Atuagagdliutit - 04.07.1968, Blaðsíða 6

En pioner-indsats
Til trods for modstand og genvordigheder igennem flere årtier har en af
pionererne indenfor det grønlandske fiskeri tilkæmpet sig en fin stilling —
Fiskeeksportør Frede Sørensen fortæller om deres indsats heroppe
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
En pioner-indsats i det grønlandske fiskeri- og produktionserhverv, hvis
værdi ikke kan måles med penge, startede i 1936, da firmaet Nordlyset sendte
en tremastet skonnert til Færingehavn. Det var første gang, der blev produce-
ret frosne torskefilletter i Grønland. Det var også første gang, at direktør Claus
Sørensen, Esbjerg, og hans søn fiskeeksportør Frede Sørensen, ligeledes Esbjerg,
stiftede bekendtskab med Grønland. Selv om de mødte modstand og måtte op-
give Grønland et par gange, fortsatte de med vestjysk stædighed — og deres
sidste indsats i Napassou er et bevis på, at de privatejede fiskeindustrianlæg
kan drives rentabelt, mens de statsdrevne giver underskud.
Håndpillede og dybfrosne rejer — va- rejet agssangnik Kaleruaiagkat, xeriti-
cuumpakkede — sælges under eget tat — silåinartaKartlnagit — sulivtiup
mærke.
nangmineK ilisarnautånik ilisarnauser-
dlugit tunineKartarput.
BEGYNDTE I 1936
Under et kort besøg i Napassox
mødte vi fiskeeksporør Frede Søren-
sen. Af hans beretning om deres ind-
sats i Grønland trækker vi følgende
frem: — I 1936 var vi i Færingehavn
med en tremastet skonnert „Artic" på
460 tons, tilhørende firmaet Nordlyset.
Skonnerten havde et fryserum til 150
tons fisk, og det andet lastrum kunne
rumme 150 tons saltfisk. Vi havde fem
motorbåde med på dækket. En 60
itons kutter fra Esbjerg og en ca. 30
tons kutter fra Island deltog også i
ekspeditionen. Vi var ialt 125 mand,
og vi landede fangsten: 125 tons fros-
ne helleflyndere, frosne torskefilletter
og 150 tons saltfisk i Grimsby sidst i
oktober. Det var første gang, at der
blev produceret lynfrosne torskefillet-
ter i Grønland.
— Dengang var Grønland lukket
land for ikke fastboende. Vi kom f.
eks. med en syg mand til Godthåb,
og der blev sat vagt ved skibet. Vi
måtte ikke komme i land. Vi syntes,
det var vanvittigt. Da det ikke gik så
godt for firmaet, solgte vi skonnerten
til Island, men vi led intet tab. Skon-
nerten forliste i øvrigt senere.
DE FØRSTE FRYSERIER BLEV
BORTFORPAGTET
— Det var først i 1948, at vi be-
gyndte igen ved Grønland. Vi måt-
te ikke engang bestemme, hvor vi
måtte være. Vi sejlede til Nipisat,
men da vi mødte en marinekutter
Frede Sørensen.
med skudklar kanon, måtte vi sej-
le til TovKUssaK. Der opførte vi to
fryseanlæg — de første i Grønland.
Arbejderne blev gjort færdige i
1949. I årene 1950—51 byggede vi
fryserier i Sukkertoppen, Egedes-
minde og Christianshåb. I Sukker-
toppen drejede det sig om et fry-
seri og en filetfabrik. I Egedes-
minde blev der samlet havkat fra
hele distriktet. Den frøs vi. I Chri-
stianshåb gjaldt det rejer.
— Da vi begyndte i TovKussaK måt-
te vi ikke få grønlandsk arbejdskraft.
Det var førslt i 1951, at vi fik lov at
supplere arbejdskraften med de fast-
boende. Indtil 1952 kunne vi kun få
færøske fiskere til at levere fisk —
grønlandske fiskere måtte ikke sælge
fisk til os — og vi måtte ikke fiske
indenfor 3 mils-grænsen. Gjorde vi
det, fik vi bøder. Vi syntes, alt em-
bedsmændene var så meget imod os,
at vi forpagtede alle vore anlæg ud
til KGH.
FABRIKKEN I NAPASSOK
— Der gik nogle år. Min far og jeg
talte om Grønland hver dag, og i 1963
sendte vi „Hertha" herop. Vi købte
laks fra grønlandske fiskere, og da det
gik så godt, vendite vi tilbage året
efter og begyndte at planere grunden
til fabrikken i NapassoK. I 1965 op-
førte vi fabrikken, og vi frøs de før-
ste laks 29. august — samme dag, Na-
passoK holdt 100-års-jubilæum — og
så har vi kørt siden.
— Hvor mange mand opførte fa-
brikken?
— Seks mand. Det var i foråret
1965, alt de tog fat. Grunden var der.
De støbte fundamenterne, og fabrik-
ken, der var købt i England så at sige
færdigbygget og blot skulle boltes
sammen, blev opført i løbet af fire
måneder. De fleste af de folk, der
satte fabrikken sammen, var dem, der
havde været med til at bygge fabrik-
kerne henholdsvis i Tovkusssk, Suk-
kertoppen, Egedesminde og Christians-
håb. De havde så megen erfaring, at
de kunne udføre arbejdet på meget
kort tid. Hvis vi ikke havde disse
folk, havde vi nok næppe magtet at
gennemføre hele Grønlands-program-
met.
