Atuagagdliutit - 21.05.1969, Blaðsíða 7

støtte, vi hidtil har fået fra dansker-
ne i form af kapital, teknik og viden.
Endvidere har vel de fleste grønlæn-
dere knyttet sådanne personlige rela-
tioner til danskere, at de ikke ønsker
at kappe disse forbindelser over. Vi
er ikke få grønlændere, der har det
sadan, at nogle af danskerne hører til
de mennesker, vi overhovedet sætter
mest pris på og respekterer mest. Vi
har i Grønland til stadighed brug for
inspiration fra danskernes side; men
enhver må efterhånden kunne forstå,
at man ved så ofte at kræve „danske
ordninger" lægger kimen til fremtidi-
ge konflikter, fordi man frustrerer
den grønlandske befolkning ved at
proklamere mål, der er så høje, at
kun få har udsigt til at nå dem.
I fremtiden må den danske indsats
i Grønland udformes således, at der
i højere grad bliver taget hensyn til
de grundliggende menneskelige fak-
torer, der bør indgå i al udvikling,
hvis den skal lykkes. Det er sådan
overalt i verden, at mennesker altid
behøver tid til at vænne sig til nye
omgivelser. Det er altid svært at æn-
dre på folks vaner, adfærdsnormer
°g indstilling til tingene. Grønlæn-
derne er vist ingen undtagelse fra
denne regel. Der er i hvert fald intet,
der tyder ipå, at vi er. Der har i de
allerseneste år været talt meget om,
at den grønlandske arbejder er en
ustabil arbejdskraft.
Er han? Og i bekræftende fald,
hvorfor da?
Svaret burde alle menneskekendere
kunne forstå, når de hører følgende:
Indtil for ganske nylig så vi grøn-
lændere op til vore landsmænd, der
var uafhængige af uret, klokken. Vi
sa op til frie erhververe, der stod op
for at tage ,på fangst, når det var ved
at blive lyst. Når de så havde fået
dagens fangst, roede de hjem. Vi så
ned på folk, der som mere eller min-
dre løs arbejdskraft ved handelen —
kivfalukat — var afhængige af klok-
ken. — nu stiller industrisamfundet
en helt modsat norm, nemlig afhæn-
gighed af uret.
Vi må erkende og arbejde ud fra,
at det danske rige består af tre na-
tionaliteter. Selv en ubevidst mang-
lende hensyntagen til de tre nationa-
liteters eksistens kan gøre megen ska-
de. Det vil være en virkelig rigdom
for det dansk-færøsk-grønlandske
samfund, hvis vi kan nå så vidt, at
vi begynder at acceptere, at hver af
°s har lov til at have sine „særheder".
☆
Alt det forudgående forudsætter, at
vi holder op med alene at tage hen-
syn til tekniske og økonomiske effek-
tivitets- og hensigtsmæssighedshen-
syn. Vi må lære at tænke mere hu-
manistisk, end vi hidtil har gjort. Det
er i længden alt for dyrt og for øde-
læggende at ignorere almenmenne-
skelige, psykologiske faktorer.
Humanister, som har vovet at tage
del i den grønlandske, offentlige di-
skussion, har fået etiketten „roman-
tiske teoretikere" påhæftet. Under-
tegnede har ingen illusioner om, at
den nuværende politiske kurs bliver
ændret med det første. Netoip derfor
er der al mulig grund til at starte en
virkelig debat om hele grønlandspo-
htikken. Det kan nu engang imellem
være meget, meget sundt at prøve at
anskue grønlandsspørgsmålet ud fra
en helhedsbetragtning. Folketinget må
efterhånden alvorligt overveje at tage
en generel drøftelse af Grønlands ud-
vikling. Landsrådsformandens mod-
stand imod en sådan debat er for
svagt funderet til at hindre det be-
“°v, der vitterligt eksisterer for at
høre grønlandsspørgsmålet blive kom-
menteret fra tingets talerstol.
