Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 10.10.1968, Side 14

Atuagagdliutit - 10.10.1968, Side 14
Husflid som bierhverv grønlandske bygd er En lille del af bevillingerne til bygdernes udbygning kan anvendes til etab- lering af et effektivt omsætningsorgan for husflid. Det vil lese en række pro- blemer for bygdbefolkningen. Af JENS JOULSEN Forslag om at satse på husflid og småindustri som biindtægtsmuligheder i Grønlands bygder og yderdistrikter dukker stadig op, når eventuel forbed- ring af frierhververfamiliernes ind- tjeningsmuligheder diskuteres. Sam- tidig erkendes det, at der er adskillige vanskeligheder, der først må overvin- des. De store afstande gør transport af f. eks. færdigvarer kostbar, små bedrifter vil bl. a. have svært ved at opnå radionelt indkøb og salg — dog er disse vanskeligheder mest aktuelle når det gælder småindustri. Når det gælder husflid, som artiklen først og fremmest drejer sig om, vil der være vanskeligheder med hensyn til regel- mæssig levering, overholdelse af af- talte tidspunkter, standarder osv., vel at mærke, hvis man går ind for en ordning, der vil blive skitseret i det følgende. Med risiko for at blive erklæret som modstander af liberalisme, må jeg i første omgang foreslå, at en lille del af de penge, som staten skal bruge til udbygning af bygderne, bruges til at bygge et effektivt omsætningsorgan for husflid (og småindustri) op. Ud- gifterne til dette skal altså i sin helhed betales over statsbudgettet (en gyse- lig tanke, endnu en gang en tigger- gang til staten!) for at sikre, at produ- centerne principielt får samme pris som den, detaillisten betaler. Hvis man ellers har et nogenlunde åbent sind selv for idéer, der ved første øjekast ser mindre tiltalende ud, vil det ikke være vanskeligt at få øje på de mange muligheder, en sådan organisation vil kunne skabe. For det første vil det være muligt at opnå en ganske god timeløn ved flere slags arbejder, som i dag ikke er løn- somme, fordi producenten efter den her skitserede ordning ville få største- parten af det, køberen betaler. Som følge heraf ville mange blive interes- seret i dette arbejde, og da særlig folk, der bor langt fra de arbejdspladser, som er blevet etableret som følge af de tit omtalte 5-års planer. Det ville ikke være rimeligt at pålægge omsætnings- organet nogen form for modtagnings- pligt. Produktionen må så reguleres gennem kontrakter mellem producen- terne og centralen, hvori kvanta, kva- litetskriterier og leveringstider er nøj- agtigt fastlagt. Mange ville sikkert LABORANT-SEKRETÆR laboratoriame sulinerme angnikikaluamik ikiortaujutigalune nakorsamut agdlagtitut laboratoriamilunit sulissujutigalune uvdlup agfåne distrikts- lægemut agdlagtitult atorfit mardluk inugtagssarsiorneKarput, sujugdleK Upernaviup nåparsimaviane åipålo Nanortagdlip nåparsimaviane. atorfit tåuko inugtalerneKåsåput 1/10 tamatumalunit kingorna piårnerpåmik. GAS-imik isumaicatigissutit maligdlugit akigssarsiaKåsåput, nåparsima- vingmile laborantitut inerdlutik iliniarsimassuit akigssarsiaKåsåput Ka- låtdlit-nunånut ministereKarfiup hospitalslaborantitdlo kåtuvfiata akor- nåne isumaKatigissutit maligdlugit. atorfiningniardlune Kinutit piårnerpåmik unga nagsiuterKuneKarput landslægen, box 76, 3900 Godthåb. 2 stillinger som lægesekretær, som er villig til at deltage i lettere labora- toriearbejde, eller laborant, som er villig til ca. den halve dag at arbejde som sekretær for distriktslægen, er ledige på henholdsvis Upernavik og Nanortalik sygehus. Tiltrædelse 1/10 eller snarest derefter. Løn efter GAS-overenskomsten dog for en autoriseret hospitalslaborant efter over- enskomst mellem Ministeriet for Grønland og Landssammenslutningen af hospitalslaboranter. Eventuelle ansøgninger bedes fremsendt til landslægen, box 76, 3900 Godthåb, snarest. Her er Danmarks mest omtalte lænestol ØNSKESTOLEN — en af vore hidtil største succes’er .... mange ønskestole er allerede sendt til Grønland. Pris i Danmark, monteret med oksehud ............. kr. 1.539,00 Pris til Grønland.......... „ 1.539,00 -f- exportrabat............. „ 171,00 kr. 1.368,00 -7- 5 % rabat for efterkrav „ 68,40 kr. 1.299,60 + emballage ............. „ 60,00 kr. 1.359,60 Fås i farverne sort, jordbrun, tan rød og grøn. I heluldent stof (mange skønne farver): Pris til Grønland........ kr. 985,00 -r- de samme pct. fradrag ....................................... kr. 891,78 Stolen leveres fragtfrit til København. De betaler fragt og forsikring mellem København og Deres by. FULD RETURRET .... KØB BEDRE MØBLER OG TÆPPER I .... hcarloffs bolighus ABSALONSVEJ, 7400 HERNING De er velkommen til at rekvirere vore møbelkataloger. være interesseret i at få sådanne kon- trakter. De organer, som får afgørel- sen af, hvem der får dem, ville have muligheder for at forfølge flere for- skellige mål og løse mange forskellige samfundsproblemer på en effektiv og økonomisk fordelagtig måde. For det første måtte naturligvis alle dem, der allerede har demonstreret specielle anlæg og færdigheder i hus- flid og brugsKunst, få deres arbejds- muligheder sikret på denne måde. Blot dette ville sandsynligvis frigøre en vårflom af skabende evne, som i dag ikke kommer til fuld udfoldelse. Det ville forøvngt være nærliggende at knytte de dygtigste brugskunstnere og andre med særlige kvalifikationer til centralen som konsulenter. Men des- uden er der vel mange slags aktivite- ter, som ikke kræver specielle evner og anlæg, og som kan læres i løbet af relativ kort tid. Grønlændernes husflid bærer for mig at se muligheder i sig til at blive noget af det bedste vi har af souvenirs, både til turister og til eksport. Men det vil være meget vanskeligt at realisere disse muligheder uden en effektiv om- sætningsordning. Nu producerer grøn- landske kunstnere (udtrykket „kunst- nere" bruges her i meget bred betyd- ning) enten for mellemmænd (noget som giver dårlig fortjeneste), eller de sælger til turister og andre (noget som ofte giver god fortjeneste til dem, der har gode muligheder for at handle på denne måde). Jeg er dog bange for, at denne form for produktion i det lange løb vil føre til dårlig kvalitet. Ved den slags salg er der ingen grund til at lave ordentlige ting, alt kan sælges (det har man i hvert fald ind- tryk af), og man får som regel lige god pris for en god som for en dårlig papirkniv af tand eller en taske. I længden må dette bringe grønlandsk husflid i miskredit. Ved en offentlig omsætningscentral kunne grønlæn- derne sikres rimelig fortjeneste og kø- berne ordentlige varer. Man må selv- følgelig gennemføre streng kvalitets- kontrol og varemærkning, sådan at det lønner sig at gøre godt arbejde. Det ville da også lønne sig dårligt at gå rundt med ukontrollerede og umær- kede varer, såfremt man skulle gå ind for, at centralens service skulle være gratis. Denne måde at organisere produk- tion på ville efter min mening kom- IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER v/ HENRY L. W. JENSEN STRANDGADE 30 1401 KØBENHAVN K. TLG.ADR.: IRANCARPETS SÆLGER OVER HELE VERDEN UDSØGTE TÆPPER FRA IRAN OG AFGHANISTAN I TRANSIT, UFORTOLDET OG AFGIFTSFRIT FRA VOR KREDITOPLAGER ELLER FRIHAVNSLAGER SKRIV OG FA ET UDVALG UDEN FORBINDENDE binere maksimal frihed for producen- terne til at tilpasse arbejdet til deres og familiens aktivitet iøvrigt, med maksimale muligheder for central kon- trol med produktionsform, kvanta, kvalitetsstandarder o. 1. Om producen- terne arbejder nat eller dag, sommer eller vinter, hurtigt eller langsomt, ville være afhængig af, hvad der pas- ser for den enkelte familie. Måske kunne det hele nå så vidt, at enkelte internationale designere kunne engageres til at lave nye modeller, og disse behøvede end ikke at drive folke- oplysning