Atuagagdliutit - 04.07.1968, Blaðsíða 3

ingerdlatsinerup . . .
I
Følgerne efter restriktionerne
Alkoholforbruget synes at være det samme som før 15. juni
Følgerne af forsøgsordningen med
spiritusrestriktioner i Godthåb har si-
den deres indførelse 15. juni næppe
været så heldige, som man kunne hå-
be- Men det er hverken detailhand-
lerne eller restaurationerne, der lider
under dem, men overvejende arbejds-
pladserne, der i adskillige tilfælde har
fået tre-fire uvirksomme „lørdage" i
stedet for før restriktionernes gen-
nemførelse kun én.
Man må imidlertid ikke glemme, at
de gennemførte restriktioner kun var
tænkt som et forsøg, og man må ikke
udelukke muligheden af, at de første
dårlige erfaringer, kan være over-
gangsproblemer, som forsvinder med
tiden. „Grønlandsposten" har for at
belyse situationen i de første par uger
foretaget en rundspørge til såvel de
handlende som restaurationerne samt
adskillige arbejdspladser, hvilke in-
stanser hver for sig har haft nøje fø-
ling med emnets udvikling.
købmand som samfundsborger
Købmand Kaj Narup oplyser, at
ban som købmand er ovenud tilfreds
med ordningen, men som samfunds-
borger noget betænkelig. Forretningen
bar nemlig haft stort set normalt salg
af øl og spiritus, blot er salget flyt-
tet fra fredag lørdag til tirsdag, altså
bort fra ugens to travleste dage til de
to med bedst tid. Derfor er Kaj Na-
rup tilfreds som købmand. Yderligere
er salget af karburator-sprit steget
betydeligt, men da købmanden ikke
Nungme imigagssap misiligutaussu-
mik kig diller sugkamik junip 15-iånit
tuniniagaulernerata kingunere kig-
sautigineK.artutut pitsautigisimdngit-
dlat. niuvertutdle imerniartarfitdlo år-
KigssussineK nutåk ajoKutigingilåt, a-
joKuserneKartut amerdlanerit td-
ssangmata sulivfit ardlaleriardlutik
uvdlune pingasune — sisamane „arfi-
Kingortorsiornermit" erKornenartarsi-
massut, nutåmik åmigssussineKångi-
katdlarmat uvdloK atausinaK „arfini-
ngornersiorfiussaraluartOK“.
PuigortariaKångilardle kigdlilersui-
nerit misiligutåinaungmata, åma ili-
manarsinauvoK påsissat sujugdlit tå-
ssaoratarsinaussut atuligkat nutåt pi-
ssutigalugit ajornartorsiutauginarat-
hlartut uvdlut ingerdlaneråne anigor-
neKartugssat. årKigssussinerup atu-
Sauneranit sapåtit akunere mardlui-
bait Kångiukaluartut „Atuagagdliu-
tit“ niuvertunut, sutorniartarfingnut
sulivfingnutdlo ardlalingnut aperKU-
teKarput — tåssa imigagssartornerup
tamatumalo suniuteKarnerata avdlå-
hgorsimasinauneranik påsisimassa-
Kardluartunut.
hiuvertoK inugtatut OKartoK
niuvertoK Kaj Narup OKarpoK år-
kigssussineK niuvertutut issigalugo
a§sut pitsagigine, inugtaussututdle i-
ssigalugo nangånartoKartikine. imiår-
K®t imigagssatdlo kimigtut niuvertar-
fianit tunineKartartut amerdlåssutsi-
mikut åssigingajagdluinarput, tai-
mågdlåt tatdlimångornikut arfiningor-
nikutdlo pisiortortarneK mardlungor-
nikut arfiningornikutdlo pisiortortar-
beK mardlungornikut pingasungorni-
butdlo pissalerpoK, tåssa sapåtip a-
bunerane uvdlut ulapårfiunerpaussut
mardluk imigagssarsivfiusaerput piv-
figssaKarfiunerpaussut pisivfiussaler-
blutik. taimaingmat Kaj Narup niu-
vertutut oKåsagune agsut iluarusung-
herarpoK. åma sprit karboratorinut a-
tortagaK tunissaussorujugssuångorsi-
mavoK, niuvertordle isumaKarame si-
lu taima isseKångitsigititdlugo karbu-
ratorip spritia atortariaKångitsoK tu-
niniarungnaersimavå — inugtaussutut
bumane maligdlugo.
