Atuagagdliutit - 04.07.1968, Blaðsíða 21

Kalåtdlit-nunåt biskorpigssa-
migdl
o KinersmeK
Kirkeminister Fog Pedersenip pissusigssamisorsorå ilagit ka-
låtdlit sivnissaisa palasitdlo penataunigssåt Københavnip tai-
malo Kalåtdlit-nunåtåtaoK biskorpigssanik Kinersinigssame
tugdligssame
ukiume matnmane ministerip T?
angalarnårnera
måna nålagkersuissussut ministe-
rertåinit sujugdlersauvdlune kirke-
ministerip Kitåne igdloKarfit Ravsit
tikerårérpai. kirkeminister Arne Fog
Pedersenilo onarpoK: „uvavnut pissu-
sigssamisorsoråra ministerisut atuler-
nerma kingornagut sapingisamik pi-
årnerpåmik tikeråsavdlugo danskit
nålagauvfiata ilå ilisarisimånginer-
paussara, folkekirkevdlo ilå ilisimar-
Kalårnerussara tåssa kalåtdlit ilagit
ilisarilerniåsavdlugit."
ministerip Kalåtdlit-nunåninermine
uvdlunik Kullnarnik sivisussuseKara-
luartume Kavsériardlune malugisinau-
ssarpå nålagkersuissunut ilaussortau-
ssunit Kalåtdlit-nunåta tikerårneRar-
nerata pingårtineRarnera. nunakarfi-
nguame Ikamiune K’asigiånguit pa-
laseRarfiånitume unukut tåssaniner-
me — kirkeministerip angalanerane
nagdliutorsiorpaloRutaunerussut ilåne
— kommunalbestyrelsemut ilaussor-
tap Emil Zeeb-ip pivfigssaR atorpå
nålagkersuissunut ilaussortat ilanut
uparuardlugit nunakarfinguit ajor-
Grønland og bispevalg
Kirkeminister Fog Pedersen finder det naturligt, at de grønlandske menig-
hedsrepræsentationer og præster deltager i kommende valg af Københavns
og dermed Grønlands biskop
ÅRETS FØRSTE MINISTERREJSE
Som den første af ministrene i den
nuværende regering hiar kirkeministe-
ren besøgt forskellige byer i Vest-
grønland. „Det forekom mig ganske
selvfølgeligt," sagde kirkeminiser Ar-
ne Fog Pedersen, „at jeg på et så tid-
ligt tidspunkt efter min tiltrædelse
som minister som overhovedet muligt
besøger den del af det danske rige,
som jeg kender mindst til, og lærer
at kende den del af folkekirken, som
jeg på forhånd har mindst kendskab
tik nemlig kirken i Grønland."
Ministeren fik under sit ophold i
Grønland, der kun strakte sig over 10
'Inge, mange gange lejlighed til at
konstatere, at man værdsatte, at et
regeringsmedlem besøgte Grønland.
Under et aftenophold i den lille bygd
Ikamiut i Christianshåb præstegæld
~~ et af de festligste indslag i kirke-
ministerens rejse — benyttede kom-
munalbestyrelsesmedlem Emil Zeeb
sig således af muligheden for, over for
et medlem af regeringen, at påpege de
små bygders vanskeligheder, især i
bolig- og erhvervsmæssig henseende,
°g understrege, at det grønlandske
samfund i dag ikke løser sine pro-
blemer alene ved at udbygge byerne.
FRILUFTSGUDSTJENESTE i
holsteinsborg
Både under samtaler og ved selvsyn
Uk kirkeministeren indtryk af det
grønlandske samfunds problematik i
bag, i social, erhvervsmæssig, under-
visningsmæssig og boligmæssig hen-
seende, men i øvrigt gjaldt rejsen na-
turligvis ikke mindst den grønlandske
kirke. Arne Fog Pedersen havde såle-
des lejlighed til at deltage i den sidste
bel af præstekonventet i Holsteins-
borg. En morgen tidlig blev ministe-
ren, departementschef Roesen og mi-
nistersekretæren Erik Andersen — de
kom med båd fra Søndre Strømfjord
~~7 modtaget på gammel-grønlandsk
vis ved at de forsamlede ea. 30 præ-
ster på kajen sang Jonathan Peter-
sens karske morgensalme: „NålagaR,
ilingnuit måna". Man gjorde sig sine
anker: er det kun, når et større antal
Præster eller kateketer er forsamlet,
at der kan holdes liv i denne meget
smukke skik at byde velkommen eller
tage afsked med grønlandsk, flerstem-
mig salmesang? Har folk ikke mere
tid til den slags? Eller rettere: vil de
ikke tage tid til det mere? Det er jo
en meget smuk, og for Grønland sær-
præget skik, som formentlig dør ud
sammen med meget andet, der i disse
år ofres på udviklingens, teknifice-
ringens, rastløshedens alter.
