Atuagagdliutit - 06.12.1968, Side 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............... kr. 37,50
Nångme sinerissap
Løssalgspris ................ kr. 1,50
kujatdliup na.Kiterivia.ne
pissartagaKarneK uk.......... kr. 37,50
. . . naxitigkat
pisiarineKarnerane .......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Mineraler og oplysning
Grønlandsrådets møder
Generaldebat om uddannelsesområdet næste år.
J.F. I årets mørkeste måned forlyder
det, at der er truffet to beslutninger,
der uden tvivl kan komme til at be-
tyde en lysere fremtid for Grønland.
Den ene er meddelelsen om, at rege-
ringen har taget initiativet til at få
mineloven lavet om, og den anden er
forslaget om oprettelsen af „Grønlands
Oplysnings Forbund".
Den tre år gamle minelov for Grøn-
land har været en hindring for udnyt-
telsen af de rigdomme, som Grønlands
undergrund gemmer. Det er naivt at
tro, at verdens største ø ikke er andet
end is og værdiløs sten. Med de se-
neste års fund af store naturrigdomme
i egnene omkring den nordlige polar-
kreds, er interessen naturligt samlet
om Grønland. Men udnyttelse af na-
turrigdomme i arktiske egne er et risi-
kofyldt foretagende og de betingelser,
som mineralloven stiller, har vist sig
at være for hårde. De udenlandske sel-
skaber har simpelthen ikke turdet gå i
lag med udnyttelsen af Grønlands na-
rigdomme på minerallovens betingel-
ser.
Det har ministeriet også erkendt nu
på det sidste og siger rent ud, at mine-
loven er ubrugelig. De ændringer, der
nu er foreslået, må et enigt folketing
støtte. Lovændringen kan betyde, at
Grønland ad åre vokser fra et socialt
eksperimentstade til en fuldt ydedyg-
tig del af det danske rige.
J. F. ukiup Kåumataisa tårnerssåne
tutsiupoK mardlungnik aulajangiga-
KartoKarsimassoK Kularnångitsumik
kinguneKarsinaussunik nunavta nau-
manerussumik suj unigssaKalernigsså-
nik. sujugdleK tåssa nalunaerut nå-
lagkersuissut isulissutigileråt augtitag-
ssat pivdlugit inatsisip avdlångortine-
Karnigsså, åipålo tåssa nalunaerut nu-
navtine Kåumarsainikut kåtuvfeKa-
lernigssamik sujunersut.
nunavtine augtitagssat pivdlugit
inatsit ukiut pingasut pisoKåussusilik
akornutausimavoK nunavtine pisussu-
tit issertaussut iluaKutiginiarneicar-
nigssånut. mérarpatdlangnerusaøK
isumaicåsagåine silarssuarme KeKertat
angnerssåt sermlnaussoK ujaråinau-
ssordlo naleKångitsoK. nunane avang-
narpaseicissune ukiune kingugdleme
pisussutit navssårineKartaleratdlartit-
dlugit nunarput soKutigineKariartui-
narsimavoK. kisiåniliuna nunane issig-
tune pisussutit iluaKutiginiarnigssåt
imåinåungitsorssussoK, påsinarsisima-
vordlo augtitagssat pivdlugit inatsisip
piumassarissai såkortuvatdlåluatsiar-
tut. nuname avdlamiut augtitagssar-
sioKatigit nangånartoKartitdluinarsi-
mavåt nunavtine pisussutit iluaKuti-
giniarnigssåt, augtitagssanik inatsisip
piumassarissai maleruarneKåsagpata.
måna imailigaluartoK tamåna åma
ministereKarfiup påsisimavå issertuå-
ngitsumigdlo oKautigalugo augtitag-
ssanik inatsit atorsinåungitsoK. avdlå-
ngutigssat måna sujunersutigineKar-
tut folketingip isumaKatigigdlune ta-
persersortariaKarpai. inatsisip avdlå-
ngortineKarnigsså kinguneKarsinauvoK
nunavta ukiut ingerdlaneråne Kinu-
lortujungnaerdlune ikiutdlualersinau-
nigssånik Danmarkip nålagauvfiata
iluane.
sujunersutip åipå inungnut tunga-
ssumik angnertorujugssuarmik pingå-
rutøKarpoK. måne Atuagagdliutine ag-
dlautigissat pingårnerssåne Kavséria-
Kaluta — pissortatdle akissugssaussut
Kisuariåtdlautigisimångisånik — er-
sserKigsarniartarsimagaluarparput
Kåumarsainerup angnertusisineKar-
nigsså nunavta sujunigssåne pingår-
nerpårtaussoK. ardlaleriaKaluta tiku-
artarsimavarput ajornartorsiutit må-
nguat susupagineKarsimassoK, puigor-
neKarsimangmat kalåleK nangmineK,
timikut ineriartornerme sukaKissume.
