Atuagagdliutit - 06.12.1968, Blaðsíða 6

USA-oliejagt i Grønland
— Ingen ville lege med, når vi stod med den lov i hånden, siger kontorchef
Otto Jensen, Ministeriet for Grønland, om mineloven.
Atter seks »øldage« i
Grønlands største by
Kommunalbestyrelsen i Godthåb har ophævet spiritusrestriktionerne med
syv stemmer mod fem — en var blank.
Om alt går vel, vil enorme boretårne
rejse sig udfor Grønlands vestkyst i
området fra Kap Farvel til Holsteins-
borg. I den kommende måned skal der
føres vigtige forhandlinger om sagen
i Ministeriet for Grønland, hvor re-
præsentanter for et af verdens rigeste
industriforetagender, det amerikanske
olieselskab Tenneco vil motivere deres
ansøgning om efterforskningskonces-
sion på den grønlandske fastlandssok-
kel, der fra kysten strækker sig ud i
havet.
Hvis selskabet kan nå til enighed
men de danske myndigheder, er man
i første omgang parat til at ofre 25
miil. dollars eller godt 175 mili. kr. på
projektet.
Selskabet har i forvejen boringer i
i gang ved Labrador på den anden side
af Davisstrædet, og man er af den op-
fattelse, at der også kan hentes olie
op af havet ved Grønland.
UBRUGELIG LOV
Alle hidtil førte forhandlinger med
private selskaber, som ønsker efter-
forskningskoncession i Grønland,
hvadenten det er olie eller mineraler,
er strandet på de bestemmelser, man
har i den kun tre år gamle grønland-
ske minelov. Ministeriet ved, at loven
er ubrugelig, og regeringen har taget
initiativ til at få den lavet om. De pri-
vate selskaber vil fritages for alminde-
lig skat, fordi almindelig skat betyder,
at de så også skal følge de almindelige
danske afskrivningsregler, og det ville
blive en urimelig økonomisk belast-
ning i et område, som det grønland-
ske. I stedet for skat skal staten have
royalty, en særlig afgift, der fastsættes
i de enkelte tilfælde. En sådan afgift
skal også betales i efterforskningspe-
rioden. Det har ikke været tilfældet
efter de hidtidige regler, men fra
Norge har man erfaret, at en sådan
bestemmelse bliver en god indtægt for
staten. Det betyder altså også, at sel-
skaberne skal betale afgift, selvom de
ikke finder det, de søger.
En anden bestemmelse, som de pri-
vate selskaber anser for urimelig, er,
at de kun kan opnå efterforsknings-
koncession i første omgang. Derefter
må de søge på ny for at få koncession
på udnyttelsen af det, de finder.
POPULÆRE GRØNLAND
Grønlandsministeriet har rigtig mær-
ket dønningerne af de store oliefund
i Alaska, det arktiske Canada, af mel-
dingerne fra Sibirien om nye fund
oven i de allerede gjorte, og af nye
boringer på Svalbard. Grønland ind-
tager en naturlig plads i denne kæde
af fund rundt om klodens nordlige ka-
lot.
Kontorchef Otto Jensen, Ministeriet
for Grønland, har til Jyllandsposten
sagt, at ministeriet efterhånden har en
hel stak ansøgninger om efterforsk-
ningstilladelser. — Men før den ny
minelov er gennemført — forslaget
kommer om få uger — venter vi ikke
at oprette aftaler, hverken for jagten
på olie og naturgas eller for selskaber
interesseret i de grønlandske minera-
ler, men at flere og flere vender blik-
ket mod nord — og i samme øjekast
Grønland — kan vi tydeligt mærke.
Flere olieselskaber har søgt om kon-
cession på efterforskning, og da Ten-
neco er kommet først, forhandler man
nu med dette selskab.
Firmaets danske repræsentant er Irs.
Jørgen Moisted, der oplyser, at Ten-
neco er foregangsselskab i arktiske
områder. Man har i nogen tid haft en
stor olieeftersøgning i gang ved Labra-
dor, og det er derfor naturligt, at man
også er interesseret i det grønlandske
område.
KLONDYKE
Det polare olieeventyr har først ta-
get fart efter meget store råoliefund i
Alaska og i Mackenzie-flodens delta
ved grænsen mellem Canada og Ala-
ska. Her er der en ren klondykestem-
ning med voldsomme tekniske anstren-
gelser for at få boretårne, trucks og
forsyninger frem med skib, fly og over
land. Geologerne mener, at områderne
langs polarvirklen kan indeholde lige
så stor oliereserver som i Mellemøsten.
Kampen om licenser har været hård
med millionbud på lovende arealer.
Presset har været så voldsomt, at ud-
lodningen indtil videre er standset.
