Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 06.12.1968, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 06.12.1968, Blaðsíða 14
danskit aulisartue nunavtine najuganavigsutut pinenarumåput åssigingitsumik pineKarnerup issornartorsiorneKarnera såkor- tusiartuinarpoK nipangiiineKarumajungnaerdlunilo — Kalatdlit- nunåt Danmarkiungigpat nangminerssortut Kalåtdlit-nunane sussagssaxangitdlat, Nungme sulivfigssuarmik pigingnenatau- ssune angnerpånik aningaussallssut ilåt onartoK aulisartut Kalåtdlit-nunane pisinautitaunerinik danskit ouartugssautitaisa isumait danskit aulisartuisa ilaisa ilungersoKalutik avdlångortiniarpait. Kalåt- dlit-nunåta ministerejcarfiata issornartorsiorneKarnera såkortusiartuinarpox ni- pangiuneKarumajungnaerdlunilo. issornartorsiortut kingugdlersaråt Danmarkimit nunanut avdlanut auli- sagkanik tunissaKarnerpaussartut ilåt, Sigurd Espersen, Hirtshalsime naju- galik, Nungme sulivfigssuarmik pi- gingneKatigit sujulerssuissuisa oKat- dlivfiorujugssuartumik atautsimmeri- sa kingorna Berlingske Tidendemut ima oKartoK: ilisimassariaKarparput Kalåtdlit-nunåt Danmarkimut ilau- nersoK imalunit nunap ilaginerå av- dlångutsailiugkatut ingmikortitaK. Ka- låtdlit-nunåt Danmarkiungigpat nang- minerssortut Kalåtdlit-nunane sussag- ssaKångitdlat. tamåna ilisimassaria- Karparput, erninaralånguardlo KanoK iliorsinautitaunivtinik ilisimatineKar- tariaKarpugut. nålagkersuissut, inatsi- ssartut, oKartugssaussut ministereKar- fitdlo issertorungnaertariaKarput, tai- ma sivisutigissumik taimalo ingassag- tigissumik oKalungneK kipititdlugo KanoK isumaKarnertik erssernigsumik il'isimatitariaKardlugo. tyskit tunississåsåpat? OKautigå Nungme sulivfeKartcnt 15— 16 rnill. kr-nik akilingmik, sulivfig- ssuardle uningåinangajagpoK tuni- ssagssianik amigauteKarneK pissuti- galugo. tunissaKarusugtunit aulisagarsinig- ssavtinut periarfigssaKarpugut. sordlo tyskit kilisauterujugssuarmingnik så- rugdligpagssuarnik pissaKartartut pi- sivfigisinauvavut. sapåtip akunera a- tausea migssiliordlugo aulisartarput akugtungitsunik uvdlormut 25 tonsit migssiliortunik pissaKartardlutik. pi- ssait Nungme tunineKarsinåuput au- lajangersimassumik akeKartitdlugit; kilisautitdlo atortugssamingnik Nung- me pisisinåuput. tamåna naKisimane- Karane niuverneruvoK, månåkut ingerdlånea ajornartoK. danskit sava- lingmiormiutdlo aulisartue kisisa au- lisartorisinauvavut, niorKutigssiarisi- naussavta niorKutigssiarissariaKag- kavtalo avingnerisa pingajuinåt tåuko pigssarsiarititarpait. måna KanoK pi- ssoKartariaKalerpoK. KanoK pissoKar- nigsså sulissutigineKaraluarpoK Kanor- dle pissoKameK ajorpoK. kommissionit, inatsissartut OKartug- ssautitatdlo suliagssat OKatdlisigiuara- luarpait. sulinerine aningaussallssuti- vut ånaivavut avdlatutdlo sapilerdlu- ta ingerdlatavtinik taimaititsinarta- riaKarpugut. pigingneKatigit aningau- ssalissutait nungutdlugit atorneKarput. inatsisip avdlångortineKarneragut kinguneKardluartumigdlunit ingmikut akuerineKarnikut aitsåt ingerdlatamik nangitserKigdluta unigtungitsorsinau- vugut taimalo takutisinauvdlugo ajor- nartorsiuteKaraluardlune Kalåtdlit- nunane ingerdlatsissoKarsinaussoK. danskit nangminerssordlutik inu- tigssarsiortut Nungme sulivfigssuar- mik