagi-
neKångilaK. atuagkame encartorne-
karput nalivtine ukiunilo aggersune
ineriartornermut pissutsinutdlo tu-
ngassut. sordlo igdloKarfit inuisa a-
merdlåssusinik Kanordlo inoKaleru-
mårnerinik nalunaerssugkat K’asigi-
anguane nåmagineKångitdlat, OKauti-
gineKardlune 1975-ime inuit amerdlå-
ssuseriumågåtut kisitsit 1300 agdlag-
sirnassoK »angale KångemeKarérsi-
PiassoK.
K’asigiånguanit nalunaerutigine-
KarpoK ukiup kingugdliup nånerane
igdloKarfik 1472-inik inoKartoK, 1975-
irnilo 2000 sivnerdlugit inoKåsanga-
fineKartoK. åma aussaunerane igdlo-
Karfik inuneriarujugssuartarpoK re-
lemiat igdloKarfingnitdlo avdlanit su-
hartortut pissutigalugit.
K’asigiånguane kommunalbestyrel-
se Kangale landshøvdingimut Kinute-
KarsimavoK kisitsisit kukussunere
winistereKarfingmut nalunaerutiger-
Kuvdlugit, åma nunavta ministereri-
simasså Carl P. Jensen departements-
chef ilo Erik Hesselbjerg OKalOKatigi-
nerine ersserKigsaivigineKarsimåput
Kisitsisit avdlångortitariaKarnerånik.
tauko tikerårnermingne påsissatik su-
aiuteKartugssamik kinguneKartisimå-
nginguatsiarpåt.
K’asigiånguane kommunalbestyrel-
simut sujuligtaissoK, landsrådimut i-
aussortausimassoK, palase Richard
etersen, tunuångitsiardlune onarpoK
erKasutigineKartoK kisitsisit kukussut
aningaussanut atugagssångortitau-
ssartunut suniuteKarsinaunerat.
rensenip ernerisalo, aulisariutine nå-
lagaussut Chr. Venøp, Knud Schrøde-
rip Kasper Myrupivdlo.
Danmarkime aulisartut atuarfiat
Esbjergimikatdlarmat atuartut ilar-
pålue nunavtinérsussarput. atuarfik
måna umiartortungorniat atuarfiåtut
atorneKarpoK, ukiune kingugdlerne
mardlugsungne atuartuisa ilarpålug-
ssue kalåliussardlutik. augustip 25-
ånit ukioK måna atuarfik tåuna ka-
låtdlit inusugtut 75-it 15 åma 22 akor-
nåne ukiugdlit umiartortungorniat,
aulisartungorniat angatdlatinilo iga-
ssungorniat Kåumatine Kulingiluane
atuarfigisavåt. kalåtdlit umiartortu-
ngorniardlutik iliniartut månamut
Danmarkime umiartortungorniartut
atuarfine ardlalingnitineKartaraluar-
put, erKarsautigineKarpordle umiar-
tortungorniardlutik atuartartut ta-
marmik nunavtine iliniartineKartale-
rumårtut umiartortungorniat atuar-
fiat sananeKariarpat.
mérKat atuartut Esbjergip igdlo-
Karfigtut ikingutigissånit Manitsumit
pissut sivikinerussumik sivisuneru-
ssumigdlunit Esbjergimitarput, sald-
agdlutdlo nunavtine akiorneKalermat
kalålerpagssuit Spangsbjergip Sana-
toriåne Esbjergip avatinguani turne
perxigsartarput, Dronning Igridivdlo
nåparsimaviata sananeKarnera tikit-
dlugo kalåtdlit sakiagdlutigdlit pilag-
titugssat tamåkiussardlutik tåssane
pilangneKartarput.
kalåtdlit aulisartuinik ardlalingnik
EsbjergimltoKartuarpoK. tåuko ilagåt
ima angussivdluarsimatigissoK nang-
minerissaminik aulisariuteKartoK.