KåumarsaineK kalåtdlivdlo peKatau-
tineKalernigsså alianartumik kingu-
ssausimåput. tamatuma kingunere na-
lungitdluaKåvut. nalivta piumassainut
angnertoKissunut susinåunginerput
misigalugo nunarKativtinutdlo Kav-
Det andet forslag har store menne-
skelige perspektiver. Her i Grøn-
landspostens lederspalte har vi mange
gange — uden det dog fik genklang i
de respektive myndigheders kredse —
prøvet på at slå til lyd for, at en in-
tensiveret folkeoplysning er fremti-
dens løsen i Grønland. Vi har gang på
gang påpeget, at problemernes kærne
er den kendsgerning, at man har glemt
det grønlandske menneske midt i den
rivende materielle udvikling.
Folkeoplysning og aktivisering af
grønl inderen sakker sørgeligt bagud.
Resultaterne kender vi kun alt for
godt. I afmagt over for tidens vældige
krav og i erkendelsen af ikke at kunne
tage konkurrencen op med vore lands-
mænd danskerne, er vi grønlændere
mere eller mindre gået i hundene. Vi
har mistet troen på os selv og prøver
på at søge trøst i spritdunken. An-
svarsløsheden florerer blandt os. Men
kan man bebrejde os det? Sådan rea-
gerer mennesker, der står over for pro-
blemer, som de selv ikke kan løse.
Derfor må man med den største
glæde hilse planen om oprettelsen af
et af staten uafhængigt „Grønlands Op-
lysnings Forbund". Det er vejen for
etableringen af gensidig tillid og re-
spekt. Og det er vejen til, at vi grøn-
lændere og danske får mulighed for
samarbejde på lige fod.
dlunånut nagdlersusinåunginerput på-
sisimavdlugo, kalåtdlit uvagut angne-
russumik mingnerussumigdlunit ilat-
smalersimavugut. ingminut tatigiung-
naersimavugut imigagssardlo tugpat-
dlersautiginiarssarigaluardlugo. aki-
ssugssåussuseKångineK akornavtine
malungnaKaoK. tamånale pivdlugo a-
vorKårineKarsinaunerpugut? inuit tai-
ma iliorajugtarput nangmineK årKig-
sinåungisamingnik aj ornartorsiuteKar-
tut.
taimaingmat angisumik nuånåruti-
gissariaKarpoK nålagauvfingmut atå-
ngitsumik nunavtine Kåumarsainikut
kåtuvfeKalernigssamik sujunersut. ta-
måna avKutigssauvoK tatigeKatigiler-
nigssamut atarKeKatigilernigssamut-
dlo. tamånalo avKutigssauvortaoic uva-
gut kalåtdlit Kavdlunåtdlo naligig-
dluta suleKatigigsinaulemigssavtinut.
Billigere fragt til Godthåb?
Direktør Hans C. Christiansen,
KGH, har i Grønlandsrådet foreslået,
at der sker en nedsættelse af fragt-
raterne til Godthåb, idet det har vist
sig, at denne by kunne besejles 20
promille billigere end det øvrige
Grønland. Dette forslag betyder et
brud med den hidtidig førte politik i
Grønland med ens fragtrater til samt-
lige byer.
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Vedrørende sikkerhedstjeneste for skibe
i Nanortalikområdet skal man, for så vidt
angår spørgsmålet om påbud til skibe ud
for kysterne om at holde konstant lytte-
vagt på den internationale nødfrekvens
meddele, at man fra Handelsministeriet
har modtaget sålydende meddelelse:
„Alarmering af den i farvandene ved
Grønland ved dansk foranstaltning etable-
rede søredningstjeneste i tilfælde, hvor et
skib i området udsender radiotelefonisk
nødmelding, vil kunne afhænge af, at
nødmeldingen modtages af andre skibssta-
tioner og videresendes til grønlandsk kyst-
station.
