Atuagagdliutit - 06.12.1968, Blaðsíða 29

nunanut avdlanut tungassumemgit
24.000 KVADRATKILOMETER SAND:
Verdens rigeste land
På mindre end tyve år har Kuwait udviklet sig fra et lille oldtidsagtigt ørken-
samfund til en moderne velfærdsstat og verdens rigeste land.
Af Ole Sippel.
Kuwait City (RB-special)
Verdens rigeste land er ikke som mange måske tror, det amerikanske over-
flodssamfund eller Tage Erlanders moderne svenske velfærdsstat, men derimod
et nådesløst solbeskinnet goldt ørkenområde på 24.000 kvadratkilometer (lidt
mindre end Jylland) i bunden af Den arabiske Havbugt, som den persiske hed-
der her — nemlig emiratet Kuwait.
Ifølge FN’s seneste statistiske årbog,
der udkom for nogle måneder siden,
havde Kuwait i 1966 en gennemsnitlig
årsindkomst pr. indbygger på 3257 dol-
lars (26.400 kr.) eller den højeste i ver-
den. USA havde „kun" 3153 dollars,
og Danmark kommer betydeligt læn-
gere nede på listen med 1108 dollars.
Oplysningerne kan nok overraske en
og anden, og den udvikling, der har
sKal'iet Kuwait den eftertragtede
plads, er da også med fattige udtryk
overraskende, iantastisk og eventyrlig.
Udviklingen er sket på mindre end 20
år, og ingen, som ved et tilfælde eller
maske snarere uheld i 1945 havnede i
Kuwait ville have troet på, at der,
selv ikke ved Allahs allerbedste vilje,
kunne ske det, der vitterlig er sket.
I 1945 var tilstandene oldtidsagtige
og meget fattige. 1 ørkenen var der
kun få oaser og vandhuller, og bedui-
nerne — flertallet af de dengang
100.000 indbyggere — fristede en kum-
merlig tilværelse i evig kamp med ele-
menterne. Hovedstaden Kuwait bestod
dengang af en samling muddernytter
samt nogle få større huse i den smukke
tyrkiske byggestil. De sidstnævnte be-
boedes af forretningsfolk, der tjente
pa transit-handel og på handel med
perler, som en stor ael af byens øvrige
befolkning under livsfare og for ringe
betalmg dentede op af Den arabiske
Havbugts dyb.
OLIEN SPRÆNGTE RAMMERNE
I dag har Kuwait omkring en halv
million indbyggere (halvdelen er ind-
vandrere ira andre arabiske lande,
deriblandt mange Palæstina-flygtnin-
ge, og Iran). Der er kun få beduiner
og perlefiskere tilbage, men derimod
er der kommet et utal af arbejdere,
lorretningsfolk og regeringsfunktionæ-
rer, som nar travlt med at yde hinan-
den service og velfærd. Mudderhytter-
ne er bulldozet væk til fordel for mo-
derne skyskrabere og højhuse, trespo-
rede asfalterede gader har afløst de
sandede hjulspor og flunkende dollar-
grin af sidste fekrig kamelerne. Langs
kysten, hvor de karakteristiske træ-
skibe, dhow’erne, tidligere blev truk-
ket op på stranden, er der bygget mo-
derne havneanlæg, hvor de største
tankbåde fra hele verden i en kon-
stant strøm lægger til og fra.
Tankskibene er hemmeligheden bag
den fantastiske udvikling. I deres køl-
vand er fulgt enorme pengebeløb, som
det en overgang gav Kuwaits fyrste,
emiren, så store hovedbrud at an-
vende, at han måtte tilkalde hjælp
fra nogle af verdens førende finans-
eksperter, deriblandt den svenske fi-
nansmand Marcus Wellenberg. Penge-
strømmen begyndte i 1946, da ameri-
kanske og engelske olieselskaber i fæl-
lesskab havde opdaget, at et af ver-
dens største oliefelter, Elburgan, fand-
tes umiddelbart under Kuwaits glø-
dende sand.
