Atuagagdliutit - 21.05.1969, Blaðsíða 14

Ministeriet og KGH foreslår
oprettelse af brugsforening
— efter at være blevet opfordret til at ophøje MoriussaK til bygd og på-
tage sig forsyningspligten.
Spørgsmålet, om fangstpladsen Mo-
riussaK i Thule distrikt, kunne op-
højes til bygd, afsluttedes i landsrå-
det med en diskussion om, hvorvidt
det kunne lade sig gøre at etablere
en brugsforening på stedet. Stedet er
en fangstplads, hvor fangere fra he-
le distriktet samles til jagt i forårs-
månederne. Det er almindeligt ønsket,
at få KGH til at forsyne depoet i Mo-
riussaK med et større udvalg af va-
rer.
Landshøvding N. O. Christensen
meddelte i forbindelse med spørgs-
målet, at han netop havde modtaget
et telegram fra Ministeriet for Grøn-
land. Telegrammet havde et ret over-
raskende indhold:
„Sagen er fortsat under overvejelse,
idet KGH næppe har bedre mulighe-
der end kommunalbestyrelsen for at
løse det personelle problem i Moriu-
ssaK. Besvarelsen beror på, om det
skønnes muligt, at der til varetagel-
sen af depotet kan dannes en brugs-
forening i MoriussaK, således at der
fortsat sker fragtfri levering til ste-
det i besejlingssæsonen. Ministeriet
udbeder sig gerne landsrådets og
landshøvdingens udtalelse herom".
Landsrådsformand Erling Høegh
udtrykte sin forundring over tele-
grammets indhold. Formanden syntes,
det var noget forvirrende, idet det jo
ikke ligefrem havde været indtrykket,
at ministeriet og KGH ville opfordre
til oprettelse af brugsforeninger i
Grønland. Endvidere mente Erling
Høegh, at det er ligeså vanskeligt for
landsrådet som for ministeriet og
KGH at træffe beslutning i sagen, og
han opfordrede spørgsmålsstilleren
K’issunguaic Kristiansen at forhøre
sig i området om indstillingen til sa-
gens nye perspektiver.
K’issunguaK Kristiansen var enig
med formanden, idet han mente, det
ville være forkert af ham alene at
træffe afgørelse i spørgsmålet.
Da sagen imidlertid haster for fan-
gerne i Thule distrikt, enedes lands-
rådet om at rette henvendelse til mi-
nisteriet endnu en gang og anbefale,
at MoriussaK ophøjes til bygd, og at
KGH får forsyningspligt.
Hvis befolkningen senere mener at
kunne gå ind for brugsforeningstan-
ken, kan sagen tages op.
TUBORG SQUASH
............
/TUBORG SQUASH*
igssamut
\ aJmerinafcarptmgat

ANTHON BERG
LEVERANDØR TIL DET
I Anthon Berg's fornemme gaveæsker er hvert
enkelt stykke chokolade en udsøgt nydelse -
en kompliment til modtagerens gode smag...
Anthon Bergip
tunissutigssatut
sukulåtillalne
pårtanitut
sukulåtit
lamdkivigdlutik
mamar-
dluinartuput
Er det tilfældet
Grønlandsposten nr. 9 beskæftiger
sig meget indgående med Narups ud-
træden af landsrådet. Det er måske
ikke så mærkeligt. Det drejede sig
jo om en sjælden begivenhed. Narup
trådte frivilligt ud, og det har det
ærede landsråd accepteret af gode
grunde. Var det ikke tilfældet, var
Narup blevet siddende i landsrådet.
Det var jo landsrådets flertal, der traf
afgørelsen.
Som man sikkert husker, har „Inuit-
partiet“s hovedbestyrelse anmodet
Narup om at træde ud. Narup kom
ind i landsrådet på partiets stemmer,
og hovedbestyrelsen fandt det ikke
rimeligt, at sagen om Narup skulle
give anledning til mistænkeliggørelse
af partiet. Men partiets opfordring til
Narup om at træde ud er blevet mis-
forstået både i Grønlandsposten og
lokalblade. Det var på grund af en
kasse øl, skrev man. Partiet havde
ikke været rigtig klog, hvis det havde
opfordret Narup om at træde ud ude-
lukkende på grund af en kasse øl.
