Atuagagdliutit - 21.05.1969, Blaðsíða 1

ATUAGAGD L1UTIT
GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 109-at
pingasungorneK 21. maj 1969
Nr. 10
ukiarme aulajangigartik
landsrådip atorungnaersikå
nunavtine imigagssaK kigdlilivfigineKasångilaK!
imigagssap kigdlilersugauvdlune tuniniarneKartalernigssånik
ukiarme landsrådip aulajangigkane (aulinit isumaKatigineiiar-
dlune) mana atortugssaujungnaersikå Kulingiluat kigdlilinigssaK
akerdleringmåssuk arfineK-mardluk isumaKataugaluartut, tai-
sivfigssaa atauseic agdlagfigineKarsimanane — imiarnat imi-
gagssatdlo kimigtut angnertumik akitsuserneKarnigssånik imi-
gagssaK pivdlugo landsrådip udvalgiata sujunersutå itigartitsi-
ssutigineKartoK — landsrådip akuerssissutigigå inatsisip pigi-
nautitsissutip inatsissartune inåmeKamigsså
(andsrådip ilemussumik sujugdlermérdlune upemåkut atautsiminerane imi-
Bagssap OKatdlisigineKarnerane tupåtdlangnartunik pingasunik pissoKarpoK.
ttijugdlermik imigagssap ajornartorsiutaunera pivdlugo kommissionip kigdli-
lersuinigssamik sujunersutå akuerssissutigisimassartik rådimut ilaussortat
°KatdlisigerKerérdlugo arfiningornerme majip Kulingåne taisissutigigamiko
atortugssaujungnaersipåt. kigdlilersuinigssap atulersinenamigsså ukiarme ilau-
ssortanit Kulinit isumaKatigineKaraluartoK majip Kulingåne taisinerme kigdli-
lersuinigssa?c ilaussortanit Kulingiluanit akerdlerineuarpoK arfineK-mardluk
lsumaKataugaluartut. taisivfigssau atauseu agdlagfigineKarsimdngilaK. åipag-
ssånik imiåruat imigagssatdlo kimigtut akitsutaisa angnertumik Kagfarneuar-
itigssånik imigagssap ajornartorsiutaunera pivdlugo udvalgip sujunersutå lands-
rudimut ilaussortat Kulingiluat akerdlilerpåt arfineK-mardluk isumaKatauga-
iuartut. taisivfigssau atauseu agdlagfigineKarsimdngilaK. pingajugssånik inatsi-
SIP piginautitsissutip inatsissartune inåmeKarnigssånik sujunersut landsrådi-
rnut ilaussortat akuerssissutigåt. sujunersut inatsissartune suliarineKaraluar-
dlune unigtinarncKarpoK landsrådimut sujuligtaissup KinuteKarnerata kingorna.
Grønlands første hæktrawler „NQk“ var uheldig på sin første tur. Storm og storis
generede så meget, at trawleren mistede flere fiskedage. Indtil mandag formiddag
var fangsten kun på mellem 40 og 50 tons fisk. „NQk“ er bygget efter Norske
Veritas’ højeste isklasse A I (Havfiske). Med andre ord har skibet en meget stærk
isforstærkning. Vi henviser til midtersiderne, hvor den nye trawler er omtalt.
nunavta kilisautå aKumigut kaligtartoK sujugdlex „NQk“ aulisariarKårnermine na-
lautsinerdliorpoK. anorerssuax sikorssuitdlo akornutiginermit kilisaut uvdlune ar-
dlalingne aulisarsinausimångilax. atausingornerme uvdlo’Kerxata sujorna tikitdlugo
aulisagartat taimågdlåt 40 åma 50 tonsit akornånik angnertussusexarput. „NQk“
sikulingme angatdlasiauvox Kajangnaexalune. Kupernerne Kiterdlerne kilisaut piv-
dlugo agdlagax atuarnexarsinauvoK.
INGEN SPIRITUSRATIONERING I GRØNLAND!
Landsrådet nedstemte
sidste års afgørelse
Med ni stemmer mod syv og én blank stemmeseddel forkastede landsrådet
sin vedtagelse sidste år (med ti stemmer) om indførelse af spiritusratione-
ringsordning. — Ædruelighedsudvalgets forslag om klækkelige forhøjelser
af øl- og spiritusafgifter blev forkastet, og landsrådet vedtog, at forslaget til
en bemyndigelseslov færdigbehandles i folketinget.