Kuwaits olieeksport begyndte sam-
me år, men tog først for alvor fart i
begyndelsen af halvtredserne under
oliekrisen i Iran. Inden længe blev
Kuwait Mellemøstens største olie-
eksportør og producent og verdens
næststørste eksportør. Først i 1966 blev
Kuwait overgået af nabo-landet Sau-
di-Arabien og Iran. I tal ser udvik-
lingen således ud: I 1946 produceredes
knap to millioner tons rå-olie, mens
produktionen i 1967 var på 115 millio-
ner tons plus 22 millioner tons i de to
såkaldte neutrale zoner mellem Ku-
wait og Saudi-Arabien, hvor de lande
ligeligt deler udbyttet. I 1967 var Ku-
waits olieindtægter — de såkaldte
Royalties — fem-seks milliarder kro-
ner — eller ca. 95 pct. af statens sam-
lede udgifter. Hertil kommer renteind-
tægterne fra de reserver, man har
henlagt gennem årene. Disse tal op-
lyses ikke officielt, men reserverne
anslås af eksperter til at være omkring
ti milliarder kroner, fortrinsvis inve-
steret og deponeret i udlandet. Kuwait
menes således at være største enkelt-
holder af det engelske pund sterling,
og en af årsagerne til sterlings deva-
luering og vanskeligheder i det sidste
år menes ikke mindst at have været
Kuwaits deltagelse i den arabiske
olieboykot kort efter juni-krigen sid-
ste år og følgende træk på reserverne.
NABOERNE PÅ SPRING
De enorme indtægter til Kuwait,
hvis befolkning svarer til en euro-
pæisk middelby, har naturligvis givet
enorme fordele, men næsten lige så
store problemer. Lige siden olien be-
gyndte at springe er det væltet ind
med udlændinge, som har forsøgt at få
del i pengene — ja endog arabiske
broderstater har stået på spring for
at sluge hele Kuwait. Fra revolutio-
nær-socialistisk hold (ikke mindst
Cairo) har man flere gange forsøgt at
sætte gemytterne i kog for at få gjort
en ende på emir- og sheik-systemet,
under hvilket Al-Sabah familien læn-
ge regerede fuldstændig enerådende.
Værst var dog truslen fra nabostaten
Irak. Kort efter Kuwaits selvstændig-
hed fra den britiske „protektionisme"
i 1961 krævede Iraks daværende her-
sker, oberst Abdel Karim Kasem, Ku-
wait indlemmet i Irak, og kun en hur-
tig tilkaldelse af britiske tropper synes
at have afværget faren.
I øjeblikket er der stille omkring
Kuwait. Kuwaiterne drømmer dog
ikke om, at det i al fremtid vil være
sådan, og derfor fortsætter man med
at forfølge en streng neutralitets-poli-
tik i forholdet til de arabiske brødre,
samtidig med „at man kaster kødfulde
lunser til de farligste og mest glub-
ske" for at bevare roen længst muligt.
For at tilfredsstille de fattige, revolu-
tionære arabiske staters appetit opret-
tede Kuwait allerede i begyndelsen af
tresserne en arabisk udviklingsfond,
hvori man har stillet fire milliarder
kroner til rådighed for udviklingspro-
jekter i andre arabiske lande. Ægyp-
ten og Irak har fået broderparten af
disse penge, og nu yder Kuwait også
ekstraordinært Ægypten 1,1 milliar-
der kroner om året som kompensation
for Ægyptens indtægtstab ved luk-
ningen af Suez-kanalen.
BILER STØRSTE IMPORTVARE
Kuwait ønsker først og fremmest
fred, så landet kan udvikles yderlige-
re. Denne politik blev fastlagt af emir
Abdallah Al-Salim Al-Sabah, der re-
gerede 1950—1965. Selv om emiren
ikke glemte hverken sig selv eller den
store Al-Sabah familie, må man fast-
slå, at han har udnyttet olieindtægter-
ne godt og været sit land en forstan-
dig og klog regent — ikke mindst når
man sammenligner med andre af ørke-
nens sønner, som pludselig rigdom ofte
helt har ødelagt.
Det er først og fremmest emir Ab-
dallahs skyld, at det beduin- og perle-
fiskersamfund, som bestod for tyve år
siden, i dag er et moderne velfærds-
samfund, hvor olieindtægterne kom-
mer alle til gode, selv om der natur-
ligvis er stor forskel på, hvem der
høster mest. Der er bygget masser af
skoler og gymnasier samt i 1966 et su-
permoderne universitet, hospitaler,
sundhedsklinikker og tidssvarende be-
boelseshuse til at afløse de sort-hvid
stribede beduin-telte. Al undervisning
og lægehjælp er gratis, huslejerne er
— i hvert fald i de særlige huse for
folk med begrænsede indtægter (som
det hedder her, hvor mange tjener
ubegrænset) — sybolske. Der er fuld-
stændig personlig skattefrihed, mens
der er en mindre told — fire pct. —
på varer. Elektricitetsprisen er den
laveste i verden, og telefonsamtaler
koster slet ingen ting.
