Atuagagdliutit - 06.12.1968, Blaðsíða 5

Klar besked om bilafgifterne
Der hersker tilsyneladende nogen
usikkerhed om de af landsrådet fore-
slåede afgifter på motorkøretøjer. De
redegørelser og de referater fra lands-
rådsmødet i efteråret som p. t. er kendt
af offentligheden, har tilsyneladende
ikke været fyldestgørende nok, så be-
folkningen — specielt den bilejende
del af samme — er noget i vildrede.
De følgende linier er et forsøg på at
klare begreberne; når f. eks. „Inuit-
partiet" kan fortælle, at sagen er sjus-
ket behandlet og afgørelsen truffet i
hast, så er dette i alle tilfælde langt
fra sandheden, og en objektiv rede-
gørelse er på sin plads. For en ordens
skyld skal jeg tilføje, at hele dette
indlæg er min personlige mening om
tingene og ikke landsrådets officielle
standpunkt.
For oversigtens skyld deler jeg be-
svarelsen i flere dele:
1) Formålet med bilafgifterne.
2) Eksisterende muligheder.
3) Hvorfor 2000 kr. pr. bil pr. år blev
foretrukket og
4) Hvem skal have afgiftsprovenuet?
Formålet: Der er to formål med af-
giftsforslaget: Dels ønsker man en
begrænsning af antallet af biler, dels
ønsker man et afgiftsbeløb ind i de
offentlige kasser, primært landskas-
sen, hvis økonomi ikke er for strå-
lende.
Når antallet af biler ønskes begræn-
set, så skyldes det naturligvis ikke, at
man har noget imod biler og bilejere
i almindelighed, men det skyldes den
kendsgerning, at samfundets udgifter
til bilparken i de større grønlandske
byer efterhånden er blevet af en
mærkbar størrelsesorden. Enhver kan
tænke sig, at parkeringspladser — som
ikke kan undværes ved koncentreret
byggeri — fordyrer de i forvejen kost-
bare byggerier, så huslejerne øges.
Også vejanlæg, snerydning m. v. bli-
ver dyrere, når bilernes antal forøges,
og derfor er en begrænsning kommet
ind i billedet.
Det er måske ikke umiddelbart ind-
lysende, at f. eks. snerydningen for-
dyres i takt med bilernes antal, for
man kunne tro, at det må koste det
samme at holde en given vejstrækning
fri for sne. Når der regnes med, at
flere biler giver større omkostninger,
så skyldes det, at der i hvert bysam-
fund findes en vis mængde transport
(både iaf varer og personer) som er
nødvendig for at samfundet kan fun-
gere. Af omkostningsmæssige hensyn
må den vigtige transport ske hurtigt
og effektivt, og skal tempoet holdes
med en stigende bilpark, så må man
øge indsatsen på snerydningens om-
rade med f. eks. at rydde i to spor,
hvor man før kunne klare sig med
eet o. s. v.
En øget bilpark kræver altså følge-
investeringer d form af veje, parke-
ringspladser, o. s. v., der kræves øgede
sekundære investeringer i reparations-
værksteder m. v. og der kræves øgede
samfundsbetalte driftsudgifter bl. a.
snerydning.
Da det grønlandske samfund har en
lang „ønskeseddel" m. h. t. investerin-
ger på en lang række områder som ud-
dannelse, socialforsorg, boliger, sports-
haller o. s. v. og da de samlede midler
Ira staten, landskassen og fra den pri-
vate sektor er begrænsede, så må der
ske en afvejning, en vurdering og en
prioritering, så der sker en vis styring
af investeringerne, og jeg finder det
helt korrekt, at landsrådet i den ak-
tuelle situation går ind for en be-
grænsning af bilimporten, da man må
antage, at der p. t. eksisterer biler
nok til den nødvendige transport.
Det andet formål med bilafgiften var
at skaffe penge, altså de rent fiskale
hensyn. Det er desværre noget af en
kendsgerning, at vore nuværende
punktafgifter, d. v. s. afgifterne på to-
bak, øl, chokoladevarer o. s. v. har
nået en sådan højde, at en forøgelse af
afgifterne — og dermed af detailpri-
serne — må antages at medføre en for-
brugsbegrænsning, der mere eller min-
dre vil opveje afgiftsstigningeme, så-
ledes landskassens indtægter ikke vil
stige nævneværdigt. Det er derfor
nødvendigt, at vi finder nye afgifts-