niuvertoK Kurt Jørgensen imianik
tunissaKartarneK pivdlugo Narupitut
isumaKarpoK, taivdlugule imigagssat
bimigtut tunissartagkatik Kanganit i-
bingnerulersut. Kurt Jørgensen isu-
maKarportaoK sapåtip akunerane a-
tautsime uvdlune ardlalingne imigag-
ssanik tunissaKartarneK nåmaginartu-
tut issigissariaKartoK.
imertartut nutåt
imerniartarfingne imigagssamik tu-
uissaKartarneK xinukut arfineK-pinga-
sUt KerKanut kinguartineKarmat ma-
lungnartunik avdlånguteKarsimavoK.
imertartut pissuserissait avdlångorsi-
mångitdlat, inuitdle imerniartartut a-
merdleriarsimåput. imerniartarfit Hå-
bs imiåncat tunineKartartut mardlo-
Nautingajångorsimåput, imigagssa-
mente, det var det helt rigige vejr til
karburator-sprit, sandsede han — som
samfundsborger — salget.
Købmand Kurt Jørgensen bekræf-
tede Narups indtryk med hensyn til
ølsalget, men mente dog, at spiritus-
udhandlingen har mindre omfang nu
end tidligere. Kurt Jørgensen udtryk-
te ligesom Narup tilfredshed med for-
delingen af salget på flere af ugens
dage.
NYT RESTAURATIONSKUENTEL
Med hensyn til restaurationerne, der
fik udsat øl- og spiritussalget til kl.
19,30, er der sket mærkbare foran-
dringer. Gæsternes vaner er ikke æn-
dret, men klientelet er forøget. For
en af restaurationernes vedkommende
er ølsalget næsten fordoblet, mens
spiritussalget er dalet betydeligt. —
Og, siger hotelejer Knud Rasmussen,
Hotel Godthåb, — med den senere
adgang til køb af øl, er det som om
vort ny kundeklientel udelukkende
kommer for at drikke sig fuld — og
det efter restriktionerne på en korte-
re tid. Det er meget uheldigt, og selv-
om det er en øjeblikkelig forretnings-
mæssig fordel, er vi meget utilfredse
med ordningen.
På en anden restauration oplyser
man, at salget af mad som følge af
den forsinkede adgang til spiritus er
faldet med 50 pct. Og det udtrykker
man naturligvis utilfredshed med og
udtrykker samtidig forundring, idet
det jo netop var det modsatte, man
nigdle kimigtunik tunissaKartarneK
angnertumik migdleriarsimavoK. aku-
nitarfiutilik Knud Rasmussen OKar-
poK Kanganit kingusingnerussukut i-
miårarsissalernerup kingunerigå i-
merniardlutik tåkutut tuavinavik au-
lakornigssartik sordluna anguniarta-
råt — nutåmik årKigssussinerup ki-
ngorna taimarssuaK imipilortarneK
Kanganit sivikinerussumik ingerdlå-
neKartardlune. tamåna iluardluångit-
sorujugssuvoK, naugdlo nangmingneK
aningaussarsiornermingnut månar-
piaK iluaKutaugaluartOK ånugssussi-
neK agsut nåmagmginenarpå.
imerniartarfingmit avdlamit OKau-
tigineKarpoK imigagssat tunissaussar-
nerisa kinguartineKamerat pissutiga-
lugo nerissagssat tunineKartartut ag-
farmik migdleriartut. tamåna sorngu-
name ajussårutigineKarpoK tupigusu-
tigineKardlunile nutåmik årKigssussi-
nikut anguniagaK: imerajugpatdlåt
torernerussumik imertalernigssåt, sor-
dlo nerinermingnut atatitdlugo, angu-
newarane tamatuma akerdlianik pi-
ssoKarmat.
