Atuagagdliutit - 04.07.1968, Blaðsíða 24

Skal sovjetiske genier
fremelskes i drivhuse?
Det sovjetiske undervisningssystem ude i heftig debat mellem modstandere
og tilhængere af særlige skoler for enere
Af RB’s Moskva-korrespondent Hans Bjorkegren
Moskva (RB-special).
Det sovjetiske undervisningsvæsen er for tiden genstand for en livlig debat,
der er særlig dramatisk, fordi den udspilles på en storpolitisk baggrund — kun
mulig i en nyskabt supermagt med ambitioner om at vinde det tekniske, økono-
miske, militære og politiske kapløb i verden. Uoverensstemmelserne gælder ikke
målet, men hvordan man skal nå det.
For nogle år siden startede i Sov-
jetunionen flere såkaldte geniskoler,
d. v. s., klasser for børn, som havde
vist særlig begavelse indenfor fagene
fysik og matematik. Eksperimentet
blev velsignet og beskyttet af adskil-
lige undervisningsautoriteter.
Men for nogen tid siden er pro-
blemet taget op af bladet Literaturna-
ja Gazeta og behandlet af en gruppe
videnskabsmænd. Videnskabsmænde-
ne advarede indtrængende mod at
fortsætte forsøget, idet de hævdede,
IU
at de særligt udvalgte begavelser, som
fremelskes i geniklassernes drivhuse,
ikke er til større nytte end vædde-
løbsheste, der spændes for en tung
vogn. Forsøget blev betegnet som en
faktisk trussel mod den fremtidige vi-
denskab.
STRATEGI
Andre forsvarer geniproduktionen
med, hvad man kan kalde et stor-
magtsargument. Flere deltagere i de-
batten har understreget, at genipro-
OLIETANKVOGNE
Virkelige gode
Bedford KG diesel
7.200 1 i 3 rum
kr. 22.000
og billige tilbud:
Bedford KG Leyland
diesel, monteret med 13.000 1
sættevogn, næsten nyt måle pumpe
og stempeludstyr,
kr. 26.000
Begge vogne er eftersete på vort værksted.
Prisen etr frit leveret kajplads København excl. evt. afgifter.
Brugte Bedford diesel lastvogne
6—7 t. med tip. Vi har altid 25 istandsatte på lager. Priser fra
kr. 8.000 — 30.000 efter årgang.
HANS LYSTRUP A/S
Lastbilafdelingen, Herlev Hovedgade 197, Herlev.
Telegramadresse: Autolystrup. Telf. (01) 94 92 00.
duktionen spiller en yderst vigtig rolle
for stormagterne i dag. Det land, som
sikrer sig den højeste videnskabelige
potentiel, kommer til at ligge forrest
på alle områder, fremhæves det.
Den sovjetiske matematiker dr. N.
Vilenkin har ved hjælp af militær
terminologi forsøgt at vise, hvad man
mener. Han går ud fra, at gruppe A
skal erobre højde B, og at der findes
tre strategier til erobringen.
Den første strategi — som bruges
af geniskoletilhængerne — går ud på,
at nogle få meget hurtige styrter frem
og erobrer højen. Men de er for få til
at kunne holde højen, for den moder-
ne videnskab kan ikke skabes ved
enkelte geniers anstrengelser.
Strategi nummer to er, ifølge Vi-
lenkin, den, som det sovjetiske skole-
væsen fungerer efter: Den støtter de
langsomste, og resultatet bliver, at he-
le gruppe A når frem til højde B —
under forudsætning af, at højden ikke
allerede er besat af andre (f. eks.
USA).
Vilenkin foreslår derfor en tredje
strategi, der går ud på at erobre høj-
den i tide (d. v. s. inden USA gør det)
og med tilstrækkeligt store styrker (d.
v. s. at kun de allerlangsomste må
komme bagefter).
— Det er i orden at tale om pligt
til at gennemgå den otteårige grund-
skole, men når det gælder næste sta-
dium frem til studentereksamen kan
der kun være tale om ret, ikke pligt.
Synspunktet at alle må gå i ti år fø-
rer uundgåeligt til en sænknng af
standarden — man risikerer kort sagt,
at USA indtager højden B, skriver
Vilenkin til begrundelse for sine syns-
punkter.
Han foreslår derfor, at man indfø-
rer et modereret genisystem: At man
ved alle skoler indretter klasser efter
børnenes begavelse.
