Atuagagdliutit - 10.10.1968, Blaðsíða 18

måna kapisigdlit nalerKuterugtorput.
uvdlune måkunane taimatut takussag-
ssaKartuarpoK nunavtlne fabrikit ar-
dlåinutdlOnit iseråine.
så er væksten i havet meget hurtig.
Etter et års ophold i havet vejer den
fra U/2 til 3‘A kg (50 til 70 cm). Efter
to år i havet er vægten 4 til 8 kg (70
til 90 cm) og efter yderligere et års
ophold vejer den 8 til 13 kg (90 til 110
cm). De skællaks, der opnår de helt
store størrelser, er tisk, der har over-
levet mindst en gydning.
Alderen og væksthastigheden kan
aflæses på skællene, idet der dannes
årringe, og under gydningen særlige
gydemærker. Denne aldersbestem-
melse er en vigtig del ved undersøgel-
sen at laksens biologi.
STEDSANS
Når skællaksen skal gyde, vender
den tilbage til den samme tlod, hvor-
fra den år tidligere blev født. Dette
instinkt, der fører fisken tilbage igen,
har været nøje undersøgt, men er van-
skeligt at forstå. Evnen til at finde
„hjemmefloden" synes at være en
kombination af navigation ved hjælp
af lyset og havstrømmen samt evnen
til at kunne lugte eller smage hjem-
metlodens vand.
Alt dette har man vidst i mange år,
men hvad man ikke vidste var, hvor
skællaksen vandrede hen under sit
havophold. Det er her skællakse-fore-
komsten ved Grønlands kyster kom-
mer ind i billedet, idet det er det før-
ste sted, man fandt skællaks fjernt
fra sit „hjemmeområde“.
Det var magister Jørgen Nielsen,
der i begyndelsen af halvtredserne på-
pegede, at de fleste af de laks, der blev
fanget i Sukkertoppen-området ikke
var af grønlandsk oprindelse, idet
længden af disse skællaks ferskvands-
ophold var alt for kort, til at de kunne
stamme fra Grønland. I 1956 kom be-
viset, idet en skællaks mærket året
før i Scotland blev fanget ved Suk-
kertoppen; dette er senere ved mange
genfangster blevet yderligere bekræf-
tet.
Denne foiekomst af skællaks ved
Grønland er ikke af ny dato, idet det
vides, at allerede i tyverne blev den
fanget i området, men oplysningerne
herom er desværre sparsomme. En
anden ting er, at antallet af skællaks
der besøger Grønland, sikkert har væ-
ret stigende i de sidste 15 til 20 år.
Efterhånden som kendskabet til
denne fiskerigdom blev udbredt, ud-
vikledes der et betydningsfuldt er-
hvervsfiskeri i de grønlandske far-
vande.
REGULERING AF FISKERIET
I 1964 slog det grønlandske skæl-
laksefiskeri for alvor igennem, idet der
blev fanget 1500 tons, hvilket var ca.
14 % af den totale fangst af skællaks
det år. Det vakte røre hos de nationer,
der i mange år så at sige havde haft
monopol på denne fisk. Man var bange
for, at bestanden ikke kunne bære
dette forøgede fiskeri, og man var
bange for den indvirkning, denne
ekstra fangst ville få på prisdannel-
sen. Skællaks er jo en luksusartikel,
og et for stort udbud vil påvirke pri-
serne i nedadgående retning. Da
mængden af skællaks i Atlanten er
begrænset, kan det være vanskeligt at
kompensere for et prisfald ved at for-
øge fangsten væsentligt.
Dette medførte, at der i 1966 blev
nedsat en international arbejdsgruppe
bestående af fiskeribiologer fra de
interesserede nationer.
Formålet med disse undersøgelser er
dels at undersøge den eventuelle virk-
ning, et grønlandsk fiskeri kan have
Nu er laksesæsonen inde. Et sådant
syn møde man daglig ved denne tid,
når man kigger ind i grønlandsk fabrik.
lever, står i de fleste tilfælde vinte-
ren over i floden; legedragten erstattes
gradvis af sølvfarven, og krogen hos
hannerne svinder bort.