Men nu har landsrådet accepteret
Narups anmodning om at træde ud,
og det er et bevis på, at vi i partiets
hovedbestyrelse har haft mere væg-
tige bevæggrunde end den omtalte
kasse øl. Derfor må man sige, at
landsrådets afgørelse er rigtig. Men
desværre er Narups udtræden blevet
besmykket mere end rimeligt. Mange
vælgere har jo ikke opfattet det på
den måde.
Der er ikke noget mærkeligt i, at
Narup forsvarede sig i Grønlandspo-
sten, men hans udtalelser lyder ikke
helt pænt. — „Vi har både mordere,
voldtægtsforbrydere og kassebedrøve-
re siddende i indflydelsesrige tillids-
hverv i Grønland", siger han. Men vi
er efterhånden vandt til Narups måde
at sige tingene på. Det rører os ikke
meget. Men man kan ikke lade være
med at påpege, at lederen i Grøn-
landsposten har anvendt netop disse
ord uden citationstegn. Det kan kun
opfattes således, at Grønlandsposten
deler Narups mening fuldt ud. Hvad
vil bladets mange læsere både i Grøn-
land og uden for Grønland ikke tæn-
ke? Er det virkelig tilfældet? Er for-
holdene sådan i Grønland, der er en
del af Danmark?
Med en sådan udtalelse har lede-
ren i Grønlandsposten nok ikke ment
de personer, der har udstået deres
straf og som har generhvervet deres
rettigheder. Men hvis der — som på-
stået — findes personer, som endnu
ikke har udstået deres straf, men som
alligevel sidder i betydningsfulde
offentlige hverv, så må man opfordre
dem om at følge Narups eksempel.
Så bliver de også mandfolk, ligesom
Narup.
Tuma,
Fiskerby I,
Godthåb.
Bygder kontra byer
Grønlandsposten nr. 8 bragte et læ-
serindlæg med overskriften: „Er plan-
læggerne ikke ved at begå en fejl?"
Jeg føler mig foranlediget til at skri-
ve et par ord til støtte for indsende-
rens synspunkter. Det er jo sådan,
at folk skriver, når de ikke er enig
med en indsenders meninger. Men det
skulle også være sådan, at vi gennem
Grønlandsposten skal prøve på at
skabe et samarbejde for at løse de
forskellige problemer.
Jeg kan ikke andet end at rose ind-
senderen af det omtalte indlæg. Han
Import: Tage Schjøtt, NarssaK
Telegramadr.: Schjøtt, NarssaK
Stort lager i NarssaK af forskellige
With modeller, — joller såvel som
speedbåde. Bemærk: fri levering
Grønlands vestkyst. Stort lager i
Penta og Johnson påhængsmotorer.
Skriv efter specialbrochure og pris-
tilbud.
har mod til at sige sin mening uden
omsvøb.
Han har ret, når han skriver, at vi,
der bor i bygderne efterhånden er
ked af, at vi får mindre for vore fisk
end byboerne. Vi har jo de samme
forpligtelser. Det er rigtigt, når han
skriver, at man kræver mere af os,
der bor i bygderne.
Skal det forstås på den måde, at
folk i bygderne allerede er beskattet?
Eller er tanken om befolkningskon-
centrationen den direkte årsag til, at
kravene til bygdefolk er større end til
byboere?
Jeg tror ikke, at folk i Fiskenæsset
er interesseret i at flytte. Det gælder
ikke mindst fiskerne. Fiskenæsset er
et godt sted for fiskere, hvis der ikke
var for prisforskel. Der er jo masser
af skællaks og andre fiskearter.
Jeg synes, at man først må prøve
på at hjælpe beboere i bygderne, før
man tyr til den sidste udvej: tilflyt-
ning.
