Atuagagdliutit - 21.05.1969, Blaðsíða 25

imigagssap ajornartorsiutaunere
Spiritusproblemer
Kalåtdlit-nunåta OKalugtuarissau-
nerane 1961-ime naKitume Mads Lide-
gaard agdiagpoK imigagssamik kig-
dligsså sianiginago atuineK inuiait a-
nersakut perKingnigssånut nutarteri-
neruvdlo ingerdlaneranut tamarmut
navianartutut påsissariaKartoK, imi-
gagssamigdlo atornerdluinerup kingu-
nere inunerup ingmikualugtortaine
tamangajangne malugigssaussut, nu-
namutdlo ajoKutivingungajalerdlune.
ajornartorsdutit Kavsit imigagssamik
atornerdluinermik pissuteKavigsima-
ssut taigorneKarsinaugaluarput, ag-
dlame ugpernarsivdlugit nautsorssu-
siornøKarsinaugaluardlutik kisitsisit
mgmingnut sanileriåråine imigag-
ssarsiarineKartut amerdlåssusisa pi-
aerdlungniarneritdlo amerdleriartar-
aerisa ingmingnut ataKatigissusiat.
erKaisinauvavut angerdlarsimavfit
aiparingneritdlo aserugkat, åiparmut
niérKanutdlo perKarnisertarnerit. na-
hingikaluarparput inuit ilåinaralå-
aguisa atoråt, kisiånile tåssa malugi-
aeKarnerussartut erKartorneKarneru-
ssartutdlo. sordlo ingneK OKautigine-
aartartoK kivfaussoK ajungitsoK nå-
lagaussordle pertKarnitsoK, taima imi-
gagssaK OKautigineKarsinauvoK. imi-
gagssaK ingmine ajortungikaluarpoK
Hånime ajungitsusmauvoK nakorsau-
titutdlunit atorneKarsinauvdlune. i-
nuitdle atornerdlugkångamiko ajortu-
ngortitarpåt.
laåna KåumarsainiarneK ingerdlå-
aeKarpoK tamatumuna atornerdlui-
aeK akiorniardlugo. aningaussat ikig-
Piångitsut sujunertamut tamatumunga
atortugssångortineKarput tamarmigdlo
isumaKatigigunarput isuma ajungit-
sussok, nauk Kavsit tungånit kingu-
aeKarnigsså KularineKaraluartOK. Kåu-
aiarsaineruvme taimåitup ugtugssau-
ssumik kisitsisinigdlo takutitagssa-
lingmik kinguneKarnigsså ilimagissa-
riaKångilaK, taimåikaluardle kingu-
aeKardiuarsinauvdlune. ilane inuiait
aalungeKatigingnissutåt agtorsinauga-
aiiuk imaKa erKaisitdluta maligag-
ssiuivdluamerup pingåssusianik.
nalungilarput Kalåtdlit-nunåne ino-
rorsårneacartaKissoK, inuiait pisortait
Pitsortadtdlo åssigingmik. tamatumalo
kingunerissarpå isertorissat igdlup a-
valagsinaussaisa pitsaunerssåinik tu-
Perusugtardlugit. taimåitumik aju-
agema j aKaoK aulaj angiusinaussugåi-
ne måna: torratdlatavingmik Kaencu-
ssineKarsinaussoK pulaortit imigag-
ssanik tamalånik savssaivfdgingika-
luardlugit. Kularnångitsumik pissu-
sigssamisusaoK landsrådip naKiterti-
tångua pitsak erKaisitsissutiglsavdlu-
So: KaerKussissup iluamérsup isuma-
gissarmago KaerKussat imigagssanik
aulakornartoKångitsunik Kinigagssa-
karsinaunigssåt. erKaisitsissutauvoK
apingitsoK pissariaKartordlo. avdlau-
ssarpordle inuiaKatigingne tamaging-
ne peKartarmat ingmikortunik avdla-
nut maligagssiuissutut ituniik. Kaer-
kussissoKarsinauvoK akiniaiumassu-
ni'k taimatutdlo pitsautigissumik ilio-
rumassunik, avdlatutdlo ajornartu-
mik imigagssanik kimigtunik ang-
nertumik savssaissariaKalersinaussu-
nik, tamånalo Kavsinut aningaussati-
gut nanertutausinauvoK. åmalo aju-
ngisårneKarsinauvoK påsinerdluissu-
mik, imalunit isumaitdliordlune av-
dlanik imernlkut ajoKusineKarsinau-
vok. Kåumarsainikut imigagssamut
akiuniamerup inuit isumaliutsiarsi-
nautilisagunigit pilugsinåsångilaK.
