Atuagagdliutit - 06.12.1968, Blaðsíða 8

Samme fejl begået tre gange
Sporene fra dansk monopolhandel gjorde spiritus til et folkeligt problem
i Island og på Færoerne. Og nu gentager man fejlen i Grønland, skriver
den færøske forfatter Adrian Johansen i en kronik i „Berlingske Tidende":
Der er et gammelt ordsprog, der
siger: „Af skade bliver man klog, men
sjældent rig!" Der er dog åbenbart
tilfælde, hvor man tilsyneladende in-
tet har lært af erfaringen. Jeg vil
forsøge at fremdrage tre tilfælde, der
viser dette.
Det mørkeste kapitel i Danmarks
historie er vistnok kapitlet om kolo-
nierne. Den, der hørte Trier Pedersens
udmærkede TV-udsendelse om saga-
øen Island, hvor han på en meget le-
vende måde skildrede øens historie,
kunne ikke lade være at bemærke
hans omtale af Den kongelige danske
Handel.
I Island havde man monopolhandel.
De, der havde det kongelige stempel
beherskede såvel in- om udførsel af
varer. At det vakte harme siger sig
selv. Det, der særlig var med til at
skabe irritation, var vel nok, at de
danske embedsmænd havde adskillige
fordele fremfor befolkningen. En af
disse fordele var, at de kunne nyde
spiritus i rigeligt mål.
Ved deres fester, hvor den mere
velhavende del af befolkningen deltog,
blev der ikke sparet på spiritussen.
Følgen var, at alle drak sig fra sans
og samling, hvilket kom til at gå ud
over den øvrige befolkning, der pænt
måtte vente til det passede embeds-
mændene at komme til stede.
De, der som jeg har været en del
i Island, kan bekræfte, at der gennem
årene har været et brændende had til
alt, hvad der var dansk. Det kom ikke
som nogen overraskelse for mig, at
løsrivelsen kom på det tidspunkt, den
kom, nemlig ved først givne lejlighed.
Jeg tror, at danskerhadet i Island hav-
de sin rod i monopolhandelen og ikke
uden grund.
Da så monopolhandelen blev ophæ-
vet, var spiritussen noget af det første,
man ønskede frigivet, fordi den stod
for befolkningen som noget attråvær-
digt, der hidtil kun havde været for-
beholdt de fornemme. Den skulle
Skal der
være
fest
så skriv
til os!
Leverandør til
Set. Georgs Gilderne
Skriv efter brochure!
Ballin & Co.
Vi kan levere alt, om det er forenings-,
havne- eller anden fest. De kan købe
næsten, hvad De har lyst til.
f. eks. har vi alle slags varer til TOM-
BOLAER. Disse kan bestilles efter vore
specielle tombolalister.
Yderligere har vi
ROULET, LYKKEHJUL, SKYDEBANE,
RINGSPIL, PILEKAST og FISKEDAM
og dertil hørende varer.
Ligeledes ANDESPIL, LEGETØJ til
juletræsfester, HUER, HATTE, SPØG
og SKÆMT til nytårsfester.
Skal De have basar i vinter?
Bestil varerne til basaren i god tid.
Afregning efter afholdelse af basaren.
For foreninger afregning efter festen.
BADSTUESTRÆDE 15
KØBENHAVN K.
Ledende navigationslærer til Godthåb
Til at forestå undervisningen til kyst- og sætteskippereksamen ønskes
fra 1. februar 1969 ansat en styrmand eller skibsfører.
Stillingen forventes aflønnet efter 16. lønningsklasse i lov om statens
tjenestemænd i Grønland (svarer til statens 18. lønningsklasse hernede)
med eller uden grønlandstillæg.
For personer, som udsendes til tjeneste i Grønland, ydes fri rejse efter
de herom gældende regler. Endvidere kan der påregnes at blive stillet
en bolig til rådighed, for hvilken der skal svares boligbidrag efter de for
tjenestemænd i Grønland til enhver tid gældende regler.
Ansøgere, der tidligere har undervist indenfor navigationsområdet samt
har bestået det af Statens Tekniske Lærerkursus arrangerede pædago-
giske grundkursus, vil blive foretrukket.
Kendskab til fiskerifaglig undervisning eller tidligere beskæftigelse
ved fiskeri vil være en fordel.
