Atuagagdliutit - 21.05.1969, Blaðsíða 3

i
ukiarme aulajangigartik...
(Kilp. sujugdl. nangitiik)
dlune tamdna aitsåt pisinausson i-
natsissartunit inatsisiliomikut. tai-
ma angnikitsigissut inatsissartunit
inatsisiliuneKartdsagpata sok imi-
gagssap ajomartorsiortitsinera
Danmarkime nunavtinilo kalåtdlit
ajomartorsiutdtut angnerpåtut o-
KautigineKartartOK inatsisiliortar-
tunit suliagssåusångila inatsissar-
tut akissugssaoKatauvfigissåt, pi-
ngårtumik erKarsautigigåine ukiu-
mut syv mill. kr-nik akitsutinik
PigssarsiviussartoK?
sujuligtaissup isumå maligdlugo nu-
navtine imigagssap atugauneranut au-
lajangersagagssat landsrådimit aula-
jangersartariaKångitdlat inatsissartu-
mtdle isumaKatigissutigineKarsima-
ssunik inatsisiliutariaKardlutik imalu-
n't nalunaerutine nunavtinut ministe-
rimit inatsissartunit pisinautitaunine
nåpertordlugo suliarineKarsimassunik
tunga vesartari aKardlutik.
taisinen
tai'igagssaK landsrådip angnertoKi-
ssumik OKatdiisaorKinguarujoK, naug-
dlo rådimut ilaussortat mardlungor-
dlutik avigsimagaluartut — kigdliler-
suinigssanaut isumaicataussut akerdli-
ussutdlo — isumaKatiglssutigineKar-
P°k nunavtine imigagssartorpatdlår-
nerup migdlilerneKarnigsså anguniar-
dlugo piårtumik KanoK iliuseKartaria-
Kartoic.
taislneKartinago sujuligtaissoK oKar-
Pok nangmineK isumane maligdlugo
landsrådimut ilaussortat imigagssap
OKatdlisigineitarnerane pingasungor-
dlutik avigsimassut. ilaisa kigsautigåt
•dgdlilersuineKåsångitsoK. ilaisa kig-
sautigåt kigdlilersuineKåsassoK ukiar-
me isumaicatigissutigineKartumit av-
dlaussumik. avdlat aulajangiusimavåt
ukiarme IsumaKatigissutigineKartup
åssinganik kigdlilersuineKåsassoK.
landsrådimut ilaussortat taisinigssa-
mingne åp åma någga agdlagagssa-
råt. åp-imik agdlagtut KanoK itumig-
dlunit kigdlilersuinigssaK akuerissag-
ssaråt. (taimatut åncigssussinigssaK a-
merdlanerussunit isumaKatigineKåsag-
pat imigagssap ajornartorsiutaunera
pivdlugo udvalgip sujunersutlt OKau-
sertaliusavai), någgårtut kigdlilersui-
nigssaK akerdlerisavåt.
taisinerup kingorna imigagssap a-
tornerdlugaunera pivdlugo udvalgi-
mut ilaussortat sujuligtaissumit ataut-
simitineKarput, taisinerup kingorna
pissutsit atautsiminerme matoncassu-
me OKatdlisigineKarniåsangmata. ud-
valgip tåussuma angnertumik akitsu-
teKartitsinigssamik sujunersutåta tai-
slssutigineKarnerane itigartitsinerup
kingorna matorKassumik rådimut i-
laussortat atautsiméncigput sujuner-
sutigineKartunik avdlanlk landsrådi-
mut ilaussortat OKatdliseKarsinauniå-
sangmata.
imigagssap ajornartorsiutaunera
pivdlugo kommissionip sujuligtaissua,
politit nunavtine icutdlersåt Jørgen
Hertling, kigsauteKarsimavoK tunua-
rumavdlune. sujunersutigineKarpoK
landsrådip sujuligtaissua pislnautlne-
KåsassoK imigagssap ajornartorsiutau-
nera pivdlugo udvalgimut ilaussortat
isumaKatiginiarerunigit sujuligtai-
ssugssamik nutåmik torKainigssamut.
