Atuagagdliutit - 06.12.1968, Blaðsíða 21

andre levende skabninger, men er
næppe udset til hverken at opgive eller
at finde løsningen.
Det blev nat før vi igen så kystlinien
ved Skrækkens Bugt synke i havet
og nordlysene begynde at spille op i et
fantastisk farveorgie.
Himlens millionhær af stjerner
havde gjort det mørke hvælv grynet
og når man tog kikkerten for øjnene
kunne man se helt ud til vort solsy-
stems nærmeste nabo andromedatågen.
Havfladens morild blev ligesom su-
get tilvejrs for deroppefra sammen
med nordlysene igen at rejne ud over
alverden i et flammende farvespil.
Lidt efter kunne de dirrende lys-
frynser samle sig derinde over fjeld-
toppene i et bølgende tæppe der i
næste øjeblik spændte et tag af ly-
sende filigran over os.
Når det gang på gang brasede sam-
men som ved en kæmpeildebrand, blev
det genrejst på en vandrende søjle af
ild, der til sidst stod som en mangefar-
vet spiral over mastetoppen. Efter na-
turvidenskabens forklaring ved vi jo
nok, at det er elektrisk ladede partik-
ler, der udslynges fra solen og indfan-
ges af jordmagnetismen.
Men sammenlignet med den eski-
moiske religions forklaring synes den
tør og kedelig og har langtfra spænd-
vidde nok i en nat som denne.
Det er jo de afdødes sjæle, som leger
evigheden væk, mens de spiller bold
med et hvalroskranie på en græsklædt
slette ved bredden af den store sø. For
at komme dertil måtte man have ofret
livet i kamp for stammens beståen,
enten ved at omkomme under fangst
eller at dø i barselseng.
Derinde på bænken lå troldtøjet, som
måske alligevel burde have været
smidt udenbords, inden det gik helt
galt.
Man kunne jo aldrig vide om dets
ejermand i den uudgrundelige fortid,
hvori han nu hvilede, spillede med på
holdet og fulgte vor færd.
Den hvide kvartskugle, bjergkrystal-
lets fattige søster, ligesom lyste der-
inde i halvmørket, men et dunkelt
skær, som frosset sollys.
Nå ja, når alt kom til alt tilhørte tin-
gene vel ingen og det ejendomsforhold,
der engang havde bestået var jo så
kort, at det ikke betød noget.
Sin oprindelige form havde den fået
af at rulle i bølgeslaget derinde i
strandkanten endnu førend tegninger-
ne til Noahs Ark var færdig og gofer-
træet fældet til bygningen. Imens var
kometer kommet og gået, når de af-
lagde deres tusindårsvisitter, inden de
eksploderede til stjerneskud i lede
over gentagelsen.
Først efter at Adam havde ladet sig
forlede til at bide i frugten fra kund-
skabets træ tændtes mennesketankens
blafrende lys og man begyndte at an-
vise guder himlens boliger.
Spørgsmålet om, hvem der havde
mest ret, afhænger af hvem der ærge-
ligst forsøgte gennem granskningens
grublende grøde at komme sandheden
nærmest.
Den absolutte sandhed lader sig
næppe åbenbare uanset vore bestræ-
belser og lige meget, hvor langt man
når, vil der altid ligge noget uopkla-
ret bagved.
Det har Buddah prædiket, Platon
forklaret og mænd som Sokrates og
Paulus og mange flere erkendt så det
ville være en kolossal selvovervurde-
ring, hvis nogen påstod det modsatte.
På trods heraf har alle religioner haft
den fælles fejl, at man har villet på-
tvinge andre den tro og løsning, som
man engang havde vedtaget.
Voltaire havde så inderlig ret da han
engang i vred protest udbrød: „Hvor-
dan kan et væsen, der er skabt frit,
tvinge et andet til at tænke som sig
selv“.
Heller ikke kristendommen har kun-
net sige sig fri for at have villet udøve
tvang, men det er ikke kristendom-
mens skyld og må tilskrives en forkert
fortolkning. Fra bjergprædikens sæl-
somme og enkelte ord udstråler den
næstekærlighed man har antaget, som
livets lov, og der blev sagt om den, at
den simpelthen var loven og pro-
feterne.
Skal den overholdes forudsætter det
også, at vi kristne udviser forståelse
og tolerance overfor anderledes tæn-
kende, noget det tit har knebet med.
