Atuagagdliutit - 10.04.1968, Blaðsíða 20

nerissagssat iluamérsut -
utorKaunerulårtunutaoK
RIGTIG KOST
— også til de lidt ældre
inusugtut måncatdlo agdliartortut
ericortumik nerissaKartineKarnigssåt
pingårtupilorujugssuvoK — pencig-
dluardlutik pitsaussumigdlo ineriar-
tordlutik agdliartornigssamingnut nu-
kingmik inussutigssanigdlo nåmagtu-
nik pigssarsivigismaussamingnik ne-
rissaKartariaKarput.
inuitdle inusugpatdlårungnaertut,
agdliartorungnaertut, KanoK plsåpat?
ama tåuko ei'Kortumik nerissaxartine-
KartariaKarput. pingårtorujugssuvoK
nerissaisa iluamérsunigssåt.
nerissavta umatinåsångilåtigut Kår-
sitdlartlnartåsanatalo. åma inussutig-
ssat ingmikualugtortåinik (stoffinik),
vitamininik, kalkimik, fosforimik, sa-
viminermik, proteinimik (æggehvide-
stoffinik) il. il. pilersusavåtigut, tåu-
ko nåpautinut avdlanutdlo nuånår-
nivtinik nukivtinigdlo migdlilerisinau-
ssunut igdlersugagssaråtigut. utor-
Kaunerussut arajutsissariaKångisåt tå-
ssa: utorKaunerulernerme aulaniar-
tarneK mingnerulerajugpoK. utoncau-
nerussut Kanganit artomångineru-
ssunik suliaKalersimagajugput, åmalo
sanigorumanane Kangatut neritigi-
ssariaerutarpoK. taimåikaluartoK inu-
sugkatdlårnertutdle angnertutigissu-
mik vitaminit, kalk, fosfor, savimineK
proteinilo pissariaKartineKartarput.
tamatuma kingunerissarpå nerissat
Kanganit nerinerussaratdlamermit i-
kingnerugaluartut stoffinik taigome-
Kartunik tamanik Kanga nerissartag-
kanitartut amerdlaKatéinik pigssar-
siuartariaKarneK. tamåna erKarsauti-
gissariaKarpoK. utorKassangorsima-
ssut nerissagssanik inussutigssanik
matuma Kulåne taigorneKartunik a-
koKarnerpånik nerissamigssåt pissa-
riaKardluinarpoK.
ajoraluartumigdle imåikajugpoK i-
nuit utorKaunerussut åma kiserdlior-
tugajungnerat. taimaingmat ingming-
nut nerissagssiunigssartik kajumigi-
neK ajorpåt, akugtungitsunik kavfi-
sorajugdlutik titorajugdlutigdlunit
kågérKanik wienerbrødimigdlunit ig-
dlulerdlutik. tamåna periausiussartut
ajomerssaråt.
kigutit imaKa pitsauvatdlårung-
naersimasinåuput. imalunit nungusi-
masinåuput, taimaingmat nerissat ta-
muajuminaitdlisimasinauvdlutik.
inuit utorKaunerussut sångitsuga-
jungneruput, nåpautinut akiunerdli-
omerugajugdlutik. tamåna utoncau-
nerulemerup nagsatarissarpå? tai-
måisinauvoK. åmale imåisinauvoK nå-
pautinut igdlersutigssamingnik inu-
ssutigssat akuinik nåmagtunik pineK
ajortut.
taimaingmat erKarsautigivdluarta-
riaKarpoK sut nerineKartarnigssåt. i-
nussutigssat ukuninga akoKarnerpait:
vitamininik, kalkimik, fosforimik, sa-
viminermik, proteinimik il. il. neri-
ssariaKarput.
aningaussat nerissagssarsiutigssat
amigkisårsinåuput, taimaingmat ne-
rissat akikinerpåt pigssarsiariniarta-
riaKarput.
utorKaunerussut nerissaKarnerine
erKaimassagssat ardlaliuput:
1) nerissat kaloriakitsusåput, inu-
ssutigssatdle akuinik peKardluåsav-
dlutik.
2) tamuajuminartusåput. pissaria-
Karpat seKugterneKarsinåusavdlutik.
