Atuagagdliutit - 10.10.1968, Blaðsíða 3

igdlutileKatigit nunavtine
nunavtine igdloKarniarnikut ajornartorsiutit pitsångorsaivfigi-
neKarnigssåt isumagalugo udvalgip pilersineKarsimassup suju-
ligtaissua direktør Niels Salicath oKalugpalårtoK igdlutileKa-
tigingnik pilersitsinigssamik, igdloKarnikut ingerdlatsineK isu-
mangnaitdlisarniardlugo pissarxtdlisarniardlugulo
nunavtinut ministerenarfiup kigsautigisså maligdlugo september Kdumat su-
jorna udvalgenalersitsissoKarpoK nunavtine igdluliortiternerme ajornartorsiu-
tinik sangmissaKartugssamik. udvalgimut tåssunga sujuligtaissungorpoK Kø-
benhavnime igdlutileKatigit ilaisa direktøriat c and. jur. Niels Salicath. udvalge
ilaussortanarpoK 8-nik, tdukuninga atausen igdloKarnikut ministerenarfingme
kontorchefiuvdlune. udvalge tduna Københavnimut uternamerpoK nunavtine
angalaorsimavdlune igdluliortiternerdlo misigssuatdrsimavdlugo igdloKarfingne
ukunane: Sisimiune, Kangdmiune, Manitsume Nungmilo.
Boligselskaber i Grønland
Direktøren for Københavns almennyttige Boligselskab, Niels Salicath, har
som formand for et ministerielt udvalg været i Grønland for at se på bolig-
forholdene. Her fortæller han om en effektiv og enkel boligadministration,
boligselskaber, små akutte spørgsmål, boligsikring og en snarlig ventet be-
retning.
På et ønske fra Ministeriet for Grønland blev der i september sidste år nedsat
et udvalg, der skulle beskæftige sig med problemer vedrørende det grønlandske
boligbyggeri. Formanden for udvalget blev direktøren for Københavns almen-
nyttige Boligselskab, cand. jur. Niels Salicath. Udvalget består desuden af otte
medlemmer, hvoraf en er kontorchef i boligministeriet og de øvrige fra Grøn-
landsadministrationen. Udvalget er netop rejst til København efter et besøg i
Grønland, hvor man beså byggeriet i Holsteinsborg, Kangåmiut, Sukkertoppen
Nungminermine direktør Salicathip
erKartorpai udvalgip angussarisinau-
ssai:
— sujugdlermik erssendgsarniarpa-
ra udvalge ajornartorsiutinik pinga-
sunik angnerussumik sangmissaKar-
niartoK: aningaussalissarnermik, ig-
dluliat ingerdlåneKartarnerånik ama
igdluliornermut nålagauvfiup tapersi-
ssarneranik.
sagdliutdlugo sangminiarparput ig-
dluliat ingerdlåneKartarnerånik aper-
Kut. tamatumane ajornartorsiutit tå-
ssångåinaK sarKumersimassut påsini-
aivfiginiarpavut maleruagagssamik
pilerssårusiorniaraluåsavdluta. tamå-
kule piviussungortineKåsagpata tu-
ngavigssaKartariaKarpoK.
pissaritsumik ingerdlatsineK
autdlarKausiutagssatut kigsautigi-
nartiparput suniuteKardluartumik pi-
ssaritsumigdlo igdluliat ingerdlåne-
Kartarnigssåt, inuit peKataunertik mi-
sigisimaniåsangmåssuk tamatumanilo
akissugssaoKataunertigtaoK påsineru-
niåsavdlugo. peKatigalugo anguniar-
tariaKarpoK taimåitutigut pissortat
tunuarsimårnerunigssåt. misingnar-
porme ardlaligtigut måna pissusiussut
avdlångortineKarsinaugaluartut. ili-
magårput Kalåtdlit-nunåne igdlutile-
Katigingnik imalunit igdluliortitseKa-
tigingnik pilersitsissoKarsinaugaluar-
toK, tamatumuna Danmarkime najor-
KutarineKartut malikånerdlugit.
igdlutileKatigit
kigsautiginartiparput igdloKarfing-
ne tamane igdluliortitseKatigingnik
pilersitsissoKåsassoK, tåuko bestyrel-
seKåsavdlutik suliagssanik pingårne-
russunik isumagingnigtugssanik. be-
styrelse ilaussortaKåsaoK kommunali-
nit, nålagauvfingmit kisalo igdlunit
Savalingmiunik...
