Atuagagdliutit - 10.10.1968, Side 30

nunanut avdlanut tuftgassumemgit
En guerillas dagbog
Ernesto Che Guevara overlevede ikke kampen for frihed for den fattige
bolivianske befolkning. — Men den revolutionære kamp i Bolivia fortsætter.
Af HERVARD MERVED.
(RB-Special)
Che nåede ikke at blive mere end
39 år gammel. Hans død blev vold-
som, som hans liv havde været det:
Han blev henrettet af den bolivianske
diktator Rene Barrientos’ soldater.
Che overlevede ikke sin ide, men
han formåede at væde den med sit
blod, skriver Fidel Castro i sit forord
til Ernesto Che Guevaras dagbog, som
netop er udkommet på dansk.
8. oktober 1967 blev Che såret og ta-
NYT SMART TØJ
til små priser
Elegant vinterpjækkert
i en lækker blød kvali-
tet, der er både lun og
let. Farve: lys camel
med blåt foer og brune
læderknap-
per .......
Vatteret nylonjakke
med nylonfoer (lige til
at vaske) let og varm —
den ideelle vinter-
sportsbeklædning til bå-
de damer og
herrer .....
88
Sømandsjakke
smukt forarbejdet i hel-
ulden klæde med rødt
foer til voksne og ju-
nior — en virkelig god
og klædelig 4 4 Q
jakke til kun | | %j
Seventeen jakke
vinterens nye jakke til
de unge. 2-radet med
2X4 læderknapper, høj
knapstilling og let talje-
ret. Helulden tweed i
smarte stribede og tern.
d“':.:::::: 168
Lammeskindsveste
Alaska pels
til damer, herrer og
børn. Pragtfuld langhå-
ret orlon-kvalitet med
kraftigt nylon poplin-
foer, flere
farver.......
98
til at have på under jak-
ken, med tyk varm lam-
mepels indvendig — en
meget praktisk ting til
den kolde tid, mange
størrelser ..
„Flower power“ skjorter
i psychedelic mønstre er helt rigtig til
de unge idag. Vi har dem i et væld af
festlige farver og sjove mønstre, f. eks.
i faconer som de har afbildede ........
49fi5
Tilsvarende bukser
prima terylene i mange farver og i de Q O
sidste nye faconer med svaj forneden.. 30."
Piratbukser
med ekstra bredt læderbælte og lav Q Q
talje, kraftig i lysegrå og cognacfarve.. UUi"
Holmens benklæder
i den kendte kraftige kvalitet (mørke- "7 O
blåt, gråt eller sort helulden klæde) .. # O ■ “
Ved bestilling af jakker opgiv brystmål. Benklæder opgiv livvidde.
Skjorter opgiv nr. (halsmål). Alle mål opgives i centimeter.
Alle ovenstående priser er inclusive gratis luftpostfragt.
Pakkerne afsendes samme dag, som ordren indgår.
Skriv tydeligt med blokbogstaver.
tøj hus et’s
HERREMAGASINER
FÆLLEDVEJ 16, 2200 KØBENHAVN N.
get til fange af soldaterne. På det
tidspunkt havde han næsten i et ar
ledet en håndfuld guerillakrige i de
bolivianske bjerge.
i hans dagbogsoptegnelser, der er
skrevet uden udgivelse for øje, kan
man dag for dag følge opbygningen af
partisangruppen — arbejdet, trænin-
gen, kampene, sorgerne og glæderne.
Med sin død nåede han at blive en
Robin Hood-agtig helteskikkelse. In-
teressen for hans virke og ideer er
voldsom. I JDanmark udkom hans dag-
bog næsten samtidig på tre forlag, og
yderligere en bog med taler, artikler
og breve er under forberedelse.
IKKE NOGET TESELSKAB
En revolution er ikke noget te-sel-
skab, har Mao Tse-Tung sagt. Ches
dagbog giver beviset.
Efter at være smuglet ind i den fat-
tige latinamerikanske diktaturstat
startede Che et stort organisationsar-
bejde for at oparbejde en guerilla-
bevægelse. 7. november 1966 begynder
dagbogen — og allerede på det tids-
punkt fremgår det, at landets kommu-
nistiske parti ikke uden videre er ind-
stillet på at yde støtte til guerillaen.
Senere medfører guerillakrigen en
splittelse af partiet. Dets leder, Mario
Monje, ønsker ikke væbnet kamp, og
hans indstilling udvikler sig nærmest
til modarbejde. Andre kommunister
river sig imidlertid løs fra partiet og
slutter sig til partisanerne.
Vigtigst for Che Guevarras guerilla
i Bolivia var ikke de voldsomme kam-
pe mod diktaturets soldater, men der-
imod opbyggelsen af kontakten med
de forarmede bønder og arbejdere.
Che vidste, hvor betydningsfuldt det
var, at vække de underkuedes for-
ståelse for revolutionen, og utræt-
teligt arbejdede han for at komme
mere ind på livet af dem.