3) akikitsusåput.
nerissagssat sut kinguneKardluartu-
mik KinerneKarsinåupat?
proteinimik pigssarsiniaråine sor-
dlo neKit, aulisagkat, tingmiarussat
erdlavitdlunit nerissariaKarput. inup
atautsip neKe nerpigdlunit uvdlormut
100—150 gr. uvdlut tamaisa pissaria-
Karpai. neKinik nerpingnigdlunit ang-
nertunerussunik pigssarsisinaugåine
akigssaKartikåinilunit iluaKUtauginå-
saoK. neKit nerpitdlo åma B-vitami-
ninik savaminermigdlo akoKardluar-
put. akugtungitsumik — ajornångig-
pat sapåtip akuneranut atausiardlu-
ne — erdiavigtortariaKarpoK, erdla-
vit vitamininik, pingårtumik A, B-
åma D-viiamininik akOKardluarmata,
C-vitamininigdlo akoKalårmata. er-
dlavit åma saviminermik akoKardlu-
arput — avdlanit pigssarsiariuminait-
sunik.
utorKait ardlaKångitsuinait imug-
tortarput. tamåna uvgornaKaoK, imuk
kalkimik utorKåitaoK atorfigssaKartit-
dluagånik akoKardluarmat. kigsauti-
ginaraluaKaoK inuit tamarmik uvdlor-
mut literip KerKanik imugtortarnig-
ssåt. imugtortaråine kalkimik pigssar-
sinerup saniatigut åma B-vitamin
proteinitdlo ardlagdlit pineK ajornå-
ngitdlat. imuk panertoK åma C-vita-
minimik akussauvoK. taimaingmat i-
muk inussutigssat akuinik pigssarsi-
vigssauvdluarpoK.
imuk nigdlertitdlugo imeråine ma-
marnerpaussarpoK; pingårtumik sa-
naneKarnerme kingorna nal. ak. ar-
dlalingne uningatineKarérsimagånga-
me.
imugssuaK inussutigssanik imup a-
kugissaisut ingajagtunik akoKarpoK.
taimaingmat imugssuaK inussutig-
ssauvoK naleKardluartoK uvdluinarne
nerissanut ilagitisavdlugo iluaKutau-
SSOK.
igfiaK åma pingåruteKardluartuvoK.
igfiaK KernertoK perKingnamerpau-
vok. igfiap mångernersså tamuajumi-
nåisinauvoK, piarneKarsinauvordle.
igfiaK KernertoK mångeralugo neri-
neK saperåine sigte nerissalertaria-
KarpoK. igfiaK KaKortOK, kågit, wie-
nerbrødit, kågérKat (kiksit vaflitdlo)
sapingisamik nerinavérsårtariaKarput
proteininik, vitamininik, kalkimik sa-
viminermigdlo akukipatdlåKingmata.
KaKutiguinaK tamåkutortaråine ajo-
KutåungilaK; uvdlutdle tamaisa neri-
ssariaKångitdlat.
orssoK, KaluneK, puneK rnåkarinalo
nerissagssåuput kaloriaKardluartut i-
nussutigssatdle akuinik pissariaKar-
tunik ingmånguåinaK akoKartut. or-
ssok, puneK rnåkarinalo A- åma D-
vitamininik akoKangåtsiarput, Kalu-
nerdle kalorianik taimågdlåt pigssar-
sivfigissarparput. taimaingmat or-
ssok, puneK rnåkarinalo atortariaKar-
put.
pisiagssaKarpat — akigssaKartikåi-
nilo — paornat nautsivingnilo nauti-
tat (grøntsagit) nerissariaKarput per-
Kingnartungmata — sapingisamik a-
kulikitsumik. inussutigssatigut tåuku-
nuna C-vitamin angnertujåK, B-vita-
vin angnertungitsoK grøntsaginitdlo
Korsussunit sordlo grønkålinit, spina-
tinit kørvelinitdlo savimineK angner-
tujåK pigssarsiarissariaKarpoK.
utorKaunerulernermisaoK penting-
nigssamut pingåruteKartorujugssuvoK
sunik nerissaKameK, inussutigssat a-
kue pissariaKartut pingitsortariaKa-
ratik.
nerissagssat pivdlugit
sujunersuissartoK.
Gyldne - altid sprøde
„franske kartofler”
Aktieselskabet
DANISCO
Kristianiagade 8, København 0.
For de unge og børnene, der vokser,
er det af uvurderlig betydning, at de
får den rigtige kost, — den kost, som
skaffer energi og næringsstoffer i til-
strækkelig mængde til at sikre et godt
helbred og en sund udvikling.
Men hvad med de mennesker, der
er ud over den første ungdom, de men-
nesker der ikke længere skal vokse?
Ja, de har skam også brug for den
rigtige kost. Det er ikke helt ligegyl-
digt, hvad de spiser, — tværtimod.