Vi i bygderne føler os svigtet af
vore politiske repræsentanter. Jeg vil
opfordre vore repræsentanter til at
komme til os lidt oftere. Det er ikke
nok, at vore repræsentanter kun be-
søger os én gang om året. De må kom-
me lidt oftere, tale med os eller skri-
ve i bladene om vore problemer.
Steffen Noahsen,
Fiskenæsset.
såkutut atissait
kav9Jat naltsut lsslgtorsiutlt ny-
lonlt nutat, iluleKUtlgdllt, plt-
savigssuit nasartagdlit ......... 249,—
tingmlssartortartut jåké nylonlt
nutåt IluleKUtlgdllt ............ 12S,—
— tåuko åsslnge Kajangnaltsoru-
Jugssult savårKanlk iluleKUtlg-
dllt ............................ 159,—
Alaska Jåklt IluleKUtlgdllt nutat
amertalingnlk nasartagdlit .... 148,—
Tornado-jåkit IluleKUtlgdllt .... 145,—
issislutit nutat IluleKUtlgdllt .... 109,—
kavajat pacat nutat iluleKUtlgdllt
nasartagdlitdlo, UuleKutait ka-
pokit pértagkat ................. 189,—
tåuko åssinge atavigsumik tlule-
Kutigdlit amertallngnigdlo na-
sartagdlit ...................... 165,—
tuluit Kardligpåve IluleKUtlgdllt
nutat ............................. 36,—
tuluit atagdlåve tamåklvlgdluglt
lluleKUtsigkat, ningusdt atornl-
kut, atassulnarnlk sigtartugdllt 81,—
tåuko åsslnge nutat ............... 159,—
tingmlssartortartut altsue nylonlt
iluleKUtlgdllt atomikut .......... 38,—
malugalugo: atissanlk pltsåungltsunlk
pisissarnak, klsiåne KU I arnav ér Kusine r-
put ernalmajuk: plslatlt namaglnardlul-
nartQsåput imalunit nåmaglnartingi-
kugkit aningaussat utertislnauvatlt.
ARMY VARER
Nye forede US nylon POLAR-
PJÆKKERTER pragtfuld kvali-
tet med hætte ......... 249,—
Nye forede US nylon PILOT-
JAKKER ................ 123,—
— ekstra kraftige med lamme-
foer ................... 159,—
Nye forede Alaska Jakker med
skindbesat hætte ....... 148,—
Forede Tornado jakker .. 145,—
Nye forede ARTIC-SÆT ... 109,—
Nye forede US PARCA-COATS
med hætte og aftageligt kapok-
foer .................. 189,—
Do. med fast foer og skindbesat
hætte ................. 165,—
Nye forede engelske OVER-
TRÆKSBUKSER ............ 36,—
Brugte, men meget kraftige gen-
nemforede engelske OVER-
TRÆKSDRAGTER med gen-
nemgående lynlåse ....... 81,—
Do. nye ................ 159,—
Brugte forede nylon PILOT-
VESTE .................... 38,—
BEMÆRK: Køb Ikke katten 1 sækken,
men HUSK VOR garanti: Fuld tilfreds-
hed eller PENGENE tilbage.
Slotsgade 2, Aalborg, tlf. 12 64 70
DANMARK
Sæsonfolk og piger
Sukkertoppen blad „Nipe“ skriver:
Der blev meddelt i en aftenudsen-
delse i radioen: Masser af børn født
uden for ægteskabet. Man redegjorde
for, hvor gamle disse var, og man
var endda så grundig, at man også
havde regnet ud, hvor stor en procent-
del, det drejede sig om. Det eneste,
man havde glemt at tage med, var
hvem fædrene var!
Hvorfor havde man ikke regnet ud,
hvor stor en procentdel de udsendtes,
eller rettere sagt, de sæsonprægede
arbejderes andel var. Vi ved jo, at
de uægteskabelige børns antal be-
gyndte at stige voldsomt, da man be-
gyndte at udsende så mange arbej-
dere.
