Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.10.1968, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 10.10.1968, Blaðsíða 4
Principbeslutninger betyder et stort fremskridt Landsrådet har i denne samling vedtaget beslutninger, som vælgerne ikke bliver begejstret for. Men dette har været nødvendigt for at vise, at vi er mennesker, der er os vort ansvar bevidst og ønsker at leve videre, ud- taler landsrådsformand Erling Høegh. Ved landsrådssamlingens slutning erklærede formanden Erling Høegh, at der virkelig var grund til at sige, at mødet i år var det vanskeligste og tungeste i rådets historie. Man havde vedtaget beslutninger, som vælgerne ikke ville blive begejstret for. Men udviklingen gik så hastigt, at man heroppe ikke læn- gere kunne undgå vanskelighederne i et moderne samfund. Derfor havde det været nødvendigt med disse beslutninger, som rådet havde taget i sikkerhed om, at de ville være til gavn for det grønlandske folk. BETYDNINGSFULDT MØDE — Det har været et meget koncent- reret, betydningsfuldt og anstrengende møde, ikke alene formanden, men også for sekretariatet og medlemmerne, ud- taler Erling Høegh til „Grønlandspo- sten". Mange svære problemer er ta- get op til behandling, først og frem- mest spiritusproblemet, erhvervskrisen og den vanskelige økonomiske situa- tion. Disse problemer har i meget høj grad præget forhandlingerne og ud- valgsarbejdet, hvor beslutninger måt- te vurderes ud fra økonomiske og rent folkefølelsesmæssige synspunkter. Man kan ikke arbejde i Grønland uden at være optimist. Men man kan også vildlede folket ved at være alt for optimistisk. Det har også præget rådets samling. HAR VI RYGRAD NOK? — Den stramme økonomi betyder, at vi må gå til regeringen og bede om silarssuarme nunat tutsuvinardluinar- tumik motåreKartariaKarfiunerssåt tå- ssa Kalåtdlit-nunåt. Evinrude ukiut 60 sivnerdlugit motorinik isumangnåi- ssusertik pivdlugo silarssuarme tamar- me tusåmassaussunik sanassarsima- vok, tamånale kisime nåmångilaK. ilu- arsaissariaKalerpat tamåna pilertortu- mik inungnitdlo ilisimassaKardluartu- nit isumagineKartariaKarpoK. tai- maingmat Evinrude iluarsaissarfigpag- ssuaKarpoK — Kalåtdlit-nunåt tamå- kerdlugo — tamarmik kingorårtigssa- nik nåmagtunik ingmikutdlo iliniarsi- massunik sulissulingnik. Evinrude motorit 1,5 åma 200 hk akor- nåne nukigtussusigdlit pigineKarput. agdlagtitsivigssarssuaK Kalipautilik pi- niaruk. yderligere støtte, fortsætter Erling Høegh. Det er aldrig sjovt at stå som den lille mand med hatten i hånden. Men det er nødvendigt i dag. Det har været landsrådets opgave at finde ud af, om det grønlandske folk er vær- digt til at få en sådan hjælp, der er nødvendig for at kunne rejse sig igen. Det er meget vigtigt for landsrådet at kunne vurdere, om folk har rygrad til at modtage en sådan hjælp. Vi er jo helt klar over, at nedgangen i pro- duktionen for en stor del skyldes en slags tøjlesløshed. Folk svigter plig- terne og vil hellere feste. — Der er opnået gode resultater i erhvervsdebatten? — Ja, det gik op for os i rådet, at man ikke kan stramme erhvervssi- tuationen højere. Vi er klar over, at de tre erhverv, fiskeriet, sælfangsten og fåreavlen, holder Grønland oppe, og at der må gøres noget for at stabi- lisere erhvervene. Ingen af rådets Ingen andre steder i verden har man så hårdt brug for en motor, der aldrig svigter. Evinrude har gennem mere end 60 år bygget motorer, som er ver- densberømte for enestående driftssik- kerhed, men det er ikke nok. Skulle en reparation blive nødvendig, må den kunne udføres hurtigt og professionelt. Derfor har Evinrude etableret et net af service stationer — over hele Grøn- land — hver med komplet reserve- delslager og specialuddannet mand- skab. Der findes Evinrude motorer fra 1,5 til 200 hk. Rekvirer det store farve- katalog. medlemmer kan finde på at favorisere det ene erhverv frem for det andet. — Men man mærkede en overgang en vis jalousi mellem medlemmer fra nord og syd i erhvervsdebatten? — Det gjorde man faktisk, og i en sådan situation kan man ikke lade være med at tænke på det gamle mundheld: Når krybben er tom, bi- des hestene. Men heldigvis forstod medlemmerne, at det ikke var den vej, man skulle arbejde på. MOTORBESKATNINGEN — Er De tilfreds med de vedtagne beslutninger? — At landsrådet nu vedtager prin- cipbeslutninger, betragter jeg