Det kommende partis hovedformål
er at skabe grundlaget for, at flest
mulige borgere i Grønland kan kom-
me til at være tilfredse borgere i et
velfærdssamfund. Velfærdssamfund,
tordi et nogenlunde acceptabelt leve-
niveau i et land som Grønland for-
udsætter en meget udpræget fælles-
mdsats. Hovedformålet søges opnået
ol. a. ved erkendelse af eget værd
som grønlænder og som medborger i
det danske rige. Vi tror ikke, at der
tindes en genvej til integration med
Danmark. Tværtimod er vi overbevist
°m, at en for vidtgående ligestillings-
Politik snarere tilslører end afklarer
de vigtige problemer, der eksisterer,
°8 at altfor ambitiøse politiske mål
°g foranstaltninger, der opstilles og
gennemføres i ligestillingens og inte-
grationens hellige navn, skaber kimen
■tt senere alvorlige spændinger, fordi
de er ude af takt med de faktiske,
barske forhold i Grønland.
Drønlænderne har en tradition for
at have en holdning til livet. Det er
ofte ligefrem forbavsende at høre æl-
dre grønlændere, hvor dybt de har
ænkt over livet, hvad de har villet
med deres liv. — Ligeledes lå der
ybtgående overvejelser bag foræl-
drenes opdragelsesmetoder over for
deres børn. — Alt det skulle ikke så
gerne gå i glemselen. Det er en af
et kommende partis helligste plig-
er> at det ikke sker.
nunap ilainik sujuarsainermik
inatsit ama måne atorneKasava?
landsrådimut ilaussortat ardlagdlit isumaicartut inatsit nang-
minerssordlutik ingerdlatsissut iluaKutigisinaugåt
Stærke, sikre både — egnet
til de grønlandske farvande
— nunap ilaisa kinguarsimaneru-
ssut sujuarsarneKarnigssånik danskit
inatsisåt Kalåtdlit-nunavtinutaoK a-
tortineKaleraluarpat åssigingitsutigut
ardlaligtigut ilua.KutigineKarsinauga-
luarpoK. atorneKarfigisinaussai måko
åssersutitut taisinauvåka: sujorna Si-
simiune tugtut neicåinik pisiortornig-
ssame atugagssanik 35.000 kr-nik
taorsigagssarsiniartOKaraluarpoK, någ-
gårneKarputdle. sulivfik nangminer-
ssortumit pigineKartoK atautsimorut-
dlugo ingerdlåssagssatut tiguniarne-
Karaluarpc«, aningaussatdle pissaria-
Kartitat pigssarsiarineK ajornarmata
sulivfik Nordafarimit pisiarineKarpoK.
suna pissutigalugo taimåitune nåla-
gauvfik Kulamavér.KusineK saperpa
— sordlume Hjørringime taimailior-
tartoK? Sisimiune aulisartut umiar-
ssuarmik rejenik Kerititsivigssamik
pisigssamåraluarput, pilerssårutitigdle
taimaitinartariaKarpait tusaramiko u-
miarssuarmik taimåitumik pigssarsi-
nigssaK ingminut akilersinaunaviå-
ngitsoK. pissutsit imma avdlåusaga-
luarput nunap ilaisa kinguarsimane-
russut sujuarsarneKarnigssånik inatsit
Kalåtdlit-nunavtinisaoK atortugaluar-
pat, inatsisip erKartorneKartup OKat-
dlisigineKarnigssånik Jørgen Olsenip
sujunersutåne agdlagsimassut ilaxar-
put.
— igdluliornerme inutigssarsiutitår-
niarnermilo ikiutaussartut — ani-
ngaussauteKarfit nangminerssortunit
ingerdlåneKartut Nungmitut mardluk
saniatigut — kisisa isumavdlutigssa-
råvut. nangminerssortut autdlartini-
arnermingne aningaussauteKarfingnit
nangminerssortunit ingerdlåneKartu-
nit autdlarniutigssamingnik taorsi-
gagssarsiniarnigssartik nangåssutigi-
ssarpåt erniaritineKartut angnertujå-
Kingmata. aningaussat milliardit ag-
faisa migssinge ukiut tamaisa Dan-
markimit aningaussalissutigineKartar-
tut pingitsorsinåungilavut, tåukule
aulajangersimassunut atugaussarput.
