Atuagagdliutit - 04.09.1969, Blaðsíða 4

Ved mange af byggerierne i Grønland
er det let at forstå, hvorfor priserne er
højere end i Danmark. Det særdeles
ujævne terræn volder store tilførsels-
problemer.
Kalåtdlit-nunåne igdluliornerpagssuarne
påsilertorneK ajornångilaK suna patsi-
sigalugo igdiuliagssanik agssartuine«
ajornartorsiutaussorujugssOngmat.
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
VORT STORE LAGER AF FINERE, HANDKNYTTEDE, ORIENTALSKE
TÆPPER I FRIHAVNEN GIVER DEM MULIGHED FOR AT ERHVERVE ET
VÆRDIFULDT TÆPPE TIL EN RIMELIG PRIS, DA VARERNE ER FRI FOR
TOLD OG MOMS — VI SENDER GERNE UDVALG.
Skriv blot til os i hvilken retning Deres
ønsker går med hensyn til prislag, størrelse
og farver.
GOTHA TÆPPER a/s
GOTHERS GADE 43
finere persiske tæpper en gros og detail 1123 København K.
Telefon By 5061
motdrit - pumpit
generatoritdlo
MOTORER - PUMPER
GENERATORANLÆG
dieselmotore
silåinarmik nig-
dlusagaK Lister
ingerdlavdlu-
arnlkårujug-
ssuaK pitsag-
ssuardlo. a-
ngiss.1 '/> hk-
nit. 102 hk-
nut.
Lister
luftkølet
dieselmotor
Enestående
driftssikker-
hed og kvali-
tet. Str. fra
17.-102 hk.
centrifugal-
pumpe nangmi-
nérdlune mitdlu-
aissartoK
17."-4" Ber-
nardimiksilåi-
narmik nigdlu-
sagkamik
benzinmoto-
riligtut - 8"-t
tikitdlugit si-
låin. nigdlus.
diesel imalu-
nit el-motori-
ligtut.
Selvansugende
centrifugal-
pumpe
l7>"-4" med
luftkølet Ber-
nard benzin-
motor - indtil
8" med luftk.
diesel- ell. el-
motor.
3" Membran-
pumpe
type E
atautsimik
mardloKius-
samigdlunit
suninigdlit
benzin-, die-
sel- imalunit
el-motorilig-
tut.
3" Membran-
pumpe
type E
Enkelt eller
dobbelt vir-
kende med
benzin-, die-
sel- eller el-
motor.
PM Generator-
agssangnik
påssiitagak
automatiski-
uvdlufnartu-
migdlunit in-
gerdlatitagaK.
angiss. 2 KVA
-nit1460 KVA
-nut.
PM Generator-
anlæg
Manuel betje-
ning eller hel-
autom. drift.
Str. fra 2 KVA
til 1460 KVA.
DK 9700 BRØNDERSLEV, TLF. (08) 82 02 55-TELEX 9749
TELEGRAMADRESSE: CEMENTINDUSTRI
Priserne i grønlandsbyggeriet
Civilingeniør J. K. Nielsen (Nielsen og Rauschenberger) har til GTO-orien-
tering skrevet en artikel, der begrunder de dyre priser på gønlandsbygge-
riet. Civilingeniøren mener, at fremtidens løsning på byggepriserne i Grøn-
land er lokal arbejdskraft.
Civilingeniør J. K. Nielsen (råd-
givende ingeniørfirma Nielsen &
Rauschenberger) er af GTO-oriente-
ring blevet anmodet om at skrive en
artikel om prisdannelse og priser i
grønlandsbyggeriet. Følgende uddrag
af artiklen skal danne grundlag for
en videre orientering om priserne i
det grønlandske byggeri. Orienterin-
gen bliver bragt så tilbundsgående,
som det lader sig gøre med forventet
bistand fra GTO. Det forekommer na-
turligt, at priserne på byggeriet i
Grønland er større end i Danmark,
men det forekommer næppe let for-
ståeligt, at priserne ligger så meget
højere end i Danmark.
Civilingeniør J. K. Nielsen skriver
om byggeriets udvikling, at en for-
udsætning for vurdering af de grøn-
landske byggeprisers rimelighed er
kendskab til den rivende udvikling,
der har været i den grønlandske byg-
gesektor siden anden verdenskrig.