Maden skal ikke blot holde liv i os
og gøre os mætte. Den skal også for-
syne os med næringsstoffer, vitaminer,
kalk, fosfor, jern, protein (æggehvide-
stoffer) m. m., der beskytter os mod
sygdom og de små skavanker, som lu-
rer på os, og som kan tære på humør
og kræfter. For ældre mennesker er
der et problem, man ikke må overse:
Aktiviteten er som regel nedsat, når
man bliver ældre. Man har som regel
ikke så hårdt arbejde at passe, og man
har ikke behov for så megen mad for
at holde vægten. Men man har stadig
brug for samme mængde vitaminer,
kalk, fosfor, jern og protein, som da
man var ung. Dette betyder, at en
mindre mængde mad skal indeholde
samme mængde af alle disse stoffer,
som da man havde brug for mere mad.
OG DET ER HER PROBLEMET LIG-
GER. Det er nødvendigt, at man i den
ældre alder vælger de fødevarer, der
er rigest på de — ovenfor omtalte —
næringsstoffer.
Men desværre er det ofte sådan, at
ældre mennesker også er ensomme.
De har derfor ikke lyst til at lave mad
til sig selv, men nøjes ofte med en
kop kaffe eller te med kiks eller wie-
nerbrød til. Dette er det værste, der
kan ske.
Måske er tænderne ikke så gode
længere. Eiler der er måske slet ingen
tilbage, hvorfor det er svært ait tygge
maden.
Ældre mennesker er ofte mere sva-
gelige; mindre modstandsdygtige over-
for sygdomme. Skyldes det en natur-
lig følge af alderen? Det kan tænkes.
Men der er også den mulighed, at de
ikke får de nødvendige næringsstoffer
til beskyttelse mod sygdomme. Derfor
er det vigtigt at tænke over, hvad der
skal spises. Nemlig de levnedsmidler,
der har det største indhold af: vitami-
ner, kalk, fosfor, jern, protein m. m.
Måske er der ikke så mange penge
til rådighed til at købe mad for, så
det gælder også om at finde de billig-
ste levnedsmidler.
Maden til ældre skal altså tage hen-
syn til flere faktorer:
1) Maden skal være kaloriefattig,
men rig på næringsstoffer.
2) Den skal være nem at tygge. Evt.
er det nødvendigt at mose eller
på anden måde findele maden.
3) Den skal være billig.
Hvilken mad kan så med fordel
vælges?
For at få protein må man f. eks.
spise kød, fisk, fugle eller indmad. Et
menneske har dagligt brug for at spi-
se 100—150 gr. kød eller fisk. Kan man
skaffe mere eller har man råd dertil,
er det kun gavnligt. Kød og fisk inde-
holder også mange B-vitaminer og
jern. Man må med jævnlige mellem-
rum — helst 1 X ugentligt spise ind-
mad, idet den er rig på vitaminer,
især A-, B- og D-vitamin, men også
lidt C-vitamin. Indmaden er også rig
på jern, som det kan være vanskeligt
at få nok af andre steder fra.
Kun få ældre mennesker drikker
mælk. Det er nu skade, for mælken
er en meget værdifuld kilde til kalk,
som også den ældre har brug for. Det
ville være ønskeligt om alle drak V2
1. mælk om dagen. Foruden kalk får
man en del proteinstoffer og B-vita-
min. Tørmælk er desuden ad kunstig
vej tilsat C-vitamin. Mælken giver
altså mange værdifulde næringsstof-
fer.
Mælken smager bedst, når den ny-
des helt kold. Især, hvis den får lov
til at stå nogle timer efter, den er la-
vet til.
Ost indeholder omtrent de samme
næringsstoffer som mælk. Osten er
derfor ec værdifuldt fødemiddel, som
det er gavnligt at lade indgå i aen
daglige kost.
Brød er også en vigtig ting. Rugbrød
er det sunaeste. Måske Kniber det med
at tygge det lidt hårde brød, men så
kan man jo skære sKorpen af. Kniber
det alligevel, er der iKKe andet for,
end at ga over til at spise sigtebrød.
Derimod er det klogt at holde igen
med at spise franskbrød, kager, wie-
nerbrød, kiks og vafler, idet disse fø-
devarer giver for få proteinstoffer, vi-
taminer og for lidt jern og kalk. Et
enkelt stykke ind imellem gør ingen
skade. Det skal blot helst ikke blive
daglig begivenhed.