agdlagaK måna agdlangneKartitdlu-
go isumaKarpungåtaoK Kåumarsaini-
kut imigagssamut akiuniat erKaisit-
seaatåusassut suliamik Blå Kors av-
Kutigalugo ilagit .iluåne suliniutaussu-
mik. naluvara Blå Korsime nautsor-
ssuerKigsårutit atordlugit ingerdlåssi-
neKarnersoK, nalungilarputdle ukiut
ingerdlaneråne Blå Kors peKataorér-
simassoK inuit angerdlarsimavfitdlo
imigagssamik atornerdluinikut nåkar-
titaugaluit makerKigtitaunerånut.
Kavsitigut imåitarpoK inusugtut pe-
Katigigfingnut tåukununga sujulig-
taissussardlutik, suliåtdlo ataracissa-
riaKardluartardlune. tapersersorne-
Karnigssardle KimagsarneKarnigssar-
dlo pissariaKartarpait. taimåitumik
ingmivtinut erKaiseKatigigtariaKarpu-
gut tamåna tåssaussortaoK ilagingne
suliap avaleKutaisa ilåt.
ajungitsuvoK inuit imigagssap tu-
ngånut pissusigssaK erKortoK atorsi-
naugångåssuk. isumaKarpungalo imi-
ngernavérsårtut tåssunåtaoK isuma-
Kataussut ino«artarpordle imigagssa-
mik ajornartutut ussernartoringnig-
tunik. Kajangnaut imaKalunime nå-
paut ikiorneKarfigissariaKagåt. inuit-
dle taimåitut inerterKutåinartigut pit-
dlautåinartigutdlunit ikiorneKarsinåu-
ngitdlat, kisiåne påsingningnikut su-
julerssorneKamikutdlo. ilisimalersit-
sinikut omigagssaKartut tamatumuna
påsinøKarfigalugulo ikiorneKarfigisi-
naussamingnik.
inup nangminerpiaK aulajangigag-
ssarå imingernavérsårtujumanerdlune
imingemavérsårtujumånginerdlunilu-
nit. taiméitordle suliamut tamatumu-
nga påsingningneK tamatigut takuti-
tariaKartarpo«, suliaungmåme inuia-
Katigit ajoKutigingågånit aniguisini-
ardlugit, imigagssaK sujumukameru-
galuamik unigtitseKataungmat ajoKU-
sigaKarpatdlårdlunilo. uvagut erKar-
tussissugssautitåungilagut, ikioKati-
gingnigssamutdle ilautitauvugut, ing-
mivtinutdlo akissugssauvfigeKatigig-
pugut. taimaingmat suliamut tamatu-
munga soKutigingninginarsinåungila-
gut.
Folkekirkevta pøKatigit tamatuma
uvdluinarne suliagssartånik ingerdlå-
ssissut peKatiginiåsångikunigit inung-
nigdlo sumivfine ikiuiniardlune, tau-
va ilagigfigput avataiarsimassutut ag-
dlåme ilagigtut nålångitsutut isaoK.
