Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 06.12.1968, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 06.12.1968, Blaðsíða 18
Grønland og rumforskningen Satellitforskningen har i høj grad sat skub i udviklingen på det elektroniske område. Denne udvikling er Danmark stærkt engageret i delvis i kraft af Grønlands placering og tilhørsforhold. Torsdag 3. oktober kl. 17,41 grøn- landsk tid blev satellitten ESRO I eller AURORAE opsendt fra Western Test Range i Californien. Drivkraften var en NASA Scout raket. Affyringen blev succesfuld. Satellittens største højde over jordoverfladen er 1530 km og den laveste 260 km. Den bruger ca. 1 time og 41 minutter til en tur rundt om jorden. Vor særlige interese for denne satellit skyldes, at den har danskbyg- gede eksperimenter ombord. Desuden er disse eksperimenters målinger af særlig interesse i forhold til det viden- skabelige arbejde, der udføres på Iono- sfærelaboratoriet baseret bi. a. på ob- servationer fra ionosfærestationerne i Narssarssuan, Godhavn og Thule i Grønland. De forskellige eksperimenter i satel- litten fungerer korrekt. Ved de passa- ger, hvor satellitten er i en afstand un- der 500 km fra ionosfærestationerne i Narssarssuan, Godhavn, Thule Air- base og Thule, udføres der special- optagelser på stationerne. Og det er tilfældet to gange daglig. For 1. no- vember så flyveplanen således ud: Narssarssuan kl. 05,41, Godhavn 05,43, Thule AB 05,45 og Thule samme tidspunkt. I modsætning til første tur, gik anden tur fra nord mod syd, idet satellitten viste sig over Thule kl. 17,49, Thule AB samme tid, Godhavn 17,51 og Narssarssuan 17,53. Satellittens bane beregnes af ESROs datacenter i Darmstadt, Tyskland, hvorfra stationerne i Grønland tele- grafisk modtager meddelelse om pas- sagetidspunkterne. HISTORIEN Den historiske baggrund for opsen- delse af europæiske satellitter tog sin begyndelse allerede inden konventio- nen om ESRO (den europæiske rum- forskningsorganisation) blev til — nemlig med ideen om opsendelse af eu- ropæiske satellitter. Planerne rykkede langt frem mod realisation, da NASA (National Aero- nautics and Space Administration, USA) 26. juni 1962 — kun 12 dage efter fremlæggelsen af ESRO-konventionen — tilbød at opsende satellitter eller enkelte videnskabelige eksperimenter på et samarbejdsgrundlag. Tilbuddet blev naturligvis modtaget fra euro- pæisk side, og på et møde i marts 1963 anbefalede man, at de to første satel- litter på ESROs program — ESRO I og ESRO II — skulle opsendes fra Western Test Range i USA med scout- raketter. På mødet blev det endvidere vedta- get, at ESRO I skulle måle intensiteter og spektre af enerigrige, ladede par- tikler og observere de sekundære virk- ninger af partikelstrålingen specielt i nordlyszonen og over polerne. I samarbejde med Universitetet i Bergen stod Ionosfærelaboratoriet un- der professor J. Rybner for partikel- eksperimentet S71C og sammen med Forsvarets Forsknings Institut i Kjel- ler for partikel eksperimentet S71D, begge til ESRO I. Senere fik Ionosfæ- relaboratoriet som kontraktopgave at bygge dele af elektronikken til ekspe- rimentet S71B, også til ESRO I. Civilingeniør O. E. Petersen, som dengang var afdelingsleder for in- strumenteringsafdelingen, blev koordi- nator for gruppen af partikeleksperi- menter S71A-E samt nordlyseksperi- mentet. I årene 1964-66 blev de enkelte ek- sperimenter udviklet ved laboratorier rundt om i Europa, og samtidig blev satellitstrukturen opbygget. I løbet af 1966 har alle nationale laboratorier afleveret deres færdige eksperimenter til den intereuropæiske institution, der gennemfører den endelige sammensæt- Disse 3 ARENA radiostereofoni-modeller er internationalt berømte på grund af den avancerede teknik T 2400 - 2x15 watt stereoforstærker med FM radio, preomat forvalg af 5 stationer og elektronisk stations- søger. Fuldt stereofærdig. Kr. 1395,- T 2500 F - 2x15 watt stereoradio med fuldt AM/FM område - preomat forvalg til FM. Alle