som et meget stort fremskridt. Der er taget beslutninger ud fra helhedssynspunk- tet. Det gælder således spørgsmålet om beskatning af motorkøretøjer. Vi er klar over, at vi ikke bliver populæ- re hos bilejerne. Men motorbeskatnin- gen skal være begyndelsen til, at den velstillede skal hjælpe den ringere stillede. Når folk kan køre i biler, må man gå ud fra, at de har råd til det. Man kan diskutere, om statens køretøjer må holdes uden for beskatningen. Det er noget, vi skal forhandle med mi- nisteriet om. Men vi er ikke ude på at skade folk, der virkelig har behov for et køretøj. Invalidevogne og vogne i samfundets tjeneste holdes fuldstæn- digt uden for beskatningen. ANSIGT UDADTIL OG INDADTIL — Landsrådet bliver heller ikke po- pulær på beslutningen om indførelse af spiritusrationering? — Sikkert ikke. Men med hensyn til spiritus vil vi fra landsrådet meget gerne have, at befolkningen skal for- stå, at vi har ansigt udadtil og indad- til i dette problem. Vi kan ikke gå rundt og tro, at vi kan negligere pro- blemet. Det kan ikke skjules, at gen- nemsnitsforbruget heroppe er meget større end andre steder. Faktum est, at forbruget i Grønland er betydeligt større end i Danmark. Alt for mange her i landet lader hånt om arbejdet på grund af spiritus. Jeg vil ikke bebrejde den mand, der nyder meget spiritus, men som til gen- gæld passer sit arbejde. Men hvis men- nesker svigter deres pligter på grund af spiritus, så må landsrådet træffe beslutninger for at hjælpe disse men- nesker. Vi er jo valgt til at tage be- slutninger på vælgernes vegne. lej en bil MAMARTAK'AOK' åma pfirtugkat ilulne mérsanut frimærklnik navssågssaKarpox — EN NYDELSE og der or indlagt frimærker til børnene 1 pakken TELEFONER CENTRAL 11116 - 6261 KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K EVINRUDE mlsiligtagkat nakussagtitsissarput. ERFARING GIVER STYRKE Kalfitdlit-nunfit tamåkerdlugo niorKutigineKartarput — kingorårtigssai sitdlimatigineKartuåinarput. tikisitsissartua: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0. Forhandles over hele Grønland. — Altid reservedele på lager. Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0. EVINRUDE..! Men vi må heller ikke glemme, at vi i spiritusproblemet har ansigt ud- adtil overfor Danmark og den øv- rige verden. Der skrives utroligt me- get om Grønland i disse år. Ligegyl- digt hvem man snakker med, kommer man før eller senere ind på spiritus- problemet i Grønland, og der bliver spurgt, om det er så galt i virkelig- heden. DERFOR DENNE BESLUTNING — Det har været rigtigt med beslut- ningen om spiriusrationering? — Her i dette land, der i den grad beherskes af vældige naturkræfter, må mennesket kunne tage beslutninger over for sig selv. Vi har i landsrådet prøvet på at vurdere hele sagen. Folk må vide, at vi har ansvar over for den øvrige verden, og at vi må vise, at vi ikke er pattebørn. Vi er menne- sker, der er os vort ansvar bevidst og ønsker at leve videre. Derfor har vi taget denne beslutning. Der er ingen, som er glad for fri- hedsberøvelse. Men når noget truer, må vi i samlet flok kæmpe imod den truende fare. Hvad spiritus angår, har vi rent ud sagt krigstilstande i Grøn- land i øjeblikket. Det grønlandske folk har tidligere mange gange klaret van- skelige skær, udelukkende på grund af, at det har kunnet tage sig sammen og kæmpe imod udslettelse. Når det gælder spiritus, må vi ikke vise os ringere end vore forfædre. Hvis denne beslutning ikke var ta- get, kunne der blive en meget bitter og opgivende stemning i Danmark. Ef- ter afgørelsen sagde en af mine ven- ner, at beslutningen kan komme til at koste os livet. Det har vi naturligvis også regnet med. Men så meget ken- der jeg til mit folk, at den slags kun kan begås af mennesker, der ikke bur- de regnes for kalåtdlit, grønlændere. — Vi har i landsrådet søgt ikke at springe over, hvor gærdet er lavest. ORIENTERING NØDVENDIG — De skal rejse til København så snart Færø-forhandlingerne er over- stået? — Jeg har været nødt til at frem- skynde forhandlingerne med Grøn- landsministeriet på baggrund af si- tuationen i dag. Jeg vil orientere mi- nisteriet om de drøftelser, som vi har haft i landsrådet. Det er bedst, hvis det grønlandske samfund i videst muligt omfang kan hvile i sig selv økonomisk. På den måde vil det grønlandske samfund holde ryggen rank og lettere komme