De mål som enhver religiøs følelse
søger hen imod er alligivel sat så højt,
at vor forstands dunkle lys ikke beret-
tiger os til at spille for kloge.
Men selve lyset, det som blændede
Paulus på vejen til Damaskus, kan
kun anses gennem en biindfødt tro på
en guddommelig magt, som styrer vor
fælles skæbne.
Næste morgen endnu førend de sid-
ste stjerner var klattet i søvn ved sep-
temberdagens bryst dukkede Angmag-
ssalikfjeldene, sløret af en snebyge,
frem i horisonten. En vandmand slog
en koldbøtte i bovvandet og bjergede
med nød og næppe sit korte udfly-
dende liv, mens den med bunden i
vejret fornam skruens skæren igennem
vandet. Dagligdagen var igen blevet
nærværende med sine små og store
oplevelser, mens sjælen vendte hjem-
over fra sine tankeflugt — med stjer-
nestøv på vingerne.......
Niels L. Underbjerg.
lej en bil nu
ni ferien
derhjemme
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:____
STILLING:
ADRESSE:
så står den
parat til Dem
, nar De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
f Jiå TROMMESALEN 4. KØBENHAVN V
g Telegramadresse: PITZNERAUTO
I relation til grundspekulation:
Bebyggelsesudvalgene
og arbejdsopgaverne
Referat af en bekendtgørelse om bebyggelse i grønlandske byer og større
bygder.
I et brev fra tidligere fuldmægtig
ved kæmnerembedet i Godthåb, Mo-
gens Asmussen, — refereret i „Grøn-
landsposten“s nr. 22 — påstår skri-
benten, der en periode var bebyggel-
sesudvalgets sekretær, at landsrådets
ankeudvalg havde orienteret bebyggel-
sesudvalget om, at overdragelser af
påbegyndte byggerier med tilhørende
skitseprojekter lå uden for udvalgets
kompetence (i overensstemmelse med
artikel i „Grønlandsposten" nr. 24).
Samtidig, skrev fuldmægtigen, —
oplyste man, at bebyggelsesudval-
get i henhold til gældende lands-
rådsvedtægt kun har to opgaver
i forbindelse med privat byggeri: at
godkende eller afslå ansøgninger om
grundtildelinger under hensyntagen til
foreliggende byplan, og at vurdere det
senere fremkomne skitseprojekt tek-
nisk og samtidig påse, at gældende
afstandsregler overholdes.
I debatten savnes imidlertid en me-
re uddybet orientering om bebyggel-
sesudvalg og bebyggelse i Grønland
i almindelighed. GTO-cirkulære nr.
2018 af 21. september 1964 vedrørende
bebyggelsesudvalg behandler den side
af sagen. Cirkulæret indeholder en
„Bekendtgørelse om bebyggelse i grøn-
landske byer og større bygder". Vi
referer:
BEBYGGELSESUDVALG
I byer og i større bygder, hvor man
mener, der er behov for det, nedsæt-
tes et bebyggelsesudvalg, der har den
opgave at tage stilling til spørgsmål
vedrørende udbygningen af vedkom-
mende by eller bygd. Udvalget ned-
sættes på landshøvdingens foranstalt-
ning efter indhentet udtalelse fra ved-
kommende kommunalbestyrelse.
Udvalget består af fire medlemmer,
valgt af kommunalbestyrelsen samt
kæmneren, byggelederen (i Godthåb
distriktsingeniøren) og handelschefen.
På steder, hvor en byggeleder ikke
findes, vil en person udpeget efter mi-
nisteriets nærmere bestemmelse helt
eller delvis kunne udøve byggelederens
funktioner i udvalget.
Udvalgets formand skal vælges af
kommunalbestyrelsen blandt dennes
medlemmer af udvalget.
Kæmneren fungerer som udvalgets
sekretær.
OPGAVER
Før nybyggeri, udvidelse af beståen-
de bygninger, anlæg af veje, lednin-
ger, m. v. påbegyndes, eller jord ind-
hegnes eller inddrages til brug, skal
byggeudvalgets tilladelse indhentes,
hvorfor planerne med angivelse af be-
liggenheden i byen må forelægges for
udvalget.
Ved udvalgets afgørelse skal der
tages hensyn til den indbyrdes place-
ring af nybygningerne m. v. og disses
placering i forhold til bestående byg-
ninger og anlæg, derunder veje og
ledninger.
