Atuagagdliutit - 21.05.1969, Blaðsíða 16

Sælskindspelse
Af PH. ROSENDAHL _
I Grønlandsposten nr. 17 1968 skrev
jeg, hvorledes dyrevenlige mennesker
verden over boykotter brugen af sæl-
skindspelse, fordi en film har søgt
at vise, at skindene, der kommer fra
nedslagninger af sælunger ved New-
foundland sker ved grufuldt dyrpla-
geri.
Disse mennesker ved nemlig ikke, at
filmsfotografen, der havde taget denne
film, havde optaget filmen tre dage
før den dato, som Canada har sat
for sælfangstens begyndelse og altså
før den canadiske kontrollør kom
tilstede, og de ved heller ikke, at det
kun var mod betaling, fotografen
havde kunnet få uerfarne mænd til
at påtage sig flåninger af sælungerne.
Fotografen fik således god lejlighed til
i ro at fremstille de grueligst mulige
scener.
Denne film blev vist i mange lande
og også i disse landes fjernsyn. Den
skabte stor afsky mod anvendelse af
sælskindspelse.
Rygtet om filmens scener gik fra
blad til blad og gik efterhånden ud på,
at det var almindeligt at sælunger
bliver sparket og tærsket ihjel eller
bliver dræbt med bådshage, at der på
isen sås unger, der i flere døgn havde
ligget levende, efter at skindet var
flået af dem, at mødrene var blevet
dræbt, når de forsøgte at beskytte
deres unger, at man havde taget un-
ger ud af mødrene uden at dræbe
mødrene først, at fangstskibene gik
så hurtigt gennem isen, at de knuste
sæler til døde, og hvad der var det
værste, at ungerne blev flået levende.
Disse mennesker gjorde derfor alt
for at boykotte moden at bære sæl-
skindspelse. Derfor sank priserne på
sælskind på verdensmarkedets auk-
tioner, til stor skade også for fangerne
i Grønland, der derved fik meget lave
priser for sælskind.
Den store internationale dyreværns-
forening i England ønskede i 1966 at
få sikkerhed for, om der virkelig fandt
grufuldt dyrplageri sted og sendte
derfor en observatør til ynglefeltet.
Han kom til det resultat, at skønt der
havde fundet grusomheder sted gen-
nem årene, skyldtes det næsten ude-
lukkende to faktorer: den første var
uvidenhed og mangel på erfaring,
forårsaget af, at nogle af mændene
var antaget uden foregående træning
og erfaring, den anden var sløseri,
når de var trætte, og dette var særlig
iøjnefaldende hos de mænd, der kom
til ynglefeltet pr. flyvemaskine og
skulle hurtigt hjem igen og derfor
arbejdede så hårdt og hurtigt, at de
blev så trætte, at de til sidst sløsede
med, at aflivningen foregik korrekt før
flåningen (I Tidskriftet for Grønland
side 340-348 1968 har jeg skrevet nær-
mere om denne observatørs undersø-
gelser og resultater).
I juni 1967 holdtes derfor i Canada
et møde, hvor repræsentanter også
fra Norge, Island, USA, England, Ir-
land, Sovjetrusland, Danmark og
Frankrig var til stede, samt repræ-
sentanter for Den Internationale Dy-
reværnsforening.
Mødet gik ind for, at den kontrol
Canadas fangstinspektion fører, skal
gøres mere effektiv med flere inspek-
tører end nu, og at køller af en be-
stemt vægt og størrelse skal bruges, og
at kun mænd, der er oplært, må bru-
ges.
Forslaget blev godt modtaget blandt
mødedeltagerne, men det er endnu
for tidligt at udtale sig om, hvor mange
af de nævnte landes regeringer, der
tiltræder forslaget. Canada vil selv
gøre sit bedste for udvidelse af den
kontrol, der allerede er der.
Imidlertid er der sket det gode, at
fangerne nu har fået dyrebeskyttelses-
foreningerne i Danmark, Norge og
Sverige på deres side.
Således skriver det norske tidsskrift
„Dyrenes Ven“ at det er meget at be-
klage, hvis filmproducenten og hans
håndlangere ikke får deres velfortjente
straf, og har sidste år fået Norges
kendte havforsker til at skrive en sag-
lig artikel om filmsoptagelsen. Jeg skal
her gøre følgende uddrag deraf:
SÆLFANGSTEN VED
NEW FOUNDLAND
„Det har i den senere tid vært ad-
skillig diskusjon i forbindelse med en
engelsk film „Sealing at New Found-
land“, som har vært vist forskjellige
steder utertlands og som har vakt ad-
skillig bestyrtelse bllant dyirekjære
mennesker. Styret i Foreningen til
Dyrenes Beskyttelse fant det riktig å
søke å få vist filmen også her i landet,
og det lyktes takket være imøtekom-
menhet fra Hamburger Tierschutzve-
rin. Vi har bet Dr. philos Birger Ras-
mussen ved Fiskeridirektoratets Hav-
forskningsinstitutt om en udtalelse, og
her er hans svar:
„Jeg kjørte filmen for to av mine
vitenskapelige assistenter, som har
været på ishavet på selundersøkelser
i en lang rekke år. Jeg har selv deltatt
og ledet de biologiske undersøkeiser
på selfangst i Vesterisen i mange se-
songer. Efter å ha kjørt filmen to
gange har vi diskutert dens innhold.
