Atuagagdliutit - 04.07.1968, Blaðsíða 4

Elektronisk data-behandling
næppe realistisk i Grønland
Men VHF-kæden kan åbne nye perspektiver, der gør EDB til en acceptabel
mulighed
Når EDB over hele verden er blevet symbol på lykke i højere forstand, på frem-
skridt og lyse tider i rationaliseringens navn, må vi ikke mindst i Grønland være
opmærksom på systemet og tage det op til behandling. Det meddeles fra Dan-
mark, at de kommunale EDB centralers landsfællesskab har henstillet til kommu-
nerne at gennemføre et totalt EDB system for de kommunale administration. Det
hedder bl. a., at borgeren så slipper for at rende til en masse forskellige kontorer
med den samme meddelelse om flytning. I løbet af 30 sekunder kan han få svar på
eksempelvis en byggesag mod måneders ventetid i dag. For kommunerne betyder
EDB, at en overvejende del af det kommunale administrationsarbejde kan udføres
med lysets hast i de elektroniske datamaskiner, og at kommunerne kan yde bor-
gerne meget finere service end i dag. Dette er EDB i populær forstand.

. O. J. k, L_j, r *
,. m........

nunavtfnut nalerKutoK?
agdl., åssil.:
Hans Janussen
igdlo una sananeitartitdlugo Napa-
ssume åssilissauvoK. igdlo 60 m2-inik
angissuseKarpoK, torssussåraKardlu-
ne, anartarfeKardlune, torssussaitar-
dlune, mardlungnik inéraicardlune,
nerissarfiutigissumik igavfeKardlune
inerssuaKardlunilo. atortue tamaisa i-
långutdlugit kisalo gasitortumik igav-
feKardlune oliatortunigdlo mardlung-
nik atautsimut pujorfilingnik kissar-
ssuteKardlune. igdlo taimåitoK nunav-
tine tamarme 75.000 kr-nik akilerdlu-
go nunanut avdlanut aulisagkanik tu-
nissaKartartumit Frede Sørensenimit
tuniniarneKarpoK, tåussumalo Atua-
gagdliutinut OKautigå igdlo angutinit
mardlungnit Kåumatip åipå KiterKut-
dlugo Kåumatinilunit mardlungne sa-
naneKarsinaussoK.
amerdlanertigut igdlut sisangnik
boltiussanik Kaersumut KajangnaeKu-
serneKartarput. igdlut issigtume na-
jugagssaunerisut OKorsauteKarput.
igdlo taimåitoK åmåtaoK Arsungme,
Claus åma Frede Sørensenip inger-
dlatsiviligagssåne, sananeKarpoK.
Evald Sørensen (åssilissap åipå)
1948-mit nunavtinlsimassoK igdlunig-
dlo Claus åma Frede Sørensenip pi-
gissainik Ausiangnit kujåmut sana-
neKartunik tamanik sanaKatausima-
ssup ugpernarsarpå Frede Sørensenip
OKautigissai ilumortut.
Noget for
Grønland?
Tekst og foto: Hans Janussen
Dette hus under opførelse blev fo-
tograferet i NapassoK, Huset, der er på
60 m2, har vindfang, toilet, entré, to
værelser, spisekøkken og opholdsstue.
Med alle installationer samt gaskom-
fur og to oliekaminer, der er tilsluttet
samme skorsten, er prisen sat til 75.000
kr. overalt i Grønland. Fiskeeksportør
Frede Sørensen, der tilbyder denne
pris, siger til Grønlandsposten, at hu-
set kan bygges af to mænd i løbet af
IVa—2 måneder.
I de fleste tilfælde forankres huset
i stålfundament med galvaniserede
stavpolte. Husene er isolerede efter
arktiske forhold. Et sådant hus er
også opført i Arsuk, hvor Claus og
Frede Sørensen er ved at etablere sig.
Evald Sørensen (det lille billede),
der har været i Grønland siden 1948
og har været med til at bygge alle
bygninger, tilhørende Claus og Frede
Sørensen, fra Egedesminde og sydef-
ter, bekræfter, at Frede Sørensens op-
lysninger er rigtige.
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
dansldt peKatigit piat
København
I Grønland synes der i forhold til be-
folkningsmængden at være en enorm
arbejdskraft i anvendelse, og det er i
ovennævnte perspektiv nærliggende
at spørge, om man tænker sig elektro-
nisk databehandling indført i Grøn-
land, hvor den overvejende del af vel-
kvalificeret arbejdskraft i administra-
tionen er udsendt fra Danmark.