Æggene klækkes hen på foråret og
forsommeren, afhængig af vandets
temperatur; jo varmere vandet er,
desto hurtigere foregår udviklingen
af æggene. Den nyudklækkede unge
(ca. 20 mm) har en del af blomme-
massen hængende i en pose under bu-
gen. Denne blommemasse lever den af
de første 4—6 uger, derefter begynder
den at æde småkrebsdyr for senere
overvejende at leve af insektlaver og
orme.
YNGELEN
Den unge skællaks, der har 8—10
blågrå „fingermærker" langs siden
med en enkel rød plet mellem hvert
mærke, opholder sig fra 1 til 4 år i
ferskvand. Også her har vandets tem-
peratur betydning, idet varmere vand
medfører en hurtigere vækst pr. år og
dermed et kortere ophold i ferskvand.
Når den unge skællaks nemlig er
12—19 cm lang, begynder den at van-
dre mod havet. I Sydengland varer
opholdet i ferskvand kun 1 år, hvor-
imod i det nordlige Canada og Grøn-
land varer opholdet 4 til 5 år.
Når den lille skællaks vandrer mod
havet, skifter den udseende, ryggen
bliver mørk og siderne sølvfarvede;
dette udvandringsstadie kaldes smolts-
stadiet. Efter et kort ophold i flod-
mundingerne — for at vænne sig til
det salte vand — vandrer den lille
skællaks ud i havet, hvor den ophol-
der sig fra 1 til 4 år.
Mens væksten i ferskvand var meget
langsom — en smolt vejer ca. 30 g —
men samme store succes
Nu kommer Succes’en fra Galle & Jessen i ny, indbydende emballage, der
bevarer den lækre chokolades fine aroma. Alle vil have Succes - fløde eller
letbitter...lige til at spise!
nutåmik pulik - succes-ile angisox avdlangorsimångitsok! mana nagdli-
utlsaoK succes Galle & Jessen-imit pissoK nutåmik kajungernartumigdlo
sukulåtip igdlingnartup mamardluåssusianik atajuartitsissumik pulik. tamanit
Succes piumane«arpoK-fløde imalunit letbitter - oKumiuteriåinaK
frisk fra frugten
Agentur for Grønland:
Kalåtdlit-nun&ne niorKuteKartoK:
NOTA-BENE v/ H. JENSEN, GODTHÅB
indeholder dobbelt så meget saft
og smager dobbelt så godt
paornatutdle nutårsungnitsigaoK tungumik
mardloriåumik imaKarpoK mardloriåumigdlo
mamåssuseKardlune
Det røde SINALCO-mærke er Deres garanti for den na-
turrene frugtfriske læskedrik — i mange lande verden
over
SINALCO-p nalunaeKutå augpilassoK — silarssuarme
nunarpagssuarne — ugpernarsautauvoK imeruersautip
paornanit nutånit pissOneranik.
Den nordatlantiske skællaks
i de grønlandske farvande
Sæsonen for skællaksefiskeriet er begyndt, hvorfor det er naturligt at gøre
rede for dels denne fisks biologi og dels de internationale undersøgelser,
der nu for fjerde år skal finde sted i de grønlandske farvande samt formålet
med disse undersøgelser:
For at forstå baggrunden for undersøgelserne er det nødvendigt at vide lidt
om skællaksens livshistorie. Den atlantiske skællaks — der findes også en be-
stand i Østersøen — er knyttet til de lande, der ligger omkring Nordatlanten;
dens udbredelse strækker sig fra Ny Englandsstaterne i USA, gennem det øst-
lige Canada, Grønland, Island, Norge, vestlige Sverige, England, Scotland, Irland,
Danmark, Tyskland og Frankrig til den nordlige del af den Pyrænæiske halvø.
Desværre er skællaksen udryddet
eller ved at blive det i mange nord-
amerikanske og europæiske floder,
idet en tiltagende forurening i de in-
dustrielle landes ferskvande har med-
ført, at disse er blevet uegnede som
opvækstområder for skællaksen. F.
eks. kan det nævnes, at det er mere
end 100 år siden, der er fanget skæl-
laks i Themsen, hvilket skyldes ud-
ledningen af spildvandet fra London.
