Atuagagdliutit - 10.04.1968, Qupperneq 18

Skoleforholdene ilsland
Moderne og utraditionelt byggeri
præger den islandske hovedstad. Det
ses måske ikke så meget, når man
befinder sig i lufthavnsområdet, men
et grundigere studium af byen afslører
mange ting. I alt slags byggeri, det
være sig bolig, kirke m. m., forsøger
man at udnytte de muligheder, den
moderne arkitektur byder på.
Skolebyggeriet er ingen undtagelse.
Her i byen og andre steder i landet
har man i den senere tid opført skoler,
der er på højde med de mest moderne
i andre nordiske lande. Jeg besøgte en
Af Henrik ArK. Lund, Reykjavik.
af dem, en skole for 13-17 årige, lige
i nærheden af det mondæne hotel
Saga. Den hører til de bedste i Island.
Klasserne er rummelige og lyse og er
udstyret med samme „antikviteter"
som mange, nye danske skoler: en-
keltmandsborde, kateder og en væg-
tavle. Der kan også hentes et landkort
og en udstoppet fugl fra et materiale-
rum, men andet udstyr er svært at
finde, for bygningen er ny, og derfor
skal den holdes „blank".
Enhver, der er vant til at færdes i et
skolelokale ved, at den pædagogiske
aktivitet altid vil være begrænset i
sådanne omgivelser. Endvidere findes
der en stor sal, som er beregnet til
filmforevisninger, fester m. m. Lærer-
værelset er stort og møbleret med ma-
gelige lænestole og sofaborde. Ar-
bejdsborde og bogsamlinger er der nok
af. Der er også et moderne køkken,
så lærerne kan få lune retter i mid-
dagspauserne. Det er altså et lærer-
Nr. 145.012 Speedmaster Kronograf, her vist med tachymeter - stålkasse og stållænke . . . kr. 943
Nu kan De få det samme Omega Speedmaster som
alle amerikanske astronauter bærer i rummet!
Med specielt udstyr for sportsmænd, teknikere og læger
Omega Speedmaster fortjener Deres op-
mærksomhed - ikke alene fordi det bærer
det berømte Omega navn, men også fordi
det er mere end et ur... det er et kro-
nometer!
Den usvigelige præcision og den klare
opdeling af den overskuelige urskive til-
lader aflæsninger med 1/5 sekunds nøj-
agtighed.
Sportsmænd vælgerOmega Speedmaster
med tachymeterskive, der kan beregne
hastigheder og de brøkdele af sekunder,
der adskiller vinder fra taber. Ingeniører
og teknikere foretrækker Speedmaster
med decimal-skive - og læger forlanger
Speedmaster udstyret med puls-skala.
Derfor er Speedmaster værd at lægge
mærke til - ligesom de øvrige ure i den
ny Omega-kollektion, der omfatter herre-
ure fra kr. 294 og Omega dameure i doublé
fra kr. 375.
Ved Deres køb udsteder den autorise-
rede Omega-forhandler originalt garanti-
bevis, som gælder over hele verden, og
police på gratis forsikring mod tyveri,
bortkomst og totalskade.
Nr. 168.017
Constellation kronometer
automatic, dato, med læderrem
stål.................kr. 870
guldkappe............kr. 1.062
18 kar. guld.........kr. 2.985
Grand Luxe med
guldlænke............kr. 5.587
Nr. 136.011
Seamaster 600,
dato, med læderrem
doublé, 40 micron....kr. 411
stål.................kr. 360
samme ur uden dato fra kr. 309
Nr. 166.020
Seamaster de Ville,
automatic, dato, med læderrem
stål...................kr. 663
guldkappe..............kr. 800
14 kar. guld...........kr. 1.365
Cl
OMEGA
Mexico 1968 - Omega er officiel
\y\Jr tidtager også ved denne olympiade!
Få det store farvekatalog over den nye
Omega-kollektion hos Deres Omega-for-
handler- eller ved indsendelse af neden-
stående kupon.
l---------------------------------------------------
I JA! Send mig GRATIS det nye Omega katalog.
J Navn:
| Adresse:
11-4-68
l Indsendes til J. C. Filtenborg A/S, 8000 Århus C eller
I J. C. Filtenborg A/S, Kronprinsensgade 8, 1114 Kbhvn. K
værelse, som de fleste lærere sikkert
ikke er kede af at være i. Skolen har
ca. 800 elever. Den virker ikke, som
så mange skoler af denne størrelse,
som en stor, klodset fabrik.
