Atuagagdliutit - 04.07.1968, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 108-at
Kursændringen er
en drejning bort fra
politisk blindhed
— Vi skal ikke bygge paladser, for vi skal måske en dag selv administrere
dem, siger landsrådsformand Erling Høegh i en kommentar til Grønlands-
rådets møderække
Fra Grønlandsrådets møde var de mest energiske bestræbelser rettet mod en
kursændring i lokaliseringspolitikken. Hans Jørgen Lembourn talte efter møderne
1 Radioavisens Aktuelt Kvarter om en meget klar afvigelse fra den ellers planlagte
Politik for befolkningsbevægelsen mellem de beboede steder i Grønland. Lands-
rådsformand Erling Høegh vendte for nogle dage siden hjem fra møderne, men er
lierede rejst syd på for at berejse sin valgkreds og kontakte de sydlige landsråds-
medlemmer. Landsrådsformanden udtrykte tilfredshed med forhandlingerne i Kø-
benhavn og orienterer i følgende interview om de mest betydelige forhandlinger
°9 indtryk fra mødet i Grønlandsrådet.
sisamångorneK 4. juli 1968 Nr. 14
PRINSEDÅBEN. Billedet er fra den smukke højtidelighed i Holmens kirke i København mandag 24. juni, da tronfølger-
parrets førstefødte blev døbt Frederik André Henrik Christian.
kungigssårKap kuisinera. åsseK una kungigssåkut angajugdliliåta Holmens kirkerne, KøbenhavnimTtume, ataus. junip
24-åne kuistsinerånit pissOvoK. kuisftoK atserneKarpoK: Frederik André Henrik Christian.
ingerdlatsinerup avdlångornera
— igdlussårssualiusångilagut, taimailioraluaruvta uvdlut ilåne
nangminérdluta ingerdlatileisinagavtigik, landsrådip sujuligtai-
ssua OKarpoK Grønlandsrådip kingugdlermik atautsimmerane
erKartornenartut oKauseKarfiginerine
Grønlandsrådip atautsimmerane inuit nugtertiniagaunerat angnertumik av-
dlångortiniarneKarpoK. Hans Jørgen Lembourn atautsimitarnerit kingorna „so-
Kutiginartut“igut erssermvigsumik onarpoK Kalåtdlit-nunåne inuit nålagker-
suissunit nugtertiniarneKarnerat sujumut pilerssårusiorneKarérsimassoK avdlå-
ngortitdluinarneKartoK. landsrådip sujuligtaissua Erling Høegh uvdlut ardla-
Kångitsut matuma sujornagut nunavtinut uterpou Grønlandsrådip atautsimxne-
rane peuataorérsimavdlune kujdmutdle Kinigauvfingminut autdlarérdlune
landsrådimut ilaussortat kujatåmiut OKaloKatigiartordlugit. landsrådimut suju-
ligtaissup Københavnime OKdloKatigingnerne angussarinenartut ndmagisimår-
pai oKaloKatigineKarnerminilo uvane Grønlandsrådip atautsiminerane er Kar-
torneuartut pingårnerussut OKausenarfigalugit.
— Den påståede kursændring vil
•*eS hellere omtale med et svagere ord
°§ kalde den en drejning, sagde Er-
bng Høegh. — Det er en kendt sag,
at den hidtidige politiske linie har
vaeret omfattet at nogle meget skarpe
bestemmelser i form af tal for be-
folkningsforøgelse og tilflytning til
større driftige byer. Eet forhold er
imidlertid, at byerne har søgt at
bremse tilflytternes hastige fremryk-
n*g, både fordi man lider under bo-
ligmangel og mangel på arbejdsplad-
ser, og et andet forhold er, at det ikke
altid er de større byer, der er driftige.
Vi kender flere eksempler på min-
dre steders økonomiske stabilitet.
Drejningen i lokaliseringspolitikken
er sådan set sket på opfordring fra
Grønlandsk side. Vi bad nemlig Grøn-
landsrådet tilgodese de små levedyg-
tige byer i større udstrækning, end
det i dag er tilfældet.
