Atuagagdliutit - 10.10.1968, Blaðsíða 14
Husflid som bierhverv
grønlandske bygd
er
En lille del af bevillingerne til bygdernes udbygning kan anvendes til etab-
lering af et effektivt omsætningsorgan for husflid. Det vil lese en række pro-
blemer for bygdbefolkningen.
Af JENS JOULSEN
Forslag om at satse på husflid og
småindustri som biindtægtsmuligheder
i Grønlands bygder og yderdistrikter
dukker stadig op, når eventuel forbed-
ring af frierhververfamiliernes ind-
tjeningsmuligheder diskuteres. Sam-
tidig erkendes det, at der er adskillige
vanskeligheder, der først må overvin-
des. De store afstande gør transport
af f. eks. færdigvarer kostbar, små
bedrifter vil bl. a. have svært ved at
opnå radionelt indkøb og salg — dog
er disse vanskeligheder mest aktuelle
når det gælder småindustri. Når det
gælder husflid, som artiklen først og
fremmest drejer sig om, vil der være
vanskeligheder med hensyn til regel-
mæssig levering, overholdelse af af-
talte tidspunkter, standarder osv., vel
at mærke, hvis man går ind for en
ordning, der vil blive skitseret i det
følgende.
Med risiko for at blive erklæret
som modstander af liberalisme, må
jeg i første omgang foreslå, at en lille
del af de penge, som staten skal bruge
til udbygning af bygderne, bruges til
at bygge et effektivt omsætningsorgan
for husflid (og småindustri) op. Ud-
gifterne til dette skal altså i sin helhed
betales over statsbudgettet (en gyse-
lig tanke, endnu en gang en tigger-
gang til staten!) for at sikre, at produ-
centerne principielt får samme pris
som den, detaillisten betaler.
Hvis man ellers har et nogenlunde
åbent sind selv for idéer, der ved
første øjekast ser mindre tiltalende
ud, vil det ikke være vanskeligt at
få øje på de mange muligheder, en
sådan organisation vil kunne skabe.
For det første vil det være muligt at
opnå en ganske god timeløn ved flere
slags arbejder, som i dag ikke er løn-
somme, fordi producenten efter den
her skitserede ordning ville få største-
parten af det, køberen betaler. Som
følge heraf ville mange blive interes-
seret i dette arbejde, og da særlig folk,
der bor langt fra de arbejdspladser,
som er blevet etableret som følge af de
tit omtalte 5-års planer. Det ville ikke
være rimeligt at pålægge omsætnings-
organet nogen form for modtagnings-
pligt. Produktionen må så reguleres
gennem kontrakter mellem producen-
terne og centralen, hvori kvanta, kva-
litetskriterier og leveringstider er nøj-
agtigt fastlagt. Mange ville sikkert
LABORANT-SEKRETÆR
laboratoriame sulinerme angnikikaluamik ikiortaujutigalune nakorsamut
agdlagtitut laboratoriamilunit sulissujutigalune uvdlup agfåne distrikts-
lægemut agdlagtitult atorfit mardluk inugtagssarsiorneKarput, sujugdleK
Upernaviup nåparsimaviane åipålo Nanortagdlip nåparsimaviane. atorfit
tåuko inugtalerneKåsåput 1/10 tamatumalunit kingorna piårnerpåmik.
GAS-imik isumaicatigissutit maligdlugit akigssarsiaKåsåput, nåparsima-
vingmile laborantitut inerdlutik iliniarsimassuit akigssarsiaKåsåput Ka-
låtdlit-nunånut ministereKarfiup hospitalslaborantitdlo kåtuvfiata akor-
nåne isumaKatigissutit maligdlugit.
atorfiningniardlune Kinutit piårnerpåmik unga nagsiuterKuneKarput
landslægen, box 76, 3900 Godthåb.
2 stillinger som lægesekretær, som er villig til at deltage i lettere labora-
toriearbejde, eller laborant, som er villig til ca. den halve dag at arbejde
som sekretær for distriktslægen, er ledige på henholdsvis Upernavik og
Nanortalik sygehus. Tiltrædelse 1/10 eller snarest derefter. Løn efter
GAS-overenskomsten dog for en autoriseret hospitalslaborant efter over-
enskomst mellem Ministeriet for Grønland og Landssammenslutningen
af hospitalslaboranter.
Eventuelle ansøgninger bedes fremsendt til landslægen, box 76, 3900
Godthåb, snarest.
Her er Danmarks mest omtalte lænestol
ØNSKESTOLEN
— en af vore hidtil største succes’er
.... mange ønskestole er allerede
sendt til Grønland.