Endvidere skal udvalget tage hen-
syn til en hensigtsmæssig ordning af
byens udvikling, herunder, at der for-
beholdes såvel private som offentlige
bygninger m. v. tilstrækkelige tillig-
gende områder med henblik på even-
tuelle senere udvidelser eller anven-
delse i øvrigt.
Efterhånden som stadfæstede bypla-
ner for de enkelte steder foreligger,
skal de respekteres af udvalget. Hvis
der foreligger et af myndighederne
offentliggjort udkast til byplan, skal
dets bestemmelser iagttages, med min-
dre afgørende hensyn taler imod. I
så fald skal spørgsmålet forelægges
landsrådets ankeudvalg.
Udvalget medvirker på begæring til
at finde egnede byggepladser m. v.
for privatpersoner eller offentlige eller
private institutioner.
ANKEUDVALG
Bebyggelsesudvalgets afgørelser kan
af de i vedkommende sag direkte in-
teresserede parter samt af ethvert af
udvalgets medlemmer inden 14 dage
efter afgørelsen indankes for et af
landsrådet nedsat udvalg, bestående af
landshøvdingen som formand og to af
landsrådets udpegede medlemmer.
En meddelt tilladelse bør indankes
for landsrådsudvalget af et medlem af
bebyggelsesudvalget i tilfælde af, at
de pågældende har viden eller for-
modning om, at den tilladte virksom-
hed vil hindre gennemførelsen af et
af det offentlige planlagt anlægsar-
bejde eller vil være i strid med et
offentliggjort udkast til byplan.
Intet byggeri m. v. må iværksættes,
før tilladelsen efter ovenstående be-
stemmelser er endelig.
Både i bebyggelsesudvalgene og i
landsrådets ankeudvalg træffes afgø-
relser af stemmeflertallet. I tilfælde
af stemmelighed er formandens stem-
me afgørende.
Hvis byggeri m. v. finder sted uden
foreliggende tilladelse, vil de opførte
bygninger eller hvad der ellers kan
være opført kunne kræves fjernet in-
den en af bebyggelsesudvalget fastsat
frist. Efter fristens udløb vil bygnin-
gerne kunne fjernes for vedkommende
bygherres regning.
Overtrædelse af reglerne medfører
ikendelse af bøder.
-den.
Kan alle og enhver
tjene penge
på obligationer?
80,00 kr. er nok til en god start.
Med en af Østifternes små tryk-
sager i hånden, kan enhver sætte
sig ind i de enkle regler for køb og
salg af obligationer.
På mindre end 1 kvarter.
En kreditforenings-obligation er
en af de sikreste former for penge-
anbringelse, De kan vælge. Den er
altid garanteret ved 1. klasses sik-
kerhed i fast ejendom.
Samtidig er renten væsentlig høj-
ere end den, De kan opnå ved de
fleste andre opsparingsformer.
Kreditforenings-obligationer gi-
ver for tiden op imod 9% i årlig
rente - og De har desuden mulighed
for at blive én af de heldige, der
hvert halve år opnår en ekstra ud-
trækningsgevinst.
For eksempel giver Østifternes
udtrækning i januar 1969 betydelige
ekstragevinster på 24.476 obligatio-
ner med et samlet pålydende på
87.059.000 kr.
Hvis De er indkomstskatteplig-
tig, har disse udtrækningsgevinster
tillige den fordel, at de er skattefrie.
Det er let at købe obligationer.
Dc kan blot fremsende en noteret,
erossed check til det danske penge-
institut, De vælger til at formidle
Deres obligations-køb. - De kan
også sende check’en direkte til
Østifternes Kreditforening, som da
indkøber obligationer og opbevarer
dem vederlagsfrit.
Er det sådan, at Deres løn (helt
eller delvis) bliver indsat på en spe-
ciel konto i Danmark, kan De blot
instruere den pågældende bank eller
sparekasse om at købe obligationer
for det og det beløb - og derpå ind-
skrive eller deponere disse i Deres
navn.
Vil De gerne vide mere om ob-
ligationer - beder vi Dem venligst
om, at rekvirere vor brochure.
KUPON JA - jeg vil gerne vide mere om obli-
gationer. Send mig venligst en tryksag med de
■ nødvendige oplysninger.
NAVN__________________________
I
| ADRESSE________________________
I POSTDISTRIKT___________________
Indsendes venligst i lukket kuvert til
| ØSTIFTERNES KREDITFORENING
Postbox 166, København K
ØSTIFTERNES KREDITFORENING
21