Atuagagdliutit - 21.05.1969, Blaðsíða 20

Nordboernes efterkommere?
Undersøgelser af blodtyper på vestkysten viser, at der i Julianehåb distrikt
råder specielle forhold, der tyder på blanding med islændingene.
Af IB PERSSON
I 200 år, fra ca. 1400 til ca. 1600, var
Grønland uden organiseret forbindelse
med den gamle verden. Svigtet af sine
egne, sad en lille flok af allerede hårdt
prøvede nordbokolonister — frugten
af Erik den Rødes bosættelse 400 år
tidligere — tilbage i udmarken. Det
gik dem ikke godt. Da besejlingen blev
genoptaget, fandt man ingen nord-
boer, og lige siden har det store
spørgsmål været: Hvad skete der
i det lange tomrum? Det er som
om bare det at vide det for os dan-
skere ville dulme lidt på en følelse, der
minder betænkeligt om dårlig sam-
vittighed.
Kolonisationen, der sluttede så tra-
gisk, begyndte som et spændende
eventyr, og manden, der startede det
var som sagt Erik den Røde. Histo-
rien er velkendt: Han var islænding,
kom til Grønland 982 og fulgtes i de
kommende år af mange af sine lands-
mænd. Kolonisterne bosatte sig ved
landets sydvestlige kyster i to bygder,
Østerbygd og Vesterbygd. Herfra drog
de på lange opdagelsesrejser nordpå og
imod vest, hvor de nåede frem til
Nordamerikas kyster.
Hjemme i bygderne levede nord-
boerne som bønder, og deres tilvæ-
relse blev derved afhængig af tilfør-
sler fra Europa, bl. a. af træ og jern.
Grønlandske produkter som hvalros-
skind, hvadrostand og skind blev sam-
tidig eftertragtede varer i europæiske
købmandsboder, og på handelsforbin-
delsen med den gamle verden hvilede
nordbosamfundets rige udvikling i de
følgende århundreder, hvor Grønland
Stål
Armeringsstål
Stålbjælker
RHS-profiler
Præcisions-
stålrør
Rustfrit stål
fik eget bispesæde, og folketallet nær-
mede sig 500. Svigtende tilførsler be-
tød afsavn og nød. I 1300-årene, da
pesten hærgede Europa, var forbindel-
sen afbrudt i lange perioder, og føl-
gerne blev skæbnesvangre — ikke
mindst fordi bygderne samtidig var
truet af de nordfra kommende thule-
eskimoer.
Bekendtskabet med dette jægerfolk
var ikke af ny dato. Det første møde
med dem havde fundet sted mere end
100 år tidligere under et sommertogt
nordover, og i det følgende tidsrum
havde „skrællingerne", som nord-
boerne kaldte dem, fortsat deres frem-
rykning mod syd. Omkring 1350 an-
greb de Vesterbygd, og da undsætnin-
gen sydfra nåede frem, fandt man
intet folk, enten kristen eller heden,
uden noget vildt fæ og får“.
En snes år efter angreb eskimoerne
Østerbygd, hvor man imidlertid —
trods svære tab — formåede at holde
stand. Den sidste pålidelige efterret-
ning om bygden skriver sig fra året
1410, da et skib afsejlede derfra med
Island som mål. Om nordbokoloniens
videre skæbne tier historien, men ar-
kæologien har kunnet tilføje en betyd-
ningsfuld efterskrift: Fra udgravnin-
gerne på Herjolfsnæs, 1921, hjemførte
Poul Nørlund et enestående materiale
af velbevarede nordbodragter, der-
iblandt en hue, tilvirket efter sydeu-
ropæisk mode fra slutningen af 1400-
tallet. Kontakten med stammefræn-
derne var altså ikke ophørt, men den
har sikkert haft tilfældighedens præg.