igennem en vanskelig økonomisk si- tuation. Ministeriet er klar over dette. Men det er bedst at vide konkret, hvordan ministeriet ser på de er- hvervsmæssige og økonomiske proble- mer og forberede forhandlingerne i god tid. Jeg agter også at gå op til finans- ministeren og tale med ham om den økonomiske situation, så vi ikke står på hver sin front, når der skal træffes afgørelser. Jeg vil også tale med vore folketingsmænd. De må helt klart vi- de, hvordan vi i landsrådet føler si- tuationen. Alle må være orienteret, før der træffes afgørelser i den for Grønland så alvorlige erhvervsmæssi- ge og økonomiske situation. Julut. Landskassen i vanskeligheder Nedgang i importen af afgiftspligtige varer skyld i underskud på 22 miil. kr. for 1968, eller mere end landskassens hele beholdning. Mulighed for statslån undersøges nu. Samtidig med erhvervskrisen er landskassen kommet ud for meget store van- skeligheder. Kassen er med andre ord tom. I år forventes der et underskud på 22 miil. kr. Det overstiger landskassens umiddelbare realisable formue i form af obligationer og sparekasseindestående på tilsammen 20 mili. kr. For de næste tre år, 1969—71, vil landskassens underskud andrage 50 miil. kr. For at stabili- sere økonomien vil landskassen måske blive nødt til at sælge en væsentlig part af beholdningen. Hvis det sker vil kassen miste over 1 miil. kr. i renter. Landskassens vanskeligheder skyl- des, at der har været nedgang i im- porten af afgiftspligtige varer. For dette års vedkommende vil afgifterne indbringe 10,5 mili. kr. mindre end be- regnet. For perioden 1967—70 vil der blive tale om nedgang i indtægter ved afgifter fra 192 mili. kr. til 165 miil kr. Dertil kommer spiritusratio- neringen, der årligt vil reducere lands- kassens indtægter med 7 miil. kr. STIGENDE UDGIFTER Indtægter ved motorafgiften og re- fusioner til sociale udgifter vil langt fra dække landskassens underskud. Derfor vil landskassen blive nødt til at finde på andre indtægter for at stabi- lisere økonomien og eventuelt søge statslån med lave renter. Landskas- sens økonomi bliver et af de spørgs- mål, som landsrådets forretningsud- valg skal forhandle om i København i den kommende tid. Man skal under- søge mulighederne for landskassen for at optage lån. I forhandlingerne del- tager landsrådets økonomiske ekspert, kontorchef J. W. Kronborg. Landskassens udgifter er steget kraftigt efter at socialforsorgen i Grønland er blevet underlagt landsrå- det. Der findes en meget stor udbyg- ning sted på det sociale område i disse år. I de kommende år skal der yderligere ansættes 5 arbejdsmarkeds- konsulenter og 20 socialmedhjælpere. Forøgede sociale udgifter skyldes også stigninger i direkte sociale ydel- ser samt stigningen i antallet af al- dersrentemodtagere. NEDSKÆRINGER For at imødegå nedgangen i indtæg- terne har landskassen måttet foretage en række nedskæringer i de plan- lagte anlægsudgifter. Man er således blevet enige om at udsætte opførelsen af landsrådets administrationsbygning samt udsætte udvidelsen af bådeværf- tet i Egedesminde. Udsættelsen af de to projekter betyder en besparelse på 7,5 miil. kr. Det planlagte børnehjem i Upema- vik er ligeledes udsat til 1969, og for at spare på udgifter vil man opføre fremtidige sociale institutioner i en mere beskeden standard end hidtil- Besparelserne har også ramt det plan- lagte alderdomshjem med aldersrente- boliger i Godthåb, der er udsat indtil videre. Derimod foretages der ikke ned- skæringer i programmet for opførelse af lærlingshjem, idrætspladser og idrætshaller. Som planlagt skal opfø- relsen af idrætshaller i Julianehåb og Holsteinsborg påbegyndes i 1971. Landskassens andel til de to projek- ter bliver 2 miil. kr. Men nedskæringerne rammer opfø- relse af vuggestuer, børnehaver og børnehjem, som for en 3-årig periode 1969—71 er skåret ned med 8 mili. kr. Julut. ----------------------------1----------- Foto- og smalfilmudstyr MINOLTA — CANON — TOPCON — KONICA — YASHICA — EUMIG — ROLLEI — BRAUN — BO- LEX — NIKON Vi forhandler samtlige mær- ker indenfor foto- & smal- filmsudstyr, film, kikkerter m. v. til Grønlands absolut laveste priser. SKRIV ALLEREDE I DAG EFTER VORT KATALOG OG PRISLISTE — DET BETALER SIG. — LUNDBY FOTO BOKS 119 — GODTHÅB GRØNLANDS STØRSTE FOTO-SPECIALFORRETNING 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.