Atuagagdliutit - 06.12.1968, Qupperneq 19

Inuit-partime
ularussineK
Inuit-partip Kutdlersarisimassaisa avigsårniarnermik OKalugtar-
simanerat partip tungavianut atassuteKångitson, angnertumik
aserutausimavoK partip tatigineKarneranut, Jonathan Motzfeldt
OKarpoK
sordlo radioavisime nalunaerutigineKartoK Inuit-partip folketingimut ninigag-
ssdngortitå, palase Jonathan Motzfeldt, partimit tunuarsimavoK. Agdluitsup-
påta avl siane aperssorneitardlune Jonathan Motzfeldt navsuiauteKarpoK pissu-
tigissaminik. aperineKarame Inuit-partimit tunuarnerminut suna pissutauner-
sok, akivon:
„åp, taimailiorusoKaungalo. ersser-
Kigsaratdlardlarale „Inuit partiånit"
tunuarnera ima isumaKångitsoK poli-
tlke parté tåuna avKutigalugo sorssu-
tigisimassara tåssa isumåkériga, tai-
måitOKångilaK. parté pilersineKarKå-
rame tungavigisså umativnit pissumik
tapersersorsimassara måna tikitdlugo
tamaviåmerujartuinartumik taperser-
suleriartorsimavara, tåssalo kalåtdlit
sume inungorsimaneK pinamago av-
dlatigutdle Kavdlunånut naligigsumik
pinøKånginerput angivatdlårKingmat.
mingnerungitsumik iliniartitaunerup
tungåtigut mana mérartavut Kavdlu-
nårKatutdle Danmarkimitutut agtigi-
ssumik piumavfigineKardlutik angu-
ssaKarniarnermingne KanoK atortulug-
tigivdluinåssusiat kångusutigssångor-
simavoK. Kavdlunåncasutdle piumav-
figissaussut iliniutait Kiviariarsigik, i-
liniartitsissut pikorigsut kisimik nå-
magsiniagaKarissuardlutik angussaicar-
sinåuput. iliniartitsissutdle tamarmik
pikorigsorssungitdlat iliniutitdlo tai-
ma ajordluinartigissut pigititdlugit
pitsångorsaisinaunatik. iliniartitauneK
naligigsitaussumik pineKarnigssavti-
nut såkugssavta pitsaunerssåt kisalu-
nit landsrådime erKaineKåsaerpoK, u-
nialo iliniartitsissorpagssuit ilaussor-
taussut! sume inungorsimanerdlunit
taineKåsaerpoK, åle Inuit partiat
landsrådime sivnissulik!
mamarivatdlåKingmatigik
Inuit partiata sujulerssorneKarnera
KimåtariaKarsimavara nuånaringisåka
mardluk tåukua erssersituarpatdlår-
matigik, iluamérsumik suliniarnermik
takutitaKaratik avdlat kukulugtulår-
tutdlo mamarivatdlåKingmatigik, tai-
malo su.julerssuerKuneKardlutik Kiner-
neKardlutik sumiginaussutut pissuse-
Karpatdlårsorigavkit. uvangalo suju-
ligtaissumut tugdlermut KinerneKarsi-
massunga aperineKångisåinarama, ili-
simatineKatuaramale påsitineKarsi-
mavdlunga formandimut piukuneKar-
simångitsunga atorfiliugamagoK. Ki-
nersissut tatigingnigdlutik taima ta-
persersuisimanerat atorfiliuningnik a-
perKutitaKångitsoK, Inuit partiata Kut-
dlersaKarfiane angnerussumik issigi-
neKarsimangmat pissusigssamisorsori-
ngilara, taimåitumik suleKatigssang-
nik tatigingnigtunik nutånik pigssar-
siordlunga nålagkersuinikutdlo inung-
nik eniasuitsunik ingerdlaniarumat-
dlersimavunga Kinersissut tatigigav-
kit.