K. L.
I 1961-udgaven af Grønlands historie
skriver Mads Lidegaard, at det umå-
deholdne forbrug af spiritus betyder
en fare for befolkningens åndelige
sundhed og for nyordningens hele for-
løb, at følgerne af spiritusmisbruget
mærkes på næsten alle livsområder
og er ved at blive en virkelig svøbe-
for landet. Vi kan pege på mange pro-
blemer, som viser en nøje sammen-
hæng med spiritusforbruget, ja man
Kalåtdlit-nunanut
sulissussiniarneK
KFUK-p spejderisa (kristumiussu-
seK tungavigalugo pøKatigit arnat
spejderertaisa) ukioK nagdliutorsior-
figssartik alutomartoK iserfigåt. tåssa
4. majime ukiut 50-ingordlugit nag-
dliutorsioramik. spejderitdlo tåuko ni-
viarsiartaisa 28.000-iussut akornåne
pisanganeKalerérpoK.
imåitaraluarpoK nagdliutorsiortOK
tunineKartardlune. kigsautigineKarsi-
mavordle tamåna muminiardlugo,
nagdliutorsiornermilo tunissutisiag-
ssaK tåssaulersiniardlugo nagdliutor-
siornerme suliagssariligaK. spejderér-
Kat Korsuit (grønsmuttit), spejderit,
sujulerssuissuilo suliagssamingnik
autdlartitsisimåput taivdlugo Kalåt-
dlit-nunanut sulissussiniarneK (Ak-
tion Grønland), tåssa katerssuiniar-
nermik Kalåtdlit-nunåne KFUK-p su-
liniarneranut atortugssanik (sordlo
Kirkeklubip, sulissartutdlo inånitut
il. il. sulivfiginøKamerånut atortug-
ssanik). niviarsiat tamarmik Kalåt-
dlit-nunånik nunap åssinga alutor-
narsagaK pivåt åmalo åssilissat Ka-
låtdlit-nunåta ilainit pissut. tåukulo
nunap åssinganut nipitissorneKarsi-
nåusåput nunaKarfit nalunaøKutait
pisiarineKarångata.
Kalåtdlit-nunanut katerssuinøK
spejderinit soKutigineKarnerorKuv-
dlugo kajumigsautigssanik åssigingit-
sualungnik akigssarsiagssaKartitsine-
KarpoK ilåtigut kalåtdlit sanåvinik.
niviarsiarKatdlo avisitik atordlugit
Kalåtdlit-nunåne pissutsinut påsissu-
tigssanik atuagagssineKartarput.
taimailivdlune Kalåtdlit-nunåne i-
kiutdlune sulinermut katerssuiniar-
nøK aningaussangnangåtsiåinarane å-
måtaordle sujunertaKarfiginøKari>OK
spejderit amerdlasut Kalåtdlit-nunå-
nik ilisarssinerunigssånik.
K. L.
Aktion Grønland
KFUK-Spejderne er gået ind i et
festligt og farverigt år. Den 4. maj
fejrer korpset sit 50-års jubilæum, og
der er allerede jubilæumsstemning
blandt korpsets 28 000 piger.
Sædvanligvis får en jubilar jubi-
læumsgaver, men man har ønsket at
vende op og ned på det og derfor ladet
jubilæumsgaven blive til en jubi-
læumsopgave. Samtlige giønsmutter,
spejdere og førere er i øjeblikke: igang
med Aktion Grønland — en indsam-
ling, der skal anvendes til KFUK’s
sociale arbejde på Grønland. Pigerne
har hver fået et festligt grønlandskort
og et ark med motiver fra Grønland,
der kan klæbes ind på kortet efter-
hånden som brikkerne bliver købt.
For at skabe ekstra interesse om
Grønlands-indsamlingen er der udsat
en række opmuntringspræmier til
spejderne bestående af grønlandsk
husflid, og pigerne bliver i deres blade
sat grundigt ind i grønlandske forhold.
Indsamlingen vil dermed resultere i
ikke alene et forhåbentlig betydeligt
beløb til socialt arbejde i Grønland,
men vil også med videre sigte give
de mange spejdere udbygget kendskab
til Grønland.