sulivfit
sulivfit tugdlunångivigsunik nalu-
naeruteKarput:
agdlautigissamut tungassut inigssa-
kitdliorneK pissutigalugo nailisartari-
aKaravtigik Nungme sulivfigssuarme
pissortaussup Martin Nedergaardip
OKausé kisisa ilångutisavavut,:
— imigagssat tunineKarneråne „kig-
dlilersuinerup" kingunerå uvdlune pi-
ngasune — sisamane „arfiningortor-
siortarneK" uvavtine malungnarsing-
mat matuma sujornagut uvdlorme a-
tausinarme uvdloK tåuna nagdliussi-
neKartaraluardlune.
— KanoK malungnartigigame?
— inuit Kulit migssiliortut amigau-
tigiuarpavut, suliartortartutdlo ilar-
pagssue Kasutagsimajuaramik iluamik
sulineK sapertarput. suliagssaKardlu-
artitdlugo inuit 70—80 sulissorissug-
ssauniaraluarpavut. „arfiningornerit"
iluamik sulivfiuneK ajortut måna tå-
ssaulerput mardlungornerit, pingasu-
ngornerit, sisamångornerit arfiningor-
neritdlo. tatdlimångornerme sulissut
tamarmik suliartortarput, uvdloK
tåuna akigssarsissaramik.
junip 15-iåne imigagssap tunissau-
nera kigdlilersugaulermat pissut tu-
påtdlangnarnerssaråt Nungme sanaor-
tortitanik ingerdlatagdlit angnerssåne
sulissut kajumigsårisimangmata uv-
dloK akigssarsissarfigtik mardlungor-
nermut nungneKarKuvdlugo. sulissar-
tut isumaKarsimåput nålagkersuissut
kommunime ingmikut itumik iliuse-
Karnerat nangmingneK sussagssari-
ngikigtik, ingassåussinertutdlo issigåt
ingmikut årKigssussinerup sujornati-
gornit „imigagssartortarnermikut nå-
kariarnigssartik".
OKartugssaussunit agsut pakatsissu-
tigineKarsimavoK kommunime iler-
KorerKUSsaliat taimatut akerdlilerne-
icarmata. ilimanarsinauvoK politit ka-
jumigsårneKåsassut avdlångortitsisi-
manerit årKingniardlugit KanoK iliu-
seKarKuvdlugit.
-den.
med restriktionerne ville opnå: nem-
lig at lære samfundets subjekter go-
de drikkevaner, bl .a. i forbindelse
med mad.
ARBEJDSPLADSERNE
Arbejdspladserne har sørgelige rap-
porter:
Som det mest typiske eksempel
nævner vi i stofrigelighedens navn
kun Godthåb Fiskeindustri, hvor
driftsleder M. Nedergaard udtrykker
sin allerstørste beklagelse over re-
striktionernes følger:
— Følgerne af „begrænsningen" i
salg af spiritus har vi kort og godt
mærket ved at vi har fået tre-fire
uvirksomme „lørdage" i stedet for tid-
ligere kun én.
— Hvor meget mærker man det?
— Så meget, at vi konstant mangler
en halv snes mennesker, og at mange
af dem, der er mødt, ikke er videre
veloplagte. Vi skulle normalt være
70—80 mennesker. De slappe „lørda-
ge" er tirsdag, onsdag, torsdag og lør-
dag. Fredag møder alle. Det er løn-
ningsdag.
Det mest overraskende forhold i
forbindelse med restriktionerne 15.
juni er, at det største entreprenør-
firma i Godthåb på medarbejdernes
opfordring har flyttet lønudbetalings-
dagen til tirsdag. Medarbejderne men-
te ikke, at de politiske foranstaltnin-
ger i kommunen vedkom dem og fandt
det altså urimeligt, at de skulle stilles
alkoholmæssigt „ringere", end før re-
striktionerne.