emner, samtidig med, at flg. krav må
stilles:
a) afgifterne må være nemme at ad-
ministrere,
b) afgifterne må være på varer, der
er nemme at kontrollere,
c) afgifterne må ikke virke hårdest på
den del af befolkningen, der dår-
ligst kan bære øgede byrder, og
d) afgifterne må ikke bevirke en ud-
videlse af KGHs monopoler, som vi
har så dårlige erfaringer med.
Bilafgifter under en eller anden form
opfylder disse krav, og derfor blev de
vedtaget af landsrådet nu i efteråret.
FORSKELLIGE MULIGHEDER FOR
AFGIFTER PÅ BILER:
Vi startede med to muligheder: En
afgift på nyimporterede biler, d. v. s.
den eksisterende vognpark ikke skulle
beskattes, og en årlig afgift på alle
vogne uanset alder og anskaffelsestids-
punkt.
Der kan siges meget både pro et
contra som Holberg siger, men af plads-
hensyn skal jeg nøjes med at anføre
hovedargumentet for, at landsrådet
valgte den årlige lafgift: Hvis man
tænker sig, at alle nyimporterede
vogne pålægges en afgift, medens den
eksisterende vognpark fritages helt, så
får det flg. bivirkninger:
1) De nuværende vogne får en unor-
mal høj brugtvognsværdi.
2) Ved nyanskaffelser må køberen
regne med at skulle betale afgiften
samtidig med fragten og den del af
vognens købesum, som forfalder ved
importen.
3) En importafgift vil bevirke, at de
vogne, som nu er i Grønland, vil blive
holdt i drift længere end normalt,
d v. s. ejerne vil ofre reparationer
længere end ellers. Dette bevirker en
dårlig økonomi både for den enkelte
og for samfundet, det bevirker et pres
på værkstederne, som i forvejen er for
små de fleste steder og det bevirker,
at trafiksikkerheden må blive forrin-
get, når vognenes gennemsnitsalder
øges.
Imod årsafgiften havde vi to ting:
Den var lidt besværligere at opkræve
end eengangsafgiften og den ramte de
eksisterende bilejere, som havde an-
skaffe vognen uden tanke for afgifter.
Jeg skal ikke fortie, at det var mig,
som formulerede forslaget om årsaf-
giften i landsrådets udvalg for øko-
nomisk planlægning, og forslaget fik
støtte fra alle undtagen Jørgen Olsen,
som tænkte mere på sin egen private
taxavogn i Holsteinsborg end på den
saglige argumentation.
Hvad med statens biler? Et endnu
uafklaret spørgsmål er, om afgiften
også skal gælde for statens biler. Sta-
ten siger — og med en vis ret — at da
staten betaler samtlige driftsudgifter
til en lang række institutioner, som
bruger biler, og dækker underskuddet
på en række andre foretagender, som
også har vogne, så er det urimeligt at
staten skal betale bilafgifter. Staten
siger, at i Danmark er statsbiler af-
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30
1401 KØBENHAVN K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER OVER HELE VERDEN
UDSØGTE TÆPPER FRA
IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT FRA VOR
KREDITOPLAGER ELLER
FRIHAVNSLAGER
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
38. Aron fra Rangen:
NORDBOERNE OG SKRÆLLINGERNE.
Det Grønlandske forlags hidtil største udgivelse.
Om den dygtige sælfanger Aron på bopladsen KangeK uderfor Godthåbs-
fjordens mundig.
Syg af tuberkulose, så han ikke længere kunne gå på havet i kajak, be-
gyndte han som „tidsfordriv" at forevige de gamle mundtlige overleve-
ringer på papiret, både i tekst tegninger træsnit og små akvareller.
Grønland udsender sit modstykke til Islands sagabøger om begivenhe-
derne i Nordbotiden. Bogen er fyldt med de mange træsnit og akvareller
som man lykligvis nåede at redde inden de gik tabt.
Leveres i kassette til
Kr. 76,00
EEH333
3900 GODTHÅB
(CflflllijLO'JJjrQ.loCQ U
l.l=kJie4rIo1,'»IWiUl.f'HN=«^»1.-3^TA-
POSTBOKS 609 . TELEFON 1337
giftsfrie, men det argument er knap
så godt her, for skulle man slutte ana-
logt, måtte det alene være de biler, som
ejedes af landsrådet, som slap fri for
afgiften.
Skulle jeg personligt afgøre sagen,
så ville jeg pålægge afgiften på samt-