Por så vidt angår forhandlingerne
På konventet, hvis sidste del kirke-
ministeren og hans embedsmænd som
nævnt deltog i, henvises til senere re-
degørelse. Den sidste aften under præ-
stekonventet havde menighedsrepræ-
sentationen i Holsteinsborg arrangeret
en friluftsgudstjeneste i fjeldet i nær-
heden af Knud Rasmussens Højskole.
Det var en kølig, men uforglemmelig
oplevelse for de mange mennesker,
der fandt vej ud i klipperne og sang
med på lovsangen, hørte på pastor
Kristian Mørchs „bjergprædiken"
over teksten fra Davids salme 103:
„Min sjæl, lov Herren, og alt i mig
love hans hellige navn------—“ og
itog imod den hilsen, som kirkemini-
steren i slutningen af gudstjenesten
bragte fra regeringen og fra menig-
heden i Danmark, idet han under-
stregede værdien i, at det danske fol-
kelige fællesskab indeslutter alle „fra
Flensborg Fjord i syd til det yderste
Thule i nord."
GRUNDSTENSNEDLÆGGELSE
I CHRISTIANSHÅB
Godhavn havde ikke tidligere haft
besøg af en kirkeminister, hvorfor det
var ganske naturligt, at Arne Fog Pe-
dersen lagde vejen om Godhavn. Efter
deltagelse i højmessen i Egedesminde
søndag den 23. juni, hvor angmagssat-
fangsten, der netop da var på sit hø-
jeste, „trak mere" end gudstjenesten
sammen med ministeren, sejlede „Poul
Egede" delegationen til Godhavn. Så-
vel formanden for kommunalbestyrel-
sen Aron Kristiansen som formanden
for menighedsrepræsentation Isak
Kleist tolkede befolkningens taknem-
lighed for at kunne mødes med et
medlem af regeringen og kirkens
øverste chef, og der blev overrakt ga-
ver.
Kirkebyggeriet i Christianshåb, som
allerede skrider godt fra hånden, fik i
forbindelse med ministerbesøget en
festlig „forsinket start". Om eftermid-
dagen den 24. juni samledes en stor
del af byens befolkning til en højtide-
lighed på byggepladsen. Provsten tal-
te om kirkebygningen, som også i sit
ydre fremtræden bør vidne om sin
vigtigste funktion: at være ramme om
menighedens gudstjeneste, samtidig
med at den er et symbol for sin tid
og ikke kun for forbigangne århun-
dredrer, som om det kun var fortiden,
der havde kristen tro og inspiration
til at bygge kirker.
Ud fra Grundtvigs salme „Kirken
den er et gammelt hus" talte kirke-
ministeren om den synlige og den
usynlige kirke, om den kirke, der byg-
ges af træ og sten og den usynlige,
der rejser sig, hvor mennesker for-
samler sig om ordets forkyndelse. Med
de bedste ønsker for den nye kirke i
Christianshåb som ramme om menig-
hedens lovsang, dens liv og dens
vækst nedlagde kirkeministeren den
første grundsten, stedets præst Ricard
Petersen den anden og pens. tømrer
Hans Olsvig den tredie grundsten. Ef-
ter skik og brug var der udfærdiget
et grundstensdokument, som — lagt
ind i et tilloddet blyrør — blev place-
ret under grundstenene. Dokumentet
fortæller i højtidelige vendinger om
grundstensnedlæggelsen den 24. juni
„i året 1968, på hvilket tidspunkt Fre-
derik den niende var konge af Dan-
mark, W. Westergård Madsen biskop
over Københavns Stift, o. s. v.“ Sene
slægter vil her kunne læse byggeriets
historie — — — om blyrøret nogen
sinde bliver åbnet igen.
Efter højtideligheden afsendtes et
lykønskningstelegram til tronfølger-
parret, idet den lille prins blev døbt
i de samme timer, hvor grundstenene
blev nedlagt.