— „Inuit partiata pilerfia, Dan-
markiminivne ukiut kingugdliussut
nalåne peKatauvfigisimavat pilersitsi-
Katauvdlutitdlo, ilame sujulerssuissut
pingåruteKarnerpåt ilagiuarsimavdlu-
git. — taimanikut pissutsit avdlaune-
rugaluarpat? —
ila ilarput! uvdlut tamåko maKaissi-
ssaKåka. Inuit partiata tungavigisså-
nik tapersersuissugut Christiansborg-
ip såne akerdliussutsivtinik takutitsi-
nerput nukagpiarapilugssinerungilaK.
kalåtdlitdle ukiorpagssuarne naligig-
sumik atarKinartumigdlo inuiagtut i-
ssigineKarnigssanik issigineKartaria-
Karnerånigdlo sumiginauniartunut u-
parussinerisimavarput. taimanile inu-
soKigavta inuit avdlarpagssuit parté-
riligarput sujulerssortariaKarsimavåt,
månale tamåko tamarmik pakitsinar-
tuinausimåput. taimåitumik pitsau-
nerpautilerpara taimanile suleKatigiv-
dluarsimassåka ikiortiginiardlugit sor-
ssutivut nangikuvkit angussaKarniar-
figalugitdlo.
eKiasugkamik
— uvdlumikut nunavtine „Inuit par-
tiata" sangéKutigisså sunersoK OKau-
tigisinauviuk?“
Jonathan Motzfeldt
Politisk forvirring omkring Inuit-partiet
Takket være løsrivelsestaler har Inuit-partiets ledelse skabt en politisk for-
virring omkring partiets reelle hensigter, som det er ganske vanskeligt at
rette op igen, siger Jonathan Motzfeldt.
Som meddelt i radioavisen har Inuit-partiets folketingskandidat, pastor Jo-
nathan Motzfeldt meldt sig ud af partiet. I et interview i „Sydprøven Avis“ gør
Jonathan Motzfeldt rede for sine bevægegrunde. På spørgsmålet om, hvorfor han
trak sig ud af partiet, svarer han:
„Ja, jeg vil meget gerne svare på det.
Jeg vil dog først og fremmest gøre op-
mærksom på, at den politik, som jeg
hidtil har støttet og kæmpet for, er
ikke opgivet af mig på nogen måde.
Jeg har altid støttet partiets grund-
ideologi, der i klare linier ønsker fuld-
stændig ligestilling mellem grønlæn-
dere og danskere — menneskeligt, so-
cialt, økonomisk og ikke mindst med
hensyn til uddannelsesmuligheder. Vi
er stadigvæk øjenvidner til forskelsbe-
handling mellem danskere og grønlæn-
dere i førnævnte områder. Ikke mindst
inden for uddannelsepolitikken står vi
i dag overfor — efter min mening for
at sig det mildt — uansvarlighedens
politik. Man stiller de samme krav af
et grønlandsk barn som af et barn i
Ringsted eller København. Men se bør-
nenes — vores børns lærebøger! Nok
er vi sprogligt set belastede i forvejen
og med de lærerbøger vi har til rå-
dighed har kun en superdygtig lærer
give børnene nogenlunde acceptable
resultater. Jeg ved, kernen til et sundt
levedygtigt, konkurrencedygtigt og ak-
tivt samfund er uddannelsen. Men ikke
desto mindre hører vi ikke et ord om
uddannelsesdebatter i landsrådet, der
efter sigende ellers er spækket med
lærere! Ja, fødestedskriteriet hører vi
intet om mere i landsrådet, hvor som
bekendt en Inuitmand også har sit
sæde!
