Atuagagdliutit - 06.12.1968, Blaðsíða 14

danskit aulisartue nunavtine
najuganavigsutut pinenarumåput
åssigingitsumik pineKarnerup issornartorsiorneKarnera såkor-
tusiartuinarpoK nipangiiineKarumajungnaerdlunilo — Kalatdlit-
nunåt Danmarkiungigpat nangminerssortut Kalåtdlit-nunane
sussagssaxangitdlat, Nungme sulivfigssuarmik pigingnenatau-
ssune angnerpånik aningaussallssut ilåt onartoK
aulisartut Kalåtdlit-nunane pisinautitaunerinik danskit ouartugssautitaisa
isumait danskit aulisartuisa ilaisa ilungersoKalutik avdlångortiniarpait. Kalåt-
dlit-nunåta ministerejcarfiata issornartorsiorneKarnera såkortusiartuinarpox ni-
pangiuneKarumajungnaerdlunilo.
issornartorsiortut kingugdlersaråt
Danmarkimit nunanut avdlanut auli-
sagkanik tunissaKarnerpaussartut ilåt,
Sigurd Espersen, Hirtshalsime naju-
galik, Nungme sulivfigssuarmik pi-
gingneKatigit sujulerssuissuisa oKat-
dlivfiorujugssuartumik atautsimmeri-
sa kingorna Berlingske Tidendemut
ima oKartoK: ilisimassariaKarparput
Kalåtdlit-nunåt Danmarkimut ilau-
nersoK imalunit nunap ilaginerå av-
dlångutsailiugkatut ingmikortitaK. Ka-
låtdlit-nunåt Danmarkiungigpat nang-
minerssortut Kalåtdlit-nunane sussag-
ssaKångitdlat. tamåna ilisimassaria-
Karparput, erninaralånguardlo KanoK
iliorsinautitaunivtinik ilisimatineKar-
tariaKarpugut. nålagkersuissut, inatsi-
ssartut, oKartugssaussut ministereKar-
fitdlo issertorungnaertariaKarput, tai-
ma sivisutigissumik taimalo ingassag-
tigissumik oKalungneK kipititdlugo
KanoK isumaKarnertik erssernigsumik
il'isimatitariaKardlugo.
tyskit tunississåsåpat?
OKautigå Nungme sulivfeKartcnt 15—
16 rnill. kr-nik akilingmik, sulivfig-
ssuardle uningåinangajagpoK tuni-
ssagssianik amigauteKarneK pissuti-
galugo.
tunissaKarusugtunit aulisagarsinig-
ssavtinut periarfigssaKarpugut. sordlo
tyskit kilisauterujugssuarmingnik så-
rugdligpagssuarnik pissaKartartut pi-
sivfigisinauvavut. sapåtip akunera a-
tausea migssiliordlugo aulisartarput
akugtungitsunik uvdlormut 25 tonsit
migssiliortunik pissaKartardlutik. pi-
ssait Nungme tunineKarsinåuput au-
lajangersimassumik akeKartitdlugit;
kilisautitdlo atortugssamingnik Nung-
me pisisinåuput. tamåna naKisimane-
Karane niuverneruvoK, månåkut
ingerdlånea ajornartoK. danskit sava-
lingmiormiutdlo aulisartue kisisa au-
lisartorisinauvavut, niorKutigssiarisi-
naussavta niorKutigssiarissariaKag-
kavtalo avingnerisa pingajuinåt tåuko
pigssarsiarititarpait. måna KanoK pi-
ssoKartariaKalerpoK. KanoK pissoKar-
nigsså sulissutigineKaraluarpoK Kanor-
dle pissoKameK ajorpoK.
kommissionit, inatsissartut OKartug-
ssautitatdlo suliagssat OKatdlisigiuara-
luarpait. sulinerine aningaussallssuti-
vut ånaivavut avdlatutdlo sapilerdlu-
ta ingerdlatavtinik taimaititsinarta-
riaKarpugut. pigingneKatigit aningau-
ssalissutait nungutdlugit atorneKarput.
inatsisip avdlångortineKarneragut
kinguneKardluartumigdlunit ingmikut
akuerineKarnikut aitsåt ingerdlatamik
nangitserKigdluta unigtungitsorsinau-
vugut taimalo takutisinauvdlugo ajor-
nartorsiuteKaraluardlune Kalåtdlit-
nunane ingerdlatsissoKarsinaussoK.
danskit nangminerssordlutik inu-
tigssarsiortut Nungme sulivfigssuar-
mik pigingneKataussut sivnissuisa
mardlussut Sigurd Espersen åiparåt.