pigingneKataussut sivnissuisa mardlussut Sigurd Espersen åiparåt. åipå tåssa nagsiussagssanik årKig- ssuivdlunilo ingerdlatsissartoK Poul Nielsen, Skagenime najugalik. tåuko pigingneKataussunut 100 migssiliortu- nut sivnrssuput. inatsit avdlångusava? sujulerssuissut atautsimineråne au- la j angerneKarpoK nangminerssortut sivnissigissait tåuko mardluk aulisar- nermut Kalåtdlit-nunånutdlo ministe- rimut A. C. Normannimut sågfiging- nisassut anguniardlugo Kalåtdlit- nunane sulivfit nangminerssortunit pigineKartut angnerssåta niorKutig- ssiagssanik amigauteKarneK pissuti- galugo unigtunginigsså. taima pissoKåsagpat inatsimik av- 500 MOTORCYKLER OG SCOOTERE nyere og ældre, bortsælges til spot- priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef- ter lagerliste. Autohuset GI. Kongevej 76 . København V. Topsøe-Jensen & Schrøder A/s Civilingeniører & entreprenører Bjerringbrovej 110 København, Rødovre SE VINRUDE TILBEHØR OG RESERVEDELE SALG OG SERVICE STORT udvalg i nye og brugte motorer — forlang tilbud. TRANS-ARCTIC MARINE atortugssai åma kingorårtigssat tunissagssat åma iluaKusersQtit motorit nutåt åma atorsimassut amerdlasdrpag- ssuit Kinigagssat — pisiagssartai takujumaniåkit TRANS-ARCTIC MARINE Evinrude isumagingnigtarfigtut akuerineKarsimassoK, Aut. EVINRUDE servicestation, K’UTDLIGSSAT, Tig. adr.: Transarco i DANSKE BOGSAMLERES KLUB har 586 medlemmer i Grønland, som vi ønsker Glædelig Jul og Godt Nytår DANSKE BOGSAMLERES KLUB er en bogklub, der hver måned tilsender sine medlemmer en ny, smukt indbundet bog af forskellige forfattere som f. eks. Gustav Wied, Pearl S. Buch, Christopher Hibbert, Patricia Highsmith, Norman Mailer, Daphne du Maurier, Winston Graham, Budd Schulberg, Henri Troyat, Heinrich Boli, Harold Robbins, Leon Uris, Anders Bodelsen. De første bøger i 1969 bliver: Leon Uris TOPAZ (filmatiseres af Hitchcock). Winston Graham SKRIDT FOR SKRIDT (af forfatteren til MARNIE). Det er god læsning til de lange vinteraftener, og De har frit valg mellem mange andre gode bøger. Prisen pr. bind er kun kr. 16,80 incl. fremsendelse pr. luftpost med opkrævning. De kan også vælge et fordelagtigt årsabbonnement til kr. 162,00 for 12 bøger, hvorved De sparer kr. 39,60. Tal med en ven eller bekendt, der allerede er medlem. Skriv til os efter katalog og medlemsblad, eller send ganske simpelt en indmeldelse allerede i dag til: DANSKE BOGSAMLERES KLUB Købmagergade 25-27 1150 København K dlångortitsissariaKåsagunarpoK, ind- tigssarsiornerdle pivdlugo inatsisig- ssaK inatsissartunit suliarineKartoK maligdlugo ministere ingmikut akuer- ssissuteKarsfnauvoK. — Kalåtdlit-nunane ikiorsissutausi- naussut angnertoKissumik sulissuti- gineKarput, Sigurd Espersen aulisag- kanik 75 mili. kr-nik nalilingnik ukiu- mut nunanut avdlanut tunissaKartar- toK, OKarpoK nangigdlunilo: tamatu- många pitsaunerujugssusagaluarpoK niorKutigssiorfiup pitsaussup suliniar- nerata pitsaussumik åncigssuneKar- nigsså. tamåna inup atautsip ima ima- lo amerdlatigissunik imiårartortarne- ranik kisitsinermit pitsauneruvoK. bornholmimiut aulisartuisa Kalåt- dlit-nunåne aulisarneK åma sule sang- miuarpåt. isumaKatigingineK Sisimiu- ne autdlarnerpoK, taimane aulisartut Bornholmimérsut Politikenimut