Fungerende regnskabsinspektør J.
Wiirtz og konsulent H. Meyer, Mini-
steriet for Grønland, stillede sig på
opfordring fra Grønlandsposten til rå-
dighed i forsøget på at besvare spørgs-
målet om EDB i forhold til Grønland.
KOMPLICERET OMRÅDE
Konsulent Meyer oplyste, at et mi-
nisterielt udvalg arbejder med hele
spørgsmålet om budget- og regnskabs-
væsen vedrørende den offentlige ad-
ministration i Grønland. — Det er et
uhyre kompliceret område, og det er i
øjeblikket ikke nemt at sige, hvor
langt man er nået, sagde Meyer. —
Imidlertid administrerer både KGH
og GTO i større udstrækning med
EDB som grundlag.
Fungerende regnskabsinspektør J.
Wiintz mente, at det bl. a. er et
spørgsmål, hvilke opgaver man ønsker
betjent af EDB. — Hvor systemet fin-
der anvendelse i Danmark, sagde
Wiirtz, tror jeg overvejende, det dre-
jer sig om større standardiserede op-
gaver. Måske vil man ikke på tilfreds-
stillende måde kunne vente volumen-
mæssigt små opgaver løst ved hjælp
af EDB. Der vil formentlig være op-
gaver i Grønland, der med størst for-
del lader sig indpasse i et mere tra-
ditionelt regnskabssystem.
Meyer: — Det, sagen drejer sig om,
er at få de nødvendige tal frem så
hurtigt som muligt, f. eks. for institu-
tionslederen tallene for, hvor meget
han har brugt af det beløb, han kan
disponere over, og hvor meget han har
igen. Det er det væsentlige for ham,
og hvis tallene ikke fremkommer ret-
tidigt kan det muligvis koste mere,
end det beløb, man eventuelt kan
spare til arbejdsløn m. v., dersom man
anvender EDB. Og når tiden spiller
så stor en rolle, er det væsentligt at
tale om den øjeblikkelige kommuni-
kation internt i Grønland og mellem
Grønland og København.
ARGUMENTET FOR DET
NUVÆRENDE
— For regnskabsområdet har argu-
mentet for det hidtidige system netop
været det, fortsatte Meyer, — at en
regnskabsføring på kommunekonto-
rerne i Grønland giver mulighed for,
at institutionslederen straks kan få de
oplysninger, de har brug for, og at
man kan give borgerne besked om,
hvad de skylder eller har til gode,
når de henvender sig.
Men dersom erfaringerne viser, at
man ikke får de nødvendige oplysnin-
ger om institutionernes drift frem i
rette tid, må man jo undersøge andre
fremgangsmetoder og herunder også
EDB.
— I almindelighed kan man sige, at
spørgsmålet om indførelse af EDB er
mere kompliceret, end det måske
umiddelbart synes. Det må vurderes
specielt for hvert af de administra-
tionsområder, der kan blive tale om.
Et privat firma kan måske indføre
systemet for at vise, at det er med
på noderne og derved opnå en rekla-
memæssig fordel, men i den offentlige
administration må det være således,
at udgiften til driften af et EDB sy-
stem opvejes af besparelser med hen-
syn til arbejdsløn, lokaler, m. v., og
en forbedret effektivitet.
BORGEREN VENTER IKKE
Wiirtz: — Hvis der går for lang tid,
inden svarene når frem fra EDB cen-
FORRETNING Det gælder Deres
3'V 3 -„<^5 aSj r fremtid, nar ue V skal sælge eller
Kontakt derfor Industri- og for Goth.g. 28 c, Frec først fagmanden! retningsspecialisten ericia, (059) 2 06 66

Konsulent H. Meyer.
sujunersuissartoK H. Meyer.
tralen, er det næppe muligt for kom-
munekontorerne at betjene kunderne
— kommunens borgere — tilfredsstil-
lende. Dér afkræves som regel øje-
blikkeligt svar. Vil man gerne vide,
hvor meget man skylder i husleje,
eller hvor meget man har betalt, kan
man naturligvis ikke vente flere uger
på svaret. Man har vel derfor næppe
tænkt sig en virkelig effektiv nytte
af EDB i Grønland uden et stærkt
dækkende kommunikationsapparat.
Grønlandsposten: — Datatransmis-
sion pr. kodebånd?