M°d frivillig tvang
Situationen har ellers været den,
at bevillingerne var planlagt til at
koncentreres om ganske få steder.
Det kunne vi i Landsrådet ikke gå
rTted til, fordi vi som en helhed repræ-
senterer hele kysten. Vi må derfor
fastholde, at flytningen af bygdbe-
folkningen ikke sker som frivillig
tvang ved kun at investere i de større
byer og helt forbigå bygderne. Resul-
tatet er nemlig, at befolkningen bli-
ver nødt til at flytte — om den vil
det eller ej — fordi der til sidst ikke
er betingelser for at eksistere. I lands-
Arbejdsmarkedsrådet
har indledt sit arbejde
formanden for det ny arbejdsmar-
kedsråd i Grønland, landsrådsformand
Erling Høegh, åbnede efter en almin-
delig velkomst forleden Arbejdsmar-
keds rådets første møde og indledte
dermed rådets arbejde. I sin åbnings-
tQie sagde formanden bl. a., at ar-
bejdsmarkedspolitikken i Grønland
administrativt er placeret sammen
med socialpolitikken, og det har både
0rganisatorisk og idémæssigt en bag-
grund.
— Arbejdsmarkedspolitikken i et
ornstillingssamfund må jo uværgerligt
børe sammen med de bestræbelser,
samfundet iværksætter for at undgå
mistilpasning af det enkelte menne-
ske. Derfor er arbejdsmarkedets fæl-
lesskab nødvendigt, sagde Erling
Høegh.
— Hvilken opgave får Arbejdsmar-
kedsrådet?
— Der kan ikke gives nogen færdig
afgrænsning af de emner, som Ar-
bejdsmarkedsrådet bør tage op, men
det bliver rådets opgave at afgive ud-
talelser til Arbejds- og Socialdirek-
tionen om arbejdsmarkedskontorernes
°g direktoratets virksomhed. Men rå-
det skal også på eget initiativ holde
direktionen og Landsrådet orienteret
°m sine mere principielle synspunk-
ter om beskæftigelsespolitikken og
arbejdsmarkedets problemer.
— Rådet bør endvidere stille for-
alag til at modvirke de uheldige føl-
ger af det stærkt sæsonbetonede grøn-
(Fortsættes side 3)
rådet må vi derfor bestræbe os på
at afstikke en politik, der i store li-
niel tilgodeser en jævn fordeling af
bevillingerne til f. eks. Julianehåb
bugt-områet.
For Diskobugtens vedkommende
ændres Godhavns ellers så sørgelige
skæbne med en forandring i befolk-
ningsprognosen fra 500 til 900—1000
i 1975, som så naturligvis må fra-
regnes andre steder, antagelig Chri-
stianshåb og Jakobshavn.
Selv om man foretager en spred-
ning af bevillingerne, er det nødven-
digt med en forceret udvikling i de
såkaldte service-byer, hvor man må
koncentrere sig om sundhedsvæsen,
skolevæsen, handel, havneanlæg og
andre forsyningsfaciliteter. Det gæl-
der i hovedtrækkene for Egedesminde
og Julianehåb.
De levedygtige steder som f. eks.
Fiskenæsset, NapassoK og Arsuk, må
man tilgodese i'næste etape.
Sygehuset i NarssaK
Et tydeligt eksempel på konsekven-
serne af denne drejning om place-
ringen af investeringer, hvor der er
behov for dem i forbindelse med en
chance for rentabilitet, er Grønlands-
rådets standpunkt i spørgsmålet om
et nyt sygehus i NarssaK. Grønlands-
rådet henstiller, at byggeri gennem-
føres nøje svarende til de herskende
forhold i Grønland. Vi skal ikke byg-
ge paladser.
For NarssaK’s vedkommende kan
der trækkes klare paralleller med
sygehusbyggeriet i Christianshåb,
hvor lægerne pludselig stod med et
fuldt moderne og særdeles rigeligt
sygehus og spurgte: „Hvad skal vi
dog med alle disse instrumenter".