Z landsrådets første ordinære forårsmøde skete der tre overraskende beslut-
ninger i forbindelse med spiritus debatten. For det første omstødte rådet ved
afstemningen lørdag 10. maj sin afgørelse fra sidste år, hvor ædruelighedskom-
missionens forslag om en rationeringsordning blev vedtaget. Mens ti medlem-
mer gik ind for rationeringens indførelse sidste år, gik ni medlemmer imod
spiritusrationering ved afstemningen 10. maj, syv stemte for, og en stemme-
seddel var blank. For det andet nedstemte landsrådet ædruelighedsudvalgets
forslag om klækkelige afgiftsforhøjelser for øl og spiritus med nøjagtig samme
stemmetal som gik imod rationeringsforslaget, ni stemmer mod 7, og en stem-
meseddel blank. For det tredie vedtog landsrådet, at forslaget til en bemyndi-
gelseslov færdigbehandles i folketinget. Forslaget blev stillet i bero i folketin-
get efter anmodning fra landsrådsformanden.
imigagssap ukiarme OKatdlisigine-
‘Karneranik nangitsinigssamik suju-
nersuteicartup Karl Skouip kigdliler-
suinigssamik sujunersutit akuerisi-
naunginerarpai. isumaKarpoK suju-
nersutigineKartut atulersineicaraluar-
Pata ajornartorsiutrit månåkutut ang-
Pertutiginåsassut. sujunersutigå akit-
sutit angnertumik agdlineirarKuvdlu-
git nerriviup viné kisisa akitsorneKar-
Runagit.
sujuligtaissoK nangassoK
Kalåtdlit -nunåne imigagssap atu-
gaunerata kigdlilivfigineKarnigssåniik
matsisigssatut sujunersutip OKaluseri-
PeKarnigssånik sujunersume sarxu-
miunerane sujuligtaissoK ilåtigut ima
OKanpoit: — Kalåtdlit-nunane imi-
Sagssat aulakomartortagdlit kigdli-
lersugaulersitdlugit årKigssussinermik
atuiersitsinigssamik imigagssap ajor-
hartorsiutaunera pivdlugo udvalgip
sujunersutigisimassåta ukiarme lands-
fadip atautsiminerane akuerssissuti-
gineKarnerata kingomagut ok taber i-
rr)e ministereKarfingmiut sujunersut
Pivdlugo OKaloKatigisimavåka. mini-
ilångutdlugutaoK sujunersutigine-
Karpo.K neKit neicinitdlo niorxusiat nu-
Palisitat akitsusemøKåsassut 10 pct-
lrr*ik. niormitigssat tainexartut måna-
akitsuteKarsimångikaluit akitsu-
SerneKamigssåt kigsautigineKarpoK,
akitsutigssat iluamérsumik nåkutigi-
PeKarsinaugpata. niorKUtigssåme tai-
PeKartut månamut akitsuteirångitsu-
mik encuneKarsinåuput åma nunanit
avdlanit.
^ mill. landskassimut
akitsutit Kagfautigssait akitsutitdlo
Putåt nåmagsineKarsinåusagunik
andskassimut isertitaKartartugssåu-
stereKarfingmiut oxautigåt agsut na-
lomissutiginerardlugo inatsisitigut tu-
ngavigssaKarnersoK landsrådip dler-
KorerKussaliornerinågut 'imigagssamik
kigdlilersuinermik ånrigssussineKar-
nigssaK. ministereKarfingmiut isuma-
Kamissårput kigdlilersuineKalisagpat
tamåna ingmikut inatsisiliutariaKåsa-
ssok, tamatumane inugtaussut Kula-
ngersimaneKaratik ipisinautitaunerat
angnertungåtsiartumik kagdluame-
Kartugssångusangmat.
ministereKarfingmiut aperxut Ka-
låtdlit-nunånut inatsisiliortarnermik
udvalgimut ilaussortanut sancumiu-
påt, tåukulo isumaKarnerarput inatsi-
siliussinigssaK pissariaKarunartoK. ta-
matuma kingorna forretningsudvalgi-
mut ilaussortat ministereKarfingmiut-
dlo OKaloKatigéntigput. isumaKatigig-
pugut ministereKarfingmiut inatsit pi-
ginautitsissut akuerssissutigitiniåsa-
gåt, tamatuma kingorna landsråde
mirnisterimut aulajangersartitagssanik
ilerKoremussaliorsinaulersitdlugo i-
migagssat aulakomartortagdlit kigdli-
lersugaulersinaunerånik, nioncutigi-
neKartarnerånik kisalo imigagssag-
put ukiumut 8 miil. kr. migssiliordlu-
git. åmåtaordle bilit akitsusemeKar-
nigssåt akuerssissutaorérsoK ukiumut
isertitaKartartugssauvoK 6—7 mili. kr-
nik. ukioK mdna HimagineKarpoK
landskasse amigartåruteKarumårtOK
35 miil. kr-nik.