tilslutningsmu- ligheder. Fuldt stereofærdig. Kr. 1425,- ♦ • • • iiittf'iijja • • 1 T2500H - 2x15 watt stereoradio med AM/FM om- råder. Preomat forvalg og indbyggede trykkammerhøjt- talere. Fuldt stereofærdig. Kr. 1580,- 3 højt-avancerede, internationalt berømte Hi-Fi-radio- modeller står til disposition for det danske marked - fuldt stereofærdige - ingen merpris - prisbelønnet design. Ved sin fremkomst vakte ARENAs modulsystem furore i radiokredse og er siden for- søgt kopieret. oveti'i'købet... /\ i—^ pj |\^j K V A L I T E T ning og afprøvning af satellitterne, in- den de sendes til USA. RESULTATER Målingerne med ESRO I og ESRO II vil give en forbedret kortlægning af solens elektromagnetiske stråling og partikelstråling under soludbrud og derved medvirke til en bedre for- ståelse af disse solaktiviteters fysiske baggrunde og deres dynamiske forløb. Desuden observeres strålingsbælter- nes indhold i en periode med høj sol- laktivitet. Studiet af variationerne i forskellige aspekter af det geomagnetiske felt m. v. kan give større indsigt i stabilitets- forholdene i strålingsbælterne og af- klare de endnu usikre og ufuldstæn- dige teorier, man har opstillet for lige- vægten mellem henfaldet af de bundne partikler og tilførslen af friske. NORDLYS Den vigtigste videnskabelige opgave, specielt for ESRO I, er imidlertid stu- diet af partikelstrålingen i nordlys- zonen over polarområderne og af de sekundære virkninger af denne strå- ling, som manifesterer sig ved fæno- mener som nordlys og den forøgede ionisering af jordens øvre atmosfære, der bevirker magnetiske storme, black- out af HF-radiokommunikation (et særdeles kendt fænomen i Grønland), med mere. Dertil kommer den meget betyd- ningsfulde omstændighed, at de skan- dinaviske lande tilsammen dækker over hele det geofysisk meget interes- sante område fra nordlyszonens syd- grænse og op til nordpolen inklusive den geomagnetiske pol nær Thule ved et net af observatorier. Heraf kan nævnes stationerne i Uppsala og Kiruna i Sverige, Tromso og Spitsbergen i Norge og de danske ionosfærestationer i NarssarssuaK, Godhavn og Thule. Tillige er der forberedt et større an- tal raket- og ballonforsøg i forbindelse med satellitpassager med bl. a. parti- kelmålinger, nordlysobservationer, m. m. fra Kiruna og Andoya. Den massive integrerede indsats er helt enestående i rumforskningens hi- storie, og ved sammenligning og kor- rellation af de jordbaserede observa- tioner og ballon-, raket- og satellit- målinger opstår nye og særdeles lo- vende muligheder for et vellykket stu- dium af de geofysiske fænomener, der direkte følger af solens dynamiske ak- tivitet. DANMARK MED Satellitforskningen har i meget høj grad avanceret udviklingen på det elektroniske område. Denne udvikling er Danmark stærkt engageret i i kraft af Grønlands placering og tilhørsfor- hold. Miniaturekomponenter med en pålidelighed, man ikke tidligere har kendt, er et af resultaterne fra satel- litarbejdet, og også med udviklingen af nye kredsløb og netværk er der gjort store fremskridt. I løbet af kort tid vil disse frem- skridt for alvor vinde indpas også i kommercielt elektronisk udstyr, og af hensyn til industriens konkurrence- evne er det vigtigt at følge med i og eventuelt medvirke til udviklingen. Satellitkommunikationen vil inden- for den nærmeste fremtid komme til at spille en afgørende rolle og vil spe- cielt give den elektroniske industri store opgaver. — den. Unge danskere drikker mere end andre unge Den i foråret 1960 af Socialforsk- ningsinstituttet foretagne undersøgelse af de unge alkoholvaner er nu blevet fulgt op, idet instituttet i 1964 foretog en lignende undersøgelse, hvis resul- tater netop er sendt ud til offentlighe- den i form af et særtryk fra Socialt Tidskrift. Denne sidste undersøgelse gik ud på at finde ud af, hvorledes den yngste gruppes (de 14-15 årige) udvikling med hensyn til indtagelse af alkoholiske drikke har artet sig i mellemtiden. Endvidere har man sammenlignet