Hvad der siden hændte, har det ikke
Emnerør
Plader
Aluminium-
profilplader
P.V.C.-beklædte
profilplader
Galvaniserede
profilplader
Søm, tråd
Skruer, bolte
været muligt at løfte sløret for. — Da
sejladsen mellem Nordeuropa og Grøn-
land blev genoptaget omkring 1600,
fandt man ingen nordboer, men det må
tilføjes, at isbarrieren sydpå forhin-
drede, at den gamle Østerbygds ho-
vedområde blev besøgt.
Eftersøgningen fortsattes århundre-
det ud, men med samme nedslående
resultat. I 1721 kastede Hans Egede
anker ud for kysten, hvor tidligere
Vesterbygd lå, og på lange rejser
søgte han i de følgende år dc for-
svundne nordboer — det var jo som
deres missionær, han var udsendt.
Hans anstrengelser kronedes som be-
kendt ikke med held, men måske har
han alligevel været løsningen ganske
nær: 20. august 1723 nåede han det nu-
værende Julianehåb-distrikt. I mod-
sætning til de øvrige eskimoer, han
havde mødt, var folkene der „temme-
lig smukke og hvide". Denne iagtta-
gelse ændrede dog ikke hans rejsepla-
ner, der var styret af den meget na-
turlige tanke, at Østerbygd og nord-
boernes mulige efterkommere skulle
findes ved Grønlands østkyst — en
teori, som først et århundrede senere
blev endelig omstødt.
Til Hans Egedes søn Niels, der var
den første europæer, som tilegnede
sig det grønlandske sprog, berettede
eskimoerne om et sørøveroverfald på
de sidste nordboer: Mens mændene
kæmpede med sørøverne, flygtede
eskimoerne med nordbokvinderne og
deres børn. Da de vendte tilbage, fandt
de husene brændt og mændene dræbt.
Eskimoerne bosatte sig derefter dybere
inde i fjordene sammen med de over-
levende nordbokvinder. — En sådan
afslutning på dramaet har en del for-
skere fundet overvejende sandsynlig,
mens andre mener, at nordboerne i
Østerbygd ligesom dem i Vesterbygd
er blevet udryddet under kampe med
eskimoerne — en opfattelse, de finder
støtte for i andre eskimoiske sagn. En
mere fantasiffuld teori går ud på, at
nordboerne opgav at holde stand imod
eskimoerne og udvandrede til Ame-
rika eller drog tilbage til Island. Hvil-
ket af forslagene man skal foretrække
er ikke så ligetil at afgøre. Spørgsmå-
let om nordboernes skæbne står stadig
åbent. Vi vil prøve at angribe det fra
en helt anden kant.
Det er velkendt, at befolkningsgrup-
per, udvandrede til fjerne egne, år-
hundreder igennem bevarer samme
fordeling af blodtyper som hos det
folk, de oprindelig tilhørte, og man har
altså en mulighed for ad denne vej at
efterspore en befolknings oprindelse.
Om grønlændernes afstamning ved vi
allerede gennem historiske kilder tem-
melig god besked. Den oprindelige es-
kimoiske befolkning har, takket være
århundreders dansk kolonisation, fået
et skandinavisk islæt, som er kraf-
tigst på vestkysten; på østkysten, hvor
besejlingsforholdene er vanskelige, er
opblandingen først begyndt efter 2.
verdenskrig, og her kan man endnu
møde renblodede eskimoer, direkte
efterkommere af dem, som nordboerne
gjorde bekendtskab med.
KRISWILL
GOLDEN CUPPER nr. 1858
Vi sender gerne brochuremateriale
brochurinik påsissutigssanik nagsitdiuarsinauvavtigit
8.MUNCKA/S • JERNtSTÅL
Vestergade 16
1003 København K
Telefon (01)15 05 25
Sverigesgade
8100 Aarhus C
Telefon (06)13 33 22
Rantzausminde
Bådebyggeri
og Årefabrik
Telegramadr. .Strong* SVENDBORG
Stangjern
Faconjern
Båndjern
Blod, der har været udsat for læn-
gere tids transport, kan kun i begræn-
set omfang anvendes til blodtypebe-
stemmelse, fordi visse blodtyper øde-
lægges. I det store og uvejsomme
Grønland er dette selvsagt en vanske-
lighed, men undersøgelser, som er fo-
retaget på vestkysten, har ikke desto
mindre kunne vise, at der netop i
Julianehåb-distriktet, hvor de sidste
nordboer levede, råder specielle for-
hold. Afvigelsen ligger i fordelingen
mellem bodtyperne A og O; den svarer
ikke — som andetsteds — til den man
finder hos danskere og nordmænd,
men mere til islændingenes, som har
færre A, flere O.