STANDARDEN SÆNKES
Her opstår så nye problemer, for
hvem skal vælge børnene og efter
hvilke principper? Hvordan skulle det
gå for en Tolstoj eller en Einstein,
der ikke gjorde sig særlig fordelagtigt
bemærket i skolen? Hvordan skal det
gå de elever, som bliver sent modne?
t
REJSEGRAMMOFONER
brugte — med 10 grammofonplader
OKalugtartut angatdlåtagkat
atornikut — oxalugtartuvdlo nutai 10
85,00 kr. + nagsldnerata akla lléngut-
dlugo tigunerane akillgagssångordlugit
nagstunexésåput
Kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record.
Elmegade 10, København.
--------------------—--------------J
— og så kan *
man smage den
gode tobak i Cecil . . ’.
- Cecilfp tupartå pitsak
malugineKarsi-
. nauvok . . ! .«
— derfor er der
bedre træk i Cecil . .
— talmaingmat Cecil
mitdluaruminar-
neruvoK . . !
Cecil er altid
ensartet rullet . . 1
Cecil åssigiåmlk tamatigut
ImusimassarpoK . . !
En lhle pause ... en hyggelig sludder . . .ild på en Cecil
altid perfekt rullet af fyldige, mættende blended-tobakker .
så er der tid til en Cecil
OKalOKatlgérujbmeK
Cecil kukutdlugo
suliungnaitsiameK
kanlt.
. . .Cecilitornigssamut pivfigssångorpox
Geniskolens forsvarere siger, at in-
tet hindrer, at eleven som pludseligt
viser særlig begavelse, kan flyttes
over til en geniklasse.
En anden dikussionsdeltager, rektor
1. Pirantinskij, mener ikke, at det er
realistisk at overføre elever fra et
trin til et andet. Den elev, som en
gang — og måske ved et tilfælde —
er havnet i en klasse for svage ele-
ver, vil oftest blive der med konsek-
venser for hele den fortsatte skole-
gang og for livet.
Han fortæller, at hans skole for fem
år siden indrettede en matematisk ge-
niklasse ved håndplukning af elever
fra tre klasser, men eksperimentet
mislykkedes. Flere af de udvalgte
svarede i det lange løb ikke til for-
ventningerne, men vigtigst af alt var,
at niveaut i de klasser, om var blevet
renset for specialbegavelser, sank ka-
tastrofalt — al konkurrencelyst var
borte.
Literaturnaja Gazeta henviser til en
britisk pædagog, som mener, at en
sådan udvælgelsesmentalitet har ten-
dens til at sænke nationens intellek-
tuelle niveau. Og det er jo ikke me-
ningen, hvis man vil erobre højde B,
tilføjer bladet for egen regning. Er det
tænkeligt, spørger bladet, at man i
Sovjetunionen, der har udgydt så me-
get blod for at udligne alle uligheder,
opretter den mest uretfærdige ulig-
hed, der findes — barnets?
SKARP KRITIK
Filosoffen E. lljenkov anfører, at
trods al ufuldkommenhed har den
sovjetiske videnskab nået dagens ni-
veau takket være 20-ernes og 30’emes
uddannelsesformer, og han går hårdt
i rette med geniskolernes fortalere:
— Det, de udgiver for at være
ideelt, er i sin karakter analogt med
de negative tendenser i vor skole, som
hænger sammen med de manglende
midler, evner og kræfter til at gen-
nemføre en fuldstændig undervisning
for alle. Det betyder, at man vil gøre
nøden til en velgører, siger han.
Forfatteren Vladimir Tendrjakov
går til et voldsomt angreb mod det
rådende undervisningssystem.
— Forsøg ikke at vise følelser eller
tænke selvstændigt. Man dræber fø-
lelsen, og man dræber samtidig den
selvstændige tanke. Jeg har set det
ved litteraturundervisningen, og jeg
er nået til den overbevisning, at det
var bedre ikke at undervise i littera-
tur end at undervise, som man gør nu.
Vi forstyrrer helt enkelt barnets med-
fødte smag. Vi må slå alarm. Vi må
forandre ikke bare undervisningspro-
grammet, men hele undervisningen.
Det mest overbevisende indlæg
fremkom dog forleden i et blad —
ikke fra en videnskabsmand eller læ-
rer, der opererer med grupper, der
skal erobre højder, men fra en far
til et skolesøgende barn. Han skrev:
— Det er sjældent, et barn bliver
undervist uden at vise fremgang i
noget. At prædestinere en elev på
grund af manglende kundskaber og
færdigheder i et par fag til middel-
mådighed i alle andre er jo det sam-
me som at helbrede en influenzapa-
tient med røntgenstråler.
