Atuagagdliutit - 10.10.1968, Blaðsíða 19

på andre nationers fiskeri, og dels rent
videnskabeligt, da det jo var første
gang, man fandt en af den atlantiske
skællaks fourageringspladser.
For at undersøge i hvor høj grad
fiskeriet påvirkes af det grønlandske
fiskeri, må følgende to hovedspørgsmål
besvares:
1) , hvordan påvirker den grønlandske
skællaksefangst antallet af de
skællaks, der returnerer til og fan-
ges i de områder, de udvandrede
fra?
2) hvordan påvirker den grønlandske
fangst sammensætningen og stør-
relsen af gydebestanden og den
efterfølgende produktion af ud-
vandringsmodne skællaks (smolts)?
Når svarene på disse spørgsmål, der
hver for sig kan deles op i en række
underspørgsmål, kendes, kan der ta-
ges stilling til, om eventuelle regule-
ringer af alle fiskerierne måske bliver
nødvendige.
I INTERNATIONALT SAMARBEJDE
For at kunne besvare disse spørgs-
mål var det nødvendigt at udvide det
samarbejde med udenlandske biologer,
der blev indledt i 1965. Siden 1966 har
der hvert efterår arbejdet 8 til 10
udenlandske lakseeksperter her i
Grønland. Det er biologer fra England,
Scotland og Canada, der sammen med
danske kollegaer er deltagere i arbej-
det. Det er dog ikke blot i Grønland
arbejdet er blevet intensiveret, men i
alle de lande, der har interesse i lakse-
problemerne, udføres omfattende un-
dersøgelser.
En forudsætning for, at det grøn-
landske skællaksefiskeri kunne på-
virke andre skællaksefiskerier — bort-
set fra prisdannelserne — var, at skæl-
laksen, efter at den havde besøgt
Grønland, vendte tilbage til sine gyde-
områder. Dette blev fra begyndelsen
taget som givet, allerede efter den før-
ste mærkning i 1965 blev det bevist, at
skællaksen vender tilbage til sine gy-
deområder. Det er senere blevet be-
kræftet igen, idet flere skællaks, der
er mærket her i Grønland, er blevet
genfanget i Canada, Irland og Scot-
land. Det må hermed betragtes som
givet, at det er den samme skællakse-
bestand, der fiskes på — dog til for-
skellig tid — i store dele af det atlan-
tiske område, d. v. s. Grønland, U. K.,
Irland, Canada, USA, Island og Vest-
sverige.
Et meget vigtigt spørgsmål, der skal
søges besvaret, er sammensætningen
af den bestand, der besøger Grønland.
Vi ved, at den gruppe skællaks, der
fiskes på her i Grønland, må have til-
bragt mindst 2 vintre i havet, inden
den vender hjem til sine gydeområder;
dette vides fra aldersanalyser. Nu skal
vi vide, hvor stort et bidrag af skæl-
laks, de enkelte gydeområder yder til
den grønlandske bestand. For det er
ikke alle de skællaks, som tilbringer
mindst to vintrer i havet, der kommer
til Grønland, idet der i de sidste par
år er fundet andre opvækstpladser i
Nordatlanten. En del skotske og vest-
svenske skællaks søger tilsyneladende
fourageringspladser langs Norges ky-
ster og op i Barentshavet. Dette pro-
blem — d. v. s. bestandens sammen-
syning — bliver søgt løst på flere for-
skellige måder. Der bliver udført me-
get omfattende mærkningsforsøg af
udvandringsmodne skællaks, smolts,
i gydeområderne, og ved Grønland bli-
ver der indsamlet et meget omfattende
materiale. Dette materiale består af
skælprøver, blodprøver, vævsprøver og
hele fisk til undersøgelse af de snyl-
tere, der lever på skællaksen.
Ved de mærkningsforsøg, der finder
sted i de forskellige gydeområder, er
det muligt ved hjælp af genfangster i
det grønlandske område og i gyde-
området at foretage en beregning, der
dog kun kan være vejledende, over
den grønlandske bestands sammen-
sætning. (
blodtype
Indsamling af blodprøver og vævs-
prøver er noget relativt nyt indenfor
fiskeribiologien. Det har vist sig, at
skællaks har forskellige blodtyper, og
at blodtypen varierer med de geogra-
fiske områder. Det er dog desværre
ikke et så enkelt system som det vel-
kendte ABO system, der er påvist hos
mennesker. Der er også en geografisk
betinget variation af æggehvidestof-
fernes sammensætning. Ved hjælp af
blodtyper og æggehvidestoffers varia-
tion kan det være muligt at beregne
sammensætningen af den grønlandske
skællaksebestand; det er dog desværre
et meget kompliceret arbejde.
En anden måde, ved hvilken det er
muligt at beregne bestandssammen-
sætningen på, er at undersøge de snyl-
tere, der lever på skællaksen. Denne
fisk er som alle andre levende væsner
vært for en række dyr, der lever på
og i den. Nogle af disse snyltere får
skællaksen på sig under sit fersk-
vandsophold, og en del af disse over-
lever skællaksens ophold i saltvand.