for at få folk til at pro- ducere. Det ville heller ikke være nød- vendigt at drive propaganda for at få folk til at gøre ordentligt arbejde, da man ville have udmærket mulighed for at sanktionere afvigelser fra stan- darden ved reduktion af folks tilgode- havender — naturligvis med hjemmel i kontrakten. Ved at gøre centralen kapitalstærk, og dette er jo ikke noget problem for staten, kan den blive i stand til at holde så store lagre, at der kan ud- vises stor tolerance overfor leveran- døren med hensyn til leveringsfrister. Som de facto monopol ville centra- len komme til at stå relativt stætkt overfor detaillisterne, men dette ville ikke nødvendigvis betyde dårligere muligheder for detailhandelen. Nu kø- ber vel de fleste, som sælger husflid, varerne i fast regning og må kalkulere med så høj avance, at risikoen for ikke at få solgt er dækket. Denne avance kunne sættes væsentligt lavere, der- som detaillisterne kunne have vårene i kommission fra centralen, som også måtte gøres stærkt nok til at give kre- ditter. Dette kunne gøre næsten hvil- ken som helst butik til et udsalgssted for husflid og småindustri, og mar- kedet for den slags varer ville blive meget større end i dag. Der er næppe mange mennesker, hvis økonomiske muligheder vil blive reduceret, dersom staten overtager en gros omsætningen af disse specielle varegrupper. Til gengæld vil man igennem en sådan ordning skabe nye muligheder for mange. Og for at sætte en udvikling, som kan hjælpe mange, igang er vi nødt til at ignorere de få. Kanske jeg er for optimistisk; mit syn på hele spørgsmålet er måske for teoretisk og upraktisk, men efter min' mening ville en offentlig omsætnings- central for husflid og småindustri løse en del problemer for bygdebefolknin- gen uden at skabe for mange nye. Må- ske kunne vi tilmed håbe, at tilflyt- ning til byerne, som er ved at gå over gevind, kunne blive reduceret. Må jeg så til slut give udtryk for et) håb om, at en eller anden praktisk og vidende mand ville skrive en instruk- tiv artikel om småindustri som biind- tægtsmulighed i Grønlands bygder og yderdistrikter, løvrigt skylder jeg de personer, der i tidens løb har præste- ret et yderst prisværdigt initiativ for at organisere salget af de grønlandske husflidsarbejder den indrømmelse, at jeg i højeste grad anerkender det, de har præsteret. Når jeg alligevel skri- ver en artikel er grunden den, at jeg på en eller anden måde føler, at den etablerede organisation har visse mangler. Det kan vel heller ikke ska- de, at vi i fordragelighed debatterer hele spørgsmålet for at se, om ikke vi kunne finde frem til en ordning, der er mere tilfredsstillende for alle par- ter — producenter såvel som aftagere af husflidsarbejderne. Jens Poulsen. Motorkøretøjer i Grønland skal nu beskattes Alle privatejede biler, lastvogne og varevogne pålægges en afgift på 2.000 kr. pr. vogn. Motorafgifterne vil årligt indbringe landskassen 2,5 mili. kr. Motorkøretøjer i Grønland skal nu beskattes. Landsrådet vedtog det økono- miske planlægningsudvalgs forslag, der går ud på, at alle privatejede biler, lastvogne og varevogne pålægges en afgift på 2.000 kr. årligt pr. vogn. Afgiften tilfalder landskassen og omfatter desuden motorcykler, hvis afgift fastsættes til 500 kr. årligt pr. motorcykel. Motorafgifterne vil årligt indbringe landskassen ca. 2,5 mili. kr. Der skal nu optages forhandlinger med Grønlandsministeriet, således at landsrådets vedtagelse om indførelse af beskatning på motorkøretøjer kan blive gennemført snarest muligt. Af- giften opkræves af landsrådets sekre- tariat ved udsendelse af opkrævninger til bilejerne. Opkrævningen udfærdi- ges på grundlag af politiets oversigt over indregistrerede motorkøretøjer. I de kommende forhandlinger skal man prøve på at komme til enighed om, hvorvidt statsejede motorkøretøjer skal omfattes af motorbeskatningen eller