Atuagagdliutit - 04.07.1968, Blaðsíða 10

nunavtme aulisarnermik uk.
25-ne ingerdlatseKataussoK
„Adolf Jensen“ip nalagå J. Mortensen nunavtine aulisarnermik
ukiune 25-ne ingerdlatsenataunerminik OKalugtuartoK
agdl., åssil.: Hans Janussen
imånik aulisagkanigdlo misigssutip „Adolf Jensen“ip nalagå J. Mortensen
ungasingitsukut agdlagartamik 500 kr-nigdlo landshøvdingimut sivnissumit J.
Reventlowimit tunineuarpoK ukiune 25-ne nålagauvfingme atorfeKarsimanine
pivdlugo. J. Reventlowip kommunalbestyrelsimilo sujuligtaissup Rasmus Ber-
thelsenip J. Mortensen kutsavigåt ukiut ingerdlaneråne sulisimanera pivdlugo.
Mortensen akivoK pissugssaunine maligdlugo taimågdlåt iliorsimavdlune. —
KutsavigineKåsaguma nuliaravtaoK uvavtut agtigissumik KutsavigissariaKarpoK.
månisimångikaluarpat uvangåtaou ukiune 25-ne Kalåtdlit-nunånisimanaviångi-
kaluarpunga, J. Mortensen ouarpoK.
25 år i fiskeriets tjeneste
Føreren af „Adolf Jensen", J. Mortensen, om sit virke i det grønlandske
fiskeri gennem 25 år
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
Føreren af hav- og fiskeriundersøgelsesskibet „Adolf Jensen", J. Mortensen,
fik for nogen tid siden overrakt et diplom samt 500 kr. af den fungerende lands-
høvding J. Reventlow i anledning af, at han havde været ansat i statens tjeneste
i 25 år. Både J. Reventlow og kommunalbestyrelsesformand Rasmus Berthelsen
takkede J. Mortensen for hans indsats igennem årene. Mortensen svarede, at
han kun havde gjort sin pligt. — Skulle nogen takke mig, fortjener min kone
at have lige så stor en tak. Havde hun ikke været her, havde jeg heller ikke
været i Grønland i 25 år, sagde J. Mortensen.
— soK-una Kalåtdlit-nunåne suli-
ssutit?
— inusugkatdlarama kiagtune ag-
sut umiartorpunga. sordlo „Monsu-
nen" ilauvfigåra nunarssuarmik kau-
jatdlaingmat, ilisimatunit angatdlati-
gineKardlune. angalaortitdluta imap
umassuinik ilisimatut sulinerat påsi-
ssaKarfigåra. Imat soKarnerat åma ta-
kuvara. Kalåtdlit-nunåne aulisagka-
nik misigssuivfik suleKatigssarsiortoK
tusaravko atorfiningniarpunga akue-
rineKardlungalo. pujortuléraK „Uma-
rissoK" nålagauvfigisavdlugo 1938-me
maunga pivunga, åipagssånik Kalåt-
dlit-nunåt takuvdlugo. 1928-me sava-
lingmiormiut aulisariutånut ilauvdlu-
nga ikånerssuame aulisaicatauvunga.
taimane pujoK Kangåtarångat nuna
takuslnaussarparput.
angatdlat mikissoK, misig-
ssuivfik angnertorujugssuaK
— „CmarissoK" anginglkaluartOK
K’eicertarssup tunuanit Nunap Isuata
ernå tikitdlugo sulivfigårput. sårug-
dlingnik eitalugssuarnigdlo nalunaer-
Kutsersuissarpugut. Manitsup K’aicor-
tuvdlo erKåine angmagssagssuarnik
misigssuissarpugut. Paul M. Hansen
kisiat ilisimatutut sulissorårput tai-
matut suliame saniatigut angatdlåml-
tunut tamanut nerissagssiortussor-
taoK. Josef Sørensen ArsungmérsoK,
Kangatsiångorpordle toKussoK, erKae-
rusugpara. tåuna Joel Joelsenilo,
NungmérsoK, ukiorpagssuarne suleKa-
tigivdluarpavut.