I Grønland står den lige for.
Derfor skal mineloven laves om.
Kontorchef Otto Jensen siger, at den
er ubrugelig. — Alle forhandlinger gik
i fisk for os. Ingen ville lege med, når
vi stod med den lov i hånden.
Aron fra KangeK:
Nordboerne og
skrællingerne
Om tre måneder — 12. marts — er
det 100 år siden Aron fra KangeK døde.
Beboerne i KangeK samler penge ind
for at rejse et mindesmærke for deres
bopladsfælle, der er blevet kendt viden
om som en stor personlighed i grøn-
landsk guldalderkunst.
I anledning af det runde år har
Det grønlandske Forlag udsendt en
bog: „Aron fra KangeK — Nordboerne
og skrællingerne" af Eigil Knuth. Bo-
gens tekst er på dansk, engelsk og
grønlandsk. Illustrationerne er ikke
helt ukendte. Mange af dem har væ-
ret offentliggjort i forskellige bøger
og tidsskrifter. Forfatteren har foreta-
get et meget stort detektiv-arbejde for
at samle Arons arbejder — eller de,
der var tilbage af dem — og udgive
dem i bogform.
Udover at nedskrive 56 sagn lavede
Aron fra KangeK henved 40 træsnit
og 250 malerier, ikke alene som illu-
strationer til de sagn, han nedskrev,
men også som „billedstof" til sagn, der
var nedskrevet af andre. Inspektør H.
J. Rink, der havde opfordret grønlæn-
derne til at samle bl. a. sagnene og
derved redde mange af dem fra glem-
selen, behandlede desværre Arons
produktion lidt skødesløst. Herom skri-
ver Eigil Knuth i sit forord:
„Næppe havde sygdommen i 1869
lagt ham i graven, før skæbnen hand-
lede ilde med hans værk og skilte det
ad i dets forskellige bestanddele. Tekst
og træsnit gik — kun delvis — samme
vej i form af tryksager, der nu er store
sjældenheder, mens malerierne blev
gemt bort i private skuffer, så kun et
par mennesker forinden nåede at få
dem at se".
Bogen giver udtømmende oplysnin-
ger om Arons produktion og hans bag-
grund. Blot er det synd, at Det grøn-
landske Forlag, der gerne skulle for-
syne det grønlandske publikum med
læsestof, er begyndt at udgive to eller
tre-sprogede bøger, der er så dyre, at
de fleste grønlandsk-sprogede ville
tænke sig om flere gange, inden de kø-
ber en bog til 76 kr.
Endnu en måske ganske uvæsentligt
skønhedsfejl: Stednavnene. De fleste
af dem er korrekte, men et par steder
er nogle af dem helt misvisende, f. eks.
Sandnæs (Kilåussarfik) står der både
i den danske og den engelske tekst og
i den grønlandske: K’ilaussarfik. Sand-
næs hedder Kilaersarfik på grønlandsk.
Hvalsø Kirke hedder K’aKortukuloK på
grønlandsk, mens det er Julianehåb,
som hedder K’aKortoK.
Godthåb kommunalbestyrelse har
med øjeblikkelig varsel 30. november
ophævet de gældende spiritusrestrik-
tioner i byen. Forslaget om ophævelse
af restriktionerne blev forelagt på
kommunalbestyrelsens tredje kvartals-
møde. Forslagsstilleren var Jørgen
Chemnitz, og baggrunden for forslaget
var de hidtil dårlige erfaringer: sort-
børshandel, øget salg af øl, et nyt og
uvelkomment klientel på byens re-
staurationer, m. fl. Landshøvdingen
stadfæstede omgående kommunalbe-
styrelsens beslutning.
Nu er der atter seks „øldage" i Godt-
håb.
I juni i år besluttede kommunalbe-
styrelsen, at der fra 15. juni etable-
redes følgende restriktioner på prøve
i et år: forbud mod udhandling af øl
og spiritus samt malt og humle i uge-
dagene mandag, torsdag, fredag og lør-
dag. Samtidig blev det pålagt restau-
rationer med spiritusbevilling at ind-
skrænke tidsrummet for udskænkning
af spiritus til at gælde fra kl. 19,30 i
stedet for tidligere fra kl. 17.
Kommunalbestyrelsen vedtog forsla-
get dengang med otte stemmer for, fire
imod og én blank. Forslaget om ophæ-
velse blev forleden vedtaget med syv
for, fem imod og én blank.
Forslaget blev behandlet på et ek-
straordinært møde lørdag 30. novem-
ber.