akitsutit Kagfautigssånik nutånigdlo
akitsuterealersitsinigssamik sujuner-
sutit sarKumiuneKarput akilerårutinut
tungatitdlugo nunavtinut ministere-
Karfiup udvalgiliåta isumaliutigssi-
ssutåne. landskassip isertitarissarta-
gaisa agdlissutigssaisut såriarfigssat
(Kilp. 3-me nangisaoK)
dlersinaunermik maligtarissagssarta-
lingnik. taimåtaoK landsrådip ilerKO-
rerKussaliåne maligtarissagssaliome-
KarsinauvoK maligtarissagssanik uni-
orKutitsineKartitdlugo pinerdlugtulior-
nermik inatsit maligdlugo eriKartussi-
ssutigut pineKautigssisinaunigssamik.
tamatuma kingorna ministereKarfing-
miut inatsisigssamut sujunersusior-
put, sujunersutdlo decemberime inat-
sissartunut sancumiuneKarpoK.
inatsisigssatut sujunersutip sarKU-
miuneKarérneragut agsut erKarsauti-
gissarsimavara sujunersutip lands-
rådimut sarKiimiuneKarKårane inatsi-
ssartunut saricumiuneKamera erKor-
tunersoK. sivisumik isumaliutigerérsi-
mavdlugo martsime aulajangerpunga
ministere Kinuvigiumavdlugo inatsi-
sigssatut sujunersutip inatsissartune
oKatdllsigineKamera unigtiniaratdlar-
«uvdlugo, sujunersut inatsisingortine-
Kartinago landsrådimut ilaussortat o-
KauseKarsinauniåsangmata. Kinutigi-
ssara ministerip akuerå.
inatsit piginautitsissut
piårpatdlårtusorineKartoK
sujunersutip landsrådimut sarKU-
miuneKamigssånik aulajangernermd-
nut pissutigissane navsuiaréramigit
sujuligtaissoK ilåtigut ima nangigpoK:
— nalornissomivnut pissutigissara av-
dla isumaga maligdlugo pingåruteKar-
tOK tåssa nålagkersueniauseK erear-
sautigalugo landsrådimut kigsautigi-
narnersoK Kalåtdlit-nunane imigag-
ssap atugaunerata kigdlilivfigineKar-
nigssånut najorKutagssamik piginau-
titsissumik inatsewarnigsså. sutorniar-
tarfeKarneK pivdlugo sule inatsisilior-
toKarsimångingmat imigagssap atu-
gauneranut tungassut landsrådip må-
narnut maligtarissagssaliortarsimavai
landsrådip ilerKorerKUSsångortikat-
dlagai ministerimit aulajangersarne-
Kartartut avKutigalugit. ardlaleriar-
dlune landsrådip erssersiniartarsima-
vå kigsautigigine imigagssamut tunga-
ssunik inatsiseKalernigssaK imemiar-
tarfeKarneK pivdlugo inatsisaussunik,
■sordlo danskit tamatumunåkut inatsi-
såta nunavtine atulersitauneratigut. i-
natsisigssatut sujunersutikut inatsisi-
tigut måna tungavigssaKalersiniame-
Kartut tåssa maligtarissagssat lands-
rådip månamut ilemorerKussångorti-
katdlartagai ministerimit aulajanger-
samøKartartut.
isumaga maligdlugo tamatuma ki-
ngunerisavå kigdlilersuinernut atuler-
sineKartartunut akissugssaussut tå-
ssaulisassut landsråde nunavtinutdlo
ministeriussoK, inatsissartut akissug-
ssaoKataunerat tåssatuaulisavdlune i-
natsissartut tamatumunåkut inatsisi-
liorsinaunermingnik tuniussaKarsi-
maneragut pissut. nålagkersueriauseK
issigalugo tamåna tupingnartoKångi-
laK, aulajangigagssat inatsisiliuterKå-
gagssaugaluit ilarpagssue ministerinit
aulajangivfiginøKartarmata.
uvanga nangmineK isumaKarpunga
erKarsautigivdluartariaKartoK lands-
rådip taimatut piginåussusilerneKar-
nigssånut pivfigssaK nagdliusimaner-
sok, åmalo inatsissartut inatsisilior-
tutut inugtaussut periarfigisinaussåi-
nik kigdlilersuinerne nunap ilaine i-
natsisitigut inatsissartunit aitsåt atu-
lersineKartartu.tigut peKataujuartaria-
Kånginersut. isumaKarpunga lands-
råde inatsisinik piginautitsissutinik
tuninexåsagaluarpat tamatuma nålag-
kersuinikut kingunerisinaussai KanoK
angnertutigiumårnersut sujumut o-
KautigineK ajornåsaicissut, ministere
akissugssaussoK landsrådip isumaKati-
gissutainik atugagssångortitsissåsaga-
luarpat agdlåt. taimailiornigssaK imai-
ginarsinauvoK ingminut nålagkersu-
lernigssamik årKigssussinermut avdlo-
riarneK sujugdleK, nauk kiavdlunit
påsisimångikå tamåna kigsautigine-
rigput sapinginerigputdlunit.