ukiune måkunane Danmarkip nunav-
tinut aningaussarpagssuarnik pigdliu-
teKartarnera tupingnångilax nunasia-
Karnerup nalåne suliarineKångitsorsi-
massut anguniarneKåsagpata, Jørgen
Olsen sarKuminermine ilåtigut OKar-
poK Kinutigalugulo inatsisip nunavti-
nisaoK atomeKalernigsså misigssorne-
KarsinåunginersoK inutigssarsiutinik
amerdlanerussunik agdlileriniarner-
me iluaKutausinåusagune.
sujuligtaissoK ilåtigut OKarpoK nu-
nap ilaisa kinguarsimanerussut suju-
arsarneKarnigssånik danskit inatsiså-
ne ingmikortut ilait Kalåtdlit-nunav-
tinut iluaKutaunerpauvdlutik nungne-
Karsinaussut inutigssarsiutinut ikior-
sissamerme nunavtinut atortumérér-
sut. taimaingmat isumaKarpoK danskit
inatsisåta 1967-imérsup Kalåtdlit-nu-
navtinut atulersmeKarnermigut ilua-
Kutaunigsså KularnauteKartoK.
nunap ingmikortortåta kinguarsi-
massup sujuarsarniarneKarnerane a-
ningaussaliuneKartartorpagssuit suju-
ligtaissup taivai, OKardlune nunavtine
angnertorujugssuarmik ineriartortit-
sinertut taissariaKartut, naugdlo pi-
ssutsit ukiune måkunane isumavdlu-
arnartOKångikaluartut sujuligtaissup
Kularå inatsisip erKartorneKartup a-
tulersineKarneragut pissutsit pitså-
ngoriarnigssåt.
sujunersut Edvard Reimerimit ila-
lerneKarpoK, Peter Nielsen ilo isuma-
KarpoK landsråde OKauseKauteKarta-
riaKartoK inatsisip erKartorneKartup
nunavtinisaoK atortineKarnigsså piv-
dlugo, inatsit ingminut ikiornigssame
ikiutausinaungmat.
Marius Abeisen isumaKarpoK Jør-
gen Olsenip sujunersutå nalivtine Ka-
låtdlit-nunavtine atorfigssaKartine-
KartoK. nålagauvfiup sulivfiutai a-
migartoruteKartaraluardlutik inger-
dlåneKåinartarput, nangminerssortut-
dle ingerdlataisa ilait sordlo Nungme
sulivfigssuaK ingerdlanerdliortorujug-
SSUVOK.
Alibak Josefsen isumaKarpoK nang-
minerssortut ingerdlatagssamingnik
autdlarniniartarnerat ajornångineru-
lisagaluartoK nålagauvfik Kularna-
vérKusissaleraluarpat. — måna auli-
sarneiK kisingajåt nunavta KerKane
nålagauvfingmit ingerdlåneKartoK i-
sumavdlutigårput. isumaKarpunga i-
natsit erKartorneKartoK atulersitaria-
KartOK, amigartorutinik nålagauvfiup
matussissarnera tamatuma kinguneri-
sagpago, OKarpoK.
sujuligtaissup erKaisitsissutigå nu-
name ingerdlatanit „nunauteKameK"
kisime tapivfigineKarsinaussoK, av-
dlanutdle aningaussalissutaussut er-
niakitsuararssussarput.
inutigssarsiornermut tungåssuteKar-
tut OKatdlisigineKarneråne ernartug-
kap nangineKarnigsså ilaussortat isu-
maKatigissutigåt.