— Hvor stor en arbejdsstab har De
her i NapassoK?
— Vi beskæftiger alle dem, vi kan
få fat på, 25 til daglig. Vi producerer
rejer, hellefisk, torskefiletter — både
frosne og saltede. Det er en bestemt
aftager i Italien, der køber saltede
torskefileitter. Han køber også salt-
fisk fra de færøske fiskere, der henter
deres fangster heroppefra. For vores
vedkommende losser vi ca. 6000 tons
saltfisk i gennemsnit om året til det
italienske marked. Vi har et kølehus i
Trafikhavnen i Esbjerg, der kan rum-
me 3500 tons saltfisk. Salitfisken bli-
ver lastet i jernbanevogne, efterhån-
den som den bliver bestilt af kunder-
ne og kørt gennem Europa.
— Vi vil gerne have en meget stør-
re arbejdskraft her i NapassoK, men
koncentrationspolitikken er ikke nem
at bekæmpe. I denne uge — lige efter
pinse — får vi fem arbejdere fra Ka-
ngåmiut, og nogle besætningsmedlem-
mer fra det forliste, færøske skib „Al-
bert" får vi også. Alt det, hjælper
allesammen, men koncentrationspoli-
tikken giver os meget hovedbrud.
— Det er ikke udelukkende de tra-
ditionelle varer, vi fører. Sidste år
hentede vi 20 tons rejer med „Her-
tha" fra Disko-bugten, friskfangede
rejer, der blev frosset med det sam-
me. Da „Hertha" kom hertil, blev re-
jerne optøet, og vi fik dem pillet og
frøs dem igen. Det var en prøve, som
vi solgte som genfrosne til flere lande.
Aftagerne var tilfredse, men vi vil ar-
bejde videre med sagen og prøve os
frem, indtil vi finder den bedste frem-
gangsmåde. Vi producerer over 100
tons skællaks om året, desuden sten-
bidderrogn og fjeldørreder.
FORETAGENDET GIVER OVERSKUD
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
akiorparu- i
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui- 1111 HiMl^
iiarmik
niorKuteKai-
tarsimavugut!
FLYTNING
Vi tilbyder pakning og forsendelse af bohave etc. fra hele landet til
Grønland og forestår Deres udpakning og indflytning ved hjem-
rejse. — Spar Dem selv for ærgrelser — benyt Dem af vor mange-
årige erfaring.
Flyttefirmaet AALBORG, GrI. 1936, Hovedkontor Lygten 2-4,
2400 København NV — Telex 9228 — Telefon (01) 72 Ta 6300,
Telegramadresse: Intertransport.
AUSTRALIEN
FREMTIDENS LAND
Tænker De på at udvandre?
Lad JØRGENSENS REJSEBUREAU tilrettelægge Deres rejse — det er det let-
teste, hurtigste og mest effektive for Dem. Vi hjælper Dem med formaliteter,
reservationer til skib eller fly etc., og vor assistance er gratis. Billetprisen er
fast — der er kun service til forskel! Lad os sende Dem vor sejl- og prisliste
med alle afgange lige til december med alle rederier: LAURO LINE, P&O,
Sitmar, Chandris, Mess. Maritimes, Cogedar, Lloyd Triestino. Priser fra kr.
3.770.- og den austr. regerings tilskud ca. kr. 2.827.- fratrækkes regningen.
Vi arrangerer også besøgsrejser til/fra Australien med skib eller fly.
NB. Foruden rejseoplysning sender vi Dem ansøgningsskemaer og
vejledning for emigranter samt materiale pi dansk vedr, ARBEJDE
I AUSTRALIEN, BOLIGFORHOLD, Emigrant-centre m. m., UNDER.
VISNING, SUNDHED og SOCIAL FORSORG, LØNNINGER, PRISER
og SKATTER samt bogen lAUSTRALIENe — gratis — og De er vel-
kommen at fi yderligere oplysninger og råd hos os.
JØRGENSEN
Jernbanegade 7, København V - Telf. (01) 15 95 80
AUSTRALIEM
FREMTIDENS LAND
Send oplysning om rejsemuligheder, gratis
og uden forpligtelse, til:
hr./fru/frk.
Adr.
By el. postdistrikt
Skriv med blokbogstaver
E. 3/6
TRYKSAG
JØRGENSENS
Rejsebureau
Jernbanegade 7
1608 København V
Postbesørges
ufran keret
(Jorgensens
Rejesebureau
betaler
portoen)
346
Reserveret postvæsenet
— Hvor stor er fabrikken?
— Fabrikken er i to etager og har
et gulvareal på 1100 m2. Vi har et
250 m2 stort salteri og et folkerum på
100 m2.
— NapassoK Fryse- og Fiskeindu-
stri er et aktieselskab. Foruden min
far og jeg er to bestyrelsesmedlem-
mer her fra NapassoK. Aktieselskabet
blev etableret i 1964.
— Kan det betale sig at have et så
stort foretagende på så lille et sted?
— Siden 1963, da „Hertha“ ankrede
op her udfor NapassoK, har vi haft
overskud hvert år. Det er gået godt,
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KBHV. K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSRET, OVER HELE
VERDEN
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
6