Mange arbejdere opbygger vort
land. Måske kunne vi ikke klare os
uden deres hjælp, — de udvikler vort
land, og det er vi meget glade for —
men de ødelægger velopdragenheden
gennem deres hensynsløshed over for
unge piger, og gennem deres løgn-
agtighed, da de mange gange fortæl-
ler de unge, at de er ungkarle, til
trods for at deres koner venter dem
hjemme i Danmark.
De medskyldige er os forældre, for-
di vi ikke advarer vore halvvoksne
børn. Endelig kan vi give kommunal-
bestyrelsen en del af skylden, da den
er så bange for at sige noget, der kan
fornærme andre, eller har taget for
meget hensyn til DEMOKRATIET!
Narkotiske midler
En dag i 1964 gik jeg en tur gen-
nem Københavns gader. Jeg var alene
men blev tiltalt af en mig ukendt
dansk dame, der venligt spurgte mig,
om jeg havde lyst til en smøg hash.
Hun fortalte, at hun have noget hash
i sin lomme. Jeg svarede, at jeg ikke
havde kendskab til sådant noget, og
at jeg ikke havde ønske om at blive
påvirket hverken af spiritus eller
narkotika. Så gik damen, men jeg
lagde mærke til, at hun var skuffet
over min uimødekommenhed.
Nu er hash’en kommet til Grønland.
Efter hvad jeg har erfaret har unge
grønlændere adskillige gange fået
„stof" sendt fra kammerater i Dan-
mark. Men jeg vil advare mine unge
landsmænd. Omgang med „stof" er
ulovlig, og ødelæggende for dem, der
bruger det.
Mit indlæg skal ikke opfattes som
uvenlighed mod Danmark eller Grøn-
land, jeg vil blot advare mod, at ven-
skaber mellem danske og grønlændere
kan blive ødelagt på grund af narko-
tiske midler.
De unge har sikkert hørt om, at
omgang med „stof" er en alvorlig
affære. Tolderne er meget grundige,
når det gælder smugling af „stof".
Vi har jo hørt om folk, der bliver
kropsvisiteret også i ordets egentlige
betydning.
Jeg er hverken læge eller politi-
mand. Jeg vil blot advare mod, at det
gode forhold mellem Danmark og
Grønland bliver ødelagt på grund af
narkotika.
Kristian Semionsen,
Sletten, pr. Julianehåb.
Skat og de unge
Der er planer om at indføre direkte
skatter i Grønland. Skatter angår alle,
ikke mindst os unge. Derfor må vi
unge også deltage i diskussionen om
skatter. Det er meget godt og belæ-
rende at høre om de ældres syns-
punkter, men vi unge må være in-
teresseret i de forskellige samfunds-
anliggender og komme frem med vore
meninger.
Mit indlæg skal ikke opfattes som
forsøg på at negligere de ældre og
deres meninger. Men det er nu på
tide, at vi unge også kommer med,
når det gælder de forskellige proble-
mer. Samfundet kommer os allesam-
men ved, hvad enten vi er gamle eller
unge.
Vi unge må deltage i diskussionen
om Grønland. Vi må interessere os
mere for politik. Der er mange ting,
de unge kan tage stilling til. Hvad
mener de unge om spiritusmisbruget.
Hvad synes de unge om, at landsrå-
det har fået valgt formand? Hvad
er ungdommens indstilling med hen-
syn til det grønlandske sprogs frem-
tid? Der er mange flere emner, som
man kan diskutere.
Grønland er nu en del af Danmark,
og de nye tider kræver samarbejde
af os alle. Vi kan ikke fremme ud-
viklingen bare ved at se til. Vi skal
i ord og handling prøve på at føre
udviklingen frem og udbygge samar-
bejdet. Men samarbejdet må bygge
på forståelse af vanskeligheder. Når
vi først er i besiddelse af den, kan
vi meget nemmere løse problemerne.
Det er de unges pligt at være med
til at løse problemerne, og vi må hu-
ske ikke at forsømme denne vor pligt-
Hans Eliassen, Frederikshåb.
U