årdlugtanut akiliutit
agdlineKartugssangortut
årdluit, imap Kåsugtuisa angnerit
ilait, ukiune måkunane amerdlerujug-
ssuarsimåput piniartutut inuniarner-
mut agsut akornutaulerdlutik. tamåna
pissutigalugo David Brobergip lands-
rådime sujunersutigå årdluit nungu-
sarneKarneråne nunavtine piniartut
tamarmik peKataunigssåt, årdlung-
mutdlo pissarineKartumut atautsimut
akiliut 200 kr-nit 1000 kr-nut agdline-
KåsassoK kisalo piniartut patroninik
atugkamingnik taorsivigineKartalisa-
ssut.
akiliutip 1000 kr-nut agdlineKarnig-
ssånik Brobergip sujunersutå Alibak
Josefsenimit ilalerneKarpoK.
sujuligtaissoK isumaKarpoK år-
dlungmut pissarineKartumut atautsi-
mut akiliut 350 kr-nut agdlineKarsi-
naussoK, sujunersutålo OKatdlisigissap
forretningsudvalgime erKartorneKar-
Kåratdlarnigsså akuerssissutigineKar-
poK.
Det Grønlandske vejrer...
GA-JOL VEJR
- det er derfor, De mere end nogensinde har brug for
en pakke Ga-Jol. Kalåtdlit-nunåta silå tåssauvoK
GA-JOL-ip silå taimåitumik sule sujornatigornit
GA-JOL-it portugårKat atorfigssakartineruvatit.
umiatsiait Kajangnaitsut nmgusut —
Kalåtdlit-nunåta imartånut nalerKutut
GLASFIBERJOLLER
Sikre, synkefri — og intet besvær med
vedligeholdelsen! Se det store Alicraft-
program, hvor De selv med en lille mo-
tor kan få jollen op at plane — eller kig
nærmere på de stabile NORDAN-joller.
umiatsiårKat glasfiberit
isumangnaitsut, kivislnåungitsut — aser-
fatdlagtailioruminartutdlo! Alicraft-pro-
gram angisoK misigssoruk, tåukume mi-
kissumigdlunit motoreKaraluardlutik Ka-
Kissarput — imalOnlt NORDAN-jollit
orrajaitsut misigssukit.
10 fods Alicraft jolle ...... kr. 1350,—
11 fods Alicraft jolle ...... kr. 1750,—
13 fods Alicraft jolle ...... kr. 2650,—
13 fods Alicraft jolle ...... kr. 2850.—
14 fods Alicraft jolle ...... kr. 3000,—
15 fods Alicraft jolle ...... kr. 3750,—
12 fods Nor-Dan pramjolle kr. 1085,—
15 fods Nor-Dan fiskerjolle kr. 2885,—
SPEEDBÅDE
Ideelle, sikre, hurtige både med ele-
gant, sporty finish — absolut komfor-
table . . . også som familiebåde!
sukasuliat
umiatsiat naligssaKångitsut, isumang-
naitsut sukasutdlo kussanartumik spor-
terpalårtumigdlo ilusigdlit — agsut inO-
terpalårtumigdlo ilusigdlit — agsut inQv-
dluatårnartut — erKardleringnutaoK
angatdlatitut atorneKarnermingne!
12 fods Elto speedbåd .... kr. 3.555,—
14 fods Alicraft speedbåd kr. 6.800,—
15 fods Alicraft speedbåd kr. 7.900,—
13 fods Marina GT speedb. kr. 4.500,—
15 fods Marina GT speedb. kr. 7.400,—
DEPLACEMENTSBÅD
Ypperlig turbåd for hele familien — der
er god plads til at røre sig på og sove-
pladser til fire. Smukke, harmoniske
linier og smagfuldt interiør.
20 fods Saga Tour snekke — med 10
HK Albin .................. kr. 35.800,—
erKardlerlt tamarmiuvdlutik autdlaorsi-
måssufigssåt — inigssaKardluartoK tå-
tunarane sisamanigdlo sinigfilik. ku-
ssanartumik ilusilik ilualo alianaitdluar-
tOK.