— 1940-me Kalåtdlit-nunåliåsav-
dluta umiarssuarmut ikileraluardluta
tyskinit unigtitauvugut. sorssungne-
rup nalåne Danmarkime åssigingitsu-
nik suliaKarpunga Kalåtdlit-nunåne
atorfiligtut issiginérukaluardlunga.
taimaingmat ukioK måna aitsåt ukiu-
nik 25-livunga.
rejeKarfit misigssugaunerat
— 1945-me „Adolf Jensen“itoKaK
sananeKarpoK, sorssungnerdlo sule i-
nlngitsoK angatdlat nutåK atordlugo
suliagssavut tamarmik år»igssuneKar-
put. sordlo ilisimavarput Kalåtdlit-
nunåne kangerdlungne rejeKartoK.
1946- me maunga pigavta rejeKarfig-
tutdlo ilimagissavut misigssoravtigik
ugpernarsivarput Kujatåne kanger-
dluit tamåkiussavigdlutik rejeKartut.
1947- me K’eKertarssup tunuliarpugut
sulivfigssuitdlo tåvanitut autdlarner-
salerdlugit. tamatumunåkut ukiunik
ardlalingnik sujugdliuvugut; ugper-
narsautigssaicartitsigavta sulivfigssuit
ardlagdlit nåmagsisinaussåinik reje-
KartoK.
— „Adolf Jensen“itoKaK sananeKar-
mat Paul M .Hansen ikiortertårpoK,
1947-milo 1948-milunit pinerpoK auli-
sagkanik misigssuissumik inusugtu-
mik åma suleKateKalerpoK. K’eKertar-
ssup tunuane misigssuinivut nangig-
pavut ukiut tamaisa suliarissartagka-
vut suliaritigalugit.
— Tuno ukiune pingasune sulivfi-
gissartagkavtinut ilånguparput. tuså-
mavarput sårugdleKartoK, amerdlane-
nernile aulisarneK septemberime ait-
såt autdlarnertartOK sivikitsuaråinar-
migdlo aulisartOKartartoK. påsivarput
150—200 meterinik ititigissume så-
rugdleKartoK, sårugdligpagssuaKar-
tOK, aulisarfiorérsune. tunumiut på-
sigamiko itinerussume sårugdleKartoK
Kåumatit aulisarfigissartagkatik a-
merdlanerulersipait.
— ukiut ingerdlaneråne ukiumisaoK
misigssuissarpugut. sordlo imap ki-
ssåssusia misiligtartarparput, såtuar-
niarniutit kilisautit oKåtårtardlugit
ukiunilo kingugdlerne ukiåkut kapi-
silingnik nalunaerKutsersuissardluta.
aulisarnerme atortut åssigingitsut 6-
Kåtårtarpavut sordlo norgemiut ator-
tue kilenotinik taineKartartut. Kalåt-
dlit-nunånile atorneK ajornaKaut.
skotlandimiut ilisimatuisa kapisiling-
niutit Skotlandime pissaKautauvdlu-
artartut sujorna nagsaraluarpait, må-
nile pissaKautåungitdlåtaoK. ukioK
måna ningitagkat pugtassut kapisi-
lingniutigalugit oKåtåsavavut — Sa-
valingmiut erKåine pissaKautauvdlu-
artartut.
»
kalåtdlit manangau kilisautine
ilinialertariaKarput
— ukiune kingugdlerpåne aulisar-
nerdliorneK KanoK isumaKarfigaiuk?
— ånilånganartutingilara. Kalåt-
dlit-nunåne aulisarfiusinaussup a-
vangnardlersånitume aitsåt taimak pi-
ssoKéngilaK, ukiunerane ilfine issing-
nerulertarpoK kiangnerulertardlunilo.
agdlåt ukiut tugdlerit mardluk ukiu-
nerine maligtuinarmik aulisarnerdli-
orneKartarpoK.
— pissariauavigsordle tåssa kalåt-
dlit aulisartuisa kilisautinik aKumikut
kaligtartunik peualernigssåt nunat
avdlamiut aulisartuinut akuliusinau-
niåsagamik. taima pissonarpat aitsåt
kalåtdlit inuiangnut avdlanut unang-
migdlersinaulisåput. umiarssuarne
taimditune kalåtdlit månangån sungi-
usalertariaKarput. norgemiut sava-
lingmiormiutdlo iliniarfigititariaKaru-
narpavut, Danmarkime taimåitunik
kilisauteKångingmat. danskit aulisar-
tausé åma måne atomen ajornaKaut.
danskit aulisarnerme atortorpagssue
OKdtårtarsimagaluarpavut, Kaldt dlit-
nunånutdle nalerKutingitdlat.