landsrådimut ilaussortat nangåga-
luardlutik isumaKatiglssutigåt i-
natsisip pisinautitsissutip inatsissar-
tune suliarineKarnigssanik suju-
nersåtip inerdlugo oKatdlisigineKar-
Landsrådet nedstemte
(Fortsat fra forsiden).
lejlighed til at udtale sig, inden for-
jaget blev ophøjet til lov. Ministeren
unøaekom min anmodning.
f°R tidligt med en
BEMYNDIGELSESLOV?
titter at have forklaret grundene til,
Ul han besluttede at søge forslaget
lorelagt landsrådet, fortsatte forman-
en bi. a.: — Et andet og efier min
mening væsentligt spørgsmål er, om
det er pontisK ønskeligt for landsru-
ael, at hjemmelen til regulering af
aikoholfororuget i Grønland findes i
bemyndigelseslov. Hidtil har iands-
radet, i mangel af en beværterlov, re-
guleret alkoholforbruget ved midler-
tidige landsrådsvedtægter, stadfæstet
ai ministeren, Landsrådet har flere
gange ytret ønske om at lå lovgivning
ha alkoholområdet i form af en egent-
beværterlov, eventuelt ved, at den
danske beværterlov blev sat i kraft
i°r Grønland. Ved lovforslaget skabes
Uer nu lovmæssig hjeminel tor de be-
stemmelser, som landsrådet hidtil med
ministerens stadfæstelse har fastsat i
de midlertidige landsrådsvedtægter.
Dette indebærer efter min mening,
at det politiske ansvar for de reguie-
tmger, der bliver gennemført, kommer
til at hvile på landsrådet og den til
enhver tid siddende minister for Grøn-
:and> mens folketingets medansvar
begrænser sig til, hvad der følger af,
at folketinget på dette område har
videregivet sin lovgivende magt.
statsretligt er det ikke noget usæd-
vanligt heri, idet det ofte sker, at mi-
nistre får bemyndigelse til at træffe
^stemmelser i anliggender, det-
ene være ordnet ved lov.
Personligt har jeg følt, at det nøje
m- overvejes, om det er det rette
'tispunkt, og om ikke folkeinget som
,°vgivende organ fortsat bør være med
i sådanne reguleringer af samfunds-
livet, som i det øvrige land er et lov-
givningsanliggende, der alene vareta-
^es af folketinget. Jeg finder, at det
m vanskeligt at overskue de politiske
konsekvenser af bemyndigelseslove til
andsrådet, uanset at den ansvarlige
minister skal stadfæste landsrådets
Vedtagelser. Det kan være det første
_ tdt på vejen til en selvstyreordning,
s°m ingen af os er klar over, om vi
Ønsker eller magter at varetage.
Vi kan ikke få gennemført lands-
| odsvedtægter, der omhandler afglf-
Selv kommunalbestyrelsernes ind-
f 'Pinger om afgifter i forbindelse med
‘indehold bliver afvist med bemærk-
nmg om, at dette ikke kan ske uden
lovvedtagelse i folketinget. Når
■Sadanne småting er folketingsanlig-
Sender, hvorfor skal så spiritusproble-
et' som man såvel i Danmark som i
Grønland betegner som det grønland-
sKe samfunds største probtem, iKKe
være et iovgivningsannggenae, som
folketinget skal nave et medansvar
tor, især når der er tale om afgifter
pa syv mm. Kr. arligtv
kuer formandens mening bør de
nødvendige pestemmeiser vedrørende
aiKoiionoruruget i Grønland ikke fast-
aurnes ai ranusradet men i love, ved-
taget at fOikeflnget, ener i bekendtgø-
relser, udstedt ai ministeren tor Grøn-
land efter foiketingets bemyndigelse.
AFSTEMNINGEN
Endnu engang oplevede man en lang
debat i landsrådet om spiritusproble-
met, og seiv om mediemmerne var delt
i to grupper — lor og imod ratione-
ringsoramngen — var der enighed om,
at det haster med at indføre foran-
staltninger, aer kan mindske det store
spiritusiorbrug i Grønland.