Handelsministeriet skal derfor henstille
til alle skibe, som er udstyret med radio-
telefonstation. at holde kontinuerlig lytte-
vagt på den radiotelefoniske nødfrekvens
(2182 kHz), når skibet er i søen og befin-
der sig nord for 57 ° N. inden for en af-
stand af 25 sømil af Grønlands kyst.
En sådan lyttevagt vil medvirke til, at
en radiotelefonisk nødmelding hurtigt bli-
ver opfanget, samt gørre det muligt for
redningstjenesten at inddrage et større
antal skibe, herunder fiskeskibe, i en red-
ningsaktion."
P. M. V.
E. B.
H. Lassen.
2. december indledte grønlandsrådet
sin 12. møderække på Christiansborg.
Under behandlingen af dagsordenens
punkt „meddelelser fra formanden"
kunne det i forhold til en forespørg-
sel vedrørende folketingsmand H. J.
Lembourns artikel i pressen konstate-
res, at der ikke fra de politiske par-
tiers side eksisterede noget ønske om
en principiel ændring af den nuvæ-
rende grønlandspolitik. Alligevel var
der enighed om, at der var anledning
til at vurdere en række spørgsmål i
forhold til den seneste udvikling.
Formanden, departementschef H. H.
Koch, gav derefter en række oplysnin-
ger om løbende sager. Han oplyste bl.
a., at der i byplanlægningen og i be-
byggelsesplanerne efter rådets ønske
reserveres arealer til legepladser og
børneidrætspladser.
En undersøgelse, som rådet havde
iværksat vedrørende opførelsesudgif-
terne i forbindelse med det projekte-
rede sygehus i NarssaK, viser, at der
kan opføres et mindre sygehus for 3,8
miil. kr. mod det tidligere budgette-
rede sygehus på 6 mili. kroner. Sund-
hedsstyrelsen har godkendt det redu-
cerede projekt.
Departementschef Erik Hesselbjerg
orienterede rådet om grønlandsmini-
steriets finanslovforslag for 1969-70 og
budgetoverslag for 1970-71 til 1972-73.
Statens nettoudgifter i Grønland for-
ventes i 1968 at blive 477 miil. kr. og
heraf var 250 miil. kr. til investerin-
ger (prisniveau 1967). I henhold til
budgetforslaget stiger nettoudgifterne
målt i 1968-prisniveau fra 568 miil. kr.
i 1969 til 636 miil. kr. i 1972. Der er tale
om et klart fald i stigningstaksten spe-
cielt hvad angår investeringsudgif-
terne.
Uddannelsen er nu klart den største
udgiftspost på driftsbudgettet nær-
mest fulgt af sundhedsvæsenet.
I grønlandsrådet blev der yderligere
forelagt et arbejdsmarkedsbudget og
en uddannelsesprognose for perioden
1968-72. På grundlag af den planlagte
virksomhed skønnes efterspørgslen ef-
ter arbejdskraft i perioden at ville
stige med 1400 personer, medens ud-
buddet af grønlandsk arbejdskraft for-
ventes at vokse med 1900.
Protest til landshøvding
og landsrådsformand
I et telegram til Radioavisen oplyste
kommunalbestyrelsesformanden i Ege-
desminde for godt en uge siden, at
kommunalbestyrelsen har vedtaget at
sende en protest til både landsrådsfor-
manden og landshøvdingen, fordi alle
henvendelser om „en rimelig behand-
ling af Egedesminde, hvad angår bo-
ligstøttetildelinger" synes at være
skudt til side.
Der kan kun ventes påbegyndt fem
boliger næste år, skønt der findes ni
lokale tømrerfirmaer i byen, og skønt
Egedesminde har langt flere boligsø-
gende end nogen anden grønlandsk by
med undtagelse af Godthåb.
Alene fra K’utdligssat har man an-
søgninger fra 19 familier, som kom-
munalbestyrelsen kun har mulighed
for at hjælpe, hvis der gives yderligere
lån. Kommunalbestyrelsens meddelelse
tilføjer, at den almindelige boligman-
gel er blevet yderligere tilspidset, fordi
der ikke blev ydet en eneste erstat-
ningsbolig for forsommerens nedlæg-
gelse af bygden Vester Ejlande. Hertil
kommer endelig, at det ny bycenter vil
kræve en række saneringer i årene
fremover.
Hærværk på helikopter
For et par uger siden fortalte Ra-
dio-avisen, om en alvorlig sabotage
mod Grønlandsfly A/S’s nyeste heli-
kopter, der stod parkeret i heliporten
i Julianehåb. Sabotagen var så alvor-
lig, at man ikke fandt det forsvarligt
at befordre passagerer med den. Heli-
kopteren måtte flyve til Godthåb, hvor
den har gennemgået et større efter-
syn.