Pris i Danmark, monteret
med oksehud ............. kr. 1.539,00
Pris til Grønland.......... „ 1.539,00
-f- exportrabat............. „ 171,00
kr. 1.368,00
-7- 5 % rabat for efterkrav „ 68,40
kr. 1.299,60
+ emballage ............. „ 60,00
kr. 1.359,60
Fås i farverne sort, jordbrun, tan rød og grøn.
I heluldent stof (mange skønne farver): Pris til Grønland........ kr. 985,00
-r- de samme pct. fradrag ....................................... kr. 891,78
Stolen leveres fragtfrit til København. De betaler fragt og forsikring mellem
København og Deres by.
FULD RETURRET
.... KØB BEDRE MØBLER
OG TÆPPER I ....
hcarloffs
bolighus
ABSALONSVEJ, 7400 HERNING
De er velkommen til at rekvirere vore møbelkataloger.
være interesseret i at få sådanne kon-
trakter. De organer, som får afgørel-
sen af, hvem der får dem, ville have
muligheder for at forfølge flere for-
skellige mål og løse mange forskellige
samfundsproblemer på en effektiv og
økonomisk fordelagtig måde.
For det første måtte naturligvis alle
dem, der allerede har demonstreret
specielle anlæg og færdigheder i hus-
flid og brugsKunst, få deres arbejds-
muligheder sikret på denne måde. Blot
dette ville sandsynligvis frigøre en
vårflom af skabende evne, som i dag
ikke kommer til fuld udfoldelse. Det
ville forøvngt være nærliggende at
knytte de dygtigste brugskunstnere og
andre med særlige kvalifikationer til
centralen som konsulenter. Men des-
uden er der vel mange slags aktivite-
ter, som ikke kræver specielle evner
og anlæg, og som kan læres i løbet af
relativ kort tid.
Grønlændernes husflid bærer for
mig at se muligheder i sig til at blive
noget af det bedste vi har af souvenirs,
både til turister og til eksport. Men det
vil være meget vanskeligt at realisere
disse muligheder uden en effektiv om-
sætningsordning. Nu producerer grøn-
landske kunstnere (udtrykket „kunst-
nere" bruges her i meget bred betyd-
ning) enten for mellemmænd (noget
som giver dårlig fortjeneste), eller de
sælger til turister og andre (noget som
ofte giver god fortjeneste til dem, der
har gode muligheder for at handle
på denne måde). Jeg er dog bange for,
at denne form for produktion i det
lange løb vil føre til dårlig kvalitet.
Ved den slags salg er der ingen grund
til at lave ordentlige ting, alt kan
sælges (det har man i hvert fald ind-
tryk af), og man får som regel lige
god pris for en god som for en dårlig
papirkniv af tand eller en taske. I
længden må dette bringe grønlandsk
husflid i miskredit. Ved en offentlig
omsætningscentral kunne grønlæn-
derne sikres rimelig fortjeneste og kø-
berne ordentlige varer. Man må selv-
følgelig gennemføre streng kvalitets-
kontrol og varemærkning, sådan at det
lønner sig at gøre godt arbejde. Det
ville da også lønne sig dårligt at gå
rundt med ukontrollerede og umær-
kede varer, såfremt man skulle gå ind
for, at centralens service skulle være
gratis.
Denne måde at organisere produk-
tion på ville efter min mening kom-
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30
1401 KØBENHAVN K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER OVER HELE VERDEN
UDSØGTE TÆPPER FRA
IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT FRA VOR
KREDITOPLAGER ELLER
FRIHAVNSLAGER
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
binere maksimal frihed for producen-
terne til at tilpasse arbejdet til deres
og familiens aktivitet iøvrigt, med
maksimale muligheder for central kon-
trol med produktionsform, kvanta,
kvalitetsstandarder o. 1. Om producen-
terne arbejder nat eller dag, sommer
eller vinter, hurtigt eller langsomt,
ville være afhængig af, hvad der pas-
ser for den enkelte familie.
Måske kunne det hele nå så vidt, at
enkelte internationale designere kunne
engageres til at lave nye modeller, og
disse behøvede end ikke at drive folke-
oplysning for at få folk til at pro-
ducere. Det ville heller ikke være nød-
vendigt at drive propaganda for at få
folk til at gøre ordentligt arbejde, da
man ville have udmærket mulighed
for at sanktionere afvigelser fra stan-
darden ved reduktion af folks tilgode-
havender — naturligvis med hjemmel
i kontrakten.