(kup. sujulianit nangitan)
aulisarnerat avdlanut nalerKiutdlugo
ima angnikitsigissoK kalåtdlit auli-
sarnerånut akornutaussugssaunane,
savalingmiormiutdle kalåtdlit aulisar-
tarfinut pisinautitaunerat kingune-
KartugssauvoK isumagssarsisitsiner-
mik ilikagaKarnermigdlo.
ajussårutig årput tamdna ajornarsi-
mangmat, isumaKatigissumile nalu-
naersimavoK ukiut ardlaKdngitsut Kå-
ngiugpata tamdna angunenarsinauju-
mårtOK. isumaKatigissut nutåk ata-
ssugssauvoK 1975 tikitdlugo, 1971-i-
mitdle kalåtdlinit savalingmiormiu-
nitdlo kigsautigineKarsinauvoK isu-
maKatigingniuteKarKingnigssaK. tai-
maingmat neriutigårput pissutsit ima
pitsdngorsimatigisinaufumårtut taima-
nikugssamut kalåtdlit savalingmior-
miutdlo sanilerigdlutik assigingisitsi-
nertaKdngitsumik aulisarsinauleru-
mårdlutik, Chr. Djurhuus naggasi-
VOK.
Kulminen...
(Fortsat fra forsiden).
at få at vide, at regeringen er gået ind
for landsrådets forslag om fraflytning
af kulminebyen, og ikke har taget hen-
syn til folketingsmedlemmerne Knud
Hertling og Hans Jørgen Lembourn’s
indvendinger. Vi i Grønland er indfor-
stået med, at tiden kræver beslutnin-
ger, som vel måske vil gå imod sær-
interesser, men som efter vor mening
tjener helheden.
Det særlige fraflytningsudvalg i
K’utdligssat har fornylig sagt til lands-
rådsformanden, at man har fået den
bedst mulige behandling, også med
hensyn til beskæftigelse. Arbejds- og
socialdirektionen i Godthåb har alle-
rede udført et stort arbejde for at
lette familierne i kulminebyen. Ar-
bejds- og socialdirektør Alfred Dam
skal i november i København drøfte
de praktiske og menneskelige proble-
mer ved fraflytningen med Grønlands-
rådets sekretariat.
åtartortut peKatigigfinit sivnissunit,
igdluningme åtartortut åma OKausig-
ssaKaKatauniåsangmata.
erKarsautigårputaoK igdluliorner-
mut soKutigingnigtumik inungmik
pigssarsissoKarsinåusassoK nangmineK
suliniarnermigut ikiutugssamik. ig-
dluliortitseKatigit isumagisavåt åtar-
tortitsissarneK tamåt, tåssa etagehusi-
ne tamane. peKatigit isumagisavait ig-
dlut ingerdlåneKarnerånut tamanut
tungassut.
ajornartorsiutit tamalåt
kisalo åma isumagissarisavait ig-
dlut aserfatdlagtailineKarnerat pissa-
riaKardluinartortaoK, igdlunik nåkuti-
gingnigtussup viceværtip tapersersor-
nigsså, pitsaunerussumik iliniartine-
Kamigsså angnerussumigdlo piginåu-
ssusiligaunigsså. suliagssåtaoK ilagåt
igdlumik åtartornerup angissusilerne-
Kartarnigsså åssigingisitsineK pingit-
sortiniåsavdlugo, sianigissariaKåsaor-
dlo igdlut sordlo toncavigssait Kaer-
titerdlugit akisuvatdlårsimassut inigi-
neKamerisa avdlanit akisunerunginig-
ssåt, inigssiåme avdlanit pitsauneru-
sinåungingmata torKaviliomerata a-
kisunerusimanera pinardlugo.
ajornartorsiutit tamåko sangmissag-
ssåuput. ungatålo issigalugo sulfssu-
tiginiarparput peKatigigfeKalemig-
ssaK, inuit, kommunit nålagauvfiuv-
dlo sunivfigeKatigingneratigut.
sule ungasingnerussoK issigalugo a-
pencutingortugssauvoK nutånik igdlu-
liortitsinerup årKigssuneKarnigsså, ta-
månale sule isumaliorKutigilingilar-
put.
igdlut Kularnaverusernerat
— udvalgip Kalåtdlit-nunåne igdlu-
liortiterneK akikinerussungortisinau-
vå?