Inden afstemningen sagde forman-
den, at iiørge hans mening var lands-
rådet delt op i tre grupper efter spi-
ritusdebatten. Den tørste gruppe øn-
sker ikke rationering. Den anden
gruppe ønsker en rationering, som er
anderledes end den, der blev vedtaget
sidste år. Den treaie gruppe fasthol-
der den rationeringsform, som blev
vedtaget sidste år. Kådets medlemmer
skulle skrive enten ja eller nej på
stemmesedlerne. Ja skulle betyde ra-
tionering af en eller anden form.
(Ædruelighedsudvalget skulle udfor-
me forslagene, såfremt flertallet gik
ind for ordningen), og nej skulle be-
tyde ingen rationering.
Efter afstemningen indkaldte for-
manden ædruelighedsudvalgets med-
lemmer, hvor man i et lukket møde
drøftede den nye situation. Efter den
afstemning, der resulterede i, at
ædruelighedsudvalgets forslag om
klækkelige afgiftsforhøjelser blev for-
kastet, blev dørene igen lukket, for at
rådet kunne drøfte nye forslag i ste-
det for de nedstemte fra ædrueligheds-
udvalget.
Da ædruelighedskommissionens for-
mand, politimester Jørgen Hertling,
har udtrykt ønsket om at trække sig
tilbage, blev der foreslået, at lands-
rådsformanden bemyndiges til at ud-
pege ny formand i samråd med ædrue-
lighedsudvalget.
Trods betænkeligheder vedtog lands-
rådet, at forslaget til en bemyndigel-
seslov færdigbehandles i folketinget.
Formanden blev støttet af flere med-
lemmer, da han gentog sine betænke-
ligheder fra åbningstalen. Det kan
betyde åbningen for en sluse med be-
myndigelseslove for Grønland, så folk
til sidst spørger, hvad man skal med
folketinget, når landsrådet er en slags
lovgivende forsamling og derfor lige
så godt kunne behandle alle love.
nigsså. sujuligtaissoK ilaussortanit ar-
dlalingniit isumaKatigineKarpoK OKara-
me angmainerme okauserissane sule
avdlångortisimångikine. landsråde pi-
sinautinekalisagaluarpat imailersi-
nauvoK inatsisit taimåitorpagssuit a-
kuerineKartalisassut, agdlåt inuit a-
perisinaulisavdlutik suna pissutigalu-
go inatsissartorearnersoK landsråde i-
natsisiliorsinaugpat tamånalo pissuti-
galugo inatsisiliagssanik tamanik su-
liaKarsinauvdlune.
nutånik akit-
Afgiftsforhøjelser og
nye afgifter forventes
Landsrådet har anbefalet afgiftsforhøjelseir og nye afgifter på en række
nydelsesmidler og luksusvarer.
Afgiftsforhøjelser og nye afgifter kan forventes i indeværende år. Landsrå-
det har anbefalet Ministeriet for Grønland at udarbejde lovforslag om følgende
afgiftsforhøjelser: 2 øre pr. cigaret, 5 øre pr. cigar, cerut eller cigarillos, 20 øre
pr. halvflaske øl og 50 øre pr. kilo sukker og sukkervarer. Desuden foreslås for-
højelse af afgiften på malt med 4 kr. pr. kilo og 5 kr. pr. kilo humle. Endvidere
foreslås indført 20 pct. afgift på kosmetik, gulvtæpper, radioer, grammofoner,
båndoptagere, grammofonplader og bånd samt på påhængsmotor over 15 HK.
suteKalisaoK
(Klip. sujugdl. nangitaK)
måko udvalgime tåssane sangmine-
Karsimåput:
månåkut akitsutaussut Kagfangne-
kamigssåt, niorKutigssat ilaisa akit-
suteKarsimångikaluit akitsuserneKar-
nigssåt, niorKutigssat ilaisa akinut ta-
pissutaussartut ikilisineKarnigssåt i-
malunit taimaitineKarnigssåt, taimai-
livdlune isertut nålagauvfingmut nå-
kartarsimagaluartut landskassimut i-
sertinekartalerdlutik. kisalo niorKu-
tigssat nunalisineKartut tamarmik a-
kitshserneKarnigssåt.
