Atuagagdliutit - 04.09.1969, Blaðsíða 16

vej mod halvsprogethed ?
KRONIK
Grønland på
Den 26. december 1777 døde en 102-
årig kvinde ved navn Dolly Pentreath
i den lille landsby Mousehole i Corn-
wall i England. Hendes navn er gået
over i historien fordi hun var den
sidste der talte komisk, det keltiske
sprog, som engang var modersmål for
befolkningen i Cornwall.
Jeg tror, at lektor ved Københavns
universitet, Mogens Boserup, med sin
omdiskuterede artikel i dagbladet Po-
litiken (3/6 1969) skaffede sig selv en
plads i Grønland annaler. Nævnte dato
vil fremover blive omtalt som dagen,
hvor en for det grønlandske folks
identitet altafgørende sag blev gjort
aktuel. Der blev igennem denne arti-
kel vakt en oprørsstemning, en indig-
nation, man sjældent oplever blandt
de normalt så hjertelige grønlændere.
Jeg tror, at Boserup igennem sin ar-
tikel stik imod sit ønske har forlæn-
get det grønlandske sprogs" levetid be-
tydeligt. Den grønlandske Dolly, og
med hende det grønlandske sprog,
vil nu leve indtil ca. år 2200. — I øv-
rigt er jeg helt overbevist om, at lek-
tor Boserup fremsatte sit forslag om
afskaffelse af undervisningen i grøn-
landsk (og på grønlandsk) i allerbedste
mening.
Ikke mindst efter nævnte artikels
offentliggørelse har tosprogetheds-
venner haft travlt både i Grønland og
Danmark. Den gamle vise om frem-
tidens tosprogede grønlændere har
igen vundet yndest uden at nogen har
gjort sig den ulejlighed at fortælle,
hvad det er man hermed snakker om.
I øvrigt har vi her igen et felt, hvor
eksperter tier, hvor de bør tale. Det
er da også derfor, at jeg ukyndige
griber pennen.
Indledningsvis skal det nævnes, at
der efter sagkyndiges udsagn er fun-
damental lighed i menneskets psyki-
ske struktur, og at vore taleorganer er
identisk opbygget. Dette samt den af
sprogvidenskaben fastslåede kends-
gerning, at der strukturelt set er for-
bavsende ligheder imellem nok så
„forskellige" sprog (kinesisk-engelsk,
japansk-finsk o. s. v.), indebærer, at
vi grønlændere skulle have gode chan-
cer for at kunne lære dansk, men i
øvrigt også, at danskerne skulle kunne
lære grønlandsk, hvis de skulle finde
det umagen værd at forsøge.
☆
Grønlands fjerne beliggenhed i for-
hold til hovedlandet samt det forhold,
at vi endnu i dag er en grønlandsk
talende majoritetsgruppe i vort land,
betyder, at grønlandsk er vort „mo-
dersmål" — ikke bare det første sprog,
vi lærer men også det grønlandske
folks sprog. Hvis vi skulle bestemme
os for at ville kæmpe for bevarelsen
af vort sprog er denne kendsgerning
ikke uvæsentlig. Andre sproglige mi-
noriteter lever i modsætning til os
inden for hovedlandets grænser og er
på den måde i alvorlig grad kommet
i klemme mellem på den ene side
statsmagternes vilje til gennem offi-
ciel etsprogethed at forenkle admini-
strationen og på den anden side det
enkelte individs naturlige ønske om
i tale og skrift at anvende sit moders-
mål. Som nærliggende eksempler kan
her nævnes samerne i Norrbotten og
den finsktalende befolkning i Torne-
dalen, mens færingerne stort set i
så henseende er lige så „heldigtstil-
lede" som os. Færøsk er siden 1947
officielt hovedsprog på Færøerne, både
i skolen og administrationen.
☆
Hvad er da tosprogethed? Jeg må
indrømme, at jeg ikke har kunnet
finde en helt entydig definition af
dette begreb i den litteratur, jeg efter-
hånden igennem længere tid har be-
skæftiget mig med. Vanskeligheden
beror på, at selv de såkaldte tospro-
gede personer normalt behersker det
ene sprog (sprog 1) bedre end det an-
det (sprog 2), i hvert fald på visse
områder.
Hvilken definition man vælger be-
ror på, hvad man vil behandle eller
diskutere. En amerikansk sprogforsker
Einar Haugen (han er, som det ses af
navnet, af norsk afstamning) skriver,
at tosprogetheden kan indebære man-
ge grader af færdighed, men at den
begynder, når en etsproget person er
i stand til at afstedkomme „fuldstæn-
dige og meningsfyldte ytringer“ på et
andet sprog. En anden videnskabs-
mand definerer tosprogethed som „den
umiddelbare aktive og passive anven-
delse af to sprog af en sprogbærer"
Den sidstnævnte definition passer vel
på det, man normalt omtaler som na-
turlig tosprogethed, d. v. s. en persdn
magter at tale på det andet sprog
uden „oversættelse" fra modersmålet,
og han kan opleve omverdenen ikke
bare gennem sprog 1 men også gen-
nem sprog 2.
