Atuagagdliutit - 04.07.1968, Blaðsíða 14

Eskimoerne i Alaska
Grønland har haft besøg af „professor i design" Ronald W. Senungetuk fra
University of Alaska. Her fortæller han om eskimoerne i sit hjemland og
lufter sin mening om den grønlandske befolkning
Tekst: Finn Lynge, foto: H. Janussen
Assistent professor of design, assisterende kunstprofessor eller det, vi på dansk
kalder amanuensis i kunsthåndværk, Ronald W. Senungetuk, University of Alaska,
College (en forstad til Fairbanks), har gæstet Grønland i et forsøg på at lære
grønlandske forhold at kende og skabe kontakter mellem Grønand og de eski-
moiske samfund i Alaska. I den anledning interview'ede Finn Lynge den eskmoiske
professor. Her gengives samtalen i sammentrængt form.
I sin præsentation forklarede hr.
Senungetuk, at han er et led i et spe-
cielt program, der bliver betalt af for-
bundsregeringen, og som drejer sig
om at uddanne eskimoiske kunsthånd-
værkere. — Jeg begyndte ved univer-
sitetet for seks år siden, sagde Ronald
Senungetuk. — Og min karriere i det
hele taget indledtes med en lærerger-
ning ved kunstdepartementet, hvor
jeg underviste som sølvsmed, designer
og tegner. Og det er netop mit under-
visningsområde i øjeblikket. I disse
fag tager vi ikke akademisk studeren-
de, men hovedsageligt eskimoiske
kunsthåndværkere fra små steder.
Universitetets formål med vort de-
partement er at udvikle den kunst-
neriske kunnen, ikke den akademiske
standard som sådan, men at udvikle
den indfødte kunstners kunnen.
De folk, vi arbejder med har fra
gammel tid skåret kunstgenstande i
ben og hvalrostand. Enkelte har vist
interesse for at male, gøre kunsttryk
og tegne. I virkeligheden er det slet
AKADEMIETS LÆRERHØJSKOLE
(grundlagt 1337)
skriftlige årskursus, faglærereksamen
korrespondenteksamen
PROGRAM SENDES
C. E. Hamle, forst., cand. mag.
Akademiets Lærerhøjskole,
Horsens, Danmark.
ikke så mange, der udviser virkelige
kunstneriske evner, men ligeså snart
vi ser, der er „noget", giver vi dem
en chance.
EN KONTAKT
For snart halvandet år siden kom
landshøvding N. O. Christensen til
University of Alaska for anden gang.
Det syntes, som om landshøvdingen
var meget interesseret i den højere
uddannelse for indfødte i arktiske
områder. Og den oprindelige befolk-
ning i Grønland og Alaska ligner jo
på mange måder hinanden. Landshøv-
dingen var vist interesseret i at få be-
søg fra vort universitet, så vi derovre
fra kunne danne os et indtryk af for-
holdene i Grønland.
Men der er også andre formål med
mit besøg i Grønland. Jeg vil nemlig
gerne studere den indfødte kultur. På
„University of Alaska" er man sær-
deles optaget af arktiske studier på
mange felter, og universitetet er yder-
ligere interesseret i at indlede en vis
udveksling mellem alle arktiske folk:
Canada, Grønland, Sibirien og Alaska
(eskimoer).
Nå jeg kommer tilbage til univer-
sitetet, skal jeg aflægge en indgående
rapport om min tur, ikke blot om ind-
tryk fra Grønland, men også fra Is-
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald til
højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark.

ANGLI llugdleK pltsaussoK
land, Danmark og Norge, hvor jeg vil
søge at sætte mig ind i skandinavisk
designing og kunsthåndværk.
EN BAGGRUND
Selv kommer jeg fra Wales, hvor
jeg tilbragte de første femten år af
mit liv. Wales er et lille udsted ved
Beringsstrædet lige over for Sibirien.
I 1949 forlod jeg udstedet efter det
obligatoriske ottende skoleår.
I Wales levede vi på rendyrket eski-
moisk vis. Min far var fanger. Vi le-
vede under meget ringe indflydelse
udefra, drev jagt som et stort fælles-
foretagende, var f. eks. mange om én
båd. Om vinteren var transportmid-
let hundeslæde. Jeg kan huske, at jeg
som dreng ofte blev sendt af sted i
hundeslæde for at hente is til drik-
kevand.