MENIGHEDSREPRÆSENTATIO-
NERNE
Ministeren og hans embedsmænd
nåede et kort besøg i Godthåb, hvor
man mødtes bl. ia. med menigheds-
repræsentanterne i byen. Før sin af-
rejse til Danmark udtalte kirkemini-
steren sig om forskellige kirkelige
spørgsmål.
„På længere sigt må det være tan-
ken," sagde Fog Pedersen i en sam-
tale om evt. øget indflydelse til de
grønlandske menighedsrepræsentatio-
ner, „at menighedsrepræsentanterne
i Grønland skal søges tillagt samme
status som menighedsrådene i Dan-
mark. Dette skal vel først ske efter
en noget glidende overgang, efter-
hånden som det kan „bære" i de for-
skellige præstegæld.
Men allerede nu vil jeg gerne pege
på følgende: Grønland hører til Kø-
benhavns Stift og det må jo være
naturligt, at menighedsrepræsentan-
terne i Grønland — som tilfældet er
med menighedsrådene på Færøerne —
må have indflydelse på næste bispe-
valg. Der er ingen rimelighed i, at de
ikke skal have det. Dette betyder, at
hvis man giver hver menighedsrepræ-
sentation een stemme over alt i Grøn-
land, og præsterne ligeledes hver får
en stemme, så vil der fra Grønland
komme ca. 110—115 stemmer ved næ-
ste bispevalg, og det vil i hvert fald
ligge i underkanten af, hvad der er
befolkningsmæssig baggrund for, hvis
vi sammenligner med befolkningstal
og bispevalgsstemmer i Danmark. Det
forekommer mig helt naturligt, at
Grønland må med ved næste bispe-
valg i København."
Sammenfattende om sin rejse ud-
talte kirkeministeren: „Det har væ-
ret en vældig oplevelse at se Grøn-
land. Alle, der sidder ved skrivebor-
dene ved administrationen i Køben-
havn, burde op og se noget, for man
vurderer helt anderledes, når man har
set landet og mødt dets befolkning,
frem for når man blot kender tingene
hen over aktstykkerne på et skrive-
bord."
nartorsiutait, pingårtumik igdloRarni-
arnerup inutigssarsiutitdlo tungaisi-
gut. pingårtitdlugulo tikuarpå kalåt-
dlit inuiaRatigit uvdlumikut ajornar-
torsiutitik anigorneR saperait igdlo-
Rarfingnik agdlilerinerinåkut.
Sisimiune silåinarme
nalagiarneK
ORaloRatigingnigtarnermigut nang-
minerdlo takussamigut kirkeministe-
rip kalåtdlit inuiaRatigit uvdlumikut
ajornartorsiutait ikiuinermut, inutig-
ssarsiornermut, iliniartitaunermut, ig-
dlORarniarnermutdlo tungassut påsi-
ssaRarfigai. åmåtaordle mingnerungit-
sumik angalanera ilagingnut kalåt-
dlinut tungåssuteRarpoR. Arne Fog
Pedersen taimailivdlune Sisimiune pa-
lasit atautsimmerata naggatåtungå-
nut ilauvoK. uvdlåt ardlane uvdla-
nguaR ministere, departementschefilo
Roesen, ministerivdlo agdlagtua Erik
Andersen, Kangerdlugssuarmit pujor-
tuarRamik aggerdlutik kalåtdlit pi-
ssarnitoRåtut palasinit 30 migssånit
katerssorsimassunit niussarfingme i-
lagsineRarput tugsiut Jonathan Pe-
tersenip uvdlårsiusiå „NålagaR iling-
nut måna" atordlugo. isumaliomar-
pordlo: palasit amerdlasut ajokitdlu-
nit katerssorsimagångata aitsåt iler-
ror tamåna kussanartoR atornekartå-
sava tikitdluarRussivdlune inuvdluar-
Russivdlunilunit kalåtdlisut tugdlé-
ringmik tugsiarneR? inuit nangming-
neR tamåkununga pivfigssaerupat?
erRornerussumigdlunit pivfigssakar-
niarungnaerpat? tamåname ilerkung-
mat kussanaRissoR Kalåtdlit-nunanilo
ingmikorutauvdlune atortartoR, av-
dlarpagssuitdlo ukiune måkunane i-
neriartornerup maskinanigdlo atuiar-
tornerup pivfigssaerukiartorneruvdlo
atåne tåmariartortut peRatigalugit
tORuj artorunartoR.