Kommunalbestyrelsesformand Ras-
mus Berthelsen fortæller til Grøn-
landsposten, at erfaringerne med re-
striktionerne har været alt andet end
opmuntrende. — Bl. a. har vi fra KGH
modtaget meddelelse om, at salget af
øl er steget i det halve år, restriktio-
nerne har virket. Og det var ikke
netop den virkning, restriktionerne
burde have. Dertil har vi modtaget
alarmerende oplysninger om en ud-
bredt sortbørshandel, der direkte mod
hensigten har sat alkoholikerne i en
meget trængt økonomisk situation. Re-
staurationerne har heller ikke for gode
erfaringer, idet man har oplyst, at et
nyt klientel har gjort sin entre i re-
staurationslokalerne. Dette klientel er
i høj grad umådeholdne alkoholnydere,
og de har været til stor gene for de
øvrige gæster.
Rasmus Berthelsen oplyser, at er-
faringerne har været så dårlige, at
man ikke har ment, det var nødven-
digt at afvente det samlede erfarings-
grundlag fra et helt års restriktioner.
I stedet valgte man altså nu at tage
stilling til spørgsmålet efter et halvt
år med skærpede udhandlingsbestem-
melser.
Kommunalbestyrelsesformanden til-
føjer, at man på det tredje kvartals-
møde nedsatte et udvalg, der skulle
arbejde med muligheden for at hjælpe
de mest drikfældige i kommunen. Ud-
valget træder sammen om ganske kort
tid. Samtidig oplyser han, at udvalget
skal samarbejde med et lignende ud-
valg nedsat af Blå Kors.
På baggrund af fiskeskipper Ole
Basse Mortensens udtalelser til Grøn-
landsposten den 21. nov. 1968 om sam-
arbejdet med biologerne har redaktio-
nen bedt mig kommentere disse.
Under overskriften „Samarbejde med
biologerne" udtaler hr. Basse Morten-
sen: „Hvis de (biologerne) blot samar-
bejder med os laksefiskere, der driver
det intensive fiskeri hele året rundt,
ville de nok se sagen fra en hel anden
side".
I en sag, der drejer sig om fiskeriet
på den atlantiske laksebestand, er der
mange parter, hvis interesser skal til-
godeses. Derfor nedsatte de to inter-
nationale organisationer, Det inter-
nationale Havforskningsråd (ICES) og
Den internationale Kommission for Fi-
skeriet i det nordvestlige Atlanterhav
(1CNAF), en arbejdsgruppe bestående
af biologer fra de lande, der var inte-
resseret i laksefiskeriet. Det er denne
arbejdsgruppes opgave at fremkomme
med en streng saglig bdømmelse af,
hvordan de forskellige parters lakse-
fisken påvirker hinanden, og hvis det
er nødvendigt, at fremkomme med for-
slag til reguleringer, der bedst muligt
kan tilgodese alle de interesserede par-
ters synspunkter. Her holder biologer-
nes opgave op, da vedtagelsen af even-
tuelle reguleringer er en fiskeripoli-
tisk opgave.
Videre skrives der i artiklen: „Bio-
Det vides, at en enkelt forretning i
Godthåb, der blev gjort bekendt med
ophævelsen af spiritusrestriktionerne
gennem Radioavisens nyhedsudsen-
delse lørdag middag 30. nov., omgå-
ende åbnede for spiritusudhandlingen,
og det forlyder, at den omsatte for
flere tusinde kroner i løbet af ugens
sidste halve time i forretningstiden.
—den.
Torskefiskeriet
Handelsinspektoratets opgørelse over
torskefiskeriet pr. 15. november vi-
ser, at totalindhandlingen til de grøn-
landske produktionsvirksomheder er
gået tilbage med 5142 tons — fra 21.838
tons til 16.696 tons — i forhold til ind-
handlingen på samme tidspunkt for-
rige år.
Fiskeriets udvikling i de enkelte di-
strikter ser således ud:
Godthåb Fiskeindustri (inkl. Fiske-
næsset): 4250 tons (+ 18 tons), Juliane-
håb: 2450 ( + 51), Frederikshåb: 2246
( + 430), Sukkertoppen: 1825 (-1- 3398),
Nanortalik 1585 (+ 406), NarssaK: 1442
(+ 51), Egedesminde: 798 (— 1093), ind-
handlingen til Nordafar af grønland-
ske fiskere: 625 (+ 625), Godthåb: 518
(-7- 168), Angmagssalik: 358 (-4- 167),
Godhavn: 55 (-4- 1), Christianshåb: 35
(-r- 49) og Jakobshavn: 35 (-4 148).
I forhold til 1967, 1966, 1965, 1963 og
1962 er der tale om tilbagegang på hen-
holdsvis 23,5, 27,0, 6,9, 14,0 og 43,2 pct.,
og i forhold til 1964 er der tale om
fremgang på 29,7 pct.