Meyer: — Ja, sé det åbner helt nye
perspektiver, og den ny VHF kæde,
man i øjeblikket er i færd med
at etablere, vil utvivlsomt forbedre
mulighederne for anvendelse af EDB
i forbindelse med administrationen i
Grønland.
UDSKIFTNINGEN AF AFBEJDSKRAFT
Wiirtz: Når det hænder, at vi med
det nuværende system kommer bagud
med regnskaberne skyldes det lige så
meget flere andre forhold end det, at
manuel arbejdskraft skulle være for-
ældet. Eksempelvis hjemrejser fortsat
for mange medarbejdere umiddelbart
efter deres første periode i Grønland.
I øjeblikket regner vi med, at kun 40
pct. genudrejser til en ny periode. Der
synes ganske vist at kunne spores en
lille stigning i dette tal, men stadig
må man betragte udskiftningen som
voldsom stor. Det skaber arbejdsmæs-
sige problemer, som ikke kendes i
Danmark, og som næppe kan elimine-
res, så længe det ikke er muligt i hø-
jere grad at bygge på en lokal med-
arbejderstab.
Meyer: — Og der er endnu et vig-
tigt forhold: De forskellige admini-
strationers kunder kunne være meget
mere påpasselige med at ordne deres
økonomiske forhold i rette tid. Det er
mest sansynligt, at vi slet ikke havde
kendt problemet at være bagud med
bogføringen, dersom folk i langt hø-
jere grad betalte deres regninger til
kæmnerkontorerne i rette tid og i
øvrigt også var hurtigere til at hente
de penge, de har til gode.
„STRAKS" BOGFØRING
Grønlandsposten: — Der er netop
indført et nyt kasse- og regnskabs-
system på kommunekontoret i Godt-
håb. Hvad er det?
Meyer: — Det er det såkaldte
„straks" bogføringssystem, hvor der
foretages maskinbogføring umiddel-
bart før ind- og udbetalingen finder
sted, således, at vi får sikkerhed for,
at vort regnskabsvæsen er ført a jour
og på ethvert tidspunkt giver os de
oplysninger, vi skal bruge både til
institutionslederne og borgerne. Sy-
stemet er indrettet således, at det kan
tilkobles EDB, hvis det bliver indført
i Grønland. Vi må naturligvis være
på højde med udviklingen.
-den.
umiatsiat gumit
umlatslaK glime putdlagtagaK si-
samåutarlaK igserfilik, 5 hk-ling-
mik aKflteralalerneKarsinaussoK.
mardlungnik putdlagtarfUik, ipu-
semeKarslnaussoK 20 kg-nigdlo o-
Kimåissusilik. agsut Kajangnait-
sok, nutaK pitsavigdlo .......... 500,00
umiatsiaK gAme pingasfitariaK, 3
hk-lingmik aKflteralalerneKarsi-
naussoK, nutåk pitsavigdlo ...... 350,00
umiatsiaK glime mardlutariaK 1-
pugtagaK, nutaK pitsavigdlo .... 225,00
umiatsiaK glime atausifltariaK i-
pugtagaK, nutåK pitsavigdlo .... 100,00
såkutflt jåke, merKuluagdllt, nutåt 10,00
tingmissartortartut Jåkiat, nutåk,
pitsak .......................... 125,00
taske nunat åssislvlk ............ 15,00
stålhjelm + nasaK llOKUtigssaK .. 6,00
kavåjaK naitsoK aputlslut, sigtart.