Nyt hjælpemiddel for læger
Maskine til automatisk optagelse
af patienters sygehistorie.
Der anvendes nu maskiner til op-
tagelse af patienters sygehistorie til
hjælp for lægerne på et hospital i
Osaka. Japan-maskinen stiller en om-
fattende diagnose på basis af patien-
tens oplysninger og specificerer, hvilke
undersøgelser, der skal foretages.
På grund af de senere års mangel
på læger og sygeplejersker på hospita-
lerne i byerne må patienter, der søger
læge, som regel vente længe, selv om
de måske kun behøver nogle få mi-
nutters lægeundersøgelse. Hvis denne
forholdsvise mangel på hospitalsperso-
nale stadig forværres, vil lægerne få
mindre tid til rådighed for hver pa-
tient, og desuden bliver fysisk og men-
tal træthed hos lægerne et alvorligt
problem.
Dette forklarer, at der er stort behov
for mekanisering af hospitalstj enesten
såvel for såvidt muligt at lette læger-
nes store arbejde som for at opnå
større nøjagtighed af både diagnose og
behandling.
Maskinen til automatisk optagelse af
patienters sygehistorie er opfundet
af docent ved Osaka Universitet Hito-
chi Namba som et forsøg på at dække
dette behov.
På billedet ses et sæt maskiner til
automatisk diagnose. Fra venstre til
højre: Maskine til optagelse af syge-
historie for kredsløbs- og neurotiske
forstyrrelser — mave-, tarm-, ånde-
dræts-, blod- og urinsygdomme. Den
største anordning til højre er en auto-
matisk maskine udelukkende til diag-
nose af kredsløbssygdomme.
nakorsat ikiortertåvat
maskina nåparsimassut nåpau-
timingnik OKalugtuarfigissar-
tagåt
igdloKarfiup Osakap, Japanimitup,
nåparsimaviane nakorsat suliner-
mingne OKilisåuneKalersimåput ma-
skinanik nåparsimassut nåpautiming-
nik oKalugtuarfigissartagåinik. nå-
parsimassup OKalugtuai najorKutara-
lugit nåpautip sussusia maskinap på-
sititarpå Kanordlo misigssuissoKåsa-
nersoK påsititardlugo.
igdloKarfit nåparsimavine nakorsat
nåparsimassunigdlo pårssissut ukiune
kingugdlerne amigautigineKalermata
nåparsimassut nakorsiartut utarKissa-
riaxarajugput imaxa agdlåt minutine
ardlaKångitsune nakorsanit misig-
ssorneicartariaKaralu artut. nåparsima-
vit sulissugssaileKinerat tamåna ang-
nertusiartuinåsagpat nakorsat nåpar-
simassunik atausiåkånik misigssuinig-
ssamingnut pivfigssakitdlioriartuinå-
såput. tamatuma saniatigut nakorsat
timimikut ericarsartautsimikutdlo Ka-
sussarnerat ajornartorsiutauvoK ang-
nertoK.
tamåna pissutigalugo nåparsima-
vingne sulinerme maskinat atorne-
Kariartuinarnigssåt — nakorsat suli-
åinit angnertoKissunit OKilisåuniar-
dlugit amalo nåpautit sunere pitsau-
nerussumik påsineKarsinauniåsang-
mata nakorsameKarsinauniåsangma-
talo — agsut pissariaKarpoK.
maskina nåparsimassut nåpåuming-
nut tungassunik oKalugtuåinik nang-
minérdlune „tigoraissartoK" Osakame
iliniarnertut atuarfiåne iliniartitsi-
ssumit Hitochi Nambamit navssårine-
KarpoK. maskinap taimåitup pissaria-
Karnera påsisimagamiuk sanasimaga-
åssilissame maskinat ardlarit nang-
minérdlutik nåpautit sunerinik påsi-
sitsisinaussut takuneKarsinåuput. så-
merdlernit talerpigdlernut: aup inger-
dlanerdliorneranik sianiutilungner-
migdlo nåpautigdlit nåpautimingnik
OKalugtuåinik „tigoraut" maskina, a-
KajarKumikut inalugkamikutdlo nå-
pautigdlit OKalugtuarfigissartagåt, a-
nersårtutimikut, aungmikut Kumigdlo
avKutaisigut nåpautigdlit OKalugtuar-
figissartagåt. maskina angnerpåK ta-
lerpigdleK tåssauvoK aup ingerdlaner-
dliorneranik nåpautit sunerinik nang-
minérdlune påsisitsissartoK.
me.
24