Atuagagdliutit - 21.05.1969, Blaðsíða 28

Jordskælv kan i dag koste
milliontab i menneskeliv
De forenede Nationer støtter videnskabens kapløb med tiden for at kunne
begrænse virkningerne at kommende jordskælvskatastrofer
I en tid, hvor befolkningstallet verden over stiger og stiger, og hvor millioner
forlader landdistrikterne jor at indvandre til de i forvejen overbefolkede stor-
byer, forøges risikoen for, at et jordskælv kan medføre tab at menneskeliv
i et hidtil ukendt omfang. I virkeligheden må man se i øjnene, at et jordskælv,
der rammer en af verdens storbyer, for første gang i historien kan koste et
milliontab i menneskeliv.
Eksperter er enige om, at man her
er inde i et kapløb med tiden. Det dre-
jer sig om et kapløb for at erhverve
sig en tilstrækkelig viden om jord-
skælv, så seismologer bliver i stand
til at forudsige nøjagtigt, hvor og hvor-
når et jordskælv vil finde sted. Men
jordskælvsforskningen kan ikke be-
grænses hertil. Helt nye videnskabs-
grene må tages i brug, især med hen-
syn til konstruktion af bygninger, der
er modstandsdygtige over for jord-
skælv.
LANDENE I VERDENS FARLIGSTE
JORDSKÆLVS-ZONER
En ledende rolle i dette arbejde ud-
føres af FNs Udviklingsprogram,
UNDP, der støtter financieringen af
Det internationale Institut for Seis-
mologi og Jordskælvs-ingeniørviden-
skab i Tokyo.
Instituttet oprettedes i 1960 og be-
skæftiger sig først og fremmest med
at uddanne mænd og kvinder fra
mange af de udviklingslande, der lig-
ger i nogle af verdens farligste jord-
skælvszoner, som f. eks. Iran, Tyrkiet
og Philippinerne.
Indtil nu har instituttet uddannet
over 150 videnskabsmænd fra føi-
gende lande: Argentina, Bolivia, Bul-
garien, Costa Rica, Den forenede ara-
biske Republik, El Salvador, Ghana,
Indien, Indonesien, Iran .Israel, Jugo-
slavien, Kina, Korea, Nepal, Philip-
pinerne, Rumænien, Thailand, Trini-
dad og Tobago, Tyrkiet samt Repu-
blikken Vietnam.
RYSTELSER I JAPAN NÆSTEN
HVER DAG
Kurserne omfatter både seismologi
og speciel ingeniørvidenskab med sigte
pa jordskælv. Endvidere udvæigelsa
ai „siKre" nyggeomraaer, hvor laren
lor jorasKæiv er minimai, og informa-
uon om Byggemateriale og -KonstruK-
noner, der Kan moasia jorasKæiv. in-
stituttet loreiager også undersøgelser,
stiner teKnisKe eksperter tii raaignea
og yaer njæip mea at ansia SKaaer og
inea at give raa om den oeosie måde
at genopoygge på.
nesuitaterne ai instituttets arbejde
stnies tu radigned lor andre institut-
ter, og oer uuveKsies forskningsaoKU-
menter. instituttet uosenoer årlige
Dutietiner om sit amejae. uisse oune-
tmer indeholder også rapporter Ira en
ræKKe eKsperter, saieues at instituttet
også i en al sine lunKtioner vinter
som en uuveksnngscentrai lor mior-
mationer om jorciSKæi vs-lorsKmngen
i ane uens aspeKter.
Japan nar længe været et førende
lanu inden ior seismologisk lorsnning.
uet nar en direKte mieresse lien, torui
det ligger i en ai verdens mest iryg-
tene jordskæivs-zoner. ToKyo seiv øiev
således i lyza ramt al et joroskæiv,
der Kostene iij.uuu mennesKer livet,
næsten hver dag aret runut noteres
rystelser. Den japansKe regering nar
tu instituttets indeværende fireårs-
virkeperiode bevilget 805.000 dollars,
og UNDP har ydet 674.000 dollars.
UDRYKNINGSHOLD AF EKSPERTER
TIL KATASTROFEOMRADER
Efterhånden som antallet af seis-
mologer øges, er det blevet muligt at
sende hold af videnskabsmænd og in-
geniører med udstyr til områder, der
netop er blevet ramt af jordskælv.