må- lårutigåt kapisiligtamik umiarssuali- vingme angatdlåmut avdlamut igsso- rarsinautitåunginerat, Kalåtdlit-nunå- tale imåtigut kigdleKarfiata avatåne aitsåt. pisimassoK oKatdlisigineKale- riarmat aulisartut pissamingnik umi- arssualivingme angatdlåmut avdlamut igssorausinautitaulerput; taimailior- tarnerdle pissariussorujugssuvoK amu- ssatik sigssiugkamut niorarérångati- gik aitsåt Noidafarip pigissånut Keri- titsivingmut ikåussorneKarsinaungma- ta. pisimassoK inatsissartune OKatdli- sigineKarpoK, aulajangersagardlo påt- siveKångitsoK atorungnaersinøKarpoK. bornholmimiut aulisartut ilåt, auli- sariume nålagaK Ole Basse Mortensen, kapisilingniutigssaminik nutåmik 135 tonsilingmik sanatitsissoK, Dansk Fi- skeriforeningip atuagagssiåne Dansk Fiskeri Tidenderne sulissumit OKalo- KatigineKardlune ima OKarpoK: Kalåt- dlit-nunåt Danmarkip amtisa ilagåt, inatsisitigutdlo åssigingmik pineKar- tariaKarpugut. kalåtdlit maunga pig- pata aulisarfiup kigdleKarfiata milinik pingasunik avasissusigdlip iluane au- lisarnigssånut kimitdlunit inerterne- Karnaviångitdlat. åssersutigineKarsi- nauvoK kilisautit Skagenimérsut Bornholmip erxåne aulisarfiup kig- dleKarfiata milinik pingasunik avasi- ssusigdlip iluane aulisarnigssånut i- nerterinigssarput imalunit aulisartut Skagenimérsut avatimingne born- holmimiut aulisarnigssånut inerter- KuteKarnerat. kalåtdlit aulisarnerat igdlersorniar- dlugo inatsit sanåjuniaraluarpoK, isu- maKarpungale sujunertarineKartoK u- niordlugo suniutartOK, tåssa kalåtdlit aulisartut akilernerdlungneKartarma- ta. uvagut aulisagartavta akisa agfait kisisa pissarpait, akigititait ukiumut atausiåinardlutik aulajangerneKarta- ramik. Danske fiskere kræver samme rettigheder som de fastboende Kritikken mod forskelsbehandlingen er efterhånden blevet temmelig skarp og vedholdende — Hvis Grønland ikke er Danmark, har private ikke noget at gøre i Grønland, siger én af de største aktionærer i Godthåb Fiske- industri. Blandt danske fiskere er der stærke kræfter i gang for at få de danske myn- digheder til at ændre holdning i spørgsmålet om fiskernes rettigheder i Grøn- land. Kritikken mod Ministeriet for Grønland er efterhånden blevet temmelig skarp — og vedholdende. Det seneste angreb kommer fra en af Danmarks store fiskeeksportører, Sigurd Espersen, Hirtshals, som efter et stormfuldt bestyrelsesmøde i Godt- håb Fiskeindustri udtalte til „Berling- ske Tidende": Vi må vide, om Grønland er Danmark eller et reservat. Hvis Grønland ikke er Danmark, så har private ikke noget at gøre i Grønland. Men vi må vide det, og vi må meget snart have retningslinjer. Regering, folketing, myndigheder, ministerier må ud af starthullerne og vise klart lys i stedet for den lange og megen snak. TYSKE LEVERANCER? Han henviser til, at Godthåb har en virksomhed, der har kostet mellem 15 og 16 miil. kr., men fabrikken står mere eller mindre stille på grund af manglende råvarer. Vi har mulighed for at købe fisk af dem, der er interesserede i at sælge. Det er bl. a. tyskere, som fanger store mængder torsk med de store trawlere. De fisker i en ugestid og tager ofte ca. 25 tons om dagen. De kan landes i Godthåb, hvor de kan få forsynin- ger og hvor de får fast pris for fisken. Det er fri handel, men