Efter at have beset de ydre rammer
af skolen, vil man naturligvis også
stifte bekendtskab med det islandske
skolesystem. Skoleinspektøren og læ-
rerne er mere end villige til at for-
tælle om forholdene. De fortalte om
undervisningen i gamle dage.
Dengang sørgede hjemmene for al
elementær undervisning, mens præ-
sterne havde tilsyn med børnenes un-
dervisning og opdragelse. En del børn
fik videreundervisning hos præsterne
og tog studentereksamen ad denne vej.
Men så begyndte det moderne fiskeri
og industrialisering, og dermed for-
øgedes kravene til undervisningen. Det
blev nødvendigt at oprette skoler rundt
omkring, og undervisningspligten ind-
førtes i 1907. I årenes løb forlængedes
undervisningspligten, og ifølge den nu
gældende lov, der trådte i kraft i
1947, skal børn undervises fra deres
7. til 15. år. Dog kan en skoledirek-
tion, med undervisningsministeriets
tilladelse, bestemme for eet eller flere
af skolekredsens skoledistrikter, om
undervisningspligten skal ophøre ved
14 års alderen, hvis pågældende skole-
kommission ønsker det. Med under-
visningsministeriets tilladelse kan
kommunerne også bestemme, om un-
dervisningspligten skal udvides til 16
års alderen.
Samme lov giver mulighed for opret-
telsen af „småskoler" for 5-7 årige,
hvis kommunerne selv ønsker det.
Disse skoler svarer nogenlunde til
vore børnehaveklasser. Ordet skole
bruges i øvrigt også om en børnehave,
således går småbørn også i skole her-
oppe.
Det islandske skolesystem inddeles
i fire trin: 1: folkeskoletrinet, 2: real-
skoletrinet, 3: gymnasie- og særskole-
trinet (lærerskole, m. m.) og 4: uni-
versitetstrinet.
Efter folkeskoleeksamen fortsætter
man i ungdomsskoler, mellemskoler
og realskoler. De deles i to linier, den
teoretiske og den praktiske linie, alt
efter som hovedvægten lægges på den
teoretiske eller på den praktiske linie.
Den obligatoriske skole deles i to
trin. Det første trin består af en 6-
årig folkeskole, som afsluttes med ek-
samen (barnaprof), det år, barnet fyl-
der 13 år. Andet trin omfatter den to-
årige ungdomsskole. Skolen afsluttes
med ungdomsskoleeksamen (unglinga-
prof), som giver ret til at fortsætte i
mellem- og realskolen. De to år på
ungdomsskolen kan sidestilles med de
to første år af en tre-årig mellemsko-
le, som igen omfatter de tre første år
af en fire-årig realskole. De to første
år af den fire-årige realskole er obli-
gatoriske
Melleskolen afsluttes med en eksa-
men, der er ensartet for hele landet
(landsprof). Mellemskoleeksamen giver
adgang til særskoler (lærersk., mester-
skoler m. m.) og gymnasier. — Real-
eksamen giver ret til optagelse i de
særskoler, som forlanger denne eksa-
men, og gymnasiet, samt ret til stil-
linger ved en del offentlige institu-
tioner.
Gymnasieskolen er en fire-årig sko-
le. Den første gymnasieklasse er udelt,
men fra det andet år deles klasserne
i en sproglig og en matematisk linie.
Der er i alt tre gymnasier i hele lan-
det, men Islands Handelsskole i Rey-
kjavik har også ret til at dimittere
studenter. Denne skole består af en
fire-årig handelsskole med et to-årigt
handelsgymnasium som overbygning.
Undervisningen i landdistrikterne er
ikke den samme som i byer og by-
mæssig bebyggelse. På grund af store
afstande og ringe befolkningstæthed
er det umuligt at oprette skoler for
hvert eneste landdistrikt, men for at
give børnene herfra bedre mulighe-
der har man opført internatsskoler
rundt omkring i landet. Disse skoler
— herredsskolerne — er tre-årige mel-
lemskoler med afgangseksamen. Sko-
lerne benyttes yderligere til undervis-
ning for børn i syv-ni-års alderen.
Denne aldersgruppe undervises ofte i
hjemmene, under de vandrende lære-
res eller konsulenters tilsyn. Når de
store børn rykker ud for at hjælpe
med i arbejdet i hjemmene, kommer
de små ind i skolerne. Kurserne af-
holdes om foråret og efteråret og va-
rer i alt 2 måneder.