FNs Organisation for Undervisning,
Videnskab og Kultur, UNESCO, sendte
et sådant hold af internationale ek-
sperter til Iran i august sidste år, da
15.000 mennesker var omkommet linder
jordskælvet i Khorassan. Tokyo-insti-
tuttet har nu lignende hold parat til
udsendelse til jordskælvsramte områ-
der efter anmodning fra det pågæl-
dende lands regering.
Der kan indsamles særdeles nyttigt
videnskabeligt materiale ved under-
søgelser på stedet umiddelbart etter
et jordskælv. Det er vigtigt at handle
hurtigt, fordi revner i jorden hurtigt
fyldes ved erosion, og fordi ramte byg-
ninger enten rives ned eller repareres.
BETONSTYKKER FRA HØJHUSE
VIL REGNE NED OVER FLYGTENDE
Til de modforanstaltninger, man kan
træffe for at imødegå virkningerne af
et jordskælv, hører anvendelse af nye
byggeformer. Det benytter man sig
bl. a. af i Afghanistan og Venezuela.
Det er vanskeligt at overvurdere be-
tydningen heraf, fordi det netop er
befolkningerne i de mest jordskælvs-
udsatte områder i verden, der hurtigst
vokser i indbyggertal. Som et argu-
ment for, hvor stor en rolle byggema-
terialer spiller i forsøgene på på for-
hånd at afbøde virkninger af et jord-
skælv, anslår specialister fra Tokyo-
instituttet, at selv om moderne højhuse
måske bliver stående under et jord-
skælv, må man regne med enorme tab
ai menneskeliv, fordi løsrevne beton-
stykker vil regne ned over flygtende
menneskemasser i gaderne.
STØRSTE JORDSKÆLVS-
KATASTROFER I 900 ÅR
Her er en liste over de største jord-
skælvskatastrofer (beregnet efter tab
af menneskeliv) inden for de sidste
900 år:
Ar Sted Antal dræbte
1057 Chilili, Fastlandskina 25.000
1268 Sillcia, Lilleasien 60.000
1290 Chilili, Fastlandskina 100.000
1293 Kamakura, Japan 30.000
1531 Lissabon, Portugal 30.000
1556 Shensi, Fastlandskina 830.000
1667 Shemaka, Kaukasus 80.000
1693 Catania. Italien 60.000
1737 Calcutta. Indien 300.000
1755 Nord-Persien 40.000
1783 Calabrien, Italien 50.000
1797 Quito, Ecuador 41.000
1908 Messina, Italien 75.000
1920 Kansu, Fastlandskina 180.000
1923 Tokyo, Japan 143.000
1935 Quetta, Indien 60.000
1939 Chillan, Chile 30.000
1939 Erzincan, Tyrkiet 23.000
1960 Syd-Chile 5.700
1960 Agadir, Marokko 12.000
1962 Nordvest-Iran 10.000
1963 Skopje, Jugoslavien 1.100
1968 Khorassan, Iran 15.000
Det
er kunst
at bygge...
Som ved andre kunstarter lægger
man inden for arkitekturen naturlig-
vis stor vægt på det æstetiske —
Men lige så naturligt må arkitekten
tage hensyn til de funktionelle og
praktiske kvaliteter. Og selv om det
færdige byggeri betragtes og kriti-
seres som en helhed, må materialer
og byggemetoder altid udvælges med
største omhu. — Blandt andet der-
for vinder PHØNIX TAGDÆK-
NINGER stadig større indpas i det
moderne byggeri. Såvel på tegne-
stuer som på byggepladser har man
indset, at der — alt taget i betragt-
ning — er mange arkitektonisk rig-
tige muligheder med PHØNIX TAG-
DÆKNINGER.
Det afbildede byggeri er
LOUISIANA
i Humlebæk.

Scleroseforskning har
afdækket nye problemer
Vi fik intet klart svar, men nye gåder, siger dr. Jørgen Clausen fra Neuroke'
misk Institut.