— aulisartutut inutigssarsiuteKar-
niartut tamarmik aulisariutinitaria-
Karput aulisarnermik ingerdlatsineK
iliniamiåsagamiko. atuagkatigut ili-
simassaKarneK nåmångilaK. ilisimava-
ra kalåtdlit aulisartutut pikorigsoru-
jugssuångorsinaussut. sordlo uvanga
inugtama ilait mardluk savalingmior-
miut aulisariutåine inugtausimassut
nunane avdlamiut aulisartuisa pitsau-
nerssåitut pikorigtigaut.
— Kitåta angnerssåne ineriartorneK
Kanimut malingnauvfigisimavara.
1938-me maunga pigama entaimassa-
ma angnerssaråt nunaKarfingne mi-
kissune inuit KanoK pitsutiginerat ig-
dlulungneratdlo. nagdligåka isuma-
Kardlungalo pissutsit pitsaunerulersi-
neKartariaKaraluartut. sorssungnerup
kingorna pitsångoriautsit takugavkit
nuånårpunga. tupingnångilaK ilaKU-
tarigpagssuit igdloKarfingnut angne-
russunut nugtertiniagaungmata. isu-
maKångilangale tamane sukaKissu-
mik nugtertitsineKåsassoK. nunaKar-
fit pigssarsiviusinaussut inuiartaria-
Kångitdlat, inuitdlo tåukununga nug-
terniartut itigartitariaKångitdlat.
— Hvorfor kom De til Grønland?
— I mine unge dage sejlede jeg
meget i troperne. Jeg var bl. a. med
„Monsunen", da skibet sejlede jorden
rundt. Det var en videnskabelig ek-
spedition. På turen fik jeg indblik i,
hvad der laves af biologerne, og jeg
fik set, hvad der findes i havene. Da
jeg hørte, af der var en ledig tjans i
Grønlands Fiskeriundersøgelser, søgte
jeg og fik stillingen. Som fører af mo-
torbåden „OmarissoK" kom jeg herop
i 1938. Det var anden gang, jeg så
Grønland. I 1928 var jeg om bord på
et færøsk skib og fiskede ude på ban-
kerne. Når tågen lettede, kunne vi se
landet.
LILLE BÅD, STORT ARBEJDSFELT
— Selv om „tJmarissoK" ikke var
ret sitor, var vort arbejdsområde fra
Diskobugten til Kap Farvel-egnen. Vi
mærkede torsk og hajer. Vi undersøg-
te sildeforekomsteme ved Sukkertop-
pen og Julianehåb. Af biologer havde
vi kun Paul M. Hansen, der lavede
mad til os alle om bord, ved siden af
sit videnskabelige arbejde. Jeg vil
gerne mindes Josef Sørensen fra Ar-
suk, der døde for år tilbage. Ham og
Joel Joelsen, Godthåb, var trofaste
medarbejdere gennem mange år.
— I 1940 blev vi stoppét af tysker-
ne ved skibets landgangsbro, da vi
skulle sejle til Grønland. Under krigen
havde jeg forskelligt arbejde i Dan-
mark og kom udenfor nummer. Der-
for har jeg 25 års jubilæum først i år.
KORTLÆGNING AF REJEFELTER
— I 1945 fik vi bygget den gamle
„Adolf Jensen", og inden krigen slut-
tede, blev hele vort arbejdsprogram
med den nye kutter tilrettelagt. Vi
vidste f. eks., at der fandtes rejer i de
grønlandske fjorde. Da vi kom herop
i 1946 og begyndte at undersøge fore-
komsterne, fik vi bekræftet, iat der er
rejer næsiten i alle sydgrønlandske
fjorde. I 1947 tog vi til Diskobugten
og lagde spiren til de nuværende fa-
brikker. På det område var vi foran.
Vi kunne bevise, at der ville være ar-
bejde nok til flere fabrikker.