Ved at gøre centralen kapitalstærk,
og dette er jo ikke noget problem for
staten, kan den blive i stand til at
holde så store lagre, at der kan ud-
vises stor tolerance overfor leveran-
døren med hensyn til leveringsfrister.
Som de facto monopol ville centra-
len komme til at stå relativt stætkt
overfor detaillisterne, men dette ville
ikke nødvendigvis betyde dårligere
muligheder for detailhandelen. Nu kø-
ber vel de fleste, som sælger husflid,
varerne i fast regning og må kalkulere
med så høj avance, at risikoen for ikke
at få solgt er dækket. Denne avance
kunne sættes væsentligt lavere, der-
som detaillisterne kunne have vårene
i kommission fra centralen, som også
måtte gøres stærkt nok til at give kre-
ditter. Dette kunne gøre næsten hvil-
ken som helst butik til et udsalgssted
for husflid og småindustri, og mar-
kedet for den slags varer ville blive
meget større end i dag.
Der er næppe mange mennesker,
hvis økonomiske muligheder vil blive
reduceret, dersom staten overtager en
gros omsætningen af disse specielle
varegrupper. Til gengæld vil man
igennem en sådan ordning skabe nye
muligheder for mange. Og for at
sætte en udvikling, som kan hjælpe
mange, igang er vi nødt til at ignorere
de få.
Kanske jeg er for optimistisk; mit
syn på hele spørgsmålet er måske for
teoretisk og upraktisk, men efter min'
mening ville en offentlig omsætnings-
central for husflid og småindustri løse
en del problemer for bygdebefolknin-
gen uden at skabe for mange nye. Må-
ske kunne vi tilmed håbe, at tilflyt-
ning til byerne, som er ved at gå over
gevind, kunne blive reduceret.
Må jeg så til slut give udtryk for et)
håb om, at en eller anden praktisk og
vidende mand ville skrive en instruk-
tiv artikel om småindustri som biind-
tægtsmulighed i Grønlands bygder og
yderdistrikter, løvrigt skylder jeg de
personer, der i tidens løb har præste-
ret et yderst prisværdigt initiativ for
at organisere salget af de grønlandske
husflidsarbejder den indrømmelse, at
jeg i højeste grad anerkender det, de
har præsteret. Når jeg alligevel skri-
ver en artikel er grunden den, at jeg
på en eller anden måde føler, at den
etablerede organisation har visse
mangler. Det kan vel heller ikke ska-
de, at vi i fordragelighed debatterer
hele spørgsmålet for at se, om ikke vi
kunne finde frem til en ordning, der
er mere tilfredsstillende for alle par-
ter — producenter såvel som aftagere
af husflidsarbejderne.
Jens Poulsen.
Motorkøretøjer i Grønland
skal nu beskattes
Alle privatejede biler, lastvogne og varevogne pålægges en afgift på 2.000
kr. pr. vogn. Motorafgifterne vil årligt indbringe landskassen 2,5 mili. kr.
Motorkøretøjer i Grønland skal nu beskattes. Landsrådet vedtog det økono-
miske planlægningsudvalgs forslag, der går ud på, at alle privatejede biler,
lastvogne og varevogne pålægges en afgift på 2.000 kr. årligt pr. vogn. Afgiften
tilfalder landskassen og omfatter desuden motorcykler, hvis afgift fastsættes
til 500 kr. årligt pr. motorcykel. Motorafgifterne vil årligt indbringe landskassen
ca. 2,5 mili. kr.
Der skal nu optages forhandlinger
med Grønlandsministeriet, således at
landsrådets vedtagelse om indførelse
af beskatning på motorkøretøjer kan
blive gennemført snarest muligt. Af-
giften opkræves af landsrådets sekre-
tariat ved udsendelse af opkrævninger
til bilejerne. Opkrævningen udfærdi-
ges på grundlag af politiets oversigt
over indregistrerede motorkøretøjer.
I de kommende forhandlinger skal
man prøve på at komme til enighed
om, hvorvidt statsejede motorkøretøjer
skal omfattes af motorbeskatningen
eller ej.
FRITAGES STATENS BILER?