Hvilken fordel har man så af at be-
herske to sprog?
Gennem kundskab til yderligere et
sprog udover modersmålet (sprog 1)
far man større kommunikationsmulig-
heder: man kan tale med flere menne-
sker og man får acigang til en mere
omfattende litteratur. Foruden denne
selvklare fordel ligger gevinsten i, at
man som tosprogel får et mere diffe-
rentieret og nuanceret syn på tingene,
idet hvert sprog er en speciel måde al
opfatte omverdenen pa. Man plejer
at sige, at hvert sprog er en tolkning
af virkeligheden, og det ligger da i
sagens natur, at den dansktalende
grønlænder kun kan få nytte af sin
tosprogetned, hvis begge sprog udvik-
les og plejes til stadighed.
☆
Endskønt tosprogethed af sociale,
politiske, kulturelle og andre grunde
er at betragte som et behov og et
eftertragtelsesværdigt mål må dette
ikke tages som en invitation til at for-
sømme modersmålet, og for mig at se
bør grønlandsk fortsat være helt i
forgrunden i den grønlandske skole.
Det skal nødigt gå sådan, at moders-
målet bliver ødelagt uden at det til-
lærte danske sprog kan løse sine nød-
tørftigste opgaver, langt mindre be-
nævnes som et redskab for åndelig
udvikling. Det, vi gerne skal undgå,
er med andre ord halvsprogethed.
Jeg har ikke sjældent været ude for
grønlændere, der ‘aler sprog 1 og
sprog 2 ret flydende så længe kon-
krete spørgsmål behandles, men som
kommer til kort så snart det gælder
om at anvende sprogene mere ab-
strakt. Denne sproglige statut kalder
man „halvsprogethed".
Mere populært kan man sige, at
sprogsystemet er et socialt fænomen,
og at hvert menneske har sine højst
private, ofte meget emotionelle, ople-
velser som baggrund for sit indivi-
dualsprog. Det forhold, at man ikke
magter at anvende noget sprog i alle
situationer fører til, at følelseslivet
udarmes. Mangelfuldt ordforråd i de
sprog, man behersker, betyder selv-
sagt først og fremmest, at man har
svært ved at anvende sproget som
kommunikationsmiddel i læsning eller
som tilhører, i skrift eller i tale. At
man ikke behersker noget sprog fuld-
stændigt resulterer desuden i, at hele
personligheden hæmmes. Opgiver man
modersmålet (eller forsømmer det)
uden at have lært sig at beherske
følelsesfunktionen i sprog 2, indebæ-
rer dette en udarmning af følelses-
livet: man mister bl. a. evnen til at
opleve tingene dybt og nuanceret.
Endvidere hævdes det, at det skulle
kunne føre til konfusion hos et barn,
hvis forældre, som ikke behersker
sprog 2 spontant, kun taler med barnet
på det sprog. Hed „spontant" menes
her ikke bare at tale hurtigt og rig-
tigt. Den spontane sprogbeherskelse
forudsætter høj „automatik" og evne
til at give udtryk for de intimeste
følelser. Hvis sprog 2 tales spontant
af forældrene, lider barnet sikkert in-
gen anden skade end at det mister
muligheden for at lære forældrenes
modersmål; men det er naturligvis i
sig selv skade nok. Men hvor mange
grønlandske foræidre af nævnte art
taler dansk spontant, og hvad betyder
det for barnets følelsesliv, at det iklfcS
har den naturlige og fulde følelses-
kontakt med forældrene som anven-
delsen af modersmålet som kontakt-
medium giver de sikreste garantier
for?
☆
Er der så noget der taler for, at vi
— i en tid hvor vi ikke alene ma
erkende, at der er stor mangel på
grønlandske lærere men også at de
danske lærere i Grønland ikke er
uddannet til at tage den opgave op,
der består i at banandie dansk som
et fremmedsprog — Dør gå imod aet
Boserupske forslag?
Der er blandt sprogforskere almin-
delig enigned om, at modersmålet er
det medium, som har de bedste for-
udsætninger for at udrette det, som
sproget udretter for et menneske. At
udviklingen ar menneskets, i særde-
leshed barnets og det unge menne-
skes, sprogiormaen hænger meget
nært sammen med dets almene ud-
vikling, er en almen erkendt pædago-
gisk sætning. Et udtryk tor denne
opfattelse er den stærke stilling, som
modersmålet som iag har i forskellige
skolesystemer verden over. Dige så al-
men er den opfattelse, at det først
indlærte sprog er det medium for er-
hvervelsen ar kundskaber. Det er bl-
a. dette syn som ligger bagved det
faktum, at modersmålet er det eneste
undervisningssprog de steder, hvor det
er muligt. Der er jo det mest spontane
sprog, so-m er det bedste undervis-
ningssprog.