palasine atautsimitune erRartugau-
ssut kirkeministerip atorfiligtaisalo i-
lauvfigissait pivdlugit kingusingneru-
ssukut erRartorneRarumårput. palasit
atautsimitut unugsiorfiat kingugdleR
atordlugo Sisimiune ilagit sivnersaisa
silåinarme nålagiarnigssaR årkigssusi-
mavåt Rékånguame Knud Rasmus-
senip højskoliata erRånitume. nigdle-
raluartOR inugpagssuarnut Råkaliå-
simassunut misigissauvoR puiunait-
sok, RåRame unersiutigingnigdlutik
tugsiartunut, palasivdlo Kristian
Mørchip „RåRame ORalusianut" tusar-
nårtunut tugsiutine 103 najorRutara-
lugo: „tarniga NålagaR nersoruk, ilu-
ma tamarme arRa ivdlernartoR ner-
sordliuk---------“ taimatutdlo nåla-
giarnerup naggatåne kirkeministerip
nålagkersuissut tunganingånit ila-
gingnitdlo danskinit inuvdluarRussu-
tånik tigusivdlutik tusarnårtunut. pi-
ngårtitdlugo tikuarmago danskisut i-
nuinartut peRatigingnerup tamaisa u-
ngalusimagai „Flensborgip kanger-
dluanitunit avanerssuaR Thulemitu-
nut."
K’asigiånguane tungavigssamik
ilissineK
K’eRertarssuaR sujornagut kirke-
ministerimit tikerårnekångisåinarsi-
mavoR. taimåitumik pissusigssamisor-
poR Arne Fog Pedersenip Ripiteriu-
ssukordlune K’ekertarssuåkornera. 23.
juni sapame Ausiangne uvdlup Rer-
Rata sujornagut nålagiarnermut ilao-
rérdlutik — taimanile angmagssineR
perugtulersimangmat ministerimik
nålagiaKateRarnigssamingarnit „kaju-
ngerineRarnerusimavdlune" — „Poul
Egede“mik angalassut K’eRertarssua-
liarput. kommunalbestyrelsep sujulig-
taissuata Aron Kristiansenip ilagit-
dlo sivnersaisa sujuligtaissuata Isak
Kleistip tamarmik ORautigåt nuna-
Karfingmiut Rujaniarnerat nålagker-
suissunut ilaussumit ilagitdlo Rut-
dlerpårtarissanit orningneKarner-
mingnut. nunaRarfingmiutdlo tuni-
ssutait tuniuneRarput.
K’asigiånguane ORalugfiliornigssaR
kinguartordlualårérsoR ministerip ti-
kerårneranut atatitdlugo nagdliutor-
siornartumik „kingusinåraluardlune
autdlartineRarpoR." 24. juni uvalikut
igdloRarfiup inuisa ilarpagssue oka-
lugfiliorfigssamut katerssuput. provste
ORalugpoR ORalugfiliortarnermik Rag-
dlikut issutse nåpertordlugo suliag-
ssaminik pingårnermik nalunaiaissu-
ssariaRartumik: tåssa ilagit nålagiar-
nerånut ekiteruvfiusavdlune, åmå-
taordle naliminut åssersutaussutut
nalerRutututdlo isavdlune, tåssa uki-
unut untritiligpagssuarnut kångiute-
rérsunut åssersutaussutut inarane,
sordlume ukiut Rångiuterérsut kisi-
mik kristumiutut ugperneRardlutigdlo
oRalugfiliornigssamut suniuteRarsi-
måsassut.