den er ikke mulig i øjeblikket. Vi kan kun fiske ved hjælp af danske og færøske fiske- re, og det bliver kun til en trediedel af den produktion, vi kan og bør have. Der må ske noget nu. Der arbejdes med sagerne, men der sker ikke no- get. Kommissioner, folketing og myndig- heder vender og drejer sagerne. Imens mister vi aktiekapitalen og går neden- om og hjem. Aktiekapitalen bliver simpelthen brugt op. Kun ved en lovændring eller en grundig dispensation har vi en fair chance for at overleve og vise, at det trods alt kan lade sig gøre i Grøn- land. Sigurd Espersen er den ene af de to repræsentanter for det private dan- ske erhvervsliv i Godthåb Fiskeindu- stri. Den anden er speditør Poul Niel- sen, Skagen. De repræsenterer ca. 100 aktionærer. LOVÆNDRING? På bestyrelsesmødet blev det be- sluttet, at de to private repræsentanter Skal De bo Flyt ind og hyg Dem på Hotel Viking, det moderne hotel i den gamle ramme, billige vinterpriser, særpris for langtidsophold indtil 1. maj 1969. IlflnAllllOlIN Speciel fjernsynsstue — førsteklasses Aøuennavn restaurant Bestil venligst pr. brev eller telegram. Telegram adr.: Hotel Viking. Telex 9590. HOTEL VIKING - BREDGADE 65 - MI 4550 skulle henvende sig til fiskeri- og grønlandsminister A. C. Normann for at udvirke, at det største private an- læg i Grønland ikke sygner hen på grund af mangel på råvarer. Det vil sikkert kræve en lovæn- dring, men den ny erhvervslov, som er under behandling i folketinget, gi- ver ministeren mulighed for at di- spensere. — Man gør så meget for at fremme hjælpeforanstaltninger i Grønland, fortsætter Sigurd Espersen, der selv har en fiskeeksport til 75 miil. kr. om året. Det var meget bedre at give en sund industri ordentlige arbejdsvilkår i stedet for at tælle så og så mange bajere pr. mand, slutter han. Også blandt de bornholmske fiskere er der fortsat røre om Grønlands-fi- skeriet. Det startede med en konflikt i Holsteinsborg, hvor bornholmske fi- skere til „Politiken" klagede over, at det ikke kunne få lov at omlade deres laks i havnen, men skulle udenfor grønlandsk søterritorium. Efter at sa- gen var rejst fik fiskerne lov at om- lade i havnen, men på en yderst be- sværlig måde, idet de først skulle losse fisken op på kajen og derefter skulle den hentes ombord i Nordafars fryseskib. Sagen blev rejst i folke- tinget og den uforståelige bestemmelse blev ophævet. En af de bornholmske fiskere, fiske- skipper Ole Basse Mortensen, der er ved at få bygget en ny 135 tons lakse- kutter, siger i en samtale med Dansk Fiskeriforenings medlemsblad, „Dansk Fiskeri Tidende": Grønland er et dansk amt, og vi må have lighed for loven. Hvis grønlænderne kommer herned, vil ingen forbyde dem at fiske inden for tremilegrænsen. Det kan sammenlignes med, at vi forbød Ska- gen-trawlerne at fiske inden for tre- milegrænsen ved Bornholm, eller at Skagen-fiskerne forbød bornholmerne det ud for Skagen. Loven er selvfølgelig lavet for at beskytte det grønlandske fiskeri, men jeg tror ikke, at den virker efter hen- sigten, for samtidig underbetales grøn- landske fiskere. De får kun halvt så meget for deres fangster, som vi andre, fordi prisen fastsættes en gang om året. 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.