Modersmålet er en integrerende del
af personligheden. Hvis man formener
et barn at anvende dets modersmål
(sprog 1) samtidig med at det under-
vises på et for barnet fremmed sprog,
udsætter man barnet for et overmæg-
tigt pres; og en ting angående skolen
er der blandt pædagoger aldeles enig-
hed om: et barn skal ikke bibringes
et sprog som ikke er dets modersmål
med samme undervisningsmetoder
som det barn, der har det som mo-
dersmål. Med andre ord: grønlandske
børn skal ikke lære dansk i skolen
med oen metodik man anvender i
Danmark i danskundervisningen.
Lad mig i øvrigt understrege, at un-
dervisning i modersmålet alene som
fag ikke kan hindre dets tilbagegang-
Hvis grønlandsk skal bevares og ud-
vikles må det ikke alene være under-
visningssprog, men også optræde som
fag på skemaet. Dette forhindrer ikke,
at fremmedsprog indføres i undervis-
ningen på et senere tidspunkt, men
først når børnenes kundskaber i mo-
dersmålet har konsolideret sig. Mange
skolefolk er af den formening, at ind-
læringen af et fremmed sprog ikke
skader et barn i 8-10 års alderen.
Tværtimod vil dette være fremmede
for barnets intellektuelle udvikling-
Men velkonsoliderede kundskaber i
det egentlige modersmål (hjemme-
sproget) er en stor fordel når et barn
senere skal lære at beherske et lands
officielle sprog, selv om mange gØr
sig forkerte forestillinger herom.
☆
Reaktionen mod Mogens Boserups
artikel er typisk. Også vi grønlændere
betragter vort sprog som noget, der
helt specielt er vort eget. Man ved da
også fra erfaringerne rundt om i ver-
den, at forsøg på at påtvinge en be-
folkningsgruppe et andet sprog som
erstatning for modersmålet fremkal-
der hårdnakket modstand fra grup-
pen. Mennesket holder fast ved sit
sprog lige så trofast som sin religion.
Der findes næppe nogen anden kul-
turel foreteelse som bedre end sproget
er egnet til at holde individerne i
gruppen sammen. Men endnu vig-
tigere er den rolle, som sproget spil-
ler for den enkelte. Med rette mener
han at sproget er en vigtig del af
ham selv, ligesom hans hænder.
Dette må man have for øje i den
grønlandske sprogpolitik. En for-
danskningslinie, der øver vold mod
det grønlandske sprog vil i alvorlig
grad spænde ben for sig selv. Det at
diskutere, hvorvidt nogens modersmål
bør leve videre eller ikke, er ganske
naturligt dybt krænkende for ved-
kommende befolkningsgruppe. Det vil
ikke undre nogen hvis Boserups arti-
kel for mange grønlændere virkede
som en dom: det grønlandske sprog
skal jo forsvinde engang, så det kan
være det samme hvornår dette sker-
Der er i ethvert folk typiske figu-
rer og en typisk livsstil. Hvor kom-
mer denne livsstil fra? Den kommer
mange steder fra, men den kommer
også og måske først og fremmest fra
sproget. Det grønlandske sprog er den
fornemste vej til den grønlandske
kulturs inderste væsen. En afgørelse
om det grønlandske sprogs fremtid
kan selvsagt kun træffes af grøn-
lænderne selv.
Jens Poulsen.
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller
karamellet erKørtutuat tåssåuput Toms Guld Karameller
Sweet Dublin
den irske tobakstype..!
irlandimiut tupautåt
mild, sød og
med herlig
smag og duft..
sakukitsoK, Kasi-
lmgitsoK, mamar-
toK tipigigsordlo
det er den med
irsk whiskey J
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
tassa tauna
irlandimiut
whiskey-
anik
akulik!
iÉraå S36 o
__________5-36 D
Musikhuset
Grammofonplader
oKalugtartup nutai
Harmonikaer
suputaussat
Guitarer
guitarit
Mundharmonikaer
Kanerssortssat
Alle ordre ekspederes
omgående
piniagkat tamarmik erninavik
nagsiuneKåsåput
Forlang gratis katalog
Algade 44 — 4760 Vordingborg katalog akeKångitsoK
piniarniaruk
for gode sjøegenskaper
Årets »With«-nyheder:
13’ speedbåd model „Vitsi“
15’ speedbåd model „Vital" de Luxe
16' jolle model „450 special"
21' cabin-cruiser model „Vitus"
Rekvirer GRATIS specialbruchure og prisliste.
Import og forhandling:
Trans-arctic marine
K’UTDLIGSSAT . Telegramadresse: TRANSARCO
Fa. I. Christiansen
Telegramadresse: CRISMO
16