Det siger heller ikke så lidt om vel-
standen og velstandsfordelingen, at
Kuwaits største importvare (og Ku-
wait importerer faktisk alt undtagen
olieprodukter) er personbiler. I 1966
importeredes for 150 millioner kroner
biler, hvoraf halvdelen dog reekspor-
teredes. I alt var importen i 1966 på
2,7 milliarder kroner — eller den
højeste i verden pr. indbygger.
Danmarks andel i denne import var
omkring 25 millioner kroner — hoved-
sagelig fødevarer, men også en del
maskiner. I dag er Danmarks eksport
på godt 30 millioner kroner, og der er
mulighed for at sælge endnu mere.
Kuwait er stærkt interesseret i en ud-
bygning af samarbejdet med Danmark
på alle områder. Dette skyldes først
og fremmest, at Danmark lige som
Kuwait er et lille land, og at Kuwaits
politik går ud på at holde stormagterne
på så lang afstand som mulig, fremgik
det af en samtale med emirens søn,
Kuwaits London-ambassadør, sheik
Salah Al-Salem Al-Sabah.
33 PCT. TIL UDVIKLING
For nogle år siden troede de fleste,
at Kuwait var færdigudviklet, eller at
bygge- og væksttempoet i hvert fald
ville gå adskilligt ned. Dengang var
der tilsyneladende boliger, skyskrabe-
re og biler nok. Sådan er det langt
fra gået. Kuwaiterne har gjort sig
klart, at olien en dag slipper op (ek-
sperter sig om 75 år), og at de må stå
godt rustet til denne dag, hvis den nu-
værende levestandard skal oprethol-
des. Derfor har man nu især sat kræf-
ter ind på udvikling af landbrug og
industri, og 33 pct. af statens årlige ud-
gifter går til udviklingsarbejder.
Der er allerede bygget en del indu-
stri — bl. a. byggede man for adskil-
lige år siden et af verdens første an-
læg tor afsaltning af havvand, da
vandmangelen er det største problem
i Kuwait. Anlægget ligger i Kuwait-
forstaden, Shuwaik, og producerer i
nærheden af 40 millioner liter fersk-
vand om dagen — a.v.s. at det dæk-
ker Kuwaits nuværende forbrug. Des-
uden produceres her en stor del af el-
forsyningen. Energien får man fra
jordgassen, der strømmer op med
olien. Tidligere blev al jordgassen
brændt af, da man ikke kunne finde
anvendelse for den.
JORDLØST LANDBRUG
Men ikke kun industrien udvikles.
Danske fiskeri- og landbrugseksperter
hjælper til med at udvikle de poten-
tielle rigdomme i Den arabiske Hav-
bugt og et landbrug, baseret på Ku-
waits specielle ørkenforhold. Især ek-
sperimenteres i øjeblikket med hydro-
phonisk landbrug, d.v.s. et jordløst
landbrug, hvor planterne vokser på
høje stativer og får deres næring fra
særlige næringsvæsker. Endnu er det
hydrophoniske landbrug ikke renta-
belt, men der gøres gode fremskridt,
og det ser ud til at hydrophoni er
løsningen på Kuwaits særlige forhold.
Mens den materielle udvikling så-
ledes har været helt fantastisk og for-
mentlig fortsætter i mange år endnu,
er det gået knap så hurtigt med den
politiske udvikling, selv om der også
her har været tale om fremskridt. Ind-
til 1961 regerede emiren helt enevæl-
digt, kun sekunderet af sine mest ind-
flydelsesrige slægtninge. For ikke at
risikere, at den nye uddannede gene-
rations ambitioner og aspirationer
skulle eksplodere under et helt ene-
vældigt styre, opretted emir Abdallah
i begyndelsen af tresserne en natio-
nalforsamling, hvis delegerede vælges
af kuwaiterne.
Udnævnelserne til nøgleposterne i
regeringen og administrationen fore-
tages dog stadig af emiren — den nu-
værende sheik Sabah Al-Salim Al-
Sabah, er en bror til den i 1965 afdøde
Abdallah — og som regel besættes de
af hans nærmeste familie. Flere gange
har nationalforsamlingen dog demon-
streret sin magt og gået imod regerin-
gen, hvad der har givet kraftige krus-
ninger i den ellers så lykkelige ku-
waitske overflade, og utvivlsomt vil
det i løbet af årene lykkes at indføre
det demokrati, medlemmer af Sabah-
familien og dens talsmænd påstår, at
man allerede har.