Grundtvigip tugsiusiå „atavoR Gu-
tip igdlua" najorRutaralugo kirkemi-
nistere ORalugpoR iiagingnik takug-
ssaussunik takugssåungitsunigdlo. o-
Ralugfingnik Rissungnit ujai'Ranitdlo
sanaussunik. ilagingnigdlo takug-
ssåungitsunik inuit ORautsimik nalu-
naiaineR tusarumavdlugo katerssoRa-
tigigkångata aitsåt nåparnekartartu-
mik. K’asigiånguane oRalugfigtågssaR
ilagit unersiutigingnissutåinut piv-
fiuvdluarnigssamk kigsautdlugo ila-
gitdlo inunerat inerikiartormgssånik
kigsautdlugo kirkeministerip ujarak
tungavigssak sujugdlek ilivå. nuna-
Rarfiup palasiata Kicard Petersenip
åipå ilivå, sanassuvdlo pensionerni-
kup (nunakarfiup utorkaunerssåta)
Hans Olsvigip tungavigssat pingajuat
ilivå. ilerKussartoR maligdlugo tunga-
vilinermik agdlagartaR suliarinekar-
pok aRerdlumut suvdlulingmut aker-
dlorterussamut ilinekarsimassok inig-
ssineRardlunilo ujarRat tungavigssat
atånut. agdlagartap perssuarsiorpa-
lugtumik tungavigssamik ilissineR o-
Ralugtuarå „pissoR 24. juni ukiume
1968-ime tamatuma nalåne Frederik
IX Danmarkime kungiutitdlugo, W.
Westergård Madsenilo Københavnip
biskorpekarfiane biskorpiutitdlugo, il.
il." RaRugorssuaR kinguårit kingug-
dligssat okalugfiliornerup okalugtu-
agssartå atuarsinaujumårpåt-------a-
Rerdlok suvdlulik angmarkingnekar-
sinausimåsagpat.
nagdliutorsiorneRarérmat kungig-
ssåkut åiparit telegramimik pivdlu-
arkussumik nagsinekarput kungig-
ssårak akunerne tåukunanerpiak tu-
ngavigssanik ilissivfiussune kuisisi-
mangmat.
i
ilagit sivnersait
ministerip atorfiligtaisalo Nuk si-
vikitsuinarmik tikerårpåt, tåssanilo
ilåtigut igdloRarfiup ilagingnut siv-
nissai atautsiméRatigalugit. Dan-
markimut autdlartinane kirkeministe-
re aperKutit ilagingnut tungassut å-
ssigingitsut pivdlugit ORausekarpoR:
kalåtdlit ilagit sivnissaisa suniutai-
sa agdlisinekarnigssanik okalokatigi-
nekartitdlune Fog Pedersen ima o-
Rarpok: „isumaginekartariaRarpoR u-
ngasingnerussukut Kalåtdlit-nunåne
ilagit sivnersaisa Danmarkime menig-
hedsråditut pisinautitaulernigssåta a-
nguniarneRarnigsså. tamånalo aitsåt
pisinåusagunarpok agdliartuårtumik
ikåriarfeHartitsinikut palasekarfingne
åssigingitsune taimailiornigssamut
„saperungnaeriartornekartitdlugo".
månangårdle imåitoK tikuaréruma-
vara: Kalåtdlit-nunåt Københavnip
biskorpeuarfianut atavou. pissusigssa-
misusaordlo Kalåtdlit-nunåne ilagit
sivnersait — Savalingmiune menig-
hedsrådit åssigalugit — biskorpimik
Kinersinigssamut tugdligssamut suni-
utenåsagpata tamatuma pinginigsså
UimanauteKångilaK. tamånalo ima i-
sumanarpoK: Kalåtdlit-nunåne tama-
gingne ilagingne sivnissoKarfit ataut-
simik taisisindussuseKartikåine, pa-
lasitdlo tamarmik åmåtaoK atautsimik
taisisinåussusenardlutik, tauva Ka-
låtdlit-nunåningånit biskorpigssamut
tugdlermut taisissut 110-nit 115 er-
Kaimsinduput. tdukualo Danmarkime
biskorpigssarsiornerme inugtussutsi-
mut nalemiutdlugit taisissarnerit
nagdlingajagsimavait. pissusigssami-
sorsoråra Kalåtdlit-nunåta tugdliane
Københavnime biskorpigssarsiorne-
Karnigssånut ilaussariaKarnigsså."
angalanine tamåt atautsimut katit-
dlugo kirkeministere ORausekarpoR:
„misigissarujugssuvoR Kalåtdlit-nu-
nånik takungningneR. Københavnime
nålagkersuissut agdlagfine igsiarråtut
tamarmik maungnartariaRaraluarput
takussakarniardlutik.
I
avdlauvdlui-
nårtumingme påsingnigtariakartar-
mat nuna takugåine inuilo nåpitdlu-
git, agdlagfingne agdlautiginekartu-
nit ilisimanerinainingarnit."
ser.
lej en bil
til opholdet 1 Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring til
12 05 75.
PUGGAARDSGADE 21, KØBENHAVN V.
21