HISTORIEN
Omfanget af det grønlandske byg-
geri før anden verdenskrig var meget
beskedent. Til investeringsformål var
der årligt afsat beløb af en størrelses-
orden 200.000 kr., eller mindre end én
promille af de seneste års anlægsbe-
villinger. Uanset kronens større værdi
omfattede det årlige byggeprogram
kun få bygninger, der hovedsageligt
blev opført med anvendelse af tradi-
tionelle trækonstruktioner.
Hovedparten af arbejdskraften var
lokal og byggerierne har næppe givet
anledning tiil større debat om plan-
lægning, byggemetoder og priser. Men
efter anden verdenskrig har der væ-
ret en stadig og kraftig stigning i
byggeaktiviteten. Der foreligger imid-
lertid ikke løbende opgørelser af byg-
geriets omfang, men en skønsmæssig
opgørelse for 1957 viser, at man på
dette tidspunkt var oppe på et årligt
byggeri af størrelsesordenen 20.000
kvm. eller mere end ti gange det år-
lige byggeri før anden verdenskrig.
For 1967 er det samlede byggeri
opgjort til ca. 68.000 kvm., svarende til
mere end en tredobling i den sidste
ti-års periode.
I slutningen af 40’erne anvendte
man fortsat hovedsageligt traditionelle
trækonstruktioner, men i begyndelsen
af 50’erne indførte man mere moderne
byggemetoder. Man anvendte i sti-
gende grad beton- og stålkonstruk-
tioner og indførte prefabrikerede ele-
menter til facader, skillevægge, byg-
ningsinventar m. v.
Byggeriets stærkt stigende omfang
og anvendelsen af nye byggemetoder
medførte, at danske entreprenørfir-
maer med udsendte teknikere og
håndværkere i årene efter anden ver-
denskrig overtog hovedparten af den
grønlandske bygge- og anlægsvirk-
somhed, et forhold, som har haft væ-
sentlig betydning for prisdannelsen i
den grønlandske byggesektor.
PRISDANNELSENS PROBLEMATIK
Ingeniør J. K. Nielsen omtaler vi-
dere prisdannelsens problematik, der
— som han udtrykker det — for et
bestemt produkt kan anskues ud fra
to synspunkter:
Hvilken pris kan man opnå for
produktet? eller
Hvad koster det at fremstille pro-
duktet?
På et konkurrencebetonet marked
vil det første synspunkt være afgø-
rende. Man vil med andre ord ind-
rette omkostningerne efter markeds-
prisen. Er man derimod på et marked
med stor efterspørgsel og uden næv-
neværdig konkurrence vil det sidste
synspunkt være bestemmende, og
prisen vil blive baseret på de erfa-
ringsmæssige omkostninger.
I den grønlandske byggesektor har
prisdannelsen i væsentlig grad været
præget af stor efterspørgsel og be-
skeden konkurrence. Dette forhold
har givet anledning til mange over-
vejelser hos de instanser, der skulle
kontrollere og godkende de grønland-
ske byggepriser.
For at klare problemet tog man ud-
gangspunkt i danske byggepriser og
udregne de tillæg, som man måtte give
på grund af de (normale) grønlandske
forhold.
En redegørelse udarbejdet af GTOs
teknisk- økonomiske kontor i juli 1961
angiver, at en bygning i Grønland op-
ført af udsendt entreprenør koster ca.
70 pct. mere end en tilsvarende byg-
ning opført i Danmark. Udgifterne
til materialer og materiel, inclusive
fragt, emballage, spild, m. v. er ca.
45 pct. dyrere, og arbejdslønnen in-
clusive rejser, kost, logi, syge- og
vejrligstimer, m. v. er ca. 110 pct.
dyrere end i Danmark. Redegørelsen
tager ikke stilling til, hvor meget de
krav, den grønlandske natur stiller til
bygningens konstruktioner og instal-
lationer, forøger dens pris. I forbin-
delse med en anden redegørelse for et
konkret byggeri har man anslået, at
disse forhold medfører merudgift af
størrelsesordenen 10-20 pct., således,
at et byggeri i Grønland stort set
skulle koste dobbelt så meget, som et
byggeri til samme formål i Danmark.
