Atuagagdliutit - 10.10.1968, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 108-at
sisamångorneK 10. oktober 1968
Nr. 21
Kulminen skal nedlægges
Det sidste og afgørende ord om K’utdligssat er nu sagt. Afviklingen af minen
begynder i 1970 og driften skal være helt indstillet i 1973.
Kulminens skæbne er nu beseglet. K’utdligssat skal nedlægges. 1200 mennesker
skal flyttes. Beslutningen om kulminens nedlæggelse blev truffet på et møde
i regeringens økonomiudvalg i forgårs, og afgørelsen skete efter landsrådets
ønske. Nu forestår der et stort arbejde med at finde bolig og beskæftigelse til
tilflyttere. Dertil skal der bruges 43 miil. kr., som grønlandsministeren fornylig
søgte regeringens økonomiudvalg om.
Afviklingen af minedriften sker over
en fem-årig periode. Den begynder i
1970, og driften skal være helt indstil-
let i 1973.
AF ØKONOMISKE GRUNDE
Kulminen skal nedlægges, men folk
i K’utdligssat skal ikke tvangsforflyt-
tes. Det forsikrede grønlandsministe-
ren om. Han sagde, at hvis nogle fa-
milier foretrak at blive i K’utdligssat,
måtte de gerne det. — Men det er
svært at se, hvad de i givet fald skal
leve af. Derfor sørger vi for, at der
kan tilbydes dem bolig og levemulig-
hed andre steder, udtalte grønlands-
ministeren.
Beslutningen om kulminens nedlæg-
gelse blev truffet af tvingende økono-
miske grunde. Underskudet ved mi-
nens drift har været stigende i de
senere år. Det indrømmede grønlands-
ministeren også. Han sagde, at staten
ville have sparet 3,4 mili. kr. i perio-
den 1964 til 1967, hvis man havde
standset minedriften og i stedet blot
havde udbetalt arbejdslønnen.
DET ER BEKLAGELIGT
K’utdligssats fremtid har været dis-
kuteret i mange år. En af fortalerne
for minebyens fortsatte eksistens, fol-
ketingsmand Knud Hertling udtalte
ved meddelelsen om byens nedlæg-
gelse:
— Jeg kan kun beklage, at rege-
ringen har truffet endelig beslutning
om nedlæggelse af kulminen i K’ut-
dligssat. Som jeg gav udtryk for i
åbningsdebatten i sidste uge, mener
jeg, at regeringen burde have set ti-
den lidt an, og eventuelt afventet nye
rationaliseringsforslag, selv om det
havde betydet et fortsat underskud af
driften.
Man kunne efter min mening have
strakt afviklingsperioden over en læn-
gere tid, så man var sikker på at
kunne skaffe varig beskæftigelse til
de mange mennesker fra K’utdligssat.
Som det nu er, må vi se hvilke planer
der foreligger for løsningen af be-
skæftigelsesproblemerne og eventuel
omskoling af minearbejderne.
DET ER GLÆDELIGT
Det er ikke mere end tre uger si-
den, landsrådet vedtog minebyens
nedlæggelse. I forbindelse med rege-
ringens godkendelse af dette, udtalte
landsrådsformand Erling Høegh:
— Det er glædeligt for os fra lands-
rådet på vor første dag i København
(Fortsættes side 3)
K utdligssat atorungnaisaput
Alene over indlandsisen. Ifølge dagbladet „Politiken" skal Robert af Klinteberg
ikke betale nogen regning i forbindelse med den eftersøgning, man havde kø-
rende i Østgrønland, hvor han forsvandt. Eftersøgningen kostede staten omkring
45.000 kr. Den ny oplysning skyldes, at der ikke er tilstrækkelig holdbart juridisk
grundlag for at gennemføre en erstatningssag imod ham. Det oplyses nemlig, at
man er ude af stand til at modbevise hans forklaring, der bl. a. går ud på, at han
valgte at gå over indlandsisen, fordi det var hans eneste mulighed for redning. Vi
henviser i øvrigt til „Grønlandsposten“s interview på siderne 21 og 22.