Ansøgning bilagt kopier af eksamensbeviser samt eventuelle referen-
cer bedes sendt til Ministeriet for Grønland, Hausergade 3, 1128 Køben-
havn K., senest 15. december 1968.
sumissusersiornermut ilmiartitsissutut
Nungme pissortagssaK
umiarssuårKat sinerissame sinerissavdlo avatåne angatdlatausinaussut
nålagagssåitut iliniartitsinermut iliniartitsissugssarsiorneKarpoK aKugtu-
mik umiarssuvdlunit nålagånik februarip autdlaricautåne 1969-ime aut-
dlartitdlune atuartitsilersugssamik.
atorfeKarfigiligagssaK tåuna ilimagineKartut nåpertordlugit akigssau-
semeKåsangatineKarpoK atorfiligtut akigssautit klassit 16-iånit, tåssa Ka-
låtdlit-nunåne atorfigdlit pivdlugit inatsit nåpertordlugo (Danmarkime
atorfigdlit akigssausersomeKarneråne klassit 18-iåne akigssautigdlit åssi-
galugit) Kalåtdlit-nunånmeic pivdlugo tapisiaKarsmauneK encarsautigi-
nago.
inungnut sulissugssarsiarineKarnertik nåpertordlugo Kalåtdlit-nunånu-
kartariaKartunut, tamåna pivdlugo maleruagagssaK nåpertordlugo avKutå
akilersineicarneK ajorpoK. kisalo ilimagineKarsinauvoK igdlugssaKartine-
Karsinauneac Kalåtdlit-nunåne atorfigdlit pivdlugit sukutdlunit malerua-
gagssautitaussut nåpertordlugit akilersuteKarfigineicartugssamik.
atorfingmut ikukumavdlutik kigsauteicartut sumissusersiornermut tu-
ngassumik sujomatigut atuartitserérsimassut åmalo nålagauvfiup teknik-
ip tungåtigut iliniarnigssamut kursusesartitsissarfiane perorsainerup tu-
ngåtigut tungavigssaussumik kursuseicartitsissarnerane peicatausimassut
sagdliutineKarumårput.
aulisartutut inunermut tungassumik atuartitsinermut aulisarnermut-
dlunit tungassumik sujomatigut suliaKarsimaneK iluaKutaussugssauvoK.
kigsauteKarnermut nalunaerutigssat soraerumérsimanermut agdlagar-
tanik ugpernarsautinik ilaKartineKartugssat pissariaicartitsmerdlo nåper-
tordlugo OKauseicautinik ilaKartineKartugssat nagsiutericuneKarput Ka-
låtdlit-nunånut ministereKarfingmut. Hausergade 3, 1128 København K-
mut — kingusingnerpåmik 15. december 1968 tikitdlugo.
fremfor alt være menigmands eje, og
følgerne udeblev ikke.
Fra Island springer vi til Færøerne,
hvis forhold jeg i det midste har et
nærmere kendskab til. Jeg kunne i dag
have siddet som en rig mand takket
være monopolhandelens ophævelse,
derom mere senere.
Hovedtrækkene i Færøernes historie
er de samme som Islands. Monopol-
handelen er så afgjort et af de mør-
keste kapitler i øernes historie. Mange
rædselsberetninger kunne skrives fra
denne tid. Det skal dog ikke være
denne kroniks opgave, her skal blot
berettes om tørre fakta.
Er man kendt med øernes geografi,
vil man forstå, at det har været en
vanskelig opgave at færdes mellem
øerne i de åbne årebåde, navnlig om
vinteren. Hvad har det ikke betydet
for folk fra Suderø at skulle ro til
Thorshavn for at handle. De havde
med, hvad de skulle afsætte, trøjer,
vanter, strømper og andre ting. I bytte
skulle man have andre varer med
hjem.
I de små åbne både var man af-
hængig af vejr- og strømforholdene,
men der kunne ofte gå flere dage,
før man kunne komme til at handle,
enten fordi embedsmændene var midt
i en fest eller lå og sov rusen ud efter
en. Ingen drømte om at afbryde en
fest for at betjene folk, der kom lang-
vejs fra, man tog ingen hensyn til be-
folkningen og dens tarv. Det siger sig
selv, at det var et forfærdeligt irrita-
tionsmoment. Det, der måske irrite-
rede allermest var, at embedsmænde-
ne og dem, de fandt for godt at invi-
tere, kunne forlyste sig med spiritus,
mens den ventende og frysende be-
folkning måtte stå og se til. Rusdrik-
ken var tabu for dem.
Det gik her som i Island. Spiritus-
sen var noget af det første, man ville
have frigivet, da monopolhandelen
blev ophævet. Også følgerne deraf blev
de samme som i Island. Drukkenska-
ben dræbte ethvert initiativ og lam-
mede enhver fremgang.
Jeg hentydede før, til at jeg kunne
have siddet som en rig mand. Det kun-
ne jeg, fordi min bedstefar var stor-
købmand og handlede med spiritus.