al- koholvanerne hos den ældste gruppe fra 1960 med den atter interviewede gruppe, der i 1964 havde opnået sam- me alder, 18-19 år. FORBRUGET STEGET Det er ganske tydeligt, at gruppen som helhed drikker mere alkohol end fire år tidligere, hvad der ikke er no- get forbavsende i. Kun en enkelt var forblevet afholdsmand. Denne pct. er siden 1960 sunket fra 11 til 0,6. Også de moderat drikkende var gået tilbage i antal med omkring en fjerdedel, mens den meget alkoholvante gruppe var steget fra at udgøre kun 7 pct. til hele 26 pct. Det er ganske tydeligt, at alkoholfor- bruget stiger med alderen, hvad man kun kunne vente. Sammenlignet med de 18-19 årige i 1960, havde de 18-19 årige i 1964 dog et større forbrug. Så- ledes havde i 1960 kun 78 pct. druk- ket både øl, vin og spiritus mod 93 pct. i 1964, men til gengæld havde øldrik- ningen en langt større andel af alko- holindtagelsen i 1964 end i 1960. MODERNE OPDRAGELSE Det under alle omstændighederne noget stigende forbrug synes at hænge sammen med forældrenes større libe- ralitet overfor børnenes alkoholindta- gelse. Kun to pct. af forældrene var imod, at de unge fik spiritus mod 19 pct. i 1960. Det var endvidere blevet mere almindeligt, at de unge drak spiritus sammen med forældrene. Undersøgelsen synes at vise en svag tendens til, at de 14 årige har holdt fast ved deres vaner, således at de, der i 1960 holdt sig til svagere drikke også fortsatte dermed, men tendensen synes noget usikker, og helhedsbilledet er alligevel det, at de allerfleste unge, nemlig i 85 pct. af „alkoholsituatio- nerne", drikker øl. De jævnaldrendes indflydelse synes ikke at være særlig stor, når det gæl- der indtagelse af alkohol, der mere end så meget andet forekommer at være en personlig affære. Der synes ikke med hensyn til drikkevaner at foreligge et socialt pres fra kammera- ternes side. Det ser ud til, at der er sket en 25 pct. stigning i de unges alkoholforbrug på de fire år, men chokerende synes det ikke at være. Dels er det øvrige samfunds forbrug steget noget nær til- svarende, og dels er det i det store hele kun små mængder alkohol, de unge drikker, når de drikker. TVIVLSOM ÆRE Atter får Danmark den tvivlsomme ære at være det land, hvor de unges alkoholforbrug er steget mest. Under- søgelsen er som den tidligere sket på nordisk basis, men der kan vel sættes et spørgsmålstegn ved det berettigede i at betegne danske unge, som de mest drikkende i Norden. Der er ingen tvivl om, at undersøgel- sen i alle fire nordiske lande er sket samvittighedsfuldt og på betryggende måde, men som det nævnes, har der på alkohollovgivningens område eksi- steret store forskelle, måske især mel- lem to lande som Sverige og Danmark. Der gives udtryk for, at de unge, der er blevet interviewet i Sverige ikke har oplevet motbokstiden og at deres holdning derfor skulle være ander- ledes end de ældres. For mennesker med kendskab til det svenske alkoholspørgsmål er der ingen tvivl om, at al tale om alkohol stadig er et noget ømtåleligt spørgsmål i Sve- rige, hvor der jo også i praksis foregår en langt større kriminalisering af folk, der har megen omgang med alkohol. Det er derfor ikke afgjort, at man ved interviews får hele sandheden, og der er ingen tvivl om, at de unge her i lan- det er helt anderledes åbenhjertige i dette spørgsmål. Det er derfor langtfra sikkert, at vi, som undersøgelsen viser, har førstepladsen, når det gælder de unges alkoholforbrug. Bortset fra den utvivlsomme svag- hed ved bedømmelsen af drikkeva- nerne i de forskellige nordiske lande, er undersøgelsen af stor værdi, da det jo altid vil have samfundets store in- teresse at lære ungdommens proble- mer nærmere at kende. Chris Parø. Sport . Jagt . Fiskeri . Både Motorer og maritimt udstyr timerssornerme, autdlainiarnerme aulisarnermilo atortut, angatdlatit, motorit kisalo umiartornerme atortut ANDERSEN & CHRISTIANSEN Box 119 . 3900 Godthåb . Telegramadr.: ANDCHRIS 18

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.