At der ikke siden middelalderen har
været nogen større samlet indvan-
dring af islændinge til Julianehåb
distriktet, vides med sikkerhed.
Spørgsmålet er så, om andre folke-
grupper kan komme på tale. Nørlunds
undersøgelser synes at vise, at nord-
boerne har haft sen kontakt med folk
fra Sydeuropa, og det er nærliggende
i den forbindelse at tænke på baskiske
hvalfangere; men hos baskerne fin-
des en meget stor hyppighed af rhesus-
negative, og en sådan har ikke kun-
net påvises i Julianehåb-distriktet. Det
kunne således se ud til, at det virkelig
er efterkommere af de gamle nord-
boer, som går rundt lyslevende iblandt
os.
Julianehåb-distriktet er en relativt
utilgængelig del af Sydvestgrønland,
og en vis afsondrethed må også være
betingelsen for, at nordboelementet
har kunnet leve i befolkningen uden at
fortyndes til ukendelighed. Nogen ab-
solut sikkerhed for, at det findes har vi
endnu ikke; det ville være forkert at
drage så vidtgående slutninger alene
ud fra undersøgelsen af nogle få blod-
typesystemer. For femten år siden har
man imidlertid kunnet påvise, at der
også findes arvelige typer af ægge-
hvidestoffer i serum, og i de senere år
er stadig flere af disse nye systemer
blevet erkendt. Herved åbner der sig
nye veje, ad hvilke vi måske kan
trænge tilbunds i denne spegede hi-
storiske sag.
Skal egnsudvikling sloven
også gælde for Grønland?
Flere landsrådsmedlemmer mener, at loven kan komme til at gavne de
private foretagender.
— Hvis den danske egnsudviklings-
lov kunne gøres gældende også for
Grønland, kunne den udnyttes på
mange måder. Jeg kan som eksempel
nævne følgende anvendelsesområder:
I Holsteinsborg har man i sidste år
ansøgt om kassekredit på 35.000 kr. til
opkøb af rensdyrkød, men blev afslået.
Man har ønsket at overtage en privat
fabrik for at kunne drive den i fæl-
lesskab, men da man ikke kunne
skaffe de nødvendige penge, købte
Nordafar fabrikken. Hvorfor kan sta-
ten ikke give garanti i den slags til-
fælde, sådan som den gør f. eks for
Hjørrings vedkommende? Fiskerne i
Holsteinsborg har haft planer om at
købe et fabriksskib til frysning af re-
jer, men måtte opgive planerne, da de
fik at vide, at anskaffelse af et så-
dant skib ikke kunne betale sig. Det
kunne måske være anderledes, hvis vi
har en egnsudviklingslov gældende for
Grønland, hedder det bl. a. i Jørgen
Olsens forslag til drøftelse af egns-
udviklingsloven.
— Vi har kun bolig- og erhvervs-
støtte — foruden to private pengein-
stitutioner i Godthåb — at støtte os
til. De private vægrer sig ved at
låne startkapital fra de private penge-
institutioner, fordi renten er høj. V.
kan ikke undvære den halve milliard
kr., der kommer til Grønland hvert
år fra Danmark, men alle pengene er
reserveret på forhånd. Det er ikke
mærkeligt, at Danmark ofrer så mange
penge på Grønland i disse år, hvis
man skal prøve på at indhente det for-
sømte fra kolonitiden, sagde Jørgen
Olsen bl. a. under sin forelæggelses-
tale, og bad om at få undersøgt, om lo-
ven ikke kan komme til at gælde også
for Grønland, hvis den kan gøre gavn
under bestræbelserne for at etablere
flere og større virksomheder.