— tamåna sujumut OKautigisavdlu-
go ajomakusorpoK. igdlut akigssåinik
åtartornerisa nautsorssuissarnerme
tungavigineKartartut taerérpåka. tå-
ssa tamatumane anguniarneKartåsav-
dlune sapingisamik nåpertuivdluartu-
mik iliuseKartarnigssaK. aperKut av-
dla tåssa nålagauvfiup tapersissarne-
rane najorKutagssat. tamatumane i-
sumaliorKutigineKartugssauvoK Kular-
navérKusinikut nålagauvfiup taper-
sissamigsså sordlo Kanigtukut Dan-
markime taima iliortoKartalersima-
ssok. tamåna kingusingnerussukut ti-
kineKarumårpoK, månåkutdle sang-
mineKaratdlåsåput igdlunik åtartor-
nerup akigssainik aulajangissarnerme
tungaviussugssat.
— Kalåtdlit-nunåne inigssiat åma
åtartortunit pigineKarsfnaulisåpat?
— tamåna OKatdlisigissagssarårput
aningaussalissamerme ajornartorsiu-
tit tikikuvtigit, sorunamilo sut ani-
ngaussalivfiusinaussut tamaisa misig-
ssuivfigissugssauvavut.
— OKarputit udvalgip sagdliutdlugo
misigssuivfiginiarai etagehusine inig-
ssiat. kingoma åma igdlut ilamita-
ringnut atautsinut mardlungnutdlu-
nit inigssiat erKarsautigineKalerumår-
nerdlutik?
— soruname åma tåuko ilångune-
Kartugssåuput. taimåitordle åma nå-
lagauvfiup tapersissameranut tunga-
titdlugo isumaliorKutigissugssauvar-
put månåkut najorKutaussut nåma-
ginartutut issigissariaKamersut, pi-
ssutigssaKamersordlo inuit åma ta-
matumane angnerussumik akissug-
ssauvfilisavdlugit, tåssa igdlutik pit-
saunerussumik påriniåsangmatigik, i-
maKalo tamåna kajumigsautåusagalu-
ardlune ilevKågaKamiarnerulernig-
ssamut.
erninaK nalunaeruteKåsaoK
— KaKugo udvalge isumaliutigssi-
ssumik sarKiimiussaKåsava?
— måna uteruvta måninivtine på-
sissavut erninaK atautsimut katerssor-
nialersugssauvavut. uvavtfnut pingår-
poK måne pissutsit nangmineK taku-
sinausimagavtigik inuitdlo åssigingit-
sorpagssuit OKaloKatiglsinausimavdlu-
git. KaKugorpiaK sarKumitissinigssaK
OKautigisinåunglkaluardlugo isuma-
Karpunga sapingisamik piårtumik tai-
mailiomiarumårtugut. landshøvdingip
OKaloKatiginerane påsisimavarput a-
jornartorsiutit tamåko isumangnaer-
neKarnigssåt KanoK pissariaKartigiler-
simassoK.
og Godthåb.
Under besøget i Godthåb talte direk-
tør Niels Salicath om, hvilke resulta-
ter, der kan forventes fra udvalget:
— Først og fremmest vil jeg slå
fast, at udvalget skal beskæftige sig
med tre hovedgrupper af problemer.
Vi skal behandle spørgsmålet om fi-
nanciering, vi skal behandle problemer
om administrationen af byggeriet og
hele den måde det skal tilrettelægges
på, og vi skal behandle spørgsmålene
om reglerne for statens støtte til byg-
geriet.
Inden for disse tre områder har vi
foreløbig samlet os om problemet or-
ganisationen — altså administrationen
af byggeriet og af boligmassen — idet
vi er klar over, at disse problemer er
meget præserende. Derfor arbejder vi
på den måde, at vi dels tager nogle
helt akutte problemer op og dels prø-
ver at opstille en plan for en organisa-
tion, som vi så kunne få tilrettelagt og
gennemført. Men vi må sikre os, at for-
udsætningerne er til stede, inden den
føres ud i livet.
EFFEKTIV OG ENKEL
ADMINISTRATION
Som udgangspunkt har vi haft det
ønskelige i at få en effektiv, men sam-
tidig enkel administration, som befolk-
ningen føler, de drages med ind i, og
som får dem til at føle et større an-
svar for hele boligsagen og for deres
egne boligforhold. Samtidig bør man
lade myndighederne træde lidt mere
i baggrunden i disse forhold. Der er jo
en række punkter, hvor man synes,
at der rent rationelt kunne være grund
til at lave om på forholdene. Vi for-
udsætter, at det kunne tænkes, at der
i Grønland oprettes nogle boligselska-
ber efter nogenlunde samme retnings-
linier som i Danmark.