Fra myndighedernes side er man
særdeles skuffede over den måde at
falde de kommunale bestræbelser i
ryggen. Man vil muligvis opfordre po-
litimyndighederne til at tage sig af
sagen.
-den.
Kursændringen...
(Fortsat fra forsiden).
udvalget for Grønland, Holger Han-
sen, og Hans Jørgen Lembourn, dette.
Et team
Fra grønlandsk side er det et ab-
solut indtryk fra Grønlandsrådets
møderække på Christiansborg, at
rådets medlemmer vil yde en bety-
delig indsats for Grønlands fremtid.
De nye medlemmer, der med rege-
ringsskiftet har fundet plads i rådet,
stillede sig meget åbent overfor be-
handlingen af ethvert spørgsmål. De
er nye og skammer sig derfor ikke
over at spørge om alt, hvad de ikke
havde indgående kendskab til. De
bestræbte sig på at komme til bunds
i sagerne og arbejde på et konkret
grundlag uden at være hæmmet af
en i forvejen afstukket politisk linie.
Vi rejste fra København i visheden
om, at her var virkeligt et dansk-
grønlandsk team, der kunne arbejde
som team, samarbejde for i fælles-
skab at løse fremtidens problemer.
Arbejdsmarkedsrådet...
(Fortsat fra forsiden).
landske erhvervsliv med foranstalt-
ninger til imødegåelse af såvel mangel
på arbejdskraft som mangel på be-
skæftigelse. Det vil blive en central
opgave for rådet at undersøge, hvor-
vidt arbejdsmarkedets og erhvervs-
uddannelsens struktur frembyder pro-
blemer for beskæftigelsen af den
hjemmehørende befolkning og for ud-
nytelsen af den tekniske kapacitet.
Det påhviler desuden rådet at forsøge
at stille forslag, der tager sigte på at
foregribe de vanskeligheder og pro-
blemer, den ændrede erhvervsstruk-
tur og lokaliseringspolitikken medfø-
rer for befolkningen.
— De krav, man i forbindelse med
rådets opgaver kan stille til det, kræ-
ver en effektivt virkende organisa-
tion, der gennem flyttehjælp, infor-
mation, erhvervsvejledning for vok-
sne, boliganvisning, uddannelse og re-
validering kan medvirke til, at udbud
og efterspørgsel af arbejdskraft kom-
mer i harmoni.
For at nå det høje mål er det nød-
vendigt, at der ikke alene fra politisk
side er tilslutning til rådets bestræ-
belser. Ikke mindre vigtigt er det dog,
at de centrale myndigheder koordine-
rer deres arbejde, således at de be-
stræbelser, som samfundet iværksæt-
tetr, ikke spildes.
— Vi mærker alle vanskeligheder-
ne, slutter Erling Høegh, — for at op-
fylde de mål, der i disse år sættes for
udviklingen. Vi mærker ikke mindst
vanskelighederne arbejdskraftmæs-
sigt, idet den ofte har svært ved at
leve op til de krav, arbejdet stiller.
Men jeg kan forsikre om, at arbejds-
kraften også føler det utilfredsstil-
lende.
(Klip. sujugdl. nangitaK)
dlo atortutigut avdlatigut nåmagsi-
ssagssat inemiartariaKardlutik. Au-
siangnit K’aKortumut taimailiortaria-
KartOK angnertunerussutigut OKauti-
gissariaKarpoK.
inutigssarsiorfigigsut sordlo K’eKer-
tarssuatsiait, NapassoK Arsugdlo tug-
dliutdlugit piorsagagssatut erKarsau-
tigissariaKarput.
Narssame nåparsimavigssaK
— aningaussalissutigssanut ingmi-
nut akilersinaussumik ingerdlatsiner-
mut atugagssatut Grønlandsrådimit i-
ssigineKartunut — manamut inger-
dlatsinerup avdlångoriarneranut er-
ssiutaussutut erssencingnerussutut o-
KautigineKarsinaussoK — tåssauvoK
Narssame nåparsimaviliagssap avdla-
tut aulajangivfigineKarnera. Grøn-
landsrådip inåssutigå Kalåtdlit-nunå-
ne pissutsit najorKutarivdluinardlugit
sanassoKåsassoK. igdlussårssualiuså-
ngilagut.