Kredsretten i NarssaK
Kredsretten i NarssaK har i tiden
fra 5. til 19. november behandlet ialt
23 sager og i den forbindelse afhørt
158 personer. I de tolv af sagerne er
der faldet dom, mens 11 sager måtte
udsættes indtil udenbys boende vid-
ner kan afhøres.
Der faldt afgørelse i tre sager om
kørsel i spirituspåvirket tilstand. Dom-
mene lød på bøder fra 500 til 900 kro-
ner med fortabelse af kørekortene
fra halvanden til to år.
Fire personer var tiltalt for tyve-
rier. En blev frifundet men fik en
bøde på 100 kroner for gadeuorden,
en anden fik også en bøde på 100
kroner, en tredje en bøde på 400 kro-
ner og skal betale 600 kroner i erstat-
ning og en fjerde, der i marts i år
blev dømt for 20 tyverier, blev nu
dømt for nye tyverier til et års an-
bringelse i ungpensionen i Holsteins-
borg.
For forfalskning af indhandlingssed-
ler for nedlagte ræve fik en person
en bøde på 300 kroner og skal des-
uden betale 300 kroner i erstatning
til kæmnerkontoret.
Fire personer blev dømt for forhold
til mindreårige med bøder fra 250 til
400 kroner.
logerne har ingen sikre tal at støtte
sig til i deres statistikker, og de fanger
sjældent laks, når de fisker efter dem".
Hertil er at bemærke, at størstedelen
af vort statistiske materiale er baseret
på de kommercielle laksefangster. At
vi sjældent fanger laks, når vi fisker
efter dem, er desværre rigtigt, men
formålet med vor laksefangst er at
fange laks, der er egnet til at udsætte
levende igen med et mærke på. Til
dette formål er de almindelige lakse-
og' drivgarn ikke velegnede. Vi har
derfor forsøgt med andre redskaber,
der både i Norge og England har vist
sig brugbare til vort formål, men un-
der grønlandske forhold har disse red-
skaber desværre skuffet vore forvent-
ninger.
Grønlands Fiskeriundersøgelser har i
mange år haft et glimrende samarbej-
de med alle de fiskere, der har fisket i
farvandene omkring Grønland. Da vi
henvendte os til de bornholmske driv-
garnsfiskere, blev vi også der mødt
med en udstraks samarbejdsvilje; des-
værre blev samarbejdet ikke udbygget
så meget i år, som vi havde håbet,
men dette skyldes på ingen måde driv-
garnsfiskerne. Jeg håber, at vi til næ-
ste år har en mulighed for at få vort
samarbejde udbygget på en sådan
måde, at begge parter kan få glæde
og gavn deraf.
J. Møller Jensen,
cand. mag. fiskeribiolog.
A’JDRAfiSTED
KQL. HOF-JUVELERER OG HOF-GULDSMED
SX5) K 0 B E N H AV N (5vTc)
7JBREDGADE 17 jT
“ OBUNDLAOT U54 e>^“
plnersautit sananeKarsInåuput kig-
sautigissat maligdlugit.
Vore varer findes i Grønlands
førende varehuse.
Kalåtdlit-nunåne niuvertarfingne
pingårnerussune niorkutigssautivut
navssågssåuput.
Smykker forarbejdes efter opgave.
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
ukiorparo-
jugssuarne
kavfimik
pitsaossni-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavngut!
NU OVER 250 I DRIFT
— og det er ikke så mærkeligt, når man tager de
mange fordele i betragtning. De kan få Sletter beton*
blandere op til 750 liter færdigblandet beton, manuelle
eller programstyrede anlæg med dozatorer, siloer,
skrabe- og vejeanlær.
Lad os sende tilbud og prospekter.
mana 250 sivnerdlugit atorneicarput
tupigissariaKångilardle UuaKutigssartarpagssue eraar-
sautlgigåine. betonimlk akorutit Stetter-lt 7S0 literit tl-
kltdlugit akorlsfnaussut plneKarsfnåuput agssagssori-
ssatut programilunSt atordlugo aautatut, taimatutdlo
dozatoriligtut, siluligtut, killortQtiligtut Ogtfitiligtutdlo.
pislagssanik unersQssutinik prospektlnlgdlo nagsltslslt-
sigut.
STETTER
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
A
København, Herlev
Sønderlundsvej 218
Tlg.adr.: CEMENTINDUSTRI
Telex 5565
Håber på udbygget samarbejde
Fiskeribiolog, cand. mag. J. Møller Jensen, kommenterer nogle udtalelser
fra den danske laksefisker Ole Basse Mortensen.
6