BOLIGSELSKABER
Vi kunne tænke os, at der i hver by
bliver oprettet et boligselskab, som
havde en bestyrelse, der skulle tage sig
af alle de mere væsentlige og vigtige
spørgsmål. Og vi kunne forestille os,
at en sådan bestyrelse skulle have en
repræsentant fra kommunalbestyrel-
sen, en statslig repræsentant, og der-
efter noget vigtigt, nemlig en repræ-
sentant eller i hvert fald en repræsen-
tation — om der skal være én eller
flere, kan vi ikke lige afgøre — for
beboerne eller lejerforeningerne, så-
dan at vi netop her får beboerne selv
trukket med ind i selve den direkte
ledelse af selskabet, så beboerne er
med til at træffe beslutninger om alle
de selskabet vedrørende spørgsmål.
Endvidere har vi tænkt os, at der
skulle være mulighed for at få fat i
en person, som interesserer sig for
boligsagen, og som kunne yde bidrag
til den gennem sin personlige indsats.
Boligselskabet skulle så forvalte hele
udlejningsboligmassen, og det vil i
særdeleshed sige alle etagehusene. Sel-
skabet skulle have alle de opgaver,
der hører med til at lede, administrere
og forvalte disse boliger.
SMÅ AKUTTE SPØRGSMÅL
Her kommer vi så ind på de lidt
mere kortsigtede spørgsmål, som sær-
ligt hurtigt skal klares, og som denne
organisation jo også senere skal tage
sig af: problemerne med vedligehold-
se — de er jo mange steder præse-
rende —, vi skal støtte viceværten,
give ham bedre uddannelse og større
myndighed. Der er problemerne med
huslejefastsættelsen. Man skal måske
udforme andre principper for husleje-
fastsættelsen: hvorfor skal f. eks. be-
boerne af en ejendom, der har haft
særligt store funderingsudgifter, be-
tale mere? Lejlighederne er jo ikke
bedre af den grund.
Det er den slags problemer, der
trænger sig umiddelbart på. Dem skal
vi snart få klaret. Og så skal vi som
sagt på længere sigt arbejde på en
organisation — vi regner altså med
nogle boligselskaber — som kan give
denne vekselvirkning, dette samspil
mellem befolkningen, staten og kom-
munerne i „noget", der kan lede hele
boligmassens administration.
På endnu længere sigt kommer så
spørgsmålet om nybyggeriets organi-
sation, men der er vi endnu ikke kom-
met så langt i vore overvejelser.
BOLIGSIKRING
— Kan udvalget gøre byggeriet i
Grønland billigere?
— Det er vanskeligt at sige noget
om på forhånd. Jeg har nævnt prin-
cipperne for huslejeberegningen. Deri
ligger jo, at vi i hvert fald skal sikres,
at man fordeler udgiferne på en ret
dig og rimelig måde. Et andet spørgs-
mål er selve reglerne for statens støtte,
hvor man jo har peget på, at vi kan
overveje, om man skal indføre støtte,
ligesom man for nylig har gjort det i
Danmark i form af boligsikringsordnin-
ger og lign. Det skal vi komme ind på
senere. Foreløbigt er det selve princip-
perne for huslejeberegningen vi fæst-
ner os ved.
— Kommer der ejerlejligheder i
Grønland?
— Det må vi jo se på, når vi når
spiritus-forbrug.
Sandsynligvis er hver fjerde danske
bygningshåndværker i Grønland kro-
nisk alkoholiker. Tallet er abnormt
højt, men finder støtte i undersøgelse
af drikkevaner hos norske og østrig-
ske såkaldte vandrearbejdere. Spiri-
tusforbruget blandt den grønlandske
befolkning må derfor ses som et forsøg
på at tilegne, hvad man opfatter som
europæiske kulturvaner, skriver dag-
bladet „Politiken".
Dette perspektiv bag grønlændernes
misbrug af spiritus blev trukket op på
den norske konference om alkoholisme
i går, fortsætter bladet 28. september.
Det skete efter, at konferencen havde
beskæftiget sig med nye norske og
danske tal om brug og misbrug.
17,5 PROCENT HÅRDE MISBRUGERE
Om toppen af normalforbruget be-
rettede afdelingsleder, cand. psyk. Sv.
Skyum-Nielsen, at 8,8 pct. af 329 per-
soner mellem 30 og 45 år drikker mid-
delstore mængder en til to gange
ugentlig, hvilket vil sige, at de kon-
sumerer fire genstande eller mere.
9,7 pct. indtager dagligt et tilsvarende
kvantum.
Det betyder, at ikke færre end 17,5
pct., af en gruppe, som er repræsen-
tativ for befolkningen, har drikkeva-
ner, som afviger stærkt fra det nor-
male.