I Alaska bor der mellem 200.000 og
300.000 mennesker. Af dem er de 16.000
eskimoer og ligeså mange indianere.
190.000 er hvide. Befolkningen på
Aleuterne er alle eskimoer.
FJENDEN FRA SYD
Fra gammel tid har eskimoer og
indianere været fjender. I bedste fald
har der eksisteret et meget køligt for-
hold imellem dem. Som begrundelse
for dette forhold må man først og
fremmest nævne, at indianerne altid
har været et indlandsfolk og eskimo-
erne altid et kystfolk. Eskimoerne hos
os kalder indianerne for „erKigdltt",
der betyder „folkene med luseæg". Det
er meget nedsættende, og formodent-
lig har indianerne et mindst lige så
nedsættende ord for eskimoerne. De
historier, der blev fortalt om india-
nerne, da jeg var lille, satte dem al-
tid i et dårligt lys.
Nu til dags er det imidlertid ander-
ledes, hovedsageligt på grund af de
store kostskoler, hvor indianske og
eskimoiske elever undervises samlet.
Alligevel gælder det, at de har umå-
deligt lidt med hinanden at gøre. Det
kan ske, at de bliver gode kammera-
ter, endog venner, men f. eks. ægte-
skaber mellem eskimoer og indianere
kendes næsten ikke.
Yderligere synes indianerne at væ-
re længere fremme i deres forhold til
den hvide mands kultur. Da jeg som
eskimoisk dreng gik i skole, syntes
jeg, at indianerne var et i aller hø-
jeste grad kultiveret folk.
FJENDEN FRA VEST
Hvad eskimoerne i Sibirien angår
gælder det, at de fra ældgammel tid
har udvekslet ven- eller fjendskab
tværs over Beringsstrædet med stam-
mefrænderne i Alaska. De talte jo
samme sprog.
Min boplads, Wales har i uminde-
lige tider haft forbindelse med eski-
moerne på den anden side af Berings-
strædet. Undertiden var det venlige
forbindelser og undertiden fjendtlige.
De venlige kontakter etableredes som
regel for handelens skyld. Varerne
var huder, skind og ofte meget gam-
mel, fin hvalrostand.
Hvad de fjendtlige forbindelser an-
går, gælder det, at der i hvert fald i
det nittende århundrede fandt adskil-
lige sammenstød sted i Beringsstrædet.
Angriberne var de sibiriske eskimoer
og slagene stod om landet omkring
Wales, der gav langt bedre livsbe-
tingelser end det østligste Sibirien.
De kom i deres skindbåde og gjorde,
hvad de kunne for at afbrænde vore
bopladser. Wales var dengang en stor
by, og der boede et sted mellem 600
og 1000 mennesker. Nu bor der ikke
over 200. Wales var da et velordnet
samfund, der i sådanne situationer
organiserede sig med sine unge krige-
re. De tog ud for at møde fjenden på
åbent hav. Deres våben var harpuner
og lanser og deres forsvarsredskaber
store skjolde betrukket med hvalros-
skind. Undertiden lykkedes det de si-
biriske eskimoer at gøre landgang ved
Wales, og når Alaska-eskimoerne ikke
var i stand til at forsvare deres by,
trak de sig tilbage til nogle klippe-
huler i området bag Wales. Hulerne
var befæstede, og man kunne beskyde
fjenden med pile. Det hændte, at vort
folk blev nødt til at evakuere kvinder
og børn til de skovklædte områder
mod syd.
POLITIK
Nu til dags ser det imidlertid helt
anderledes ud. Eskimoerne i Alaska
har indledt en politisk aktivitet, der
Grønlandske frimærker
købes til højeste dagspriser — send hvad De har (frimærkerne må gerne
sidde på breve) vi afregner omgående.
Grønlands Frimærkehandel — Box 49 — 3900 Godthåb.
ftflB C. A1
Kalåtdlit-nunåne frimærkit
pisiariumaneKarput uvdlormut akit angnerpårtånik akilerdlugit — pi-
gissaKaruvit nagsiutikit (frimærkit agdlagkane nipingåinarsmåuput) er-
ngerdluta akigssait nautsorssordlugit isumangnåisavavut.
Grønlands Frimærkehandel — Box 49 — 3900 Godthåb.