20 fods Saga Tour snekke — 10 HK-
lingmik Albinilik ......... kr. 35.800,—
FORHANDLERE - niorxutigdlit:
Brøns-Arsuk:
Christianshåb:
Egedesminde:
Frederikshåb:
Godhavn:
Godthåb:
Holsteinsborg:
Magasin Arsuk
K. G. Lauridsen
Burnæs Radio &. Foto
J. Gadegård, Tele
Hans Møller, Handels-
aktieselskab
Ane Holms Butik
Polarmagasinet,
v/ Kaj B. Larsen
DRACO
daycruiser og kabinebåd
Den smukke skrogkonstruktion har dyb V-bund,
„aqua-lift“ og klinkprofil, der gør båden virke-
lig stabil i søen. Hardtoppen, der let tages af
og på, forvandler lynhyrtigt daycruiseren fra en
åben vandskibåd til en vindtæt kabinebåd med
masser af plads. Det store motorrum er lyd- og
varmeisoleret, og der er flere muligheder for
motorinstallation til benzen eller diesel. 150 li-
ter brændstoftank er indbygget i kølen. Pantryet
er forsynet med PVC vask, vand og kogeappa-
rat. Interiøret er meget smukt udført i teak,
syrefast stål og med forkromede messingbeslag.
timitå kussanartumik ilusilerdlugo sanåK V-tut
ilusilingmik itsine^tOjuvoK, „aqua-lift“-eKardlu-
ne (KaKissauteKardlune) klinkimigdlo (iperltar-
tunik) sagdliligaKardlune, taimåitumigdlo imar-
siutdlarKigsQvdlune. Kulissautå péruminardlunilo
IkukuminartOvoK, tåussumalo tåssOgulnaK ang-
massumit initallngortltarpå uvsigsutut inigssaKar-
dluartututdlo. motoreKarfia nipinut pitaruminait-
suliauvoK klssamutdlo uvsigsagauvdlune, åssigT-
ngitsunigdlo benzinatortunik dieselinigdumt mo-
torilerneKarsfnauvoK. narKane kujåvanut sanagu-
ssamik tankeKarpoK 150 Itterinik imartåssusiling-
mik. igavfia erruivfeKarpoK PVC-mik, imtsiveKar-
dlune OtsiveKardlunilo, ilua kussanartorujugssuaK
teak sisagdlo syrinit sunerneKarsInåungitsoK a-
tortoralugit sanåjuvoK kångusangnik forkromig-
kanik beslågiligtut.
DRACO 20’ Daycruiser ................. 36.000,—
DRACO 20’ Kabinebåd .................. 42.500,-
18 fods ALICRAFT
DAYCRUISFR
— den elegante familiebåd — virkeligt komfor-
tabelt indrettet med god plads til alle. Stilren
— gennemtænkt — en virkelig glæde for en ægte
søsportsmand at eje.
18 fods Alicraft Daycruiser ............. 16.500,—
extra for kaleche ........................ 1.000,—
— erKardlerit angatdlatåt kussanardluartoK — ag-
sut ilorrisimanartoK årKigssugardlo tamanut i-
nigssaKardluartutut. iluserigsoK — erKarsautigiv-
dluagaK - sportertartumut pigisavdlugo nuånå-
rutigssauvdluartoK.
18 fods Alicraft Daycruiser ............. 16.500,—
ingmfkut Kulissaut ....................... 1.000,—
Separat benzintank, gas i håndtag, lysudtag m.
m. Udbygget service- og reservedelsnet gennem
forhandlere overalt i landet.
ingmfkut benzinamut tankilik, agssangnik gåsimut
nalerKersautilik, Kutdl i lerf il ik il. il. iluarsaissar-
fit reservedelinigdlo pisivfigssat nuna tamåker-
dlugo.
Jakobshavn:
Julianehåb:
Nanortalik:
NarssaK:
Nip!sat-Godhavn:
K’utdligssat:
Sukkertoppen:
Sydprøven:
Birger Hansen
C. H. Schultz
Brugsen
Victors Magasin,
v/ Victor Petersen
Nipisat Brugsforening,
v/ Mogens Petersen
Trans-Artic Marine
Sukkertoppens Boligsmontering
Mina Magasin,
v/ Andreas Adolfsen.
GENERALAGENT:
MARINE AFD.
AARHUS MOTOR
COMPAGNI AfS
SØLYSTGAARDEN, EGAA
TELF. (06) 220833
7