Det har nu vist sig, at det i nogle til-
fælde er forskellige arter af snyltere,
der findes på laksen fra Amerika og
Europa. Dette fungerer som en biolo-
gisk mærkning. Hvis der fanges en
skællaks med en bestemt snylter, kan
det siges, om denne skællaks kommer
fra Europa eller Amerika.
Ved aldersanalyser kan det også
være muligt at sige noget om bestan-
dens sammensætning, da det antal år
skællaksen lever i ferskvand varierer
fra område til område — afhængig af
temperaturen. Antallet af ferskvands-
år kan direkte aflæses på skællet, hvor
der dannes årringe.
Nu er det desværre ikke muligt at
kunne nøjes med een metode, da
mange i øjeblikket ukendte faktorer
påvirker resultaterne. Det er derfor
nødvendigt at benytte en række meto-
der for at kunne beregne sammensæt-
ningen af skællaksebestanden ved
Grønland.
MÆRKNINGER
Ved hjælp af mærkninger i Grøn-
land er det muligt at konstatere, hvor
laksen svømmer hen, efter den har
forladt de grønlandske farvande. Des-
værre har det vist sig, at det er meget
vanskeligt at fange skællaks, der eg-
ner sig til mærkning, idet fisk, der er
fanget i laksegarn, næsten altid har
taget varig skade, så de er uegnede
til mærkning. Derfor er det forsøgt
ved hjælp af bundgarnslignende net
at fange skællaks. Også her støder vi
på vanskeligheder, for det har vist sig,
at redskaber, der kan bruges i Eng-
land, Scotland og Norge ikke eller med
tilsyneladende lille resultat, kan be-
nyttes i Grønland. Dette hænger til-
syneladende sammen med, at skællak-
sen opfører sig forskellige på sine fou-
rageringspladser og i nærheden af sit
gydeområde. Når skællaksen nærmer
sig sine gydeområder, vandrer den
målbevist mod sin oprindelsesflod.
Der er det muligt ved hjælp af net at
lede fisken ind i de store garn. I
Grønland derimod er det en fisk, der
er på jagt efter føde, og den lader sig
tilsyneladende ikke lede ind i garn.
Det er dog ikke opgivet at bruge bund-
garnslignende redskaber, det blev prø-
vet sidste år, og der blev kun fanget
få fisk, men en meget stor del af disse
skællaks var egnet til mærkning. Der-
for vil der også i år blive forsøgt med
disse redskaber, men i andre områder
af Grønland, idet vi håber at finde
nogle egnede pladser for disse redska-
ber.
Disse store internationale skællakse-
undersøgelser har på mange områder
forøget vor viden om denne facine-
rende fisk; det har således været nød-
vendigt at genoptage en række under-
søgelser og der benytte moderen me-
toder, men det har også været nød-
vendigt at sammenfatte alle resulta-
terne fra de forskellige områder. Der-
ved er der fremkommet et mere sam-
menhængende billede af skællaksen og
dens vaner.
Selv om problemerne langt fra er
løst, har de omfattende analyser og
undersøgelser dog allerede givet en
række resultater. Ud fra tusinde al-
dersanalyser og målinger af skællaks,
fanget ved Grønland, kender vi nu
gennemsnitsstørrelse og vægt, 60—70
cm 3—4 kg. Vi ved også, at skællaksen
ved Grønland nødvendigvis må til-
bringe mindst 2 vintre i havet, inden
den gyder første gang. Disse oplysnin-
ger er meget vigtige, idet vi ved at
sammenholde dem med oplysninger
fra de forskellige gydeområder, ved,
at skællaksen, der har tilbragt 2 vin-
tre i havet, vejer 40 til 50 °/o mere end
den gjorde ved Grønland. Vi ved også
ud fra aldersanalyser, at en meget stor
gruppe skællaks kun tilbringer een
vinter i havet, inden den gyder. Der-
med er den gruppe, kaldet Grilse,
udenfor rækkevidde af det grønland-
ske fiskeri.
Fangstmæssig er Grilse i mange flo-
der en meget vigtig del af den samlede
fangst, skænsmæssig for hele det at-
lantiske fiskeri udgør den ca. 50 °/o
beregnet i antal, vægtsmæssig betyder
den mindre. Da det nu har vist sig, at
der er en meget nøje sammenhæng
mellem den bestand, der fiskes på ved
Grønland, og de bestande, der fiskes
på i de forskellige gydeområder, bør
skællaksefiskeriet i det atlantiske om-
råde betragtes som en helhed.