Af Jens Jørgen Kjærgaard
København (RB-special)
Når forskere tror at stå lige foran løsningen på en sygdomsgåde, går det ofte
sadan, at de i stedet for et Klart svar får en hel hoben nye spørgsmål. Således
gik det jor Neurokemisk Institut i København, der sammen med IVlakere Uni-
versitet i Uganda har prøvet at finae ud af, om sclerose Kan være en ernæ-
ringssygdom. — Undersøgelsen nar vist, ai det ikke kan være kosivanerne alene,
der betinger sygdommens opståen. Vi tror nu, at hormonale jorhola også spiller
en rolle, siger instituttets direktør, ar. Jørgen Clausen.
Hermed har han ikke sagt, at scle-
rose er en normonsyguom. r orskerne
mener Diot at have Konstateret, at ina-
Dygnmgen af mættede og umættede
reatsyrer i organerne inden lor visse
grænser reguleres saieues, at Kostens
iiiiDuu 'af uisse stoiier iKke er ene-
øestemmenue for den leutsyresam-
mensætning, som organerne rar.
Jørgen Clausen har gennemført un-
dersøgelsen sammen mea civilingeniør
inge uise rserg Hansen, der også er
ansat pa scieroseforemngens rorsK-
ningsmsutut, samt proressor Krishna
bornert og ur. as vin ivumor Patei fra
ivraKere universitet.
nar iorsKere vil rinde frem til årsa-
gerne til sygdomme mea uKendt op-
rindelse, er uet almindeligt at studere
rornoid i et samiunu, nvor sygdommen
endnu iKKe Kendes. UagangspunKtet
var, at uen i uanmarK og anure rige
vestlige ianue meget udbredte sclerose
iKKe nnues i uganua. ra lornand
navue forsKerne en teori om, at scie-
rosen Kan opstå, lorui Kosten i uen
vestlige verden inuenoider ior la ai ae
saKaiate polyumættede fedtsyrer, aer
er nødvendige lor opoygningen ai
nervesKeaer, uaeu nviiKe nerverne
iKKe Kan amejae. Men nu vea man, at
aet iKke kan være neie forKiaringen.
t-OKULØFFENDE FUND
Det internationale rorskerhold har
undersøgt rosiervæv, modermælk og
Dioa fra begge lande. Den væsentlig-
ste forsKel viste sig at være, at moder-
mælKen fra Uganda indenoider flere
KortKædeae fedtsyrer, som Deror pa, at
den afrikansKe kost overvejende består
af kulhydrater. Det viste sig derimod
ved sammenligning mellem danske og
ugandanesiske prøver forbavsende noK,
at der ikke var større forskel på ind-
holdet af de livsnødvendige polyumæt-
tede fedtsyrer i blod og mælk. Prø-
verne adskilte sig først og fremmest
fra hinanden ved deres indhold af
ikke livsnødvendige fedtsyrer. Så me-
get mere uforståeligt var det da, at
man påviste, at ugandanesiske foster-
hjerner indeholdt flere polyumættede
fedtsyrer dannet ud fra linolsyre. En
forklaring kan være, at de relativt
fedtfattige planteprodukter, som be-
folkningen i Uganda lever af, alligevel
indeholder ( i forhold til fedtindhol-
det) mere linolsyre end den fedthol-
dige skandinaviske kost. Undersøgelser
af modermælk, som må betragtes som
den mest hensigtmæssige kost for det
spæde barn, har vist, at linolsyre ud-
gør tre-fire pct. af kalorieindholdet.
Hvis organismen ikke skal komme i en
mangeltilstand, bør linolsyreindholdet
i hvert fald ikke være mindre end to
pct. af kalorieindtagelsen. I den kalo-
riefattige, fedtholdige danske mad må
derfor den absolutte mængde linolsyre
være større end i den kaloriefattige
afrikanske kost.
OM SUKKERS FARLIGHED
Den danske kost er ikke hensigts-
mæssig, men alligevel ser det ud til,
at kroppen på en eller anden måde
formår at skaffe sig de nødvendige
byggematerialer til dannelsen af ner-
veskederne. Der synes at være et
autonomi, en hensigtsmæssig selvsty-
rende mekanisme, der udløses af hor-
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
v/ Sv. Aa. Larsen & Helfred Larsen
„Lille Skagen"
ilevKåmartoK
IsumangnaitsoK
akikitsoK
7—25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftssikker
Billig
Fra 7—25 HK
SKAGEN
monet insulin. Legemet klarer sig selv
i ae rørste leveuger, skønner dr. Clau-
sen. Men senere kan mekanismen al-
spores.