Dagbogens optegnelser giver et bil-
lede af, hvordan bøndernes indstil-
ling — langsomt — vendes fra frygt
til nysgerrighed og åbenhed. Hvorefter
de atter lammes af frygt, da regerings-
soldaterne sætter modangreb ind, bl. a.
med luftbombardementer for at af-
skære guerillaen.
Che fik ikke den støtte fra den
fattige befolkning, han havde håbet,
og som var nødvendigt for at føre
krigen til et for partisanerne heldigt
resultat.
Alligevel opbygger Che Guevara sin
modstandsbevægelse, og marts 1967
mener han at være klar til de første
kampe. I sin månedsanalyse for fe-
HAKKEBØF
LEVERPOSTEJ
BAYERSKE PØLSER
og alle de andre lækre
middags- og frokostretter
NEK’IT ASERORTIGKAT BØFFIT
TINGUARK’AT
PØLSfRK’AT
avdlatdlo nerissagssat
igdlir.gnartut uvdlo'kerkastornermut
kagdlersugkanut atortugssat
DANSKE ANDELSSLAGTERIERS KONSERVESFABRIK ROSKILDE
bruar skriver han: „Næste etape bli-
ver afgørende og præget af kamp“.
Og han får ret. I tiden derefter —
frem til den skæbnesvangre dato 8.
oKtober — kommer det til mange træf-
ninger mellem bolivianske soldater og
latinamerikanske guerillaer.
DEN SIDSTE TID
Partisanerne klarer sig godt. Til at
begynde med. Den sidste del af dag-
uogen giver et bmede ai en guerilla-
gruppe, der stadig svækkes af de
hårde prøvelser, de til daglig udsættes
ror: sult, sygdom, menneskelig svigten.
sygdom er det, der rammer Che
værst. Han lider al tuberkulose, men
kan for det meste af tiden holde det
nede med piller. Imidlertid erobrer
politisoldaterne på et vist tidspunkt
oenoidningen af medicin, og guerilla-
føreren ma klare sig sa godt, han kan.
Det hæmmer i høj grad aktionsmu-
lighederne, og det bliver ikke bedre,
na en pian om erobring ai medicin for-
fejler.
nogen giver et billede af guerilla-
gruppen i stadig opløsning, zb. sep-
temoer skriver Che: „En smertelig
dag, der pa et vist tidspunkt så ud tn
at skune blive vor sidste .... klok-
ken 10 passerede 46 soldater forbi os
med oppakning, de var evigheder om
at fjerne sig. Klokken jlz dukkede
en anden gruppe op, denne gang pa
7/ mand, og for at sætte kronen pa
værket faldt der i dette øjeblik et
skud, hvorpå soldaterne gik i stilling.
Officeren gav ordre til, at de skulle
løbe ned i grøften, der naturligvis
viste sig at være vores. Men endelig
fik de en besked over radio, og han
lod til at være tilfreds, så de mar-
cherede videre igen. Vort tilflugtssted
har ikke noget forsvar fra oven, og
muligheden for at undslippe, hvis de
opdagede os, var minimal ....“.
Politisoldaterne er ved at have inde-
sluttet den lille gruppe. I sin må-
nedsanalyse for september, skriver
Che: ........ hæren udviser faktisk
større effektivitet nu, og bønderne
hjælper os overhovedet ikke, men gø-
res til stikkere ...... den vigtigste
opgave er at slippe fri og finde gun-
stigere egne“.
Kort efter, 7. oktober, skriver Che
for sidste gang i sin dagbog: „Hæren
har udsendt en mærkelig meddelelse
om tilstedeværelsen af 250 mand i
Serrano, der skal afskære tilbagetoget
for de 37 eftersøgte, idet den angiver
egnen mellem floderne Acero og Oro
som vort tilflugtssted. Meddelelsen sy-
nes at være en afledningsmanøvre".
Det var det sidste, Che Guevara —
manden, der i halvtredserne var med
til at føre guerillakrigen på Cuba til
sejr — fik lejlighed til at skrive. Da-
gen efter kl. 13 faldt han og hans
medrevolutionære i et baghold i en
snæver kløft. Det kom til voldsom
kamp, hvorunder Che, der var såret
måtte overgive sig, fordr hans gevær
gik i baglås. I 24 timer holdt hans mod-
standere ham i fangenskab, hvorefter
han brev henrettet. ffølge Fidel Cas-
tros forord i dagbogen blev han skudt
med en maskinpistol fra bæltestedet
og ned. Hans dødskamp trak i lang-
drag, indtil en sergent dræbte ham
mea et pistolskud.
EKKOET EFTER CHE
Che var uden tvivl en idealist. Hans
socialistiske — og revolutionære —
sindelag drev ham imidlertid ud i en
kamp pa liv og død for ue ideer, han
troede var rigtige. Som Fidel Castro
skriver: „Der vn til alle tider og un-
der alle omstændigheder være und-
skyldninger nok for ikKe at slås, men
at sias er og bliver den eneste vej til
at opnå friheden".