„HEKSEJAGT"
Jeg har adskillige grunde til at for-
lade Inuit-partiet. Jeg er ikke tilfreds
med arbejdsformen, inaktivitet, der
munder ud i en slags „heksejagt" i et
ensidigt syn på tingene. Disse stemmer
ikke med oprettelsen af partiet. Par-
tiet skal sprede sine ideer ud for over-
hovedet at få en chance til at skabe
interesse om det. Det er ikke sket. En-
delig føler jeg mig svigtet af partiet,
da det meddelte mig, at jeg ikke kun-
ne vælges til formandsposten, fordi jeg
er tjenestemand. Jeg tror ikke vælger-
ne ser mere på mit embede end mine
politiske ideer, men det gør partiets
ledelse altså. Jeg vil hellere finde nye
folk, der har tillid til mig i min poli-
tiske virksomhed. Jeg har tillid til
vælgerne.
— De har været en meget aktiv
støtte til Inuit-partiets afdeling i Dan-
mark og havde på denne måde stor
indflydelse. Det var andre tider"?
„Ja, det tør jeg også sige! Jeg savner
tit den tid, der er forbi. De unge grøn-
lændere, som stod foran Christiansborg
og demonstrerede imod fødestedskrite-
riet var ikke nogen samling bandit-
ter. Men det var unge, der havde den
mening, at man med en sådan lovgiv-
ning behandler grønlænderne respekt-
løst og imod deres mange års ønske om
ligestilling. Vi var ret unge, og under
uddannelse, så nogen større politisk
aktivitet havde vi ikke tid til, men det
var andre, der førte partiet, vi støttede
kun. Men nu må vi selv tage fat på
den ledelse, som partiet har haft. Den
har kun været en skuffelse for os“.
— Hvad er årsagen til, at Inuit-par-
tiet er så svagt heroppe?
DOVENSKAB
— Dovenskab! Eller for at bruge
kloge ord, partiet har ikke kendt sin
besøgelsestid. Der er for mange, der
støtter partiet bare i ord. Endelig må
man sige, at når forretningen går
skævt, så er det jo ledelsen, der svig-
ter i de fleste tilfælde. Inuit-partiets
politiske ledelse har — takket været
løsrivelsestaler, osv. — skabt en poli-
tisk forvirring omkring partiets reelle
hensigter, som det er vanskeligt at
rette op igen. Jeg mener, at vi, og kun
vi, som har støttet partiets grund-
ideologi i alle disse år, vil være i stand
til at genskabe tilliden til partiet.
— De har meddelt i Radioavisen, at
De vil stille op til næste folketings-
valg uafhængigt af noget parti. Håber
De på et godt valg?
„Mit håb for et godt valg er min
tillid til vælgerne. Jeg kan ikke lide
valgflæsk. Som politiker må og skal
vi fremstille tingene klart og sagligt
med vore personlige vurderinger, men
det vigtigste må altid være, at væl-
gerne selv tager stilling til kandida-
ternes politiske ideer. Der er nogle
politikere, der mener, at „der skal ar-
bejdes i Grønland." I min politiske
virksomhed ser jeg gerne et nyt poli-
tisk motto, der lyder: „Der skal ar-
bejdes for Grønland." Et håb om et
godt valg må hænge sammen med, at
kandidaterne giver valgkampen et po-
litisk diskussionspræg, hvor store li-
nier drøftes frem for små lokale
spørgsmål."
REN SAMVITTIGHED
„Sidste gang stillede De op som
Inuit-kandidat og har fået flere til-
hængere end man regnede med. Hvad
nu da De trådte tilbage som Inuit-
mand?"
„Jeg tror ikke, at folk har stemt på
mig tilfældigvis fordi de ser Inuit-
partiet hos mig. Tværtimod har jeg
gang på gang erfaret, at vælgerne har
syntes at mine ideer er tiltalende og
friske og derfor har stemte på mig,
men selvfølgelig må man huske på,
at valget er hemmeligt, så nogen kon-
klusion kan vi ikke tage. Men min
beslutning om at træde fra Inuit-par-
tiet hviler på en alvorlig overvejelse
fra min side. Min samvittighed er ren
— i denne henseende — og jeg tror,
at det er det bedste for Grønland og
for os andre. Før i tiden har jeg haft
visse vanskeligheder med folk, der
troede, at jeg „fjernstyres" fra Godt-
håb. Men nu kan jeg stå op og sige
de ting, som jeg alene kan stå til
regnskab for. Og en ting til, jeg me-
ner, at vi heroppe må stå sammen om
de kolossale store vanskeligheder vi
skal og bør løse. Og for mit eget ved-
kommende mener jeg, at jeg kan gøre
mit bedre uden at knytte til Inuit-
partiet.