Mændene købte spiritus hos ham og
pantsatte den jord, de havde arbejdet
så møjsommeligt for at dyrke. Spiri-
tus måtte man have for enhver pris.
På den måde kom min bedstefar til
at eje det meste af jorden både i min
hjembygd og i nabobygden. Hvem
måtte betale prisen? Det måtte kvin-
der og børn.
For ret at forstå, hvad der skete,
må man kende baggrunden.
Vi kender fra vor hverdag, hvordan
man sprøjter mod skadedyr og må
skifte sprøjtemidler, fordi skadedyre-
ne bliver modstandsdygtige over for
midlerne. Vi vaccinerer mod sygdom-
me, for at blive modstandsdygtige over
for dem.
Noget lignende er det gået med spi-
ritussen hernede, man har gradvis
vænnet sig til at leve med den. Ville
det være svært at fortælle rædselsbe-
retninger fra den tid, hvor bønderne
drak sig fra hus og hjem? Eller fra
historien i dag? Næppe, men jeg vil
trods alt sige, at spiritussen i det store
og hele er under kontrol, fordi befolk-
ningen har vænnet sig til at bruge
den. Men for befolkningen i Island,
på Færøerne og Grønland kom frigi-
velsen pludselig, man blev styrtet på
hovedet ud i det. Man frigav en gift,
som befolkningen ikke var modstands-
dygtig overfor, slap noget løs, som
man ikke havde kontrol over.
Folk kunne ikke nyde spiritus med
måde, som man nyder vin i de varme
lande.
Jeg nævnte Grønland, og det var
det, jeg tilsigtede med denne kronik.
Er det ikke tragisk, at den samme
dumhed, man gjorde i Island og på
Færøerne, nu også er begået på Grøn-
land? Også her er det nødvendigt at
gå tilbage i historien for at forstå bag-
grunden.
Jeg var første gang på Grønland i
1930. Skruen på vort skib var blevet
skadet, og da der ingen bedding fand-
tes i nærheden, måtte vi lægge skibet
på land. Takket være den store for-
skel på ebbe og flod, kunne det lade
sig gøre, men man behøver ikke megen
fantasi for at forstå, at det var højst
ubehageligt at opholde sig om bord,
når skibet lå på siden, men der var
ikke tale om, at nogen måtte komme i
land. Det var strafbart at sætte sin
fod på landjorden, og det var strengt
forbudt grønlænderne at vise sig i
nærheden af skibet.
Jeg ser endnu for mig, hvordan de
sneg sig rundt mellem stenene for at
komme så nær som muligt, men altid
årvågne for at gemme sig, hvis en
embedsmand skulle vise sig. I de fem
år, jeg sejlede på Grønland, oplevede
vi mange mørke ting i forholdet mel-
lem grønlændere og danskere.
Også der lå monopolhandelens mør-
ke, klamme hånd over befolkningen.
Man sagde, det var for at beskytte den.
Forholdet var her det samme som i
Island og på Færøerne. Spiritussen
var tabu for grønlænderne, mens den
kunne nydes ubegrænset af de danske
embedsmænd, der i mange tilfælde
ikke undså sig for at invitere de smuk-
ke grønlandske piger inden for i her-
ligheden.
Så kom krigen, og med den ameri-
kanerne, og efter dem de mange dan-
ske arbejdere, og med dem igen rige-
lig brug af spiritus.
Det var historien, der gentog sig.
Da spiritussen blev frigivet, drak folk
sig fra sans om samling. Atter glemte
man, at de danske, der kom derop,
havde været van til spiritus og nok
kunne drikke sig beruset, men også
kunne lade være. Anderledes var det
for den grønlandske befolkning. Her
brød drikkeriet løs som en epidemi
blandt mennesker, der ikke var vacci-
nerede.
Hvorfor ville man ikke lære af erfa-
ringerne? Det er kun ca. 100 år siden,
spiritussen blev frigivet på Færøerne,
så det kan vel ikke være glemt. Har
man ikke villet lære, eller har man
kun tænkt på den økonomiske fordel
af spiritussalg og ikke på de tragiske
følger, det ville få? I så fald hviler
der et stort ansvar på dem, der frigav
den. Hvis en apoteker ville sælge me-
dicin, der ville skade befolkningen,
vil jeg tro, at han ville blive draget
til ansvar, men man har åbenbart ikke
lært noget om ansvar inden for Den
kongelige grønlandske Handel.
Og hvad foretager man sig bagef-
ter? Står og ser til, mens epidemien
fortsat griber om sig.
Af skade bliver man klog, men sjæl-
dent rig. Det er rigtigt, at det ikke
er en skam at begå en fejl, men det
er en skam at begå samme fejl tre
gange.