periarfigssat tamalåt
1967-ime nunavtinut niorKutigssat
erjcunøKarsimåput 290 mill. kr-nik na-
leKartut. tarnåna tungavigalugo ud-
valgip migssiliupå niorKutigssat nu-
nalisineKartut tamarmik 10 pct-imik
akitsuserneacåsagpata ukiumut lands-
kassimut 40 mill. kr. isertineKartali-
sasåut. Danmartkime niorKutigssat ta-
marmik akitsutåt 12 Va pct-iussoK a-
tulisagpat 50 mill. kr. isertitåsangati-
neKarput, tåukule agfait atomeKåsav-
dlutik akigssakinerussut isumagalugit
tapissutitut, avåmut nioncutigssianut
tapissutitut kisalo nålagauvfingmut
nåkartugssatut. tåukuninga isertine-
Kartugssatut 20 mill. kr. migssåiniså-
put.
ukiut tamaisa 12 mill. kr. tapissuti-
gineKartarput niorKutigssat pissaria-
Kavigsortut aké åpartisinaujumavdlu-
git. aningaussat tåuko landskassimut
nåkartineKarsinaussalisåput. tamatu-
manile åma akigssakinerussunut tapi-
ssuteKartarnigssaK pissariaKåsaoK.
udvalgip sujunersutigå sikaritit a-
kitsiltåta KagfangneKarnigsså 1 øre-
mik, itniåraap puiaussap 10 øremik,
sukutdlo kilumut 1 kr-mik. taineaar-
poK nunavtine sukut Danmarkimi-
ngarnit kilumut 90 øremik akikine-
russut. akitsutigssat tåuko ukiumut
isertitaaartåsåput 3,2 mill. kr-nik.
åssilinermut atortut, tipigigsautit
tarngutitdlo, naterssuit, OKalugtartut
imiussissutitdlo kisalo OKalugtartut
nutaisa bånditdlo 20 pct-imik akitsu-
semeKarneratigut ukiumut isertine-
Kartåsåput 1,6 mill. kr. tåuko saniati-
gut sujunersutigineKarpoK benzina li-
terimut 50 øremik akitsuserneKåsa-
ssok, aningaussartutit ilångautiginagit
isertitaKåsavdlune 2,5 mill. kr-nik,
tåukulo agfait nålagauvfingmut uter-
tineKartåsavdlutik.
kisalo taineaarpoK nekit neKinitdlo
niorausiat nunalisitat 10 pct-imik a-
kitsOserneKarsinaunigssåt, isertitaKå-
savdlutik 1,1 mill. kr-nik. aadteralait
akitsuserneKarsinaunigssåt åma ilå-
nguneKarsimavoK Kanordle isertita-
Karnigssåt nautsorssorneKarsimanane.
aningaussat piårtumik
tamåko sarKumiuneKarérmata suju-
ligtaissoK aperivoK sujunersutlt sar-
KumiuneKartut ilaisa emlnaK aulaja-
ngivfigineKarnigssåt kigsautigineKar-
nersoK akilerårutivitdlo KanoK ang-
nertutigissumik atulersine«arnigssåt
landsrådip isumaliorKutigisinaunerå.
Jørgen Olsen kigsauteKarpoK akig-
ssautinut tungassut, akilerårutiving-
nut tungassut kisalo akitsdtit kag-
fangneKarnigssanut tungassut ud-
valgime atautsime OKatdlisigineuar-
nigssånik, tdukume pingasut ingming-
nut agtumassungmata. sujunersutigå
udvalgeKalersitsinigssaK G-70-imik
taissamik, udvalge tduna åma lands-
rådip avatånit ilaussortaKartugssaung-
mat sordlo folketingimut ilaussorta-
nik. tamatumunga sujuligtaissoK aki-
vok G-60-imit påsissat takutikåt på-
mårussissoKarsinaussoK å rdlerinaute-
Kartordlo KanoK pissoKaridngitsoK
landskassip atausidinamane aningau-
ssaerutordlulnartamigsså, OKarpordlo
landskassip piårtumik aningaussat a-
torfigssaKartikai.