åipå tåssa nagsiussagssanik årKig-
ssuivdlunilo ingerdlatsissartoK Poul
Nielsen, Skagenime najugalik. tåuko
pigingneKataussunut 100 migssiliortu-
nut sivnrssuput.
inatsit avdlångusava?
sujulerssuissut atautsimineråne au-
la j angerneKarpoK nangminerssortut
sivnissigissait tåuko mardluk aulisar-
nermut Kalåtdlit-nunånutdlo ministe-
rimut A. C. Normannimut sågfiging-
nisassut anguniardlugo Kalåtdlit-
nunane sulivfit nangminerssortunit
pigineKartut angnerssåta niorKutig-
ssiagssanik amigauteKarneK pissuti-
galugo unigtunginigsså.
taima pissoKåsagpat inatsimik av-
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til spot-
priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef-
ter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
Topsøe-Jensen & Schrøder A/s
Civilingeniører & entreprenører
Bjerringbrovej 110 København, Rødovre
SE VINRUDE
TILBEHØR OG RESERVEDELE
SALG OG SERVICE
STORT udvalg i nye og brugte motorer —
forlang tilbud.
TRANS-ARCTIC MARINE
atortugssai åma kingorårtigssat
tunissagssat åma iluaKusersQtit
motorit nutåt åma atorsimassut amerdlasdrpag-
ssuit Kinigagssat — pisiagssartai takujumaniåkit
TRANS-ARCTIC MARINE
Evinrude isumagingnigtarfigtut akuerineKarsimassoK,
Aut. EVINRUDE servicestation, K’UTDLIGSSAT, Tig. adr.: Transarco
i
DANSKE BOGSAMLERES KLUB
har 586 medlemmer i Grønland, som vi ønsker
Glædelig Jul og Godt Nytår
DANSKE BOGSAMLERES KLUB er en bogklub, der hver måned tilsender sine medlemmer en ny,
smukt indbundet bog af forskellige forfattere som f. eks. Gustav Wied, Pearl S. Buch, Christopher
Hibbert, Patricia Highsmith, Norman Mailer, Daphne du Maurier, Winston Graham, Budd Schulberg,
Henri Troyat, Heinrich Boli, Harold Robbins, Leon Uris, Anders Bodelsen.
De første bøger i 1969 bliver:
Leon Uris TOPAZ (filmatiseres af Hitchcock).
Winston Graham SKRIDT FOR SKRIDT (af forfatteren til MARNIE).
Det er god læsning til de lange vinteraftener, og De har frit valg mellem mange andre gode bøger.
Prisen pr. bind er kun kr. 16,80 incl. fremsendelse pr. luftpost med opkrævning. De kan også vælge et
fordelagtigt årsabbonnement til kr. 162,00 for 12 bøger, hvorved De sparer kr. 39,60.
Tal med en ven eller bekendt, der allerede er medlem. Skriv til os efter katalog og medlemsblad, eller
send ganske simpelt en indmeldelse allerede i dag til:
DANSKE BOGSAMLERES KLUB
Købmagergade 25-27
1150 København K
dlångortitsissariaKåsagunarpoK, ind-
tigssarsiornerdle pivdlugo inatsisig-
ssaK inatsissartunit suliarineKartoK
maligdlugo ministere ingmikut akuer-
ssissuteKarsfnauvoK.