SØFOLK MED LANDKONFLIKTER
Debatten om vandrearbejdemes
drikkevaner indledtes af fil. mag. Ir-
gens-Jensen, som har undersøgt nor-
ske søfolks forhold til spiritus for Sta-
tens alkoholforskningsinstitut.
På forhånd fandt man, at der var
påfaldende mange alkoholikere blandt
de norske søfolk. Sagen var af be-
tydning, fordi mellem en tredjedel og
en fjerdedel af den mandlige norske
befolkning har været til søs.
Statistisk betragtet burde der på de
norske behandlingscentre for alkoholi-
frem til at drøfte financieringsproble-
merne, hvor vi selvfølgelig fordums-
frit skal undersøge alle de muligheder,
der findes for financiering.
— De sagde, at det i første række
er etageejendommene, det drejer sig
om, men vil udvalget på et senere
tidspunkt beskæftige sig med proble-
merne omkring en- og to-families
huse?
De skal selvfølgelig gå ind under
boligselskabernes administration, fordi
det er udlejningsboligerne, de tager
sig af. Alligevel må vi i forbindelse
med reglerne om statens støtte også
her overveje, om der er grund til at
ændre støttereglerne, og om der er
grund til også her at give folk lidt
større medansvar og selvstændighed,
kort sagt ansvar for at passe deres
boliger på en ordentlig måde, men
også om hvilket forhold beboerne i det
hele taget skal have til deres bolig, og
om man måske også der kunne ani-
mere en opsparingstendens.
HURTIG BERETNING
— Hvornår kommer udvalget med
en skriftlig betænkning?
— Vi tager jo hjem nu og tager om-
gående fat på de ting, og jeg vil da
gerne sige, at det har været meget
værdifuldt for os at være i Grønland
for at se på forholdene, som de er på
stedet, træffes med mange forskellige
mennesker, som vi har drøftet vore
synspunkter med. Uden at jeg dog kan
sige nogen dato, vil jeg lægge vægt på,
at vi meget hurtigt kommer med en
indstilling. Vi har bl. a. ved et møde
hos landshøvdingen fået et stærkt ind-
tryk af, hvor meget, mange af disse
problemer trænger sig på.
kere have været 18 pct. søfolk. Deres
tal udgjorde imidlertid 38 pct. Man
gik derfor ud fra, at sømandsmiljøet
måtte bære ansvaret, men den opfat-
telse blev revideret.
Man påviste, at langt de fleste havde
valgt søen, fordi det var dårligt til-
passet tilværelsen på landjorden. Drik-
keri var en følge af konflikter, skabt
i land.
Er det på den baggrund nogen hel-
dig løsning, når Dansk forsorgsselskab
sender prøveløsladte unge ud at sejle?
spurgte vicefængselsinspektør O. Chri-
stiansen, „Kragskovhede".
Irgens-Jensen fandt det danske for-
sorgsselskabs bestræbelser ret for-
fejlede:
— Har den unge allerede gennem
kriminalitet vist tilpasningsbesværlig-
heder, er det ingen god ide at sende
ham ud i et miljø af mistilpassede?
UNDERSØGELSE AF ARBEJDERE
Fuldmægtig i Lænke-ambulatorier-
ne, Carl Erik Petersen, var ikke i
tvivl om, at en tilsvarende betragt-
ning måtte anlægges for de danske
grønlands-arbejdere.
Han støttede sig, foruden til den
norske undersøgelse, til en analyse af
vandrearbejdere i Østrig, foretaget
af lægen, Hans Rotter. Det drejede sig
om bygningsarbejdere, som drog væk
fra deres hjem i mere end seks måne-
der.
Af disse bygningsarbejdere var 25.
pct. kroniske alkoholikere. Antallet af
alkoholikere var 16 gange så stort
som normalbefolkningen.
Norge og Østrig kan sammenlignes
med Danmark i alle væsentlige forhold
vedrørende alkoholisme, sagde Carl
Erik Petersen. — Og som man i Norge
nu anlægger en mere kritisk bedøm-
melse af, hvem der sendes til søs, bør
vi tilsvarende betragte vores grøn-
landske arbejdere.
Alt tyder på, at en fjerdedel må
være alkoholister, som er rejst væk
fra en dårlig tilpasning i syddansk
miljø.
Har grønlænderne gjort andet end
affotograferet de udsendte danskeres
vaner?
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
25 pct. af håndværkerne i
Grønland er alkoholikere
Danske bygningshåndværkere i Grønland hævdes at have abnormt højt
3