akitsutit pivdlugit landsrådip i-
lerKorerKussaliai atortulersisinåu-
ngilagut. Kingmit akitsuteKartitau-
nigssait pivdlugit kommunalbesty-
relsit KinuteKaraluarångatalunit
någgårtoKartarpoK OKartoxartar-
(Ktip. 3-me nangisaoK)
Karl Skou, der fremsatte forslag om
genoptagelse af spiritusdebatten fra
sidste år, kunne ikke godkende for-
slagene om rationering. Efter hans me-
ning ville det medføre samfundsfor-
hold, der er lige så problemfyldte som
forholdene i dag. I stedet for gik han
ind for klækkelige afgiftsforhøjelser,
undtagen på bordvine.
FORMANDEN BETÆNKELIG
I sin forelæggelsestale om drøftelse
af forslag til lov om begrænsning af
alkoholforbruget i Grønland sagde
formanden bl. a.: — Efter at landsrå-
det sidste år havde vedtaget ædruelig-
hedsudvalgets indstilling om at søge
indført en rationeringsordning for al-
koholiske drikkevarer i Grønland,
havde jeg i oktober en forhåndsdrøf-
telse med ministeriet om forslaget.
Ministeriet gav udtryk for, at man var
meget i tvivl om, hvorvidt det var
lovmedholdigt at indføre en ratione-
ringsordning blot ved en landsråds-
vedtægt, som blev stadfæstet af mi-
nisteren. Man var mest tilbøjelig til
at mene, at der måtte skaffes en ud-
trykkelig lovhjemmel tilveje for at
kunne lave en rationering bl. a., fordi
det jo drejer sig om ret betydelige
indgreb i borgernes frie rettigheder.
Normalt kan man ikke inden for ri-
get lave rationeringsordninger uden
egentlig lovhjemmel.
Ministeriet forelagde spørgsmålet for
det grønlandske lovudvalg, der ud-
talte, at man anså egentlig lovhjem-
mel nødvendig. Sagen blev herefter
forhandlet mellem forretningsudval-
get og Ministeriet for Grønland. Vi
blev enige om, at ministeriet skulle
søge gennemført en bemyndigelseslov
således, at landsrådet fremover får
den fornødne hjemmel til ved lands-
rådsvedtægter, stadfæstet af ministe-
ren, at fastsætte bestemmelser om ra-
tionering, forhandling og udskænk-
ning af alkoholiske drikkevarer. End-
videre, at der i vedtægterne kan fast-
sættes regler om idømmelse af foran-
staltninger efter kriminalloven for
overtrædelser af bestemmelserne. Mi-
nisteriet udarbejdede derefter lovfor-
slaget, som blev fremsat i folketinget i
december.
Efter lovforslagets fremsættelse har
jeg meget overvejet, om det var kor-
rekt, at forslaget blev fremsat i folke-
tinget uden først at have være fore-
lagt landsrådet. Efter lange overve-
jelser besluttede jeg mig i marts til at
anmode ministeren om at søge lov-
forslagets behandling stillet i bero i
folketinget, så at landsrådet kunne få
(Fortsættes side 3)
nutånik akitsuteicalisaoK
akitsutitdlo Kagfasåput
landsrådip inåssutigigå akitsutaorersut KagfangneKarnigssat
niorKutigssatdlo akitsuteKarsimångikaluit akitsuserneKarnigssåt
akitsutit KagfagtineKarnigssåt nutånigdlo akitsuteualersitsinigssaK ilimanar-
P°K ukioK måna piumårtou. landsrådip nunavtinut ministereKarfingmut inå-
ssutigå inatsisigssatut sujunersusiortOKåsassoK måko akitsutaisa Kagfangneuar-
nigssånik: sikaritit atauseu 2 øremik, sikåt, cerutit sikåvarKatdlo atausen 5 øre-
rrL^k, imiåraK atauseu 20 øremik kisalo sukut niorKutigssatdlo sukugdlit kilumut
50 øremik. åmåtaordle sujunersutigineKarpoK imiagssat akitsutåt kilumut Kag-
fongnexdsassoK 4 kr-mik sungarnitsugssatdlo kilumut 5 kr-mik. kisalo suju-
nersutigineKarpoK niorKutigssat måko 20 pct-imik akitsuserneKåsassut: tamgu-
Pinersarnermut atortut, naterssuit, radiut, oualugtartut, imiussissutit, oua-
lhgtartut nutai bånditdlo taimatutdlo aKuteralait 15 HK. Kångerdlugo såkortu-
ssusigdlit.