Vi var enige om at filmen må karak-
teriseres som tendensiøs og at den ikke
svarer til de faktiske forhold under
norsk selfangst. Ingen av oss har væ-
ret vidne til slike scener med tilnær-
melsesvis slik råskap som var hoved-
motivet i filmen. De styggeste scener,
med flåning av unger uten bedøvelse
og tatt som nærbilder var oplagt laget
på bestilling av fotografen med dyrene
og de nufundlandske fangstfolk som
statister. Det synes som om denne fil-
men er laget i spekulasjonsøyemed, en
rigtig gyser hvor alle midler er nyttet
for å vise råskap i selfangsten. På sel-
feltet ved Newfoundland er „hakapi-
ken“ et viktig redskap under unge-
fangsten. Hakapiken, som ungene dre-
pes med, har et langt skjefte med en
jernbolt i enden. Det er et absolutt
dødelig redskab og meget effektiv
overfor de små selunger. Filmen viste
at de brukte bare en tynn stokk, eller
en vanlig lett båtshake, som neppe
kunne bedøve stort. Men dette lette
ledskap hører i dag historien til. Det
kan tilføyes at der ville lett bli snitt i
skinnet som ville resultere i et tap på
100-150 kr. pr. skinn.
Av andre scener som var s jokke-
rende kan nevnes dreping av sel-
mødre med ufødt unge.
I filmen er videre vist en rekke sce-
ner med skadeskutte dyr. På norske
skuter er skytterne vanligvis tilsluttet
et skyttelag. De regnes som eksperter
og får høyre lønn enn de øvrige mann-
skaper. Skytternes jobb er å tref fe dy-
ret i hodet. Hvis han presenterer
lungeskudd (slikk som vist på filmen)
eller streifskudd, er skinnet ødelagt
(vrak) og de biir nesten uten verdi.
Eftersom mannskapet på en norsk
skute har part i utbyttet, vil de ikke
tolerere en skytte som ikke kan sitt
fag, nemlig blinkskudd i hodet på se-
len.
Og så scenene hvor bluebacks (klap-
mydsunger) biir slått med stokker eller
tatt med båtshake. På norske skuter
skytes all blueback fra båten. Skin-
nene av blueback er for mannskapet
verd ca. 300 kr. pr. stk. og de tar ingen
sjanse på å skade det kostbare skinn
ved å bruke krok på dem. Det forlan-
ges av skytteren hovedskudd på blue-
back.
Det var atskilldge flere scener som
kunne kommenteres, men det vil føre
for langt. Tilslutt vil jeg bare nevne
at Norge og Canada har inngått en
avtale om selfangsten ved Newfound-
land. Der er fastsatt en senere begyn-
delsesdato slik at selmødrene har født
sine unger før fangsten begynner. Det
er meget sjelden det forekommer sel-
mødre med ufødte unger etter begyn-
nelsesdatoen. Dernest er det forbudt å
skyte eller fange selmødre som har un-
gen med seg på isen. Det er fastsatt
en avslutningsdato slik at eldre dyr
biir spart, når de samler seg å hårfel-
lingslegre i mai måned. I Gulf of St.
Lawrence er det videre fastsatt en
viss kvote av dyr for de kanadiske
båter. Norge er avskåret fra å fange
i Gulf of St. Lawrence etter at Canada
har utvidet sin fiskerigrense. Disse
tiltak er satt ud i livet for å spare sel-
bestanden som har været beskattet fra
Newfoundlandsk side i et par hundre
år, mens norske skuter har fanget der
siden 1937. Begynnelsesdatoavslut-
ningsdato, fangstkvote og forbudet
mot å drepe selmødre er positive tiltak
som filmens kommentarer håpet på i
1949. Ytterligere reguleringer kan ven-
tes i fremtiden idet selfangstproble-
mene nå er tatt opp i den „ In ternas jo-
nale Kommisjon for fiskerierne i det
Nordvestlige Atlanterhav" hvor bl. a.
Canada, Danmark, Norge og Sovjet-
samveldet er medlemmer".
Således erklærer altså Norges kendte
havbiolog og viser at filmens afskye-
lige optagelser kan siges at være kon-
struerede falske scener.
Endvidere skriver den norske vete-
rinær Inga-Johanne Jebsen Haave i
„Dyrenes Ven", at det er urigtigt, at
en sælunge, der er flået levende, har
kunnet leve i flere døgn på isen. Dette i
er absolut umuligt, da dyrets læramer
nødvendigvis ved flåningen må fjer-
nes, thi derved overskæres de meget
store blodkar, og døden vil da hurtigt
indtræde.