aumarutigssarsiorfik pivdlugo mana aulajangissoKavigpoK. pxai-
nen unigtikiartorneKalisaoK 1970-ime taimaitineKavigsimåsav-
dlunilo 1973-ime
aumarutigssarsiorfiup KanoK pinigsså måna aulajangerneKarpoK. K’utdligssat
taimaitinendsåput. inuit 1200 nugtisåput. aumarutigssarsiorfiup atorungnaemig-
ssånik aulajangineKarpoK nålagkersuissut aningaussarsiornikut udvalgiåne
ntautsiminerme igpagssåne, tamånalo pivotc landsrådip kigsautigisså nåpertor-
dlugo. måna angnertorujugssuarmik suliniarneKartugssångorpoK nugtertugssat
inigssaKartinigssåt suliagssaKartinigssåtdlo isumagiumavdlugo. tamatumunga
atorneKåsåput 43 miil. kr. tåuko nunavtinut ministerip Kanigtukut ninutigisi-
mavai akuerineKarKuvdlugit.
avisime „Politiken“ime agdlautigissaK maligdlugo Robert Klinteberg akilisångila-
roK Tunume tåmaraluarnermine ujårineKarnerminut. ujardlerneK nålagauvfiup ani-
ngaussartQtigisimavå 45.000 kr. migssiliordlugit. taima nalunaeruteKartoKarmat pi-
ssutausimavoK ujardlernerup taorsivfigineKarnigsså pivdlugo inatsisitigut iluamik
tungavigssaKarsimånglneK. svenskeK oKarsimavoK sermerssuåkut itivftariaKalersi-
manerminut plssutigisimavdlugo avdlåkut ånangniarslnaujungnaernine, tamånalo
akerdlilerneKarsInausimångilaK. — Klintebergip oKalokatigineKarnera takorKuvar-
put Kupernerme 21 åma 22-me.
Savalingmiunik isumaKatigissut
isumaKatigissut nutåK avdlånguteKartitsingingajagtoK, ilima-
nartordlo isumaKatigissut tåuna kingugdlersåusassoK. ilima-
nartoK ukiut ardlalialuit Kangiugpata kalatdlit savalingmior-
miutdlo aulisaKatigigsinaulerumårtut
aumarutigssanik piaineK unigtikiar-
torneicåsaoK ukiut tatdlimat ingerdla-
neråne. tamåna 1970-ime autdlarni-
saoK piainerdlo unigtitdluinarneKarsi-
måsaoK 1973-ime.
aningaussat pivdlugit
aumaråtigssarsiorfik unigtineKåsaotc,
Kutdligssarmiutdle pingitsailivdlugit
nugtineudsangitdlat. tamåna nunavti-
nut ministerip neriorssutigå otcardlune
HaKutarit ardlanartut K’utdligssani-
Binarumagunik soruname taimailior-
sinaussut. — ajornakusorpordle taku-
savdlugo suna inussutigiumårneråt.
taimåitumik inigssåinik inussutigssar-
siutigssåinigdlo igdlonarfingne avdla-
ne norKåissuniarpavut, nunavtinut
ministere onarpoK.
K’utdligssat taimaitineKarnigssåt
aulajangerneKarpoK aningaussat er-
Karsautigalugit avdlatut iliorneK ajor-
narsisimangmat. ukiune kingugdlerne
amigartorutit amerdliartuinarsimåput.
tamåna ama nunavtinut ministerip
issertutingilå OKarame nålagauvfiup
1964-imit 1967-imut 3,4 miil. kr. sipår-
simasinaugaluarai aumarutigssanik
PiaineK unigtineKarsimagaluarpat, tai-
måikaluartordle sulissut akigssarsisi-
neKartåinardlutik.