såkutut atissait
kavajat naitsut Isslgtorslutit ny-
lonit nutåt, lluleKutlgdllt, pit-
savlgssuit nasartagdlit ....... 249,—
tingmissartortartut jåké nylonit
nutåt iluleKUtigdlit .......... 123,—
— tåuko åsstnge Kajangnaitsoru-
jugssuit savåruanik iluleKUtig-
dlit ............................ 159,—
Alaska jåkit iluleKUtigdlit nutåt
amertalingnlk nasartagdlit .... 148,—
Tornado-jåkit iluleKUtigdlit .... 145,—
issisiutit nutåt iluleKUtigdlit .... 109,—
kavåjat pacat nutåt iluleKUtigdlit
nasartagdlitdlo, iluleuutait ka-
pokit pertagltat .............. 189,—
tåuko åssinge atavigsumik ilule-
KUtigdlit amertalingnigdlo na-
sartagdlit .................... 165,—
tuiuit Kardligpåve iluleKUtigdlit
nutåt ......................... 36,—
tuiuit atagdlåve tamåkivigdlugit
iluleKutsigkat, ningusut atorni-
kut, atassufnarnik sigtartugdlit 81,—
tåuko åssinge nutåt ............. 159,—
tingmissartortartut aitsue nylonit
iluleKUtigdlit atornikut ....... 38,—
malugalugo: atissanik pitsåungitsunik
pisissarnak, kisiåne KulamavérKusiner-
put erKaimajuk: pisiatit nåmaginardlui-
nartusåput imalunit nåmaginartingi-
kugkit aningaussat utertisinauvatit.
ARMY VARER
Nye forede US nylon POLAR-
PJÆKKERTER pragtfuld kvali-
tet med hætte ......... 249,—
Nye forede US nylon PILOT-
JAKKER ................ 123,—
— ekstra kraftige med lamme-
foer ................... 159,—
Nye forede Alaska jakker med
skindbesat hætte ........ 148,—
Forede Tornado jakker .... 145,—
Nye forede ARTIC-SÆT .... 109,—
Nye forede US PARCA-COATS
med hætte og aftageligt kapok-
foer .................... 189,—
Do. med fast foer og skindbesat
hætte .................. 165,—
Nye forede engelske OVER-
TRÆKSBUKSER ............ 36,—
Brugte, men meget kraftige gen-
nemforcde engelske OVER-
TRÆKSDRAGTER med gen-
nemgående lynlåse ........ 81,—
Do. nye ................. 159,—
Brugte forede nylon PILOT-
VESTE .................... 38,—
BEMÆRK: Kob ikke katten i sækken,
men HUSK VOR garanti: Fuld tilfreds-
hed eller PENGENE tilbage.
Æ\
yUlf ENGELSK OG AMERIKANSK
OVERSKUDSLAGER
Slotsgade 2, Aalborg, tlf. 12 64 70
DANMARK
COLCHESTER LATHE CO.
fremstiller drejebænke med pinolhøjde mellem 143 og 216 mm og med dr ejelængder
på indtil 2 meter.
Colchester Lathe Co. tukaivingnik sanassarpoK 143 mm-nit 216 mm-nut portussusiling-
nik 2 miteritdlo takissusigdlit tikitdlugit tukaismaussunik.
Af det omfattende program vises her model Student Colt
med en pinolhøjde på 165x610 mm drejelængde. Maski-
nen kan tage emner på indtil 483 mm i broen. Spindel-
gennemboringen er 38 mm. En yderst populær maskine
til lettere produktion. Dens mange indbyggede sikker-
hedsanordninger gør den tillige ideel til undervisning og
oplæring af ufaglært arbejdskraft. Priser fra ca. kr.
13.000. Maskinerne leveres med fyldig instruktionsbog på
dansk. Udførligt katalogmateriale tilsendes gerne enhver
interesseret.
tukaivingne åssigTngitsorpagssuarne sananeKartartune
una model Student Colt 165 mm-nik portussusilik 610 mm-
nigdlo takissusilingnik tukaisinaussox takutineKarpoK.
tukainerme 483 mm-t tikitdlugit atautsikut tukarnexarsi-
nåuput. spindelip Kivdlernera 38 mm-uvoK. maskina miki-
kånersunik sånatiglsavdlugo kajungerineKardluarpoK. isu-
mangnaitdlisauterpagssuaKarame iliniarsimångitsunik su-
lissugssanut ilfniartitslssutiglsavdlugo nalerxutdlufnarpox.
akia kr. 13.000 migssinginit. maskinat Kavdlunåtut ilitser-
sdtexartitdluardlugit tuniunexåsåput. katalQgit navsuiaute-
xardluartut soxutigingnigtunut nagsiunexarsfnåuput.
MASKINAFDELINGEN
E. T. Grew AS . Rådmandsgade 43 . 2200 København N.
29