Disse redegørelser var kun i be-
grænse omfang baseret på konkrete
sammenligninger mellem grønlandske
og danske byggerier. De afsluttende
byggerier i Grønland var endnu af så
begrænset omfang eller speciel karak-
ter, at en direkte sammenligning med
tilsvarende byggeri i Danmark var
vanskelig.
EFTERKALKULATION
Da man i sin tid startede byggeriet
af boligblokkene E, F, G, H og K i
Godthåb, var det med sine 5100 kvm.
det hidtil største samlede boligbyg-
geri i Grønland. Arealet blev fordelt
på 78 leljigheder. Ved planlægningen
af byggeriet tog man videst muligt
hensyn til en praktisk og økonomisk
udførelse af arbejdet på byggeplad-
sen. Entreprenørfirmaerne deltog i
planlægningen helt fra starten.
Det blev vedtaget, at man ved denne
byggesag skulle foretage en detaljeret
analyse af udgifterne med henblik på
yderligere besparelser og rationalise-
ring ved det fremtidige boligbyggeri.
Resultatet af undersøgelserne forelig-
ger i en redegørelse der omfatter en
efterkalkulation af den samlede byg-
geudgift, og en prisanalyse giver mu-
lighed for sammenligning med hånd-
værkerudgifterne for normalt dansk
boligbyggeri.
De samlede udgifter var (ekskl. om-
bygning af fjernvarmeventralen) ca.
9.400.000 kr., svarende til en kvardrat-
meterpris på ca. 1845 kr.
P,risanalysen viste, at det skulle
være muligt at opnå besparelser på
ca. 60 kr. pr. kvm. ved ændringer af
projektet, oa. 195 kr. pr. kvm. ved øget
rationalisering af arbejdets udførelse
og ca. 50 kr. pr. kvm. i fragt, rejser,
indkvartering, m. v.
Det skulle hermed være muligt at
opføre etagehusbyggeri til en udgift af
1540 kr. pr. kvm. eller ca. 16 pct. min-
dre end de faktiske udgifter.
Pris analysen viste yderligere, at
boligblokkene kunne opføres for ca.
900 kr. hvis de skulle opføres i Dan-
mark. Til sammenligning kan anføres,
at et normalt dansk boligbyggeri på
samme tidspunkt kostede ca. 710 kr.
pr. kvm.
Prisanalysen viste hermed, at en
etagehusblok opført i Grønland vil
være ca. 70 pct. dyrere end samme
bygning opført i Danmark og ca. 115
pct. dyrere end normalt dansk bolig-
byggeri.
Men samtidig viste efterkalkulatio-
nen, at de faktiske udgifter var ca.
160 pct. højere end udgiften til byg-
ninger til samme formål i Danmark.
PARADOKS
Ved de følgende års boligbyggerier
i Godthåb, blok M, N og O i 1964 og
blok P i 1965, udførte man ligeledes
efterkalkulationer af byggeregnska-
berne. Priserne blev henholdsvis 2010
kr. pr. kvm. for blok M, N, O og 2350
kr. pr. kvm. for blok P.
En af årsagerne til merudgiften Pa
disse to byggerier er — paradoksalt
nok — i væsentlig grad de rationali-
seringsbestræbelser, der var gjort ved
planlægningen og projekteringen af
de pågældende byggerier.
Ved stadig at arbejde med nye me-
toder og produkter søgte man at finde
frem til en byggeform, der ikke blot
passede til det igangværende bygg©r1’
men tillige — og endda i højere grad
— to sigte på de kommende års mere
omfattende etagehusbyggerier i Grøn-
land.
Nye metoder og nye produkter med-
fører ofte fordyrelser i første omgang-
Det skyldes dels, at de endnu mang-
ler den tilpasning, der skal ske i prak-
sis på byggepladsen og dels, at entre-
prenørfimraerne endnu ikke er for-
trolige med og drager fuld fordel af
de rationaliseringsmuligheder, de nye
metoder og produkter indebærer.
At rationaliseringsbestræbelserne
ikke har været forgæves fremgår af
de seneste års byggerier, der i alt væ-
sentlighed er baseret på de princip-
per, man anvendte første gang ved
blok P. Blok Q, R, S, T, som blev op-
ført i 1966-67. Blokkene kostede godt
2000 kr. pr. kvm., en besparelse i f°r"
hold til blok E, F, H, G, K på mellem
9 og 14 pct.