Peter Nielsen åma Edvard Reimer
sujunersuteKarput akitsutit Kagfagti-
neKarnigssånik katitdlutik 5 mill. kr-
nik isertitaKartugssanik. Peter Niel-
senip kigsautigå sikaritit 2 øremik a-
kitsilserneKåsassut, imiåraK atauseK
20 øremik sukutdlo kilumut 50 øre-
mik. Edvard Reimerip ilångutdlugo
sujunersutigå sikåt cerutitdlo 3 øre-
mik akitsusemeKarnigssåt.
Endelig foreslås 10 pct. afgift på
importerede kødvarer. Afgifterne på
de nye varegrupper ønskes kun gen-
nemført, hvis der kan findes effek-
tive kontrolforanstaltninger. Varerne
kan i dag frit importeres uden afgift,
også fra udlandet.
8 MILL. TIL LANDSKASSEN
Såfremt samtlige afgiftsfofrhøjelser
og nye afgifter kan gennemføres, vil
det indbringe omkring 8 mill. kr. til
landskassen. Indførelsen af den ved-
tagne motorskat vil give landskassen
yderligere 6-7 mill. kr. årligt. I den
nuværende budgetperiode forventes et
underskud på 35 mill. kr. for lands-
kassen.
De forelsåede afgiftsforhøjelser og
nye afgifter stammer fra betænknin-
gen af et skatteudvalg, der er nedsat
af grønlandsministeriet. Udvalget har
behandlet følgende muligheder for
forøgelse af landskassens indtægter:
Forhøjelse af de nuværende punkt-
afgifter, inddragelse af nye vareområ-
der under punktbeskatningen, ned-
sættelse eller bortfald af de gældende
statstilskud til nedbringelse af pri-
serne på visse nødvendighedsvarer, så
det sparede beløb overføres fra stats-
til landskassen. Og endelig indførelse
af en generel afgift på alle impoterede
varer.
FORSKELLIGE MULIGHEDER
I 1967 indførtes varer for 290 mill.
kr. til Grønland. På dette grundlag
anslår skatteudvalget, at en 10 pct.’s
importafgift vil indbringe ca. 40 mill.
kr. til landskassen. Indførelse af den
danske moms på 12‘/a pct., der ikke
kræver samme toldmæssige kontrol
som importafgiften, menes at ind-
bringe 50 mill. kr. årligt, hvoraf halv-
delen må bruges til kompensationer
til mindstbemidlede, eksporterhver-
vene og staten. Nettoprovenuet vil
være omkring 20 mill. kr.
Der ydes hvert år 12 mill. kr. til at
nedsætte priserne på nødvendigheds-
varer. Dette beløb kan tænkes over-
ført til landskassen. Her kan der også
blive tale om at yde socialt bestemte
kompensationer.
Udvalget stiller konkret forslag om
forhøjelse af cigaretafgiften med 1
øre, afgiften på øl med 10 øre og af-
giften på sukker med 1 kr. pr. kg. Det
bemærkes, at sukkerprisen ligger 90
øre under prisen i Danmark. Disse af-
giftsforhøjelser vil give 3,2 mill. kr.
om året.
Ved at lægge en punkafgift på 20
pct. på varer som foto-artikler, par-
fume og kosmetik, gulvtæpper, gra-
mofoner og båndoptagere samt gra-
mofonplader og bånd kan landskas-
sen tilføres ca. 1,6 mill. kr. årligt. Der-
udover foreslås benzinafgift på 50 øre
pr. liter, der vil Indbringe 2,5 mill. kr.
brutto, hvoraf halvdelen forventes
tilbagebetalt til staten.
Endelig nævnes muligheden for en
10 pct.’s afgift på kød og kødvarer.
Den skulle indbringe 1,1 mill. kr. Ud-
valget har ikke beregnet afgiftspro-
venu på påhængsmotorer, som også
kunne være en mulighed.
HURTIGT BRUG FOR PENGE
Efter forelæggelsen af de forskel-
lige muligheder spurgte formanden,
om der straks kunne tages stilling til
nogle al de stillede forslag til gennem-
førelse og hvilke inddirekte skatter,
landsrådet kunne tænke sig.