lige vogne — også statens — bortset
fra:
a) invalidevogne
b) brandbiler, sygebiler o. lign.
c) busser og andre kollektive trans-
portmidler
d) taxabiler, hvor ejeren har bilen
som eneste erhverv og
e) biler tilhørende exportvirksomhe-
der.
Hvorfor blev det 2.000 kr. pr. år?
Oprindeligt regnede man med en im-
portafgift på 50 "/o af vognens værdi
fob afskibsningshavnen, og hvis man
sætter en personvogn til 15.000 kr. og
en lastvogn til 40.000 kr. så var afgif-
terne blevet henholdsvis 7.500 og 20.000
kr. Sætter vi levetiden for en person-
vogn til 4 år og for en lastvogn til 5 år,
så bliver de årlige afgifter — bortset
fra forrentningen — knapt 2.000 kr. og
4.000 kr. Da lastbiler næppe bør be-
skattes hårdere end personvognene,
enedes man om de 2.000 kr. pr. år.
Hvem skal have afgiftsprovenuet?
Her vedtog et flertal i landsrådet, at
pengene skulle gå i landskassen. Et
mindretal gik ind for mit forslag,
hvorefter afgifterne på biler skulle
tilfalde den kommunekasse, hvor hver
enkelt afgiftspligtig vogn er registre-
ret, og det skulle samtidig pålægges
kommunerne, at provenuet fra bilaf-
giften skulle bruges til formål, der
havde forbindelse med trafikken,
d. v. s. bedre veje, bedre snerydning,
flere og bedre parkeringspladser m.
v. og til sekundære ting, som også kan
henhøres til trafiksikkerheden: Flere
fortove, indhegnede legepladser m. v.
Afgifternes virkning: Hvis folketin-
get gennemfører forslaget om en årsaf-
gift på alle vogne på 2.000 kr. så sker
der i realiteten en beskatning af en
lille del af samfundet: Bilejerne. Nu
skal det siges, at bilejerne vel næppe
hører til den gruppe, der dårligst kan
bære de fælles byrder, specielt når der
vil ske en omkalkulation af kørselsud-
gifterne i vognmandsbranchen og in-
denfor byggefagene. Det er klart, at
en afgift på 2.000 kr. pr. vogn pr. år
vil bevirke en tilsvarende forhøjelse
af vognenes driftsudgifter, og da disse
omkostninger dækkes ind gennem vog-
nens kørsel, ja så stiger prisen pr. time.
Den grønlandske Arbejdsgiverfor-
ening vil — så snart afgifterne træder
i kraft — meddele alle sine medlem-
mer, at der sker en omgående for-
højelse af timepriserne for kørsel, og
det er vi nødt til, da 'afgiften i den
vedtagne form er en fiskal afgift. Hvis
bilafgifterne var endt i kommune-
kasserne og var reserveret til egent-
lige trafik-formål, så havde vi næppe
rørt ved timepriserne, men som nævnt
ovenfor, så foretrak et landsrådsfler-
tal at lade pengene gå i landskassen.
Med denne redegørelse håber jeg, at
baggrunden for afgifterne samt det
vedtagne forslags udformning er ble-
vet mere klart for alle. Naturligvis
burde samtlige emner i landsrådet for-
klares langt mere indgående for de
folk, som de vedrører, og i øvrigt for
befolkningen og vælgerne i alminde-
lighed. Der er desværre sjældent tid,
og det erkendes at være dårligt.
Kaj Narup, Godthåb.
FOTO —FILM
Film fremkaldes, farvebilleder efter
dias = B-kopier. Vi kan nu levere
tegnefilm i sort-hvid og farve, også
i Super 8.
Arne Jensen, Box 189, Esbjerg.

Godthåb Slagterforretning
NU HAR VI JUL IGEN
Godthåb Slagterforretning
og vi har masser af fine juletilbud. — Telegrafer Deres juleordre nu, og vi fylder Deres fryser op
Vi har alt i hjemmelavet pålæg, f. eks.:
Rullepølse . Kødpølse . Spegepølse . Blod-
pølse . Leverpostej . Finker . Sylte . Medis-
ter . Krydderfedt . Forårsruller . Grydeklare
hvidkålsrouletter . Oksekød . Flæskekød .
Kalvekød . Lammekød . Rensdyrkød . Æn-
der . Gæs . Kalkuner . Kyllinger . Alt i kon-
serves . Dybfrost . Røgvarer.
Endvidere kan vi tilbyde:
V2 gris, parteret som De ønsker, rullestege
med æbler og svedsker, lækre oksestege med
krølfedt. Altid møre engelsk bøf. Alt i fon-
duekød.
Specielle ønsker opfyldes.
Og så er det billigt hos . . .
Telefon 1460
Slagter Hans Andersen . Boks 95 . Godthåb
Telefon 1460

♦•Or*

fm
jgg»
Hi

S