Formanden sagde bl. a., at de afsnit
i den danske egnsudviklingslov, der
med størst fordel for Grønland kunne
overføres, allerede findes i den grøn-
landske erhvervsstøttelov. Derfor sy-
nes han, at det er tvivlsomt, om man
vinder noget ved at få den danske lov
af 1967 sat i kraft for Grønland.
Formanden pegede på de mange
penge, der anvendes i disse år for at
bringe den tilbagestående landsdel
frem. I virkeligheden er det et stor-
stilet udviklingsarbejde, der er i gang
heroppe, og selv om situationer; er
dyster og mørk i disse år, mente for-
manden ikke, at den omtalte lov kan
betyde en forbedring af forholdene.
Edvard Reimer støttede forslaget, og
Peter Nielsen mente, at landsrådet bør
fremkomme med en udtalelse for at få
den omtalte lov til også at gælde for
Grønland, fordi den kan komme til at
betyde hjælp til selvhjælp.
Marius Abeisen mente, at Jørgen Ol-
sens forslag har en berettigelse i vore
dages Grønland. Statens anlæg kører
fortsat, uanset om de har underskud,
og nogle af de private foretagender
f. eks. Godthåb Fiskeindustri kører
meget anstrengt.
Alibak Josefsen mente, at de private
foretagender ville have startcnance
hvis staten kunne give garanti. I dag
har vi så at sige kun fiskeri i Midt-
grønland, drevet af staten, at støtte
os til. Jeg synes, at dem omtalte lov
bør indføres, hvis følgen kan blive, at
staten kommer til at dække eventuelle
underskud, sagde han.
Formanden mindede om, at der ikke
findes muligheder for tilskud til virk-
somheder på land undtagen for „land-
brug", men renten er meget lav for
øvrige investeringer.
Til slut vedtog landsrådet at tage
spørgsmålet op igen under debatten
om erhvervsforholdene.
Erstatningssagen til fangerne ved Thule
K’issunguaK Kristiansen har i lands-
rådet spurgt om, hvor langt man er
kommet med hensyn til en erstatning
på 50.000 kr. til Thuleboerne for tab af
en del af fangstfortjenesten på grund
af nedstyrtning af B-52-maskinen sid-
ste år.
Formanden oplyste, at kommunal-
bestyrelsens brev — angående sagen —
til landshøvdingembedet var bortkom-
met, men kopien af brevet er videre-
sendt til Ministeriet for Grønland, der
har indstillet til finansudvalget, at
beløbet blev bevilget. Kommunalbe-
styrelsen i Thule er blevet spurgt om,
hvordan man kan tænke sig at fordele
pengene, men der er ikke modtaget
svar. Da man har hørt, at der er pla-
ner om at overføre nogle moskus-
okser til Thule-distriktet, har man
forelagt planen til dr. phil. Chr. Vibe
til udtalelse, og hvis kommunalbesty-
relsen ønsker det, vil en del af pen-
gene blive benyttet til formålet.
K’issunguaK Kristiansen oplyste, at
kommunalbestyrelsen i Thule ønsker
at fordele pengene til fangerne i for-
hold til deres indhandling, og at „øn-
sket" om at bruge en del af pengene
til overførsel af moskusokser, der var
blevet fremsat af kommunalbestyrel-
sens daværende formand ved et fore-
drag i Danmark, ikke er kommunal-
bestyrelsens.
Landsrådsmedlemmerne var enige
om, at K’issunguaK Kristiansen skulle
spørge kommunalbestyrelsen i Thule
telegrafisk og svaret videresendes til
Ministeriet for Grønland via landshøv-
dingembedet.
~ også til hverdag G0MALI Kaffe kavfit pitsagssuit.
€$omali G0MALI Kaffe sikrer Dem højeste kvalitet.
KAFFE DANSK-HOLLANDSK KAFFE-CO. A/S Grundlagt 1883 ,
20