DEN NYE
GR€NM wesec
dieselmotors nutftlisK IngerdlapilugtOngltaoK oKlnerpftx—ikussornoxarnera nél/ierpåx takutinexartox
3-cyl. 166/183 HK G REN AA DIESEL — IlisimaneKardluartutut 70 HK-iigt'jt takissusexarpox. 00
HK-lingmitdlo 2-nlk cylinderilingmit GRENAAMOTOR-imit oxlneruvdlune
ima 4-nik 6-nlgdlo eyllnderllexarpoK - pislssutlgssanik piniarit
Den moderne langsomtg&ende
dieselmotor - Mindste vagt
Korteste Instellationslangde
Den viste
3-cyl. 165/183 HK GRENAA
DIESEL
har samme længde som vor
kendte 70 hk og vejer mindre
end vor 90 hk 2-cylindrede
„Grenaamotor*
Ogsk 4- og 6-eyl Indrede
Indhent oplysninger
A/S GRENAA MOTORFABRIK — GRENAA — TELEFON (063) 2 06 66
begyndte med, at en eskimoisk be-
folkning omkring Anchorage syd på
gjorde krav på et landområde, hvor
man havde fundet olie. Kravet blev
indfriet, og nu tjener befolkningen
store penge på afgifter fra de oliebo-
rende koncerner. Mændene bag den-
ne sag hjælper nu andre eskimogrup-
per rundt om i Alaska med at gen-
nemføre denne politik. I de senere år
har ideen udviklet sig til en regulær
politisk bevægelse kaldet „The land
rights movement" — „Bevægelsen til
at skaffe sig ret over sit land."
I denne forbindelse kan der være
grund til at nævne bladet „Tundra
Times", et lille ugeblad udgivet i Fair-
banks. Bladet, der indeholder fra 10
til 16 sider, er udgivet af en meget
initiativrig mand, og er helt privat.
Det modtager ingen form for officiel-
finansiel støtte. Pengene kommer over-
vejende fra en privat velgører, der er
interesseret i, at eskimoerne i Alaska
skal have sit eget talerør. Bladet har
gjort sig til talsmand for forskellige
eskimoiske bevægelser som bl. a. „The
land rights movement." Yderligere er
„Tundra Times" meget skarp i sin
kritik af „Bureau of Indien Affairs"
— forbundsregeringens organisation,
der tager sig af indianere og eski-
moer. Organisationen kan i nogen
grad sammenlignes med Ministeriet
for Grønland. Sidst kan man nævne,
at bladet har gjort sig til talsmand for
bevarelsen af det eskimoiske sprog.
Ganske vist udgives det på engelsk,
men det skyldes, at eskimoisk ikke er
skriftsprog i Alaska.
Eskimoerne er med den nyere tid
blev sig selv bevidst — i modsætning
til tidligere. Man er stolt over sin
identitet og skammer sig ikke over
sin baggrund. Man er i opposition til
den tendens, der har været fra offi-
ciel side: at vende eskimoerne bort
fra deres egen kultur og mod den
hvide mands. De unge er nu drivkraft
i de bevægelser, der arbejder på at
skaffe eskimoerne rettigheder over det
land, der engang var deres.
UDVEKSLING
I Alaska er man klar over, at der
findes eskimoer andre steder i verden,
men man ved næppe noget om, hvor-
dan de lever. Jeg er i den forbindelse
overbevidst om, at det ville være en
god idé, om der skabtes kontakt mel-
lem Grønland og eskimoerne i Alaska.
Vi kunne udveksle informationsma-
teriale, oprette rejsefonds, så folk der-
hjemme og folk her kunne rejse no-
get mere i arktiske egne og se noget
med egne øjne, m. m. m.
Forskellen mellem befolkningerne i
Grønland og Alaska er først og frem-
mest, at de indfødte i Alaska er en
minoritet, mens den her i Grønland er
en afgjort majoritet. I Alaska har den
indfødte befolkning et større mindre-
værdskompleks, end jeg har indtryk
af, at det er tilfælde her. Vi har vold-
sommere problemer med boliger, o. s.
v. Men på den anden side, har befolk-
ningen i Grønland ikke i ligeså høj
grad som de indfødte i Alaska selv
hånd i hanke med tingene. Og for mig
at se, kunne grønlænderne måske læ-
re af os, hvordan man selv hævder
sine rettigheder på eget initiativ for
egne penge og uden statsstøte. Alt
her i Grønland synes så let, og det
kan man absolut ikke sige om begi-
venhedernes udvikling i Alaska.
14