K. L.
kan ligefrem statistisk bevise det ved
at stille tallene op ved siden af hin-
anden og finde en nøje sammenhæng
mellem indkøb af spiritus og stignin-
gen i de kriminelle sager. Man kan
tænke på de ødelagte hjem og aigte-
skaber, brutalitet over for ægtefælle
og børn. Vi ved godt, at det kun er et
mindretal i befolkningen, men det er
jo det, man lægger mest mærke til og
ofrer mest omtale på, og som man si-
ger om ilden, at det er en god tjener,
men en hård herre, sådan kan man jo
også sige om spiritus. Det er jo ikke
spiritus i sig selv, der er noget ondt.
Det kan endda undertiden være noget
godt og bruges som lægemiddel, men
det er mennesker, der gør det til noget
ondt ved at misbruge det.
Der har nu været en oplysningskam-
pagne igang for ad den vej at be-
kæmpe misbruget. Der er investeret
ikke så få penge i dette formål, og
alle er vel enige om, at tanken er god,
selv om man fra forskelligt hold har
betvivlet resultaterne deraf. Nu skal
man jo ikke forvente, at en sådan
kampagne vil give resultater, der kan
måles og belyses ved tal, men derfor
kan det alligevel godt have gjort sin
virkning. Det kan undertiden røie ved
folks samvittighed og måske minde om
om, hvor meget det gode eksempel be-
tyder.
Vi ved, at der altid har været stor
gæstfrihed på Grønland. Det gælder
alle lag af befolkningen, og deraf føl-
ger, at man gerne vil give sine gæ-
ster det bedste, huset formår. Derfor
vil det også være godt om man kunne
få slået fast, at man godt kan være en
udmærket vært selv om man ikke by-
der sine gæster alle mulige former
for spiritus. Det vil sikkert også være
på sin plads at minde om landsrådets
udmærkede pjece om, at den gode
vært sørger for, at gæsterne også får
mulighed for at vælge alkoholfrie
drikke. Det er en god og praktisk på-
mindelse. Det andet er, at i alle sam-
fund er der kredse, der slår tonen an
og er eksempel for mange andre. Man
kan godt invitere gæster som gerne vil
gøre gengæld og gerne vil gøre det
ligeså godt, og hvis man så føler sig
forpligtet til at stille med et stort ud-
valg af stærke drikke, kan det være en
økonomisk belastning for mange, og
man kan også ved misforstået godhed
eller ved manglende omtanke være
med til at drage andre ind i en ond
cirkel. Hvis oplysningskampagnen har
fået folk til at tænke sig lidt om, har
den ikke været forgæves.
Nu da disse linier skrives på en kir-
keside, synes jeg også, vi skal lade
kampagnen være med til at mmde os
om det arbejde, der gøres inden for det
kirkelige arbejde igennem Blå Kors.
Jeg ved ikke, om der føres nogen form
for statistik over arbejdet der, men vi
ved, at Blå Kors i årenes løb har væ-
ret med til at give mennesker og hjem
oprejsning fra den menneskelige ned-
værdigelse, som spiritusmisbruget har
ført dem ud i. Det er meget ofte unge
mennesker, der står som ledere af
disse foreninger, og deres arbejde er
al ære værd, men de har brug for
støtte og opmuntring. Derfor må vi
også minde hinanden om, at også dette
er en gren af menighedens arbejde.
Det er godt, hvis mennesker kunne
få et naturligt forhold til spiritus, og
det tror jeg også afholdsforeningerne
er enige i, men der er mennesker, for
hvem det er en svær fristelse, en svag-
hed eller måske ligefrem en sygdom,
og de må hjælpes, og man hjælper ikke
mennesker ved forbud alene eller ved
straf, men ved forståelse og vejled-
ning, ved at de ved, at der er steder,
hvor de kan gå hen og finde denne
hjælp og forståelse.