På Færøerne måtte man, da man
havde sundet sig lidt, gå til den er-
kendelse, at der igen måtte indføres
spiritusforbud. Det blev vedtaget ved
en afstemning. Det har sikkert været
kvinderne, der her har lagt deres
stemme på vægtskålen.
Al handel med spiritus på Færøer-
ne blev forbudt. Der blev indført ra-
tionering på den måde at enhver vok-
sen person havde ret til at sende be-
stilling til Danmark på et bestemt
kvantum spiritus. Betingelsen for ind-
løsning var den, at vedkommende ikke
skyldte i skat, for dette måtte man
møde med et bevis fra kommunen.
Den ordning er endnu ikke ophæ-
vet, og jeg tror, at skulle der atter
være folkeafstemning, ville der sikkert
stadig være flertal for denne ordning.
Den har den fordel, at en mand ikke
kan afgive bestilling på uanede mæng-
der spiritus, mens han er beruset, han
må være sikker på, at han har pen-
gene. En sådan ordning er under de
givne forhold et afgjort gode.
Hvorfor ikke se kendsgerningerne i
øjnene og straks indføre den samme
ordning på Grønland, før der er sket
uoprettelige skader. Hvorfor ikke lade
det komme til en afstemning i den
grønlandske befolkning; herfra skal de
danske være udelukket, men natur-
ligvis skal alle, der opholder sig på
Grønland gå ind under ordningen,
uanset om de er ansat ved Den konge-
lige grønlandske Handel eller ej. Den
tid må være forbi, at man kan have
fordele, fordi man er dansk.
Jeg er klar over, at en sådan ord-
ning ikke bliver let at håndhæve, fordi
der kommer så mange udenlandske
skibe til Grønland, og en vis form for
smugleri ikke kan undgås, men man
ville gøre den grønlandske befolkning
i sin helhed en stor tjeneste, hvis man
ville indføre en rationering, der gjaldt
såvel grønlændere som danske der-
oppe. Det vil også kunne betale sig
rent valutamæssigt, fordi det ville
kunne betale sig arbejdsmæssigt. Men
det haster, før for mange grønlandske
hjem er ødelagte, som det skete for
de mange år siden i Island og på Fær-
øerne.
Lad historien tale sit tankevækken-
de sprog. Lad andres erfaringer kom-
me grønlænderne til gode.
Adrian Johansen.
SYR
?
TILBYDER VI
DE SELV ■ 2 KILO STOFRESTER
1. PAKKE
2 kilo stof
til 3-5 kjoler eller
5-8 børnekjoler —
eller lidt af hvert:
Nederdele
Kjoler
Frakker
Dragter
kun
58,00 kr.
2. PAKKE
2 kilo stof
af efterårets skøn-
ne farver og
mønstre:
ULD
TRICEL
TERYLENE
En ønskepakke
for kun
78,00 kr.
GARANTI
Alle rester er i
gode, reelle
mål . . .
moderne stoffer
i bedste
kvalitet
direkte fra
fabrik
SEND MIG OMGÅENDE PR. EFTERKRAV:
1) .... 2 kilo stofrester for kun 58,— + porto
2) .... 2 kilo modestoffer kun 78,— + porto
Navn: ....................................
Adresse: .................................
Alder: ...................................
STOFCENTRET
GI. Hobrovej 47 — Randers (06) 42 97 06.
merssortarpit? fnersusmauvavtigit anorågssanik sivninik 2 kilunik
portugaK 1
ånorågssat 2 kilo
kjGlinut 3-5-nut nå-
magtut imalumt
mérKat kjOlinut
5-8-nut — imalOnit
tåukunånga akule-
ringnut:
ateKutit
kjulit
kavåjat
ateKutit
kiatigdlit
58,00 kr.-Tnait
portugaK 2
ånorågssat 2 kilo
ukiap Kalipautainik
agdlainigdlo agdla-
lersugkat:
savat merKue
tricel
terylene
pårtugaK
pilerinartoK
78,00 kr.-Tnait
KularnavérKut arninaK tigunerine akiligagssanik nagsinga:
sivnit tamarmik pit- 1) ....ånorågssat sivnere 2 kilo 58,00 kr.-Tnag- dlit + nagsiånerine akiliut.
saussuput nalerKu- 2) .... ånorågssat modernit 78,00 kr.-Tnagdlit
tunigdlo ugtuteKar- + nagsiunerine akiliut.
dlutik ånorågssat ateK:
modernit
pitsaunerpåt najugaK:
fabrikimit Kavsinik ukioKåssuseK:
STOFCENTRET GI. Hobrovej 47 — Randers (06) 42 97 06.
8