„Selvfølgelig håber jeg det. Men
samtidig hermed vil jeg sige, at jeg i
almindelighed sætter stor pris på frit
demokratisk samfund, hvor enhver har
lov til at danne en mening om tingene
og handle herefter. — Jeg vil ikke
diktere mine vælgere, det skal man
ikke. Men nu har jeg taget et skridt,
som jeg tror er det bedste for mine
vælgere selv, ikke mindst for landets
politiske tarv. Vi må arbejde sammen
ellers går det ikke. Vi må passe på
' ikke at lukke os inde i små kliker. Men
ved at arbejde sammen om opgaver-
ne, kan vi bedre finde og opnå resul-
tater, som vi gerne ville have. Vi må
stå sammen under mottoet: „Der skal
arbejdes for Grønland!"
Abia Jeremiassen.
eKiasugkamik! takusarneKarfing-
mingnik ilisarssinginamik, oKautsit si-
latut ilait atordlugit taima OKartaria-
KarpoK. inugpagssuit tapersersuiniar-
dlutik OKåinartut amerdlavatdlåKiga-
mik. ingerdlataK sunalunit sujuler-
ssuissoKartarpoK, sujulerssuissutdlo
tatiginartumik ingerdlatsissungitsut
nukigdlåriartutaussarput. inuit partia-
ta ingerdlanerane Kutdlersarisimassai-
sa avigsårniarnermik imalersugkanik
OKalugtarsimanerat partip tungavia-
nut atåssuteKångitsoK angnertumik
partip tatigineKarneranut aserutausi-
mavoK, uvagutdlo partip autdlarter-
Kårame tungavigpiånik igdlersuissu-
gut kisivta tatigingningneK tåuna pi-
lerserKigsinauvarput.
— „radioavisime nalunaerutine o-
Kautigåt," Kilerssugåungitsumik tug-
dliane folketingimut Kinersinigssame
Kinigautiniardlutit. tamatumanilo isu-
mavdluarputit?
„isumavdluarnera unauvoK Kinersi-
ssunik tatigingningnera. inuit Kini-
gauniarnermik kuj anarniaruj ungnerit
atordlugit angussaKarniartartut avå-
ngunartuput. Kinersinigssane sunilu-
nit inuit isumagssåinik tuniniartaria-
Karput Kinersissut — atåtigut titar-
dlugo — nangmingnérdlutik aulaja-
ngigagssåinik kina piukunarneruner-
sok tatiginarnerunersordlo Kinersi-
naorKuvdlugo. uvanga inuit isumaKa-
tigåka OKartartut Kalåtdlit-nunarput
pivdlugo sulissariaKartugut, tåuna o-
Kausinaujulersumit uminga „Kalåt-
dlit-nunåne sulissariaKarpugut“-mit
avdlaunerussoK takuneKarsinaugina-
rane avdlaunerussumik imalersorne-
KarpoK. Kinersissut piukutatik Kiner-
tåsavåt isumavdluarnerinaK pivdlugo
KinigagssångortitoKartariaKångilaK,
sorssutigissatdle pivdlugit."