Gerningsmanden er en 18-årig ung
mand. Han har til politiet forklaret,
at han intet klart husker, fordi han
var stærkt beruset. Grønlandsflys tek-
niske eksperter mener, at han har for-
søgt at starte flyet.
Gerningsmanden fjernede bl. a. de
fem stålstøtter, som anbringes under
helikopterens rotorblade for at for-
hindre, af de beskadiges af vinden.
Desuden har han fjernet to sikrings-
pinde fra hjulstellet, er brudt ind i
maskinen og har forsøgt at starte jet-
motorerne. Næsten alle håndtag og
instrumenter var berørt og adskillige
beskadiget. I alt omfatter hærværket
19 punkter, hvoraf flere er af afgø-
rende betydning for fly-sikkerheden.
1. januar 1968 beskæftigedes 2850
udsendte af en samlet arbejdsstab på
9870. Imidlertid har erhvervsuddan-
nelsen af grønlandsk arbejdskraft ta-
get et stort opsving i de seneste år,
og såvidt det på indeværende tids-
punkt kan bedømmes, skulle det inden
for visse uddannelsesgrene være mu-
ligt at dække væksten af behovet og
erstatte en del af de udsendte. Inden-
for fag med en langvarig boglig ud-
dannelse vil antallet af udsendte dog
fortsat stige.
Alt i alt skulle stigningstaksten i de
udsendte dog kunne svækkes i de
kommende år. En oversigt fra det
grønlandske lærlingsudvalg viser, at
kun halvdelen af lærepladskapaciteten
i Grønland bliver udnyttet, og inden-
for de private virksomheder i Grøn-
land udnyttes kun en tredjedel af læ-
repladserne.
Der udspandt sig en livlig drøftelse
vedrørende uddannelsesaktiviteterne,
og det blev vedtaget at holde general-
debat vedrørende uddannelsesområdet
på grønlandsrådets første møde i 1969.
Kystskipperskole
i Sukkertoppen
Fra skoledirektørembedet meddeles,
at der på grund af stærke lokale øn-
sker om afholdelse af kursus til kyst-
skippereksamen og et generelt behov
for sådanne uddannelser i Grønland,
gennem de sidste måneder i samar-
bejde med ministeriet har været an-
strengelser for at imødekomme dette
ønske.
Som et resultat heraf er der nu til
et kursus i Sukkertoppen ansat en
overstyrmand til at gennemføre et så-
dant kursus, ligesom man håber på
også i Egedesminde at kunne få ansat
en kvalificeret lærer. Begge kurser
vil da blive søgt gennemført i den
kommende vinter.
Det meddeles endvidere, at de an-
noncerede kurser nr. 56 og 58 for hen-
holdsvis kabysfolk og økonoma- og
kantinemedhjælpere af forskellige år-
sager ikke kan gennemføres som plan-
lagt i januar måned, men begge kurser
vil blive søgt gennemført i marts må-
ned 1969.
Norsk bekymring
Formanden for Norges Fiskarlag,
Johan J. Toft, er bekymret. Til „Lofot-
posten" siger han, ifølge „Fiskaren",
bl. a., at „selv om vi håber noget an-
det, må vi forberede os på, at situatio-
nen i det nordlige Atlanterhav kan
blive som havforskernes prognoser
indvarsler". Det er ikke alene det nor-
ske farvand, der er truet, men også
farvandene ved Grønland og New-
foundland. „Det vil være af meget stor
betydning, at Norge i denne situation
disponerer ud fra sin geografiske be-
liggenhed", siger han.
I øvrigt har Fiskeridirektoratet i
Norge drøftet en ansøgning fra Fiske-
båtredernes Forbund om udsendelse
af et rekognosceringsskib til farvandet
ved Vestgrønland. Det er tanken, at
skibet skal prøve på at finde nye fiske-
felter. (Også de norske fiskefartøjer
har haft meget ringe fangster i de
grønlandske farvande i efterårs-måne-
derne).
Da det nu er for sent at sende et
fartøj til de grønlandske farvande,
blev det vedtaget i Fiskeridirektoratet,
at man skal tage sagen op i forbin-
delse med opsætningen af programmet
for rekognoscerings- og vejlednings-
tjenesten for næste år. Der vil da blive
tale om et par måneders togt fra slut-
ningen af januar — hvis man har mid-
ler til en sådan tjeneste.