— NarssaK erKarsautigigåine K’a-
sigiånguane nåparsimaviliomeK å-
ssersuneKarsinauvoK. K’asigiånguane
nåparsimavik inermat — angisoK nu-
tåliauvdluinartordlo — nakorsat ape-
riput: „såkut måkorpagssuit sumut a-
tusavavut?" Ausiangnime nutåliauv-
dluinartumik Ilulissanilo nåmagdlu-
artumik nåparsimaveKarérpoK. Nar-
ssame K’aKortumilo nåparsimavilior-
nigssaK iluaKutaunaviångilaK, tåuko
ardlåne nåparsimavilioråine pigissåi-
nut tamanut nåmagtugssaungmat.
— uvavnut aperKutåungilaK kina
nåparsimavigtåsassoK, nåparsimavig-
dle sume inigssineKåsassoK. K’aKor-
tOK akunåinerpauvoK.
Grønlandsrådimile anguniagaringi-
larput nakorsat atugaisa ajorneruler-
nigssåt. NarssaK pingitsorane nåpar-
simavigtåsaoK, igdlussårssuåungitsu-
migdle. tamatumunga taorsiutdlugo
NarssaK katerssortarfigtårtineKarsi-
nauvoK. isumaKarpunga aulajanger-
neK nakorsat silatut isumaKatigisa-
gåt.
— ama puigortariaKångilaK — nauk
KanoK pissoKarnigsså ilisimaneKångi-
kaluartoK — atorfeKarfit anginågaru-
jugssuit uvdlut ilåne uvagut nangmi-
erKåissutig-
ssiniarnerit
sordlo Atuagagdliutitigut agdlauti-
gineKarérsoK Aron kangermio Ka-
ngerme nunarKatigit erKåissutigssa-
lerniarpåt 1969-ime. taimailiorniarneK
nunarKatigingnit nunaKarfingmilo pe-
Katigigfingnit tapersersordluarneKar-
Pok. peKatigigfik KPI 400 kr-nik tu-
niussaKarsimassoK tåussuma sujulig-
taissuata Tobias Nielsenip nalunaeru-
tigå, aningaussatdle sule amigaKing-
mata tapersersorneKartugunik Kuja-
rutisaKalugit.
Hendrik Olsenip ukiorpagssuarne
Upernivingme sulerérdlune Sisimiu-
nut uteraluardlune tOKUssup erKåi-
ssutigssalerneKarnigsså Kuvdlorssu-
arme niuvertorutsimit Jørgen Niel-
senimit sulissutigineKalersimavoK. u-
jaragtagssamut aningaussaléKatauju-
massut unga nagsitsissåsåput: „Hend-
rik Olsenip ujaragtagssånut" c/o ud-
stedsbest. Jørgen Nielsen Kuvdlor-
ssuaK, Upernivik.
nérdluta ingerdlatilerumårivut. tamå-
na pissutigalugutaoK ingassåussina-
vérsårtariaKarpugut.
— „ingerdlatsinerup avdlångornera“
tåssauginarpoK igdloicarfit sisamat
angnerpåt kisimik pilersugauniarnerd-
nik avdldngortitsilårneK.
— Kalåtdlit-nunåne Kåumarsaini-
kut KutdlersaKarfiup pilersineKarne-
ra Grønlandsrådimut ilaussortanit a-
merdlanemit pingårtorujugssuartut i-
ssigineKarpoK. amerdlanerit isumaKa-
tigissutigåt KutdlersaKarfik Kalåtdlit-
nunåta inuisalo ineriartornerånut pi-
ngåruteKardluarumårtOK; tamåna
angnermik inusugtut atuarfine suju-
ligtaissumit Svend Haugaardimit, Ka-
låtdlit-nunåne atuarfeKarnikut inatsi-
sigssamik ingmikut suliaringnigtu-
mut (udvalgimut) ilaussortausimassu-
mit Holger Hansenimit Hans Jørgen
Lembournimitdlo pingårtineKarpoK.