Offentliggørelsen af Ernesto Che
Guevaras dagbog skabte en ny krise i
det efterhånden vaklende diktatonsKe
bolivianske styre. Det var den davæ-
rende indenrigsminister, Antonio Ar-
gueaas, uer i ai hemmeligned tog foto-
kopier ai dagbogen og smuglede dem
til Havana.
Arsagen var, hævder han selv, at
CIA’s (USA’s efterretningstjeneste)
magt i Bolivia var blevet så stor, at or-
ganisationen havde torturhuse og
fængsler i Bolivia. De blev drevet
uden om den bolivianske regering".
Arguedas flygtede ud af landet, inden
han blev afsløret.
Men revolutionen er ikke et over-
stået stadium i Bolivia. Den støtte,
Che Guevara havde håbet at få fra
bønderne, er i stedet kommet fra stu-
denter og intellektuelle i Bolivias ho-
vedstad, La paz. De har uophørligt
sammenstød med politiet og rejser bar-
rikader på byens hovedstrøg.
Og den afsatte chef for hærens ge-
neralstab, general Marcos Semperte-
gui, erklærer: „Jeg har rejst oprørets
banner for at sætte den regerende
klike af uduelige generaler på porten".
Selv om Che tabte sin personlige
kamp, satte han meget i bevægelse.
Hvad enten man sympatiserer eller
ej, må man erkende, at han var en
personlighed, som ikke lod sig kue,
og som identificerede sig helt og fuldt
med den ide, som var hans.
AKTUEL UDENRIGSPOLITIK:
Nationalismen overlever
I en verden, der taler mere om in-
ternationalisme end noget andet emne,
er Frankrigs præsident formentlig den
eneste større statsmand, der åbent
indrømmer, at vor tidsalder i virke-
ligheden er national, indadvendt og
selvoptaget. Stammefejderne i In-
dien og Burma, kulturrevolutionen i
Kina, borgerkrigen i Nigeria, sprog-
striden i Canada og splittelsen af USA
vidner klart om den bølge af nationa-
lisme, i flere tilfælde endog regiona-
lisme, som har grebet menneskeheden
trods politikernes gyldne løfter. De
forenede Nationers udvikling i de se-
nere år er måske bevis, at politi-
kerne knap nok tror på deres egne
ord om internationalismens værdi.
Alligevel er de Gaulle ene om sit
forsvar for nationalismen. Hverken
Czekoslovakiet eller Biafra, hvor na-
tionalismen har lidt sine hidtil største
nederlag i år, kan afskrække den fran-
ske præsident. For ham er der kun
tale om midlertidige tilbageslag, der
ikke anfægter rigtigheden af den kurs,
han har lagt sig fast på, og som han
understregede på sin pressekonference
i tirsdags.
Frankrig fordømmer Jalta-aftalerne
og den blokpolitik, der vandt fodfæste
i årene efter anden verdenskrig. Men
uanset, hvor meget denne fordømmelse
er i overensstemmelse med de natio-
nale og nationalistiske tendenser ud
over Europa, er den ikke urealistisk.
Sovjetunionen og USA er fremdeles de
to stormagter, som i mere eller mindre
udstrakt grad behersker eller påvirker
en lang række halvstore og små na-
tioner. Det viste sig sidste år, da de
Gaulle foreslog en fire-magtskonfe-
rence om Mellemøsten — og måtte af-
finde sig med et topmøde i Glassboro
mellem præsident Johnson og mini-
sterpræsident Kosygin. Det viste sig
igen i år, da Czekoslovakerne gjorde et
beslutsomt forsøg på at undslippe den
sovjetiske dominans med katastrofale
følger både for den czekoslovakiske
nationalisme og for de afspændings-
bestræbelser, der gav håb om en af-
vikling af bloksystemet indenfor den
næste generation.
Og det er kun få måneder siden, de
Gaulle var den mest populære vestlige
statsleder i Østeuropa. Hans udfald
mod USA og NATO gjorde ham til
eksemplet på en selvstændig politiker,
der blev modtaget lige hjerteligt i
Moskva, Warszawa og Bukarest. Hver-
ken generalens hårdhændede behand-
ling af de franske kommunister under
maj /juni opstanden i år, hans lidet
U-landsvenlige fremfærd i Mellemøs-
ten og Afrika, eller hans brintbombe-
forsøg over Stillehavet kan ændre
Moskvas opfattelse.
I dag må lederne i Kreml sidde til-
bage med en flov smag i munden,
efter at de Gaulle i logisk konsekvens
af sin tro på nationalismen har rettet
den vestlige verdens hidtil hårdeste
og mest nuancerede kritik mod besæt-
telsen af Czekoslovakiet.
Hans ord, der gang på gang er ble-
vet citeret i Moskva som det nærmeste
en vestlig statsleder kan komme sand-
heden, vil få langt større virkning i
Østeuropa end de fraser, blokpolitik-
kens talsmænd har haft til overs for
Czekoslovakiet.
EEEVINRUDE
SALG, SERVICE OG REPARATIONER
tuniniaineK, pilersuineK iluarsainerdlo
ANDERSEN & CHRISTIANSEN
Box 119 . 3900 Godthåb . Telegramadr.: ANDCHRIS
3C