— Kalåtdlit-nunane ikiorsissutausi-
naussut angnertoKissumik sulissuti-
gineKarput, Sigurd Espersen aulisag-
kanik 75 mili. kr-nik nalilingnik ukiu-
mut nunanut avdlanut tunissaKartar-
toK, OKarpoK nangigdlunilo: tamatu-
många pitsaunerujugssusagaluarpoK
niorKutigssiorfiup pitsaussup suliniar-
nerata pitsaussumik åncigssuneKar-
nigsså. tamåna inup atautsip ima ima-
lo amerdlatigissunik imiårartortarne-
ranik kisitsinermit pitsauneruvoK.
bornholmimiut aulisartuisa Kalåt-
dlit-nunåne aulisarneK åma sule sang-
miuarpåt. isumaKatigingineK Sisimiu-
ne autdlarnerpoK, taimane aulisartut
Bornholmimérsut Politikenimut må-
lårutigåt kapisiligtamik umiarssuali-
vingme angatdlåmut avdlamut igsso-
rarsinautitåunginerat, Kalåtdlit-nunå-
tale imåtigut kigdleKarfiata avatåne
aitsåt. pisimassoK oKatdlisigineKale-
riarmat aulisartut pissamingnik umi-
arssualivingme angatdlåmut avdlamut
igssorausinautitaulerput; taimailior-
tarnerdle pissariussorujugssuvoK amu-
ssatik sigssiugkamut niorarérångati-
gik aitsåt Noidafarip pigissånut Keri-
titsivingmut ikåussorneKarsinaungma-
ta. pisimassoK inatsissartune OKatdli-
sigineKarpoK, aulajangersagardlo påt-
siveKångitsoK atorungnaersinøKarpoK.
bornholmimiut aulisartut ilåt, auli-
sariume nålagaK Ole Basse Mortensen,
kapisilingniutigssaminik nutåmik 135
tonsilingmik sanatitsissoK, Dansk Fi-
skeriforeningip atuagagssiåne Dansk
Fiskeri Tidenderne sulissumit OKalo-
KatigineKardlune ima OKarpoK: Kalåt-
dlit-nunåt Danmarkip amtisa ilagåt,
inatsisitigutdlo åssigingmik pineKar-
tariaKarpugut. kalåtdlit maunga pig-
pata aulisarfiup kigdleKarfiata milinik
pingasunik avasissusigdlip iluane au-
lisarnigssånut kimitdlunit inerterne-
Karnaviångitdlat. åssersutigineKarsi-
nauvoK kilisautit Skagenimérsut
Bornholmip erxåne aulisarfiup kig-
dleKarfiata milinik pingasunik avasi-
ssusigdlip iluane aulisarnigssånut i-
nerterinigssarput imalunit aulisartut
Skagenimérsut avatimingne born-
holmimiut aulisarnigssånut inerter-
KuteKarnerat.
kalåtdlit aulisarnerat igdlersorniar-
dlugo inatsit sanåjuniaraluarpoK, isu-
maKarpungale sujunertarineKartoK u-
niordlugo suniutartOK, tåssa kalåtdlit
aulisartut akilernerdlungneKartarma-
ta. uvagut aulisagartavta akisa agfait
kisisa pissarpait, akigititait ukiumut
atausiåinardlutik aulajangerneKarta-
ramik.
Danske fiskere kræver samme
rettigheder som de fastboende
Kritikken mod forskelsbehandlingen er efterhånden blevet temmelig skarp
og vedholdende — Hvis Grønland ikke er Danmark, har private ikke noget
at gøre i Grønland, siger én af de største aktionærer i Godthåb Fiske-
industri.
Blandt danske fiskere er der stærke kræfter i gang for at få de danske myn-
digheder til at ændre holdning i spørgsmålet om fiskernes rettigheder i Grøn-
land. Kritikken mod Ministeriet for Grønland er efterhånden blevet temmelig
skarp — og vedholdende.
Det seneste angreb kommer fra en
af Danmarks store fiskeeksportører,
Sigurd Espersen, Hirtshals, som efter
et stormfuldt bestyrelsesmøde i Godt-
håb Fiskeindustri udtalte til „Berling-
ske Tidende": Vi må vide, om Grønland
er Danmark eller et reservat. Hvis
Grønland ikke er Danmark, så har
private ikke noget at gøre i Grønland.
Men vi må vide det, og vi må meget
snart have retningslinjer. Regering,
folketing, myndigheder, ministerier må
ud af starthullerne og vise klart lys i
stedet for den lange og megen snak.
TYSKE LEVERANCER?
Han henviser til, at Godthåb har en
virksomhed, der har kostet mellem 15
og 16 miil. kr., men fabrikken står
mere eller mindre stille på grund af
manglende råvarer.