I
pitsaunerpausoråra
— „kingugdlermik folketingimut Ki-
nersineKarmat „Inuit partiata" aut-
dlartitåtut ilimagissaK agdlåt sivner-
dlugo igdlersorteKarsimavutit. månale
tamatumunga tunuarnerit pivdlugo
Kanorme?"
isumaKångilanga partip partiunera
pivdlugo Kinersissut Kinersimagånga,
påsissarale unauvoK amerdlanerit isu-
mat erKarsautigissatik tungavigalugit
Kinersimagånga. kisiånile Kinersissar-
neK soruname issertortungmat Kavsit
tamatuminga tungaveKarpiarnersut o-
KautigineKarsinéungikaluarpoK. må-
nale taima aulajangernera tarnima
nalungeKatigingnissusiagut pitsauner-
påjusoråra isumaKarama inugpagssuit
partimik „nålagaKaratdlarama" sule-
Katigisinångisarigaluåka måna sule-
Katigisinaunerånut periarfigssaKaler-
dlunga. uvdluvtine nunavtine sutdluå-
ngitsutigut kingmåterujungnerput a-
vångunaKaoK, nunavta ajornartorsiu-
tai taima angitigititdlugit isumat åssi-
glngitsut suleKatigingnigssåt pingår-
nerpåjuvoK. tamatuma anguniarnera-
nut suleKatausinaunerussutut misigi-
simalersimavunga partip Kutdlersånut
åtavitsuguma.
— „naggatågut; — isumaKarnarpoK
måna pissoK akornutiginago igdler-
sortivit tatigingningnerat ingerdlåina-
rumårtoK. — inuvdluarKussuteKarfigi-
lårniåkit!"
„soruname taimåikumårtOK neriu-
narpoK. oicautigigatdlardlarale Kiner-
sissika ima isumaliorKunångeKissut
tåssa uvanga isumåka tamatigut ma-
ligdlugit isumaliordlutigdlo oKauseKa-
lisassut. inuiait naKisimaneKångitsu-
mik nålagkersugaussut atarKeKåka, ta-
måna inuiait pinaratik inuitdle atau-
siåkåt perorsarneKamerånut pingåru-
teKaKingmat. Kinersissartumale påsi-
ssariaKarpåt måna periarfigssaKaler-
simassunga isumaKatausimångitsutaoK
suleKatiginiarsinaunerånut neKerorfi-
gisinauleravkit. suleKatigingnigkuma-
neK tamåna nalunaeKutauvoK nunav-
ta ajornartorsiuterparujugssue suleKa-
tigingnikut anguniartariaKaravtigik.
nunavta ujaragpagssuisa akornåne ag-
ssatdlagtiteriniartuarpugut nålagker-
suinikut inuiagtutdlo avKutigssavtinik
påsiniaivdluta ujåssivdlutalo, ugperå-
ralo uvdlut ardlåne naussunguamik
naujartortumik Kaersume pututOKaru-
mårtoK, kalåtdlit inuiagtut sujumuka-
rusugtutut issiginerånut tatiginerå-
nutdlo agdlisaitaussugssaujumårtoK.
Abia Jeremiassen.
Frisk Fisk Fra Færøerne
Den tyske fotograf Wedigo Ferchland fremlægger her
sin første billedreportage om Nordatlantikfiskeriet: et isfisktogt
med den færøske linebåd GAMLI ANDRASS.
— i stormvejr på havet — fotografier fra fiskernes dagligliv!
For kr. 13,50 kan bogen rekvireres hos os:
NYGGI BOGHANDIL
Niels Finsensgøta,
3800 Torshavn . FÆRØERNE
-men samme store succes
Nu kommer Succes'en fra Galle & Jessen i ny, indbydende emballage, der
bevarer den lækre chokolades fine aroma. Alle vil have Succes - fløde eller
letbitter...lige til at spise!
nutåmik pulik - succes-ile angis&K avdlångorsimångitsoKl mana nagdli-
utisaoK succes Galle & Jessen-imit pissok nutåmik kajungernartumigdlo
sukulåtip igdlingnartup mamardluåssusianik atajuartitsissumik pulik. tamanit
Succes piumanekarpoK-fløde imalunit letbitter - oKumiuteriåinaK
19