Nu kan man spørge, om denne ud-
ryddelse af skællaks kommer det grøn-
landske fiskerierhverv ved — det gør
den. Ved mærkningsforsøg har det vist
sig, at der er en nøje sammenhæng
mellem den bestand af skællaks, der
besøger grønlandske farvande efterår
og vinter, og de lokale bestande i
Amerika og Europa.
SKÆLLAKSEN
Skællaksen, der kan blive meget stor
(36 kg og 140 cm lang) yngler i mange
af de floder, der findes i dens udbre-
delsesområde. Når den skal lægge æg,
gyde, kommer den fra havet op i flo-
der og elve. Denne opgang finder sted
fra slutningen af vinteren til sensom-
mer, og de første er altid de største.
Det er en flot fisk, sølvblank med
næsten sort ryg, og i meget fin kondi-
LISTER BLACKSTONE
I ALLE TILFÆLDE —
FOR EFFEKTIVITETENS SKYLD
LISTER TYPE
SR 3 MG/R
3 cyl. luftkølet 4-takts
marinedieselmotor, der
udvikler 19’/j bhk ved
2000 o/m kontinuerlig
ydelse.
DER ER EN LISTER DIESELMOTOR FOR ENHVER BÅDTYPE
FORLANG NÆRMERE OPLYSNINGER OG PROSPEKT HOS
an§ne
PEDERSHÅB MASKINFABRIK A/S
Telegram-adresse: Marinediesel — Telex 5565
KØBENHAVN — HERLEV
SØNDERLUNDSVEJ 218 TELEFON (01) 94 70 66
tion. Den er tillige meget fed, hvilket
er nødvendigt, idet den overhovedet
ikke æder, mens den opholder sig i
ferskvand. Den har brug for alt sit
fedt, idet den skal anvende megen
energi, dels til at forcere meterhøje
vandfald — op til 3 meter høje — og
dels at danne kønsprodukter samt
være i stand til at sulte i mange måne-
der. Det der får skællaksen til at bide
på sportsfiskerens krog, er en refleks,
den bevarer et stykke tid efter, den
har forladt havet, og ikke trang til
føde.
Under opholdet i ferskvand skifter
skællaksen udseende; den bliver mør-
kere i farven, får en del røde pletter,
og huden bliver tyk og sej. Hos han-
nerne omdannes underkæben til en
krog; hvad den skal bruges til, vides
ikke.
LEGEN
I november måned begynder gyd-
ningen. Inden den tid har hunnen fun-
det en velegnet plads. Den er meget
kræsen med valg af gydeplads; bunden
skal bestå af grus og sten, og der skal
være frisk strømmende vand. Når le-
gen skal finde sted, graver hunnen
en grube i bunden ved hjælp af halen.
Efter et forspil, der følger ganske be-
stemte regler, hvori også grubegrav-
ningen er en del, finder gydningen
sled. Hannen glider op langs siden af
hunnen og sammen afsætter de sæd og
æg, hvorved befrugtningen sker. Æg-
gene, der aflægges i små portioner,
daler ned på bunden af gruben. Der-
efter dænges de til med sten fra den
nye grube, hunnen forbereder lige
foran den første. Hele legen varer fra
3 til 14 dage, afbrudt af hvilepauser,
hvorunder hannen holder vagt ved
gruberne; den forsvarer „reden" mod
andre hanner samt mod smålaks og
ørreder, der meget gerne vil æde æg-
gene. Længden af denne række af
sammenhængende gruber kan være op
til 5 m, og dybden i hvilken æggene
ligger fra 10 til 30 cm.
Æggene ligger nu der godt beskyt-
tet vinteren over, mens den udlegede
skællaks, nedfaldslaksen, i de aller
fleste tilfælde dør. Kun ca. 5 °/o når
at gyde to gange og kun 1 0/00 gyder
for tredie gang. De skællaks, der over-
Revner og sprækker
i puds, murværk, beton, træ m.m.
udsparties effektivt med
POIYF/UA
i pakker å V2 kg og 2 kg
eller klar-til-brug i tube.
Fås hos Deres forhandler af malervarer.
Sinalco
IR