ajussårnarpoK
K’utdligssat sujunigssåt ukiut ar-
dlaKaleKissut OKatdlisigineKartarsima-
vok. igdloKarfiup atåinarnigssånik ta-
persersuissut ilåt, folketingimut ilau-
ssortaK Knud Hertling OKauseKarpoK,
K’utdligssat atorungnaernigssånik au-
lajangineK tutsiungmat:
— angisumik ajussårutiglnarsinau-
vara måna nålagkersuissut aulajangi-
vingmata K’utdligssat taimaitinetcar-
nigssånik. sordlo folketingip ivsatc
angmarneuarnerane OKausetcarsima-
ssunga, isumatcarsimavunga nålagker-
suissut utarmlårtariaKarsimagaluartut
aulajangivigsinatik, piainermigdlo pi-
ssaritdlisainigssamik akikitdlisainig-
ssamigdlo sujunersutausinaujumårtut
utartdsimåsagaluarait, måssa tamåna
amigartorutit amerdlinigssånik kingu-
neKåsagaluartOK.
isumaga maligdlugo piainerup unig-
tikiartuårneKarnigsså sivitsomeKarsi-
naugaluarpoK, tamatumuna isumang-
naitdlisaivfigineKåsagaluardlune Kut-
dligssarmiorpagssuit atajuartugssamik
sulivfigssarsisineKarnigssåt. månale
aulajangineKarérmat takussariaKaler-
poK KanoK pilerssåruteKartoKarnersoK
sulivf igssaKartitsi niarnikut a j ornar-
torsiutit iluarsisinaujumavdlugit.
nuånerpoK
sapåtit akunere pingasuinait Kå-
ngiuput landsrådip aulajangiungmago
K’utdligssat taimaitineKåsassut. nå-
lagkersuissut tamatuminga akuerssi-
nerénut tungatitdlugo landsrådip su-
juligtaissua Erling Høegh oKauseKar-
Pok:
— uvaguvtinut landsrådimingånér-
sunut nuånersuvoK uvdlok tåuna Kø-
benhavnimut tikivfigput ertcordlugo
tusaravtigo, nålagkersuissut akuerigåt
K’utdligssat taimaitineKarnigssånik
landsrådip sujunersutå, nautsorssuti-
gineKarsimångingmatdlo folketingimut
ilaussortat Knud Hertlingip åma Hans
Lembournip akerdliunerat. uvagut
Kalåtdlit-nunåmtugut påsisimavarput
nalivtine aulajanginigssaK pissaria-
nartoK imana nav smut akerdliusinau-
galuartunik, isumarputdle maligdlugo
tamanut ajunginerussugssamik.
K’utdligssane nugternigssamik ing-
mikut udvalge Kanigtukut landsrådip
su j uligtaissuanut oKauseKarsimavoK
ajunginerpåmik pineKarsimavdlutik
åma sulivfigssaKarnigssaK isumaga-
lugo. sulinikut ikiuissarnikutdlo Kut-
dlersaKarfik NungmitoK månamut
angnertorujugssuarmik suliniarérsi-
mavoK Kutdligssarmiut OKilisaivfigi-
niardlugit. sulinikut ikiuissarnikutdlo
KutdlersaK Alfred Dam november
Kåumat Københavnime Grønlands-
rådip agdlagtoKarfianik atautsiméKa-
tigingnigtugssauvoK nugtertitsinigssa-
me ajornartorsiutit åssigingitsut piv-
dlugit.
Savalingmiut nunarputdlo nutåmik
aulisamermut tungassumik isumatca-
tigissuteKarput. isumaKatigissut nå-
magsineKarpoK savalingmiormiut ka-
låtdlit sivnissuisa Kinigkat kisimik
sujugdlermérdlutik atautsiméKati-
gingneratigut, isumaKatigissumilo a-
tatinarnetcarpoK 1964-ime isumaKati-
gissut ingmånguaK avdlånguteKarti-
nardlugo. ilimanardluinarpoK taima-
tut aulisarneK pivdlugo naggatåmik i-
sumaKatigissuteKartOKartOK. atautsi-
méKatigit neriutigåt ukiOK Kavsikag-
tånguit Kangiugpata nunavtine auli-
sarneK ima pitsautigilerumårtOK isu-
maKatigissuteKalerKingnigssaK pissa-
riaerusimåsavdlune.