nasaviallk, atomikoK ............. 25,00
UugdleK khakl merKUlualCraK,
atomikoK ......................... 10,00
jåke anorlslut sialungmit pitame-
Karsinåung. model 58, nasaviallk,
atornlkoK ........................ 20,00
Kardllt, model 58, atornlkut ..... 10,00
Kardllt jåkilo sutdlisit, khaki, tu-
ngujortok, Korsuk, atauseK ........ 5,00
båndit, BASF 7“ atornlkut ........ 15,00
flngersaK nutåK slpernilik ........ 2,00
wlret sisalt nordlugdllt, 9 meteri-
nik takiss........................ 10,00
koreamiut nasåt, nutåK merKuler-
sugaussamik iloKutilik ........... 15,00
slalugsiut ponchot, nylonit nasa-
viagdlit, tupéraralugit atugagssar-
Kigdluinartut, atornlkut ......... 25,00
uligssuaK poncho, 220X160 cm, a-
tomikOK .......................... 12,00
gåslmlk lplnavOrKut lilterilik, a-
tornikoK ......................... 10,00
nlvåutat, nutåt .................. 10,00
autdlainiartut Jåk§, 4-nlk anglsfl-
nlk kaussarfigdllt, nutåt ........ 75,00
Kardllt khaklt, merKuluagdllt, nu-
tåt, Korsult ..................... 23,00
Kardllt khaklt, merKuluagdllt, a-
tomlkut Korsult .................. 10,00
OKorutlt pflat, atomikoK, rlnglllk 16,00
gamaschit, atornlkut .............. 2,00
sialugsiut, Korsuit Kassiussartut,
nutåt ............................ 12,00
Kardligpåt slalugslutit, Kors. Ka-
ssluss. nutåt .................... 12,00
Kagssutaussarssult, atornlkut .... 2,00
taskit, atornlkut ................. 5,00
madrase putdlagtagaK, atomikoK 40,00
tuvimut sSrKunutdlo klvfiutlt, nu-
tåt ............................... 2,00
taskit peKutlgssauslvlt, atornlkut 2,00
taskit såkflsivit, atornlkut ...... 5,00
flngersat, atornlkut .............. 1,00
kamlgpagssult, nutåt, 39—41 ...... 25,00
soveposit, pltsaussut, anglsflt, nu-
tåt .............................. 42,00
soveposit pile, atornlkut ........ 10,00
autdlalslt flllagssåt kandlmltoK,
syreKångltsoK ..................... 1,00
ilugdllt khaklt, nutåt ........... 13,00
nagsatanut ungersfltlt ............ 1,00
såkutflt kamigpagssue åmit, ator-
nlkut ............................ 15,00
skilt åmit, atornlkut ............ 10,00
sumutdianlt tlguneKamerine aklllgag-
ssångordluglt nagsldneKåsåput nungfl-
tlnaglt.
Gummibåde
4 mands gummibåd m. hækbrædt,
kan tage 5 hk påhængsmotor.
Inddelt i to luftkamre, kan roes
vægt 20 kg. Svær Kvalitet ny
fin ........................... 500,00
3 mands gummibåd til 3 hk. på-
hængsmotor ny fin ............. 350,00
2 mands gummibåd til at roe ny
fin ........................... 225,00
1 mands gummibåd til at ro ny
fin ........................... 100,00
Militærjakker, uldne, nye ...... 10,00
US pilotjakke, org., ny, fin .... 125,00
US korttaske, webblng, ny ...... 15,00
Stålhjelm + ny hjelmhue ........... 6,00
US snecoat, lynl., m. hætte, br. .. 25,00
US uldkhaklskjorte, br............ 10,00
Fjeld-Jakke M/58, m. hætte, br. .. 15,00
Benklæder M/58, br.............. 10,00
Arbejdsbenkl. og Jakke, khakl,
blå og grøn, pr. stk............. 5,00
Lydbånd, BASF 7“, br............ 15,00
Læderrem, ny, m. spænde ......... 2,00
Ståltrædwire m. øje, 9 m lang .. 10,00
Koreahue, ny teddybear ......... 15,00
US Ponchoregnslag, nylon med
hætte, fine som komb. bivuaktelt,
m. m. br........................ 25,00
Poncho-presenning,
220X160 cm, br.................. 12,00
Gasmaske m. filter, br.......... 10,00
Feltspader, nye ................ 10,00
Jægerjakker, 4 st. lommer, nye .. 75,00
US køjesæk, br., m. ringe ........ 10,00
Gasmascher, Webblng, br............ 2,00
Regnfrakke, grågrøn, ny ........ 12,00
Regnovertræksbenkl., do. do .... 12,00
Sløringsnet, br.................. 2,00
US skuldertasker, br............. 5,00
Luftmadras, 3-delt, ny, stor ... 40,00
Skulder- og knæpuder, nye ....... 2,00
Ammunitionstasker, br............ 2,00
Værktøjstasker, br............... 5,00
US livremme, br.................. 1,00
US marchstøvler, nye, str. 39—11 25,00
Soveposer, fine, store, nye .... 42,00
Soveposeovertræk, m. hætte, br. 10,00
Bøsseolie i kande, syrefri ...... 1,00
Khaklskjorter, nye ............. 13,00
US bagageremme, webblng ......... 1,00
Army-læderstøvler, br. ......... 15,00
Marlnelædersko, br'. ........... 10,00
Sendes overalt på efterkrav
så længe lager haves.
Amerikansk
Overskudslager
Ndr. Frihavnsgade 17
København 0. — TRia 23 18
4