Indførelse af beskatning på motor-
køretøjer har været til behandling i
landsrådet tidligere, og der var kom-
met to forslag, ét fra ministeriet og
ét fra landsrådet. Ministeriet har fore-
slået, at samtlige motorkøretøjer —
med undtagelse af traktorer, buldozere
og kraner — beskattes med en årlig
afgift på 5.000 kr. pr. vogn og 1.000 kr.
pr. motorcykel, hvorimod alle motor-
køretøjer, som indføres af staten til
.Grønland skal være afgiftsfrie. Lands-
rådet har foreslået en afgift på 50
pct. af værdien for nye vogne i ud-
skibningshavnen og for brugte køre-
tøjer 100 pct. af nyvognsværdien samt
fritagelse for afgift for statens køre-
tøjer med undtagelse af de køretøjer,
der benyttes i konkurrence med pri-
vat erhvervsvirksomhed.
Efter formandens fremlæggelse af
forslagene udtalte Kaj Narup, at han
ikke havde noget imod rimelige afgif-
ter, hvis disse bruges til glæde for
bilejere. Afgiften skulle efter Narups
mening anvendes til snerydning, bedre
veje, parkeringspladser, fortove og le-
gepladser. Derfor var Narup af den
opfattelse, at det var mere korrekt,
at afgiften tilfaldt kommunerne og
ikke landskassen.
For at undgå hamstring foreslog
Jørgen Olsen bilindførelsesstop fra 1.
oktober, og fra denne dato en årlig
afgift på 5000 kr. pr. indført bil. Men
afstemningen viste, at flertallet af
rådsmedlemmerne gik ind for det øko-
nomiske planlægningsudvalgs forslag,
der nu skal føres igennem snarest
muligt.
Julut.
sakutut atissait
tlngmissartortartut kåvajait nait-
sut nutåt, iluleKutigdlit, pitsa-
vigssuit nasartagdlit ............ 235,—
tlngmissartortartut jåke nylonit
nutåt IluleKutigdlit ............. 123,—
tåuko åssinge Kajangnaitsorujug-
ssuit savåricat amiussåinik ilule-
KUtlgdlit ........................ 155,—
Kardligpait nylonit nutåt iluleKu-
tigdlit, naligssaKångitsumik pit-
saussut, Kajangnaitsunik sigtar-
tugdlit ........................... 65,—
kavajat iluleKutigdlit nutåt pér-
tagkanik nasartagdlit ............. 73,—
Alaska jåkit iluleKutigdlit nutåt
amertalingnik nasartagdlit ....... 135,—
ånoråt nylonit iluleKutigdlit nutåt
nasartagdlit ...................... 75,—
issisiutit nutåt iluleKutigdlit ... 109,—
kavåjat pacat nutåt IluleKutigdlit
nasartagdlitdlo, iluleKutait ka-
pok-it pértagkat ................. 185,—
tuluit Kardligpåve IluleKutigdlit
nutåt ............................. 59,—
tuluit atagdlåve tamåkivigdlugit 1-
lulcKusigkat, ningusåt atornikut,
atassuinarnik sigtartugdlit ....... 79,—
tlngmissartortartut aitsue nylonit
iluleKutigdlit atornikut .......... 27,—
malugalugo: atissanik pitsåungitsunik
pisissarnak, kisiåne KularnavérKustner-
put erKaimaJuk: pisiatit nåmaginardlui-
nartusåput imalunit nåmaginartingi-
kugkit aningaussat utcrtisinauvatit.
ARMY VARER
Nye forede US nylon POLAR-
PJÆKKERTER pragtfuld kva-
litet med hætte ....... 235,—
Nye forede US nylon PILOT-
JAKKER ................ 123,—
Do. ekstra kraftige med imit.
lammefoer ............. 155,—
Nye forede US nylon PILOT-
OVERTRÆKSBUKSER, uover-
truffen kvalitet med svære lyn-
låse .................... 65,—
Nye forede PJÆKKERTER med
aft. hætte ............... 73,—
Nye forede Alaska jakker med
skindbesat hætte ...... 135,—
Nye forede nylon ANORAKKER
med hætte ................ 75,—
Nye forede ARCTICSÆT .... 109,—
Nye forede US PARCA-COATS
med hætte og aftageligt kapok-
foer .................. 185,—
Nye forede engelske OVER-
TRÆKSBUKSER ............ 35,—
Nye kraftige SWEATERS m/rulle-
krave .................. 59,—
Brugte, men meget kraftige gen-
nemforede engelske OVER-
TRÆKSDRAGTER med gen-
nemgående lynlåse ........ 79,—
Brugte forede nylon PILOT-
VESTE ..................... 27,—
BEMÆRK: Køb ikke katten i sækken,
men HUSK VOR garanti: Fuld tilfreds-
hed eller PENGENE tilbage.
Slotsgade 8, Aalborg, tlf. 12 64 70
DANMARK