Børnene på landet og internatskole-
eleverne får samme afsluttende prø-
ver som eleverne i byskolerne. En
fremtrædende skolemand fortalte, at
der ingen forskel er på prøvernes re-
sultater. Erfaringen har vist, at børn
på landet — der tit har kortere skole-
tid — opnår akkurat de samme resul-
tater som bybørnene. Det kommer
ikke an på, hvor lang en skoletid, man
har haft, men hvordan man udnytter
den, sagde skolemanden.
Skoler i købstæder, landsbyer og
fiskerbyer med over 1000 indbyggere,
skal arbejde omtrent 9 månener om
året. Andre dagskoler samt kostsko-
ler skal arbejde mindst 7 måneder om
året, såfremt børnenes antal gør det
muligt. De islandske elever har altså
meget længere ferier end eleverne i
andre nordiske lande. Mange skoler,
også i Reykjavik, holder ferie fra slut-
ningen af maj til omkring 1. oktober.
Ferierne er nærmest beregnet ul ar-
bejde. Større børn gør lyidest på le-
dige arbejdspladser mange steder. Det
har ikke været vanskeligt at skaffe
alle børn arbejde, men der er visse
tegn på, at situationen vil ændre sig
i den kommende tid, idet det hastigt
stigende mekanisering gør børns ar-
bejdskraft overflødig.
Mens skolerne er tomme i ferierne,
kommer de børn, der skal begynde i
1. klasse i skole. I ca. 3 uger går de
„i skole" uden at blive generet af de
store børn. I rolige omgivelser stifter
de bekendtskab med skolen og deres
kommende lærere. „Undervisningen"
består mest af leg og manuelt ar-
bejde.
Udover folkeskolen og gymnasiet
findes der flere specialskoler. Hånd-
værkere uddannes på tekniske skoler,
fiskere og andre sømænd i sømands-
skolen og navigationsskolen. Endvide-
re findes sygeplejeskole, landbrugs-
skole, kunsthåndværkerskole, barne-
plejerskeskole, teaterskole, hushold-
ningsskole m. m.
Læreruddannelsen foregår på semi-
nariet i Reykjavik, der alene forsyner
landet med lærere. Lærernes videre-
udannelse foregår på idræts- og gym-
nastikskole i Reykjavik eller på læ-
rerhøjskoler i Danmark og Norge.
Universitetet i Reykjavik, der
grundlagdes i 1911, har ca. 900 studen-
ter, men mange islandske studenter
studerer ved udenlandske universite-
ter. Dertil skal siges, at der ikke er få
udenlandske studenter på Islands uni-
versitet. Universitetet er blevet ud-
bygget i årenes løb, men når det gæl-
der specialuddannelser, især de tek-
niske, søger man til udlandet.
Regeringens spareplan
vedtaget af Folketinget
Regeringens omfattende spareplan
blev vedtaget af Folketinget efter en
langvarig debat. Man har sparet 600
miil. kr. på statsbudgettet, og her fi-
gurerer Grønland med en besparelse
på 15 miil. kr.
Under debatten om finanslovforsla-
get meddelte folketingsmand Knud
Hertling, at han ville stemme imod
besparelserne i Grønland. Han gav
udtryk for den opfattelse, at der måt-
te være andre årsager til de grønland-
ske budgetnedskæringer end hensynet
til statskassen. Desuden beklagede
han, at finansudvalgets rejse til Grøn-
land var aflyst.
Grønlandsminister A. C. Normann
afviste, at der skulle være andre år-
sager til de grønlandske nedskærin-
ger end pengemangelen, og iøvrigt vil-
le nedskæringen ikke betyde en væ-
sentlig begrænsning af det grønland-
ske udbygningsprogram. Grønland vil
i det kommende år koste den danske
statskasse 472 mili. kr. Og selvom man
har sparet de 15 mili. kr., er der tale
om en stigning i statens udgifter på
44 mili. kr. i forhold til sidste finans-
år. Udgifterne til de to væsentligste
områder, skolevæsenet og sundheds-
væsenet, ville således stige med hen-
holdsvis 17 og 11 pct. Så vidt mini-
steren kunne se i farten figurerede
Grønlands-budgettet med en procent-
vis større stigning end noget andet
statsbudget.
EVINRUDE
TILBEHØR
Velassorteret lager af:
propellere — fjernkontrolboxe- og kabler, styrebeslag, brændstoftanke-
og slanger, batteriboe, smøremidler m. v. — omgående levering
TRANS-ARCTIC MARINE
aut. EVINRUDE forh., K’utdligssat. Telegradr.: transarco.
18