aprilip 24-åne 1868-ime „Esbjergime
umiarssualiviliornigssamik inatsit"
kungimit Christiåt Kulingiluånit au-
la jangersarneKarpoK. ukioK atauseK
Kångiungmat aprilip 15-iåne umiar-
ssualiviliorneK autdlamerpoK, okto-
berip autdlarnautåne 1873-ime umiar-
ssualivik atorKårtineKardlune uvdlut-
dlo tatdlimat Kångiungmata umiar-
ssuaK pujortulik sujugdleK avKusår-
sivoK. umiarssualiviliortoKångikat-
dlarmat Esbjerg ikigtuararssuarnik
inoKarpoK. måna igdloKarfik avati-
nguanitutdlo 75.000-inik inoKarput.
umiarssualiviup 100-ngortorsiorne-
rane Esbjergip aulisamermut umiar-
tornermutdlo tungassunik katerssu-
gausivik imåne aulisagkanik umatit-
sivigtaKartoK 12 miil. kr-nik akilik
ingminut tunissutigå.
åssilissane ukunane mardlungne
takuneKarsinauvoK Esbjergime umi-
arssualivit ingmikortortaisa ilåt Dok-
havnimik taineKartartOK Slusemingå-
nit issigalugo 1890-ime — ukiutdlo 70
Kångiungmata åssilineKarsimassoK.
AKADEMIETS LÆRERHØJSKOLE
(grundlagt 1937)
skriftlige årskursus, faglærereksamen
korrespondenteksamen
PROGRAM SENDES
C. E. Hamle, forst., cand. mag.
Akademiets Lærerhøjskole,
Horsens, Danmark.
sidste par år har en stor del af ele-
verne været grønlændere. Fra 25. au-
gust i år og ni måneder frem i tiden
vil 75 unge grønlændere mellem 15 og
22 år, der ønsker at blive sømænd, fi-
skere og kabysmænd, gå i denne skole.
Det drejer sig om en forsøgsordning.
Hidtil har man fordelt grønlandske sø-
mandselever til flere sømandsskoler i
Danmark, men det er tanken, at al
sømandsuddannelse kommer til at
foregå heroppe, når en sømandsskole
bliver bygget.
En række skolebørn fra Esbjergs
venskabsby Sukkertoppen har haft
glæde af kortere eller længere ophold
i Esbjerg, og da kampen mod tuberku-
losen startede heroppe, opholdt mange
grønlandske patienter sig på Spangs-
bjerg Sanatorium ved Esbjerg, og ind-
til Droning Ingrids Hospital blev byg-
get, blev de fleste lunge-operationer
på grønlandske tb-patienter foretaget
her.
Til stadighed bor der en række
grønlandske fiskere i Esbjerg, bl. a.
én, der har gjort det så godt, at han
fisker med sin egen båd.
Den 24. april 1868 blev „lov om an-
læg af en havn ved Esbjerg" stad-
fæstet af kong Christian den IX. Den
15. april året efter kom arbejdet med
anlæggelsen af havnen igang. Den 1.
oktober 1873 blev havnen taget i brug,
og fem dage efter anløb den første
damper havnen. Før havnen blev an-
lagt var Esbjerg kun en lille flække.
I dag har Stor-Esbjerg (Esbjerg by og
det nære opland) en befolkning på
75.000.
Et nyt fiskeri- og søfartsmuseum
med saltvandsakvarium til 12 mili., kr.
er Esbjergs gave til sig selv i anled-
ning af havne-jubilæet.
De to billeder forestiller Esbjerg
Dokhavn, set fra Slusen i 1890 — og
70 år senere.
kavjit imermik
akoriåinait pitsaunerpat
jåvavingnik akugdlit
uvdlumimit kavférKat akuitdlufnartut imf-
kit — Moccona, jåvamiuvigtut mamåssu-
silik tipigfssusiligdlo imeruk .... tauva
påsilisavat kavférKat akuitsut sQssut.
Mocconavdlo mamåssusia ajungitdluinar-
toK igalåmernup imaerunigsså tikitdlugo
atassarpoK.
DOUWE EGBERTS A/S
altid perfekt rullet af fyldige, mættende blended-tobakker . . .
En lille pause ... en hyggelig sludder ... ild på en Cecil: Den er
så er der tid til en Cecil
suliungnaitsiarnek . . . OKalOKatigérujdmeK . . . Cecil kukutdlugo:
tamatigut imuvdluarsimassarmat tupanit pitsavingnlt, akdrdluag-
kanit.
. . . Cecilitornigssamut pivfigssångorpoK
17