RELATION
Det er derfor klart, at et fiskeri ved
Grønland må reducere det antal af
skællaks, der vender tilbage til sine
gydeområder, men hvor meget eller
hvor lidt det påvirker andre fiskerier,
er ikke klart. Dette afhænger bl. a. af
den tilvækst, der finder sted, mens
skællaksen vandrer fra Grønland og
tilbage til sine gydepladser, af den
naturlige dødelighed der finder sted i
vindringsperioden, samt af størrelsen
af det fiskeri der drives i gydeområ-
derne. Desværre kendes den naturlige
dødelighed ikke; den skal findes ved
hjælp af skællaksemærkninger ved
Grønland. Ud fra kendskabet til til-
væksten, der finder sted, mens skæl-
laksen vandrer fra Grønland og til-
bage, er det muligt at foretage visse
beregninger om det grønlandske fi-
skeris påvirkning på det totale skæl-
laksefiskeri. Det har nemlig vist sig,
at hvis der i gydeområderne fanges
70 °/o og derover af de skællaks, der
har besøgt Grønland, er gevinsten ved
den vækst, der finder sted under skæl-
laksens tilbagevandring, større end
udbyttet af et grønlandsk fiskeri. Det
omvendte gælder naturligvis også;
hvis der således fanges under 70 “/o
,af de skællaks, der har besøgt Grøn-
land — og det gør der — så vil et
skællaksefiskeri ved Grønland forøge
totaludbyttet i Nordatlanten. Der er
her kun tale om det vægtmæssige ud-
bytte. En tilsvarende opgørelse base-
ret på udbyttet i kroner og øre, lig-
ger udenfor rammerne af fiskeribiolo-
gernes arbejde.
Endnu har det grønlandske fiskeri
ikke påvirket andre nationers skæl-
laksefiskeri, og det har ikke været
muligt at påvise en sammenhæng mel-
lem variationerne i udbyttet af fiske-
riet i andre områder og det grønland-
ske.
Med hensyn til hovedspørgsmål 2
— om gydebestanden — kan det fast-
slås, at medmindre gydebestanden re-
duceres meget væsentligt, vil antallet
af producerede smålaks stadig være
det samme, da det er helt andre årsa-
ger end antallet af gydende fisk, der
er afgørende for den efterfølgende
produktion af smolts.
Som det forhåbentlig er fremgået, er
det et meget stort internationalt un-
dersøgelsesprogram, der er under ud-
førelse. Det er nødvendigt for arbej-
dets gennemførelse, at alle oplysninger
om skællaks og skællaksemærker vi-
deregives til fiskeribiologerne. Grøn-
lands Fiskeriundersøgelser har i mange
år haft et glimrende samarbejde med
fiskerierhvervet her, og vi håber, at
dette gode samarbejde også vil kunne
videreføres, når det gælder skællakse-
problemerne. Der betales 30 kr. for et
skællaksemærke, helst med oplysnin-
ger om fangststed, dato, vægt, længde
og køn samt nogle skæl taget lige un-
der rygfinnen. Hvis det er muligt, vil
vi gerne have den mærkede skællaks
hel, d. v. s. med indvolde; den må
ikke være slagtet, og mærket skal
sidde på fisken. For en sådan hel mær-
ket skællaks betales der 30 kr. for
mærket plus den dobbelte kilopris for
fisken. Det er klart, at fisken skal
være forsvarlig nedfrosset, da den
skal bruges til undersøgelser, der fore-
tages uden for Grønland.
Jens Møller Jensen,
fiskeribiolog, cand. mag.
1 verdenstid 2 hundreddels-skala 3 huske-skala 4 pulsometer-skala 5 tachymeter
TISSOT
rønuisd
tikker præcist med tidens mode
skifter udseende efter Deres ønske!
Carrousel fra Tissot i Schweiz er avancerede
ure skabt for dem, som tænker og handler
frit og ukonventionelt. Tissot Carrousel viser
både, hvad klokken er, og hvem De er!
På få sekunder tilpasser De Deres Tissot
Carrousel efter Deres øvrige påklædning.
Smuk harmoni eller sjov kontrast - lige efter
Deres eget ønske.
Med hvert Tissot Carrousel får De 5 udskif-
telige ringe - enten i feminine, moderigtige
farver - eller som skalaer med teknik til
special-formål.
Med almindeligt optræk koster Tissot Car-
rousel kr. 224 i chromstål og kr. 247 i double.
Med almindeligt optræk og dato kr. 253 i
chromstål og kr. 276 i doublé. Eller med
automatic og dato kr. 320 i chromstål og
kr. 344 i doublé.
Tissot Carrousel - til damer og herrer - leve-
res i smart og praktisk etui.
Men skynd Dem! Hele verden råber på den-
ne sensation - som Tissotforhandleren glæ-
der sig til at vise Dem.
Det store farvekatalog får De samtidig eller
ved indsendelse af nedenstående kupon.
Send mig GRATIS Tissot farvekataloget.
Navn:
Adresse:
Indsendes til J. C. Filtenborg A/S, 8100 Århus C, eller
J. C. Filtenborg A/S, Kronprinsensgade 8, 1114 København K.
19