Jørgen Olsen ønskede såvel lønproble-
merne som indkomstskat og afgifts-
forhøjelser drøftet i samme udvalg, da
de tre ting hænger sammen. Han fore-
slog at kalde udvalget G-70, da det
gerne skulle have medlemmer uden
for landsrådet f. cks. folketingsmæn-
dene. Hertil bemærkede formanden, at
erfaringer fra G-60 viser, at inden der
var nået enighed, var landskassen gået
fallit flere gange. Landskassen har
brug for penge hurtigt.
Peter Nielsen og Edvard Reimer
fremsatte forslag om afgiftsforhøjel-
ser, der ialt ville indbringe 5 mill kr.
Peter Nielsen ønskede 2 øre lagt på
cigaretter, 20 øre på en flaske øl og
50 øre pr. kg sukker. Hertil føjede
Edvard Reimer en forhøjelser på 3 øre
for cerutter og cigarer.
»En Skærsommernatsdrøm«
i landsrådsformandens have
Teaterturné med Holberg langs Grønlands vestkyst.
Adskillige gange har danske teater-
ensembler besøgt Færøerne, men
endnu har ingen turdet binde an med
en rigtig teaterturné til Grønland. En
flok unge danske skuespillere har
imidlertid taget udfordringen op og
gæster i sommer Grønlands vestkyst
på en to-måneders turné fra 2. juni.
Truppen besøger 20 grønlandske byer
fra Upernavik i nord til Nanortalik i
syd.
Truppen består af skuespillerne
Ulla-Britta Borksand, Aase Hansen,
Lone Lindorff, Niels Andersen, Niels
Borksand og Svend Dam samt som
tolk og regisør grønlænderen, stud.
med. Karl Isaksen.
Efter forhandlinger med landsråds-
formand Erling Høegh, har truppen
besluttet sig til at vise Holbergs „De
usynlige" og som børneforestilling
„Det dansende æsel". Erling Høegh
har overfor truppen stærkt understre-
get, at der i Grønland er et stærkt
udtalt behov „for at føle en dansk
kulturel interesse for den grønlandske
befolkning", og landsrådsformanden
har betonet, at „selvom kun ca. 10 pct.
af den grønlandske befolkning forstår
og taler dansk, måtte der lægges vægt
på at præsentere det danske sprog.
Erling Høegh havde en stille drøm
om at se nogle scener fra Shake-
speares „En skærsommernatsdrøm"
i sin have, siger en pressemeddelelse
fra truppen, der meddeler, at man
naturligvis vil opfylde drømmen.
Rejsen vil blive foretaget med fly
til Godthåb, hvor der er premiere, og
hvor skuespillerne efter endt dåd vil
indskibe sig i en kutter, der bliver en
slags showboat på rejsen.
Forestillingerne kræver ikke meget
plads, og de vil blive spillet i for-
samlingshuse, GTO-kantiner, på sko-
ler og på humanitære institutioner.
Budgettet for rejse- og produktions-
omkostninger er på 100.000 kr. Delta-
gerne vil dele indtægterne ligeligt mel-
lem sig som beskeden løn for arbejdet.
Foreløbig har landsrådet og kultur-
ministeriet givet tilsagn om støtte på
20.000 kr. hver til turneens gennem-
førelse, og som yderligere støtte har
man håb om, at en række fonds og
firmaer vil yde tilskud.
Foreningen af nærings-
drivende i Grønland
»FANG«
Ordinær generalforsamling
afholdes tirsdag d. 17. juni 1969
kl. 19,30 på Hotel Godthåb.
DAGSORDEN
1. Valg af dirigent.
2. Formanden aflægger beret-
ning.
3. Kassereren aflægger regnskab.
4. Valg af 3 bestyrelsesmedlem-
mer og 2 suppleanter.
5. Valg af revisorer.
6. Forslag til vedtægtsændringer.
7. Indkommende forslag.
8. Eventuelt.
Ifølge lovene skal forslag der
ønskes behandlet på generalfor-
samlingen være formanden i hæn-
de senest 8 dage før generalfor-
samlingen.
HUSK, kun stemmeret hvis kon-
tingent er betalt.
p. b. v.
Benny Reiding.
i