Jeg synes, vi derfor må sige tak til
nordiske Dyreværnsforeninger, ford'
de nu har meddelt „Dyrenes Venn"
denne films usaglighed.
Men i Mellemeuropa tror man endnu
på filmens grufuldheder. I Schweiz,
Holland og visse andre lande har Der.
kongelige grønlandske Handel derfor
gjort en stor indsats for at forklare,
at skind til sælskindspelse slet ikke
kan stamme fra de hvide nyfødte un-
ger, men alene fra voksne sæler. Sæl-
skindspelse har derfor intet haft med
sådant dyrplageri på hvide sælunger
at gøre.
Øjenspecialist dr. med. Carsten M.
Smidt, der i 1968 berejste Grønland,
har fået to af sine venner, to franske
videnskabsmænd, til at gå til et af
Frankrigs største dagblade, for at få
dettes redaktør til at lade sine journa-
lister skrdve om, at boykot af sæl-
skind er tåbeligt, og at dette boykot
har skadet de grønlandske fangere
overmåde meget.
Kiståraic Høegh død
Fru Kirsten Høegh — KiståraK --
gift med pastor Anda Høegh, er død
74 år.
KiståraK kom fra en af de kendte
familier i Godthåb. Hun var barnebarn
af afdøde redaktør af Atuagagdliutit,
Lars Møller, og datter af fotograf
John Møller.
Allerede som barn kom KiståraK i
huset hos daværende provst og se-
minarieforstander, C. W. Schultz-Lo-
rentzen, og hun blev tidligt påvirket
af denne familie, lærte dansk og hus-
ligt arbejde.
KiståraK og hendes mand har vir-
ket i adskillige grønlandske præste-
gæld og har mange bekendte rundt
omkring på den grønlandske kyst.
Som ung stiftede KiståraK Høegh
„Kristelig Forening for Unge Kvinder"
(KFUK) i Godthåb. Hun var æresmed-
lem af foreningen og modtog for nogle
år siden en anerkendelsesmedalje i
sølv.
Kistårak døde 1. maj i år.
Æret være hendes minde.
bl.
Rensdyr-overførsel til
Angmagssalik-distrikt ?
Det bliver sværere og sværere at
skaffe friskt kød i og ved Angmag-
ssalik, selv om mange af beboerne er
ude på fangstrejser en stor del af året.
Derfor foreslog Aron Davidsen i lands-
rådet, at der bliver tilført distriktet
vildrener — nærmere betegnet til
Ikerasaussap nunatå, der ligger over-
for Kungmiut. Man regner med, at en
flok på 8-10 dyr er en passende stør-
relse at starte med.
Formanden mindede om, at man
drøftede en eventuel overførsel af
rensdyr til Scoresbysund under sam-
lingen i 1965. Dengang blev det oplyst,
at ministeriets vildt-konsulent, dr.
phil. Chr. Vibe, var betænkelig ved
overførsel af vildrener til Østgrønland,
fordi renerne kan have sygdomme, der
kan skade moskusoksebestanden. Chr.
Vibe anbefalede, at der blev overført
rener fra Ellesmere Island, der er af
samme race som den uddøde bestand
på Østkysten — efter at have over-
vintret i Zoologisk Have i København.
Men planerne om overførsel af rener
til Scoresbysund blev senere opgivet,
da landsrådsmedlemmet var bange for
de eventuelle sygdomme, der kan
skade moskusoksebestanden. Det er
også meget besværligt at indfange
vildrener. Man havde f. eks. prøvet
flere gange på at indfange vildrener,
der skulle overføres både til Disko-
øen og Svartenhuk, men det var ikke
lykkedes at få fat på et eneste dyr.
Formanden mente, at man ikke
skulle have betænkeligheder med hen-
syn til at overføre rensdyr til Ang-
magssalik-distrikt, da der ikke findes
moskusokser i området. Han anbefa-
lede, at der bliver indført tamrener
til området, men at man først indhen-
ter en udtalelse fra dr. phil. Chr. Vibe.
Medlemmerne enedes om at vende
tilbage til sagen, når der er modtaget
et svar fra Chr. Vibe.
JEG ER OGSÅ
GÅET OVER
TIL PRINCE
uvangåtaoze
PRINC Et uler punga
Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prince, cigaretten med den fine afrun-
dede blended-tobakssmag plus Whltronfilter, det snehvide fiberfilter, der
giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk . . . Filtercigaretten med
fuld tobakssmag.
ilumut clgarettitordluartut Prince pujortagarilertarpåt mamardluarmat
Whitronimlgdlo Kaugdlorlngmlk pujua avKusårtagaKarmat tupasungnine-
ranut cigaretttvdlo mitdluameranut akomutéungitsumik . . . cigarette
fllterllik tupasungnltdluartoK.
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
1*
i