Det er en privat sag, om man vil
være afholdsmænd eller ikke, men i
alle tilfælde kan man vise forståelse
for dette arbejde, der gøres for at be-
fri vort folk for en svøbe, der er med
til at bremse fremskridtet og kræver
alt for mange ofre. Vi er ikke sat til
vi er her for at hjælpe hinanden, og
at dømme eller fordømme nogen, men
vi har ansvar for hinanden. Derfor
kan vi heller ikke stå ligegyldige over
for denne sag.
Hvis vor folkekirke ikke ville ken-
des ved de kredse, som tager hverda-
gens opgave op og hjælper menne-
sker hvor de står, så ville vor kirke
være en lemlæstet kirke, ja i grunden
en ulydig kirke.
K. L.
KiståraK toKuvoK
palasip nulia KiståraK Høegh —
palasip Anda Høeghip nulia — Nung-
me ilaKutaringnit nalungisaoKissunit
pissuvoK. Atuagagdliutit redaktørigi-
galuata ArKalugalup ernutarå, åssili-
ssup John Mølleriugalup panigalugo.
méraunerminit taimane provstiutiga-
lune illniarfigssuarme sujuligtaissup
Schultz-LiorentzinitorKåkut igdluåni-
tarpoK taimailivdlunilo Kavdlunåt o-
Kausisigut igdlumilo suliagssatigut su-
nerneKarsimavdlune kingorna palasi-
mik uveKalerame iluaKutigisimassa-
minik. Andåkut nulilo palaseKarfing-
ne ardlalingne suligamik tamane ta-
måne ilisarisimassaKaKaut.
KistarKap inusugtutitdlune arnat
inusugtut kristumiussuseK tungaviga-
lugo peKatigit (KFUK) Nungme tu-
ngavilerpai sule maungamut atassut.
tåukua atarKinåumik ilaussortariler-
påt. KiståraK sarKarmiugssineKarsi-
mavoK medaljemik sølviussumik. ati-
ne ilagingne sulinerme erKa-imane-
Kartugssångortisimavå. toKuvoK 1/5-
69 74-inik ukioKardlune.
erKaineKarnera ataminarile!
Mac Baren
De 3 mest solgte Mac Baren tobakker
Jesu
lignelser
Kongesønnens bryllup
(tøatth. evang. 22, 1—14).
Jisusip
assersutai
ktingip ernerata katinera
(Mat. ivangk. 22_ 1—14).
Jesus sammenlignede engang Himmeriget med en konge,
der fejrede sin søns bryllup. Han sendte sine tjenere ud
for at byde til gildet, men der var ingen, der ville komme.
Så prøvede han engang til. Han sendte nye tjenere ud,
som skulle sige til de indbudte: „Jeg har lavet festmåltidet
til. Okser og fedekvæg er slagtet, og alt er rede. Kom nu
og vær med til brylluppet"!
Men det hjalp heller ikke: de indbudte gik hver sin vej,
en til sin mark, en anden til sin forretning, og nogle greb
endog tjenerne, mishandlede og slog dem ihjel. Så blev
kongen vred og sendte folk ud for at straffe voldsmændene.
Kilangmiup nålagauvfia ilane Jisusip åssersupå kiingimut
ernerme katineranik nagdliutorsiutigingnigtumut. kivfane
autdlartipai neriartorKussiartorKuvdlugit, aggerumassoKå-
ngilardle.
atausiardlune OKåtårerKigpoK. kivfat autdlartipai Kaersu-
ssanut okariartortitdlugit: „nagdliutorsiordluta nerissagssa-
vut inerput. ugsigit nerssussuitdlo puatdlarsigkat tOKuneirar-
put, sutdlo tamarmik piarérput. aggerdluse katitorsiokatau-
jartorniaritse!"
tamåna ama iluaKutåungilak; KaerKussat tamanut tamau-
nga autdlararput, atauseK narssautiminut, avdla niuvertar-
fiutiminut, ilaisalo kivfat agdlåt tiguvait ånersardlugit to-
kutdlugitdlo. tauva klinge kamagpoic perKamitsuliortunigdlo
pitdlaissugssanik autdlartitsivdlune.
25