isumaKatigissumisaoK nutåme ag-
dlagsimavoK, atautsiméKatigit isuma-
Katigissutigigåt nunavtine aulisarneK
pivdlugo inatsit junip 3-åne 1967 atu-
lersoK. tåssane taineKarpoK Danmark-
ime inugtaussut kikutdlunit naliging-
mik aulisarsinautitaussut nunavtine
aulisamermut kigdligerKussap iluani-
saoK, Danmarkimutdle inugtaussut
Kalåtdlit-nunane nunaKavigsungitsut
pisinautitauvfé kigdlilivfigineKartåsa-
ssut utarKisaugatdlartumik, tamatu-
munåkut kalåtdlit soKutigissait sumi-
ginarneKatsailiorumavdlugit.
kigdlilinerit tåuko aulajangivfigine-
Kåsåput nunavtinut ministerip nalu-
naeruteKarneratigut.
avdlångutit angnikitsut
isumaKatigissume taineuarpoK, tåu-
na atorungnaertugssaussoK 1975-ip
nånerane, kisiånile 1971-ime aussamit
kalåtdlit savalingmiormiutdlunit pisi-
nautitåuput atautsimissuteKarKingnig-
ssamik norKåissuteKarnigssamut.
landsrådip sujuligtaissuata Erling
Høeghip agsut pingårtipå 1971-imit a-
tautsimitOKarKilersinaunigsså, ilima-
narpordlo landsråde atautsimissute-
Kamigssamik norKaerKårtujumårtOK,
tåssa ilimagineKarmat ukiut ardlauå-
ngitsut Kångiugpata måne aulisarneK
ima pitsångortigisinaujumårtoK sava-
lingmiormiut akuerineKarsinaulisav -
dlutik kalåtdlinut naligitineKardlutik
aulisarnigssamut.
isumaKatigissume nutåme avdlå-
ngutaussut måkuput:
isumaKatigissume sujugdlerme ing-
mikortoK 3 atorungnaerpoK taorser-
neKardlunilo aulajangersagkamik i-
måitumik: Kalåtdlit-nunane najuga-
Kavigsut kisimik nunamut pitutanik
ningitagaKarsinauvdlutigdlo Kagssute-
Karsinåuput.
erKigsisimatitsinigssamik aulaja-
ngersagkane kilisangnigssap inerter-
KutigineKarneranut tungassoK avdlå-
ngortineKarpoK imailivdlugo, Kalor-
ssuarnik kalingneK kilisangnerdlo i-
nerterKutaussut 3 sømilinik kigdliger-
Kussap iluane.
Savalingmiut autdlartitait åma ili-
simatineKarput landsrådip akuerine-
Kartiniarå kigdligerKussap iluane
Kagssutinik tivsukartitagkanik piniu-
teKarnigssaK.
nalunaerutip ingmikortuisa sisamå-
ne OKautsit „kigdligerKussap timåne
avåmutdlo kigdlingata eritåne" taor-
serneKarput imailivdlugit „sinerissap
timåne (KeKertat avatdlit, KeKertår-
Kat ikardluitdlo avatdlit timåne)”.
ingmikortoK 5-ime OKautsit uko
„kigdligerKussap timåne avåmutdlo
kigdlingata encåne” avdlångortineKar-
put imailivdlugit „3 sømilinik kigdli-
gerKussap iluane”.
Savalingmiut ajussårutåt
savalingmiormiut autdlartitåta su-
julerssortåt Chr. Djurhuus OKauseKar-
POk:
— savalingmiormiut tungånit neriu-
tigisimavarput Kalåtdlit-nunane ine-
riartorneK ima sujuarsimatigisassoK
aulisarnerme kalåtdlit ingmlkut pisi-
nautitauvfeKarnerat taimaitineKarsi-
nausimåsavdlune, påsinarsivordle tai-
måitoKångitsoK. kalåtdlit tungånit er-
sserKigsarneKarpoK kalåtdlit aulisar-
nikut ajornartorsiutinik angnertoKi-
ssunik ukioK måna nalautaKarsima-
nerat pissutausimassoK kalåtdlit ing-
mikut pisinautitauvfisa sule ukiut
ardlalialuit piginarneKarnigssånut.
tamåna pivdlugo akivugut savaling-
miormiut Kalåtdlit-nunåta encåne
(Klip. 3-me nangisaoK)