I forvejen var der jo i Egedes-
minde et fuldt moderne og i Jakobs-
havn et fuldt dækkende sygehus.
Det kan ikke nytte, at vi i både
NarssaK og Julianehåb opfører syge-
huse, der hver for sig kan dække
mere end behovet for hele området.
For mig personligt er det ikke
spørgsmålet, hvem der skal have
sygehuset, men hvor det skal place-
res. Julianehåb er det geografisk
mest korrekte.
I Grønlandsrådet er vi imidlertid
ikke ude på at gøre forholdene ringe-
re for lægerne. NarssaK skal have
et sygehus, men ikke et palads. Til
gengæld kan byen f. eks. nu få et
forsamlingshus. Jeg tror, at afgørel-
sen er i overensstemmelse med de for-
nuftige lægers mening.
Og man må ikke glemme, at vi
måske en dag — det er der ingen, der
ved ■— selv skal drive alle disse
overdimentionerede institutioner. Vi
må bl. a. derfor indskrænke os.
„Kursændringen" er slet og ret en
drejning bort fra helt at „falde på
maven" for de fire store steder.
Etableringen af et „Grønlands Op-
lysningsforbund" blev af flere af
rådets medlemmer betragtet som no-
get virkeligt epokegørende. Der var
bred enighed om et oplysningsfor-
bunds værdi for Grønlands udvikling
og samfund, og især understregede
ungdomsskoleforstander Svend Hau-
gaard, tidligere medlem af skolelovs-
(Fortsættes side 3)
— ingerdlatsinerup avdlångornera-
nik oKartarneK oKautsimik såkukine-
russumik taiumavara OKardlunga sa-
ngunermik, Erling Høegh OKarpoK. —
ilisimaneKarpoic nålagkersuissut må-
namut ingerdlatsineråne najorKutari-
neKartut kisitsisit ima imalo agtigi-
ssut inuit amerdleriarnigssånut igdlo-
Karfitdlo inutigssarsiorfigingnerussut
nugterfigineKarnigssånut tungåssute-
Kartut. taimatut aulajangersagkat su-
kangassoruj ugssuput. igdloKarfingnut-
dle nugterneK sukaKissumik ingerdlå-
neKartoK kigaitdlagsarniarneKaraluar-
poK, igdlut sulivfigssatdlo amigauti-
gineKarmata — åmame igdloKarfit
angnerussut téssaugajungitdlat inutig-
ssarsiornikut ingerdlatsivdluarfit. ig-
dloKarfit mingnerussut ardlagdlit ili-
simavavut aningaussarsiornikut pit-
saoKissumik ingerdlatsiviussut.
inuit eKitertiniagaunerisa ingerdlå-
neKarneråne sanguneK kalåtdlit pi-
lersitaråt. Grønlandsråde Kinuvigår-
put igdloKarfit napaniarfigssandng-
nerussut manarnit angnerussumik ag-
dlilerneKarKuvdlugit.
„pmgitsailineK“
akerdlilerneKartoK
— aningaussat atugagssångortitag-
ssat amerdlanerit igdloKarfingne ikig-
tuararssuarne atortineKartugssatut
pilerssårusiorneKarsimagaluarput. tai-
mailiornigssaK landsrådime isumaKa-
tigingilarput, sineriak tamåkerdlugo
sulissussagssarigavtigo. taimaingmat
aulajangiuparput nunaKarfingne na-
jugagdlit „pingitsailineKångikaluar-
dlutik" igdlOKarfingnut nugtertitau-
nerat unigtitariaKartoK, nunaKarfit a-
ningaussalivfigineKarneK ajortut ig-
dloKarfit kisimik aningaussanik pig-
ssaKartitaunerat taimaititariaKardlu-
ne. taimailiorneruvme kingunerå i-
nuit piumångikaluarunigdlunit nug-
tertariaKartarnerat naggatånut napa-
niutigssaerutaramik. taimåitumik
landsrådime isumagissariaKarparput
sulissoKamikut Kalåtdlit-nunåne
sujunersuissut pilersineKarKdmersut
sujuligtaissuat, landsrådip sujuligtai-
ssua Erling Høegh rådip atautsimér-
Kårnerane igpagssåninan angmara-
miuk tikitdluamussivoK, taimalo su-
junersuissartut suliåt autdlarnerdlu-
go. angmaivdlune onalungnermine su-
juligtaissoK ilåtigut OKarpoK sulisso-
Karnikut Kalåtdlit-nunåne isuma-
gingningne k inungnut ikiuissarner-
mut ilautineKartoK, tamåna ingerdlat-
sinermut tungåssuteicarpoK.