Spæk, fedt, smør og margarine er
fødevarer, der giver mange kalorier,
men kun lå af de nødvendige nærings-
stoffer. Spæk, smør og margarine gi-
ver en del A- og D-vitamin, mens fedt
intet giver os udover kalorierne. Det
fedtstof, man vælger, bør være spæk,
smør eller margarine.
Dersom man har mulighed for at
skaffe det — og man kan afse penge
hertil — er det sundt at spise frugt
og grøntsager — så ofte som muligt.
Geimem disse fødevarer får man en
del C-viitamin, og fra de grønne grønt-
sager som grønkål, spinat og kørvel
får vi en del jern.
Det har så stor betydning for hel-
bredet — også i den mere fremskred-
ne alder, at man tænker over, hvad
man spiser, således at man får de nød-
vendige næringsstoffer.
FISK I GRYDE
(ca. 6 personer).
1 løg, 1 selleri, 4 gulerødder.
50 gr. margarine, 50 gr. hvedemel (= 5
spiseskeer, 1 deciliter tomatpuré, 4 deciliter
vand eller suppe, 2 teske salt, lidt peber.
1 kg rengjort rå fisk uden skind og ben
(alle slags fisk kan bruges).
Såfremt selleri IKKE kan skaffes, kan
man i stedet bruge 1 løg og nogle gulerød-
der ekstra. Kan man heller ikke skaffe
gulerødder, bruges i stedet 2 pakker dyb-
frosne eller 2 dåser blandede suppeurter.
Løget hakkes groft, urterne skæres i
mindre terninger, og det hele svitses (d. v.
s. „brunes" uden at blive brunt) i marga-
rine, hvorefter der tilsættes mel. Lidt efter
lidt spædes med vand eller suppe. Salt og
peber tilsættes. Fisken skæres i ikke for
små terninger, der forsigtigt blandes mel-
lem grønsagerne i sovsen. Låg lægges på
gryden, og det hele skal nu småsnurre ved
svag varme ca. 10 min., til fisken er mør.
Undgå at røre for meget i gryden, da
fisken så vil gå helt i stykker. Server f.
eks. kartoffelmos eller løse ris til denne
ret. Retten serveres i gryden.
SALTFISK PÅ ITALIENSK
(ca. 6 personer).
1 kg saltfisk, 4 tomater, som vi nok må
se bort fra og i stedet bruge 3 dl. tomat-
pure, 6 store kartofler, lidt paprika, 50
gr. margarine, 1 deciliter vand og 2 løg.
Saltfisken udvandes et døgn, hvorefter
ben og skind fjernes. Fisken skæres i ski-
ver og lægges lagvis i en tykbundet gryde
med skiver af rå kartofler og løg.
Tomatpure, paprika og vand hældes ved,
og margarinen fordeles øverst i små klat-
ter. Låget lægges på gryden og det hele
damper ved svag varme i ca. 1 time.
Retten serveres i gryden, og der gives
f. eks. skiver af rugbrød eller franskbrød
til.
FISKESUPPE FRA BERGEN
(ca. 6 'personer).
1 kg torsk eller havkat renses og koges
forsigtigt i 2 liter vand tilsat 1 spiseske salt,
et par peberkorn og 1 laurbærblad.
Når fisken netop er mør tages den op og
pilles fra skindet og benene i pæne flager.
Imens koges 250 gr. skrællede kartofler i
skiver, et snittet løg og indholdet af en
pakke frosne eller 1 dåse suppeurter møre
i fiskesuppen, som derefter jævnes med 5
strøgne spiskefulde hvedemel, der er ud-
rørt i lidt vand.
Fiskekødet lægges i suppen igen, der til-
sættes lls 1 mælk og suppen bringes i kog
et øjeblik. Den smages til med salt og pe-
ber, og gryden tages af varmen. Lige inden
serveringen tilsættes 50 gr. margarine eller
smør, hvorefter suppen straks serveres
med f. eks. „rugbrødsostemadder“ til.
ALUMINIUMSBÅDE
KELLO 1
KELLO 2
YDERLIGERE OPLYSNINGER OG BROCHURER FAS
VED HENVENDELSE TIL
KØBENHAVN
GRØNLAND
Generalrepræsentant: Henrik Asmussen, Hvidegårdsparken 69, Lyngby
FLYTNING til og fra GRØNLAND
Islands Brygge 81-83
København S. Telex 9543
Telf. (01) 27 As. 4301
Tlg.adr. Flytterosendahl
- det gamle firma
Specialister i flytning
til og fra GRØNLAND
Opbevaring
Adresser Deres gods til vort firma - for god service
20