— Så vidt jeg kan se, er det store
forbrug af rent sukker i Danmark og
andre rige lande en risikabel ting, si-
ger han. Dette rainnerede lødemiadel
optages med det samme i organismen
og giver en vældig fysiologisk unatur-
lig glukosebelastning, en øjeblikkelig
stigning af blodsuKkeret. i u-lan-
dene far befolKningen kulhydrater i
naturlige, mere komplekse forbindel-
ser, der kun langsomt nedbrydes i for-
døjelseskanalen, så legemet får tid
til at udnytte dem på bedste vis.
Dr. Clausen fortæller, at undersø-
gelsen har givet en uventet ekstrage-
vinst. Det har vist sig, at der består
den racemæssige forskel, at uganda-
nesiske fostres hjernevæv udvikles
lidt hurtigere end danskes. Forklarin-
gen har man ikke kunnet finde. Der-
til er materialet trods alt for lille.
Men forskellen kan ikke have direkte
forbindelse med fedtindholdet i
mødrenes kost.
ÅRELANG FORSKNING
Neurokemisk Institut har i de sidste
tre-fire år i væsentlig grad beskæfti-
get sig med forskningen af eventuelle
ernæringsmæssige årsager til sclero-
sen. Undersøgelserne har især været
rettet mod betydningen af en passende
tilførsel af polyumættede fedtsyrer i
de allertidligste uger og år af et men-
neskeliv. Nervesystemet og hjernen er
langtfra færdigdannet ved fødslen, og
de polyumættede fedtsyrer spiller en
stor rolle ved opbygningen af de støt-
tende skeder, det såkaldte myelin, der
dannes uden om nervetrådene. Først
når disse membraner er dannet, kan
nerverne fungere, og forståeligt nok
er det ikke ligegyldigt, hvilke fedt-
stoffer organismen bruger ved opbyg-
ningen af dem. En afsporing af del
naturlige forløb kan føre til dannelse
af svage, løst opbyggede nerveskeder,
der lettere nedbrydes, når organismen
senere i livet angribes af infektioner
eller svækkes ved en vaccination,
hævder mange forskere. Og når hjer-
neskeder i hjernen er nedbrudt, kan
de ikke gendannes, og patienten lam-
mes.
NYE KOSTVANER UDBEDES
Kostens betydning for sclerosens
opståen er ikke alene undersøgt i
Uganda, men også i vor nordligste
landsdel Grønland, hvor lidelsen også
er ukendt. I de arktiske egne spises
meget fisk og sælkød, som indeholder
polyumættede fedtsyrer, og mødrene
ammer deres børn i flere år. I Vest-
europa og USA, hvor sclerosen hær-
ger, er diegivning i mere end få må-
neder en sjældenhed, og børnene får
i stedet komælk og eller komælkspro-
dukter, hvis indhold af polyumættede
fedtsyrer er tre-fem gange lavere end
modermælkens. Børnemad fremstilles
hyppigt med tilsætning af kokosfedt,
der har et høj tindhold af mættede
kortkædede fedtsyrer. Det er næppe
så godt.
De polyumættede fedtstoffer synes
at være nødvendige for den bedst
mulige trivsel, konkluderer Jørgen
Clausen. Det beror ikke alene på de-
res virkning som vitaminer, men skyl-
des også deres bidrag til opbygningen
af nerveskederne og til transporten
af cholesterol, der jo kan spille en
rolle ved åreforkaldning. Sådan noget
bør man tage hensyn til ved fremstil-
lingen af fødevarer.
— Går De ind for en total omlæg-
ning af de danske kostvaner?
— Det kunne nok være påkrævet,
siger Jørgen Clausen. Men vi må også
passe på ikke at komme over i den
anden grøft. Organismen kan også
blive overbelastet, hvis man prøver at
gøre det alt for godt. De polyumætte-
de fedtsyrer er livsnødvendige, men
i store mængder virker de som gift.
Kroppen kan få for mange vitaminer
og æggehvidestoffer. Og det er da gan-
ske tankevækkende, at man nu har
fundet ud af, at rotter, der får sulte-
kost i barndommen, lever dobbelt så
længe som andre rotter. Der er bare
en hage ved det system. Dyrene får
skøre knogler.
28