suleKatigit
— Grønlandsrådip Christiansborgi-
me måna atautsimitarnera ilaussor-
tanit kalåliussunit isumaKarfigineKar-
poK rådimut ilaussortat Kalåtdlit-nu-
nane ukiune aggersune pissugssanik
suniuteKardluartumik suliaKarniartut.
nålagkersuissut nutåt pilersineKarma-
ta rådimut ilaussortångortut OKatdli-
sigineKartut tamaisa soKutigissoru-
jugssuvait. nutåjugamik ilisimavdlu-
ångisamik angnertumik aperssutigi-
nigssåt kissigingilåt. sut tamaisa i-
temgat tikitdlugo påsiniartarpait, tu-
ngavigssaKardluardlutik suliniartar-
dlutik nålagkersuinikut sujumut au-
la j angersarigkat unigfigisanagit.
— Københavnimit autdlarpugut ku-
larutiginago danskit kalåtdlitdlo ilua-
mik suleKatigilersut, peKatigivigtut
suleKatigigsinauvdlutik, atautsimor-
dlutik ukiune aggersune ajornartor-
siutau j umårtugssat årKingniåsavdlu-
git.
-den.
sulissoKarmkut...
(Kup. sujulianit nangitaK)
tertitauneråne a j ornartorsiutaulersu-
nut migdlilerutausinaussunik.
— sujunersuissartut sulineråne piu-
massarineKartartugssat imåinåunging-
mata KutdlersaKarfik suniuteKardlu-
artumik sulissariaKarpoK, nugtertu-
nut ikiutariaKardlune, navsuiaissaria-
Kardlune, inersimassut nutåmik inu-
tigssarsiuteKarnigssånik ilitsersuiv-
fiussariaKardlune, ineKarfigssanik i-
nersussivfiusinåusavdlune, iliniartitsi-
nermik nåparsimasimanerdlo pissuti-
galugo avdlamik inutigssarsiutitårni-
artunut iliniartitsinermik isumaging-
nigfiussariaKardlune. taimailiornikut
sulissugssat sulissugssarsiariniame-
Kartutdlo pitsaunerussumik „avguåu-
tarsinauniåsavdlugit".
— sujunertarissaK taima pissariuti-
gissoK angusinaujumavdlugo suju-
nersuissartut nålagkersuissuinåungit-
sunit ikiortariaKarput. pingårtorujug-
ssuvok OKartugssaussut Kutdliuneru-
ssut sulinermikut atautsimordlutik
(suleKatigigdlutik) ingerdlatsinigssåt,
inugtaussut KanoK iliuseKarnerming-
ne nukitik atulugsinåunginiåsangma-
tigik.
— ajomartorsiutit tamaisa malugi-
simavdluarpavut ukiune måkunane i-
neriartorfiussune anguniarneKartut
nåmagsiniarnerine, Erling Høegh o-
KarpoK imalo naggatågut OKardlune:
— sulissoKarnikut ajomartorsiutit
angnermik takomartaringilavut, piu-
massarineKartut iluamik nåmagsineK
sapertaravtigik. ilisimavarale suli-
ssartutaoK åma tamåna nåmaginarti-
ngikåt.
fSEVlNRUDE
SALG, SERVICE OG REPARATIONER
tuniniaineK, pilersuineK iluarsainerdlo
ANDERSEN & CHRISTIANSEN
Box 119 . 3900 Godthåb . Telegramadr.: ANDCHRIS
FLYTNING til og fra GRØNLAND
Brdr. Rosendahl g
- det gamle firma
Islands Brygge 81-83
København S. Telex 9543 Specialister x flytning
Telf. (01) 27 As. 4301 bl og fra GRØNLAND
Tlg.adr. Flytterosendahl Opbevaring
Adresser Deres gods til vort firma - for god service
kigdlilersuinerup kingunere
imigagssat tunineKartartut uangatut amerdlatigigunartut
3