Julenummerets forside
Forsiden i julenummeret er i fire
farver og forestiller udsigten fra
Knud Rasmussens fødehjem i Ja-
kobshavn ud mod Zions kirke og
mod den blånende Diskoø. Forside-
billede t er udført af kæmner Kåle
Rosing, der i dag uden tvivl er
Grønlands bedste akvarelmaler.
jutdlip normoruata saritå
ukioK måna jutdlip normoruata
sarnå KalipauteKarpoK. Ilulissane
igdlumit Knud Rasmussenip inu-
ngorfianit OKalugfiup K’euertar-
ssuvdlo tungånut issikivik titartar-
neKarsimavdlune. suliaringnigtu-
vok uvdlumikut nunavtine imiler-
sagkanik Kalipaissartut Kularnå-
ngitsumik pikoringnerssåt kæmne-
re Kåle Rosing.
kystskipperingorniat
Manitsume atuasassut
atuarfeKarnikut KutdlersaKarfingmit
nalunaerutigineKarpoK kystskipperi-
ngorniartut atuartineKarnigssånik ka-
låtdlit kigsauteKarnerat kystskipperi-
nigdlo Kalåtdlit-nunåne atorfigssa-
KartitsineK angnertoKissoK pissutiga-
lugit Kåumatine kingugdleme ministe-
reKarfik suleKatigalugo kigsautigissat
piviussungortiniarneKarsimassut.
tamatuma kingunerå aKugtunerup
Manitsume atuartitsissugssap atorfi-
nigtineKarsimanera. åma neriutigine-
KarpoK Ausiangne atuartitsissugssa-
mik piginauneKardluartumik pigssar
sisinaunigssaK. atuartitsinigssat mar-
dlussut ukioK måna ukiunerane inger-
dlåniarneKåsåput.
ilångutdlugo nalunaerutigineKarpoK
kursuseKarnigssane nr. 56 åma nr. 58
— angatdlatine igassungorniat kisalo
økonomanut kantininilo ikiortigssatut
atuarniat — atuarnigssaraluat piler-
ssårutigineKartutut januarime pineK
sapersoK, atuarnigssatdle taineKartut
tåuko upernagssaro martsime autdlar-
nerniagssamårneKarput.
Handicappede børn skal
undervises i Grønland
Fra 1971 kan lettere handicappede
grønlandske børn blive undervist i
Grønland. De behøver ikke mere at
blive sendt til syddanske institutio-
ner. Der er opnået en aftale med For-
eeningen til Hjælp for grønlandske
Børn og Grønlands skolevæsen om eg-
nede lokaler og speciallæger.
Børnesanatorierne i Jakobshavn og
Sukkertoppen vil optage svagtsynede
og hørehæmmede børn. Blinde og dø-
ve grønlandske børn vil fortsat blive
sendt til Danmark, hvor de kan få
den bedste undervisning.
Nyordningen betyder, at den grøn-
landske landskasse spares for store
udgifter til opførelse af special-insti-
tutioner.
Fremmede nationers
fiskeri-rettigheder
Den portugisiske regering har ikke
villet acceptere, at deres fiskere mis-
tede deres fiskeri-rettigheder i om-
rådet mellem 3- og 6-sømilegrænserne
ved Grønland. Der er blevet ført for-
handlinger med Ministeriet for Grøn-
land, og resultatet er blevet, at det fra
dansk side vil blive tilladt fartøjer fra
de nationer, der er nævnt i § 1, stk. 3,
i bekendtgørelse om udenlandske far-
tøjers adgang til fiskeri m. v. i grøn-
landske farvande, at drive fiskeri (med
hånd- og langliner) fra åbne både —
dorryer — tilhørende moderskib indtil
31. oktober 1970.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Grønlandsk rådgivnings- og
konsulentvirksomhed, Pok,
søger pr. 1. februar 1969 en person med praktiske erfaringer inden for
socialt arbejde til vejledning af og bistand til grønlændere i Danmark.
En ansøger med kendskab til grønlandske forhold, herunder det grøn-
landske sprog, vil blive foretrukket.
Aflønning efter kvalifikationer.
Ansøgning indsendes snarest muligt, senest den 15. december 1968 til
kontoret, Store Kannikestræde 10, 1169 København K.
augtitagssat Kaumarsainerdlo
11