— sulissoKarnerup årKigssuneKarne-
ra inuiaKatigit ukiunut nutånut ikår-
sålerneråne pingitsorane inuit atau-
siåkåt atugkanut malingnausinau-
j ungnaertarnerisa pingitsor tiniarne-
Karnerinut ilautitariaKarpoK. tai-
maingmat atautsimordlune ingerdlat-
sissariaKarpoK, Erling Høegh OKarpoK.
— sulissoKamikut sujunersuissut
suna suliarisavåt?
— sut suliarisanerait kigdlilerne-
KarsinåungilaK, sujunersuissartutdle
sulissoKamikut ikiuissarnikutdlo Kut-
dlersaKarfingmut OKauseKartartug-
aningaussat atugagssångortineKartar-
tut åssigikånermik avguåuneKarnig-
ssåt sordlo K’aKortup encånutaoK a-
tugagssångortitsissoKarnigsså angu-
niartariaKardlugo.
K’eKertarssup tunua emarsautigi-
gåine igdloKarfiup K’eKertarssup inu-
kitdlilerniagaugaluarnera måna av-
dlångortineKarpoK, 1975-ime 500-nik
inoKartugssatut encarsautigineKaralu-
artOK 900—1000-inik inoKartugssatut
isumaKarfigineKalerdlune. inuit tåssu-
nga pissugssat amerdleriartugssaung-
mata avdlat sordlo K’asigiånguit Ilu-
lissatdlo inugssaraluisa ilait ilångau-
tigissariaKåsåput.
— aningaussat atugagssångortine-
Kartugssat igdlOKarfingnut erKarsau-
tigissanit amerdlanerussunut atugag-
ssångortineKartugssångoraluarmata
igdloKarfit pilersuivfigssanik taine-
Kartartut agdlilernigssåt tuaviutaria-
KartuarpoK, tåukunane nakorsaKarni-
kut, atuarfeKarnikut, niuvernikut u-
miarssualiveKarnikut pilersuinermut-
(xcup. 3-me nangisaoic)
ssåuput agdlagfit sulissoKarniarner-
mik isumagingnigfiussut Kutdlersa-
Karfiuvdlo suliåinut tungassunik. su-
junersuissartutdle åma nangminér-
dlutik KutdlersaKarfik landsrådilo su-
lissugssaKarnermut tungassut kisalo
sulissartut sulisitsissutdlo ajomartor-
siutait pivdlugit isumamingnik ilisi-
matitagagssarait.
— sujunersuissartut åma sujuner-
suteKarnermikut Kalåtdlit-nunåne i-
nutigssarsiutit ukiup ilåinåne inger-
dlåneKarsinaunerat pissutigalugo su-
livfigssaerutortarnerit sulissugssanig-
dlo amigauteKalertarnerit pingitsorti-
niartåsavait. sujunersuissartut pi-
ngåmerutitdlugo misigssugagssaråt
sulissorineKartut iliniartutdlo måne
naj ugaKavigsut sulissorineKarneråne
teknikikutdlo atortut iluaKutigalugit
ingerdlatsinerme erKortumik iliorto-
KamersoK. sujunersuissartutaoK suju-
nersuteKartartugssåuput inutigssar-
siutit avdlångoriartomerine inuitdlo
nunaKarfingnut ikingnerussunut em-
(Kup. 3-me nangisaoK)
sulissoKamikut sujunersuissut
sulinertik autdlarterKamerpåt