Det forventes, at byggeriet på Store
Slette i Godthåb bliver opført med en
besparelse på 16 pct. i samme forhold.
FREMTIDENS PRISER —
LOKAL ARBEJDSKRAFT
Afgørende for prisen på byggeriet
i fremtiden — f. eks. 1977 — vil være
muligheden for udvikling af den lo-
kale byggeaktivitet. Til det nuvæ-
rende nybyggeri medgår skønsmæssigt
ca. 1200 mandår, hvoraf ca. halvdelen
præsenteres af lokalt ansat arbejds-
kraft. Regner man med tallene for
1967 skulle arbejdskraftforbruget i
1977 blive ca. 2000 mandår, men reg-
ner man med rationaliseringsbespa-
reiser på ca. 20 pct. i arbejdskraftfor-
bruget, kan tallet reduceres til ca.
1600 mandår.
Med en tilgang på i alt ca. 1000 lo-
kalt ansatte til den grønlandske byg-
gesektor i den næste ti-årsperiode
ville hovedparten af byggeriet i 1977
kunne klares af lokale firmaer. Disse
firmaer skulle med rationelle projek-
ter og rationel arbejdsianlæg kunne
opføre bygninger i Grønland til Prl"
ser, der kun ligger ca. 60-70 pct. over
prisen på bygninger til samme formål
i Danmark. Målt i 1967-kron-er skulle
det betyde at det anslåede byggeri på
114.000 kvm. skulle kunne realiseres
for ca. 155 miil. kroner eller samme
udgift som til nybyggeriet i 1967.
I de grønlandske firmaer uddannes
i øjeblikket ca. 50 lærlinge, svarende
til en årlig tilgang på 10-15 hånd-
værkere pr. år. Med mindre der sker
en radikal ændring i tilgangen af nye
lærlinge og/eller kvalificerede spe-
cialarbejdere, er der således kun ud-
sigt til, at man når op på ca. 20 pct-
af den ønskede tilgang af grønlandsk
arbejdskraft til byggefagene.
Det kan medføre, at kun halvdelen
af byggeaktiviteten i 1977 kan klares
af firmaer med lokalt ansat arbejds-
kraft, -svarende nogenlunde til de nu-
værende forhold. Under disse om-
stændigheder vil de grønlandske byg-
gepriser uanset alile rationaliserings-
bestræbelser, -blive mindst 85 pct-
højere end niveauet i Danmark. Da
man erfaringsmæssigt ved, at de lo-
kale firmaers priser er påvirket af
de højere priser, der betales for ud-
sendte firmaers arbejde, er det sand-
synligt, at priserne snarere vil være
90 pct. højere -end de normale danske.
I 1967-kroner vil det svare til en mer-
udgift på 20-25 mili. kroner for det
anslåede byggeprogram i 1977, eller
ca. 15 pct. af de samlede udgifter.
Grønlandske byggefirmaer med til-
strækkelig kapacitet og fornødne kva-
lifikationer vil ikke alene kunne spare
disse merudgifter, men tillige ind-
tjene betydelige beløb til det grøn-
landske -samfund. Med fradrag af ud-
giften til importerede byggemateria-
ler, maskiner, m. v., kan det anslås,
at produktionen af nybyggeri i Grøn-
land kunne svare til en lokal indtægt
af -størrelsesordenen 75 miil. kr. i 1977.
På denne baggrund må det i det
grønlandske samfund være en stærk
interesse for at udvikle et byggerl"
erhverv med grønlandsk arbejdskraft
og hermed skabe -en af de væsentlig-
ste forudsætninger for rimelige byg-
gepriser i Grønland.
—den.
Danmarkimut tikitdlutit ajornartorsiuteKalisagaluaruvit takor-
nariauvdlutitdlunit nalornissulisagaluaruvit sågfiguk:
POK
Grønlandsk rådgivnings- og konsulentvirksomhed
St. Kannikestræde 10, 1169 København K.
angmassarpoK: ataus. — tatdl. nal. 13-18 telf. BY 5160
kalatdlinut ajomartorsiutilingnut sujunersuissarfik takornaria-
nutdlo agdlagfenarfik.
4