— Da den gamle „Adolf Jensen"
blev bygget, fik Paul M. Hansen an-
sat en assistent, og i 1947 eller 1948
fik han ansat en ung biolog. Vi fort-
satte med oplodning og undersøgelser
i Diskobugten samtidig med, at vi
foretog de årligt tilbagevendende ar-
bejder.
— I tre år udvidede vi vort arbejds-
felt til Østkysten. Der blev sagt, at
der var torsk, men de fleste steder be-
gyndte fiskeriet først i september, og
sæsonen var ganske kort. Vi fandt ud
af, alt torsken fandtes i 150—200 me-
ters dybde, endda i store stimer, på
allerede kendte fiskepladser. Da den
lokale befolkning opdagede, at torsken
kunne fanges i dybere vand, udvidede
den sæsonen.
— Igennem årene foretog vi under-
søgelser også om vinteren. Vi foretog
bl. a. temperaturmålinger, drev forsøg
med krabbetrawl, og i de seneste år
var der laksemærkninger om efter-
året. Vi har afprøvet forskellige fiske-
redskaber, deriblandt norske kileno-
ter. De duer ikke i Grønland. De
skotske videnskabsmænd havde sidste
år deres lakseredskaber, der er for-
trinlige i Skotland, med. De gav hel-
ler ingen fangst. I år skal vi prøve at
fiske efter laks med flydeliner. Så-
danne liner giver gode fangster ved
Færøerne, ved jeg.
GRØNLÆNDERNE MÅ OPLÆRES
I HÆKTRAWLER-FISKERIET
— Hvordan ser De på fiskeriets ud-
vikling i de seneste år?
— Jeg er ikke nervøs. Det er ikke
noget nytt for Grønland, der ligger ved
alleryderste nordgrænse for fiskeriet,
at der kommer koldere og varmere
vintre. Det er sket før, at fiskeriet
svigtede to vintre ad gangen.
— Men én ting er klar: Før de grøn-
landske fiskere får hæktrawlere og
blander sig med de udenlandske skibe,
kan de ikke klare sig i konkurrencen.
Allerede nu må man begynde at op-
lære grønlænderne om bord på disse
skibe. Vi bliver nok nødt til at ty til
nordmænd og færinger, da der ikke
findes hæktrawlere i Danmark. Dan-
skernes fiskemetoder kan heller ikke
benyttes heroppe. Vi har afprøvet dem
utallige gange. De egner sig ikke til
det grønlandske fiskeri.
— Alle, der skal ernære sig som
fiskere, skal om bord på fiskeskibe og
lære det praktiske fiskeri. Det er
ikke nok med en teoretisk kunnen.
Jeg ved, at grønlænderne kan blive
meget dygtige fiskere. Jeg har f. eks.
to mænd om bord, der har fisket med
færøske skibe, og de er på fuld højde
med de bedste af fremmede fiskere.
— Jeg har fulgt udviklingen på
nært hold over det meste af Grøn-
lands vestkyst. Det største indtryk,
jeg fik, da jeg kom herop i 1938, var
fattigdom og dårlige boliger i de små
pladser. Jeg havde medlidenhed med
befolkningen og mente, at forholdene
måtte kune forbedres. Det glædede
mig at se forbedringerne, der be-
gyndte efter krigen. Det er ikke no-
get at sige til, at mange familier ef-
ter tilbud flyttede til større steder.
Hermed mener jeg ikke, at en hurtig
flytning skal ske overalt. De produk-
tive bygder må ikke affolkes, og når
folk ønsker at flytte til sådanne ste-
der, må man ikke nægte dem det.
HOV!
DUMPERDÆK 10 °/0 RABAT
LASTVOGNSDÆK 825 X 20 14 ply . kr. 398,00
LASTVOGNSDÆK 900 X 20 14 ply . kr. 460,00
Asger Simonsen . Industrivej . 4652 Hårlev
Telegramadresse: KVIKMEKANIK HARLEV.
ÆVSCHUTZ
Det førende mærke
salonrifler j Europa
----til disse rifler anbefales ICI patroner
ff— fS§ ]

KorortuarKat
KorortGaricanut tåukununga ICI patronii nalericuneruput
Europame sananeKartartut pitsaunerssait
10