ej. FRITAGES STATENS BILER? Indførelse af beskatning på motor- køretøjer har været til behandling i landsrådet tidligere, og der var kom- met to forslag, ét fra ministeriet og ét fra landsrådet. Ministeriet har fore- slået, at samtlige motorkøretøjer — med undtagelse af traktorer, buldozere og kraner — beskattes med en årlig afgift på 5.000 kr. pr. vogn og 1.000 kr. pr. motorcykel, hvorimod alle motor- køretøjer, som indføres af staten til .Grønland skal være afgiftsfrie. Lands- rådet har foreslået en afgift på 50 pct. af værdien for nye vogne i ud- skibningshavnen og for brugte køre- tøjer 100 pct. af nyvognsværdien samt fritagelse for afgift for statens køre- tøjer med undtagelse af de køretøjer, der benyttes i konkurrence med pri- vat erhvervsvirksomhed. Efter formandens fremlæggelse af forslagene udtalte Kaj Narup, at han ikke havde noget imod rimelige afgif- ter, hvis disse bruges til glæde for bilejere. Afgiften skulle efter Narups mening anvendes til snerydning, bedre veje, parkeringspladser, fortove og le- gepladser. Derfor var Narup af den opfattelse, at det var mere korrekt, at afgiften tilfaldt kommunerne og ikke landskassen. For at undgå hamstring foreslog Jørgen Olsen bilindførelsesstop fra 1. oktober, og fra denne dato en årlig afgift på 5000 kr. pr. indført bil. Men afstemningen viste, at flertallet af rådsmedlemmerne gik ind for det øko- nomiske planlægningsudvalgs forslag, der nu skal føres igennem snarest muligt. Julut. sakutut atissait tlngmissartortartut kåvajait nait- sut nutåt, iluleKutigdlit, pitsa- vigssuit nasartagdlit ............ 235,— tlngmissartortartut jåke nylonit nutåt IluleKutigdlit ............. 123,— tåuko åssinge Kajangnaitsorujug- ssuit savåricat amiussåinik ilule- KUtlgdlit ........................ 155,— Kardligpait nylonit nutåt iluleKu- tigdlit, naligssaKångitsumik pit- saussut, Kajangnaitsunik sigtar- tugdlit ........................... 65,— kavajat iluleKutigdlit nutåt pér- tagkanik nasartagdlit ............. 73,— Alaska jåkit iluleKutigdlit nutåt amertalingnik nasartagdlit ....... 135,— ånoråt nylonit iluleKutigdlit nutåt nasartagdlit ...................... 75,— issisiutit nutåt iluleKutigdlit ... 109,— kavåjat pacat nutåt IluleKutigdlit nasartagdlitdlo, iluleKutait ka- pok-it pértagkat ................. 185,— tuluit Kardligpåve IluleKutigdlit nutåt ............................. 59,— tuluit atagdlåve tamåkivigdlugit 1- lulcKusigkat, ningusåt atornikut, atassuinarnik sigtartugdlit ....... 79,— tlngmissartortartut aitsue nylonit iluleKutigdlit atornikut .......... 27,— malugalugo: atissanik pitsåungitsunik pisissarnak, kisiåne KularnavérKustner- put erKaimaJuk: pisiatit nåmaginardlui- nartusåput imalunit nåmaginartingi- kugkit aningaussat utcrtisinauvatit. ARMY VARER Nye forede US nylon POLAR- PJÆKKERTER pragtfuld kva- litet med hætte ....... 235,— Nye forede US nylon PILOT- JAKKER ................ 123,— Do. ekstra kraftige med imit. lammefoer ............. 155,— Nye forede US nylon PILOT- OVERTRÆKSBUKSER, uover- truffen kvalitet med svære lyn- låse .................... 65,— Nye forede PJÆKKERTER med aft. hætte ............... 73,— Nye forede Alaska jakker med skindbesat hætte ...... 135,— Nye forede nylon ANORAKKER med hætte ................ 75,— Nye forede ARCTICSÆT .... 109,— Nye forede US PARCA-COATS med hætte og aftageligt kapok- foer .................. 185,— Nye forede engelske OVER- TRÆKSBUKSER ............ 35,— Nye kraftige SWEATERS m/rulle- krave .................. 59,— Brugte, men meget kraftige gen- nemforede engelske OVER- TRÆKSDRAGTER med gen- nemgående lynlåse ........ 79,— Brugte forede nylon PILOT- VESTE ..................... 27,— BEMÆRK: Køb ikke katten i sækken, men HUSK VOR garanti: Fuld tilfreds- hed eller PENGENE tilbage. Slotsgade 8, Aalborg, tlf. 12 64 70 DANMARK

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.