Vi har mulighed for at købe fisk
af dem, der er interesserede i at sælge.
Det er bl. a. tyskere, som fanger store
mængder torsk med de store trawlere.
De fisker i en ugestid og tager ofte
ca. 25 tons om dagen. De kan landes
i Godthåb, hvor de kan få forsynin-
ger og hvor de får fast pris for fisken.
Det er fri handel, men den er ikke
mulig i øjeblikket. Vi kan kun fiske
ved hjælp af danske og færøske fiske-
re, og det bliver kun til en trediedel
af den produktion, vi kan og bør have.
Der må ske noget nu. Der arbejdes
med sagerne, men der sker ikke no-
get.
Kommissioner, folketing og myndig-
heder vender og drejer sagerne. Imens
mister vi aktiekapitalen og går neden-
om og hjem. Aktiekapitalen bliver
simpelthen brugt op.
Kun ved en lovændring eller en
grundig dispensation har vi en fair
chance for at overleve og vise, at det
trods alt kan lade sig gøre i Grøn-
land.
Sigurd Espersen er den ene af de
to repræsentanter for det private dan-
ske erhvervsliv i Godthåb Fiskeindu-
stri. Den anden er speditør Poul Niel-
sen, Skagen. De repræsenterer ca. 100
aktionærer.
LOVÆNDRING?
På bestyrelsesmødet blev det be-
sluttet, at de to private repræsentanter
Skal De bo
Flyt ind og hyg Dem på Hotel Viking, det
moderne hotel i den gamle ramme, billige
vinterpriser, særpris for langtidsophold
indtil 1. maj 1969.
IlflnAllllOlIN Speciel fjernsynsstue — førsteklasses
Aøuennavn restaurant
Bestil venligst pr. brev eller telegram.
Telegram adr.: Hotel Viking. Telex 9590.
HOTEL VIKING - BREDGADE 65 - MI 4550
skulle henvende sig til fiskeri- og
grønlandsminister A. C. Normann for
at udvirke, at det største private an-
læg i Grønland ikke sygner hen på
grund af mangel på råvarer.
Det vil sikkert kræve en lovæn-
dring, men den ny erhvervslov, som
er under behandling i folketinget, gi-
ver ministeren mulighed for at di-
spensere.
— Man gør så meget for at fremme
hjælpeforanstaltninger i Grønland,
fortsætter Sigurd Espersen, der selv
har en fiskeeksport til 75 miil. kr. om
året. Det var meget bedre at give en
sund industri ordentlige arbejdsvilkår
i stedet for at tælle så og så mange
bajere pr. mand, slutter han.
Også blandt de bornholmske fiskere
er der fortsat røre om Grønlands-fi-
skeriet. Det startede med en konflikt
i Holsteinsborg, hvor bornholmske fi-
skere til „Politiken" klagede over, at
det ikke kunne få lov at omlade deres
laks i havnen, men skulle udenfor
grønlandsk søterritorium. Efter at sa-
gen var rejst fik fiskerne lov at om-
lade i havnen, men på en yderst be-
sværlig måde, idet de først skulle
losse fisken op på kajen og derefter
skulle den hentes ombord i Nordafars
fryseskib. Sagen blev rejst i folke-
tinget og den uforståelige bestemmelse
blev ophævet.
En af de bornholmske fiskere, fiske-
skipper Ole Basse Mortensen, der er
ved at få bygget en ny 135 tons lakse-
kutter, siger i en samtale med Dansk
Fiskeriforenings medlemsblad, „Dansk
Fiskeri Tidende": Grønland er et
dansk amt, og vi må have lighed for
loven. Hvis grønlænderne kommer
herned, vil ingen forbyde dem at fiske
inden for tremilegrænsen. Det kan
sammenlignes med, at vi forbød Ska-
gen-trawlerne at fiske inden for tre-
milegrænsen ved Bornholm, eller at
Skagen-fiskerne forbød bornholmerne
det ud for Skagen.
Loven er selvfølgelig lavet for at
beskytte det grønlandske fiskeri, men
jeg tror ikke, at den virker efter hen-
sigten, for samtidig underbetales grøn-
landske fiskere. De får kun